IV.5. Undervisningen

Overordnede mål for danskundervisningen

Følgende mål for danskundervisningen gælder for alle de fag, der indgår i uddannelsesforløbet:

Mål A:
Dansk: At øge deltagernes muligheder for at anvende deres funktionelle sprog omkring de nyerhvervede ord og udtryk inden for de forskellige fag og at sætte dem ind i en større sproglig sammenhæng.

Dette søges nået ved daglig/hyppig dagbogsskrivning - skrivning på talens grund. Den første fase består i at reflektere over den foregående dags oplevelser. I næste fase formu-lerer deltagerne sig mundtligt og diskuterer indholdet med de andre deltagere og lærerne. Derpå skrives deres mere præcist formulerede forslag i en sammenhængende tekst på tavlen med dansklæreren eller en deltager som "sekretær". Når indholdet er færdigformuleret, går man ind i "rettefasen", hvor deltagerne selv i videst muligt omfang retter teksten for sproglige og grammatiske fejl. Undervejs diskuteres forskellige sproglige og gramma-tiske løsninger. Derpå skriver hver enkelt deltager dagbogen ind i sit hæfte og/eller på computeren. Efterfølgende kan sproglige og grammatiske emner fra dagbogen behandles ved hjælp af flere eksempler eller øvelser.

Det er vigtigt at understrege, at det er deltagernes eget sprog, der skal komme til udtryk i dagbogen, ikke dansklærerens eller faglærerens. Denne måde at skrive dagbog på, er en forenklet form for processkrivning, og den største opgave for dansklæreren består i ikke at blande sig (for meget!) i indholdet og især i at få deltagerne til først at koncentrere sig om indholdet og bagefter at koncentrere sig om formen. I dagbogsskrivningen er alle de sproglige discipliner koblet sammen: At tale, lytte, forstå, skrive og læse.

Mål B:
Dansk: At deltagerne kan forklare både mundtligt og skriftligt, hvad de laver, hvordan et
stykke værktøj bruges og beskrive en arbejdsproces.

Dette gøres i grupper eller enkeltvis, mundtligt og/eller skriftligt.

Mål C:
Dansk: At styrke deltagernes evne til at forklare enkelte ord og udtryk. Ved bl.a. at arbej-de med synonymer, antonymer og sammensatte ord.

Mål D:
Dansk: At inddrage fagligt relevante tekster i undervisningen, således at deltagerne øger deres viden om brancherne.

Der arbejdes med udarbejdelse af spørgsmål, svar, referater.

Mål E:
Dansk: For at bearbejde og forstå aktuelle politiske, kulturelle og samfundsrelaterede emner, vil vi arbejde bredt med danske kultur- og samfundsforhold, f.eks i form af Tv-avis, artikler og grafer.

IV.5.1. Undervisning i Lager med dansk

I samarbejdet om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af lagermodulet deltog lagerfaglæ-rer Renée Just fra AMU-Center Nordsjælland og dansklærer Lene Ibsen fra Sprogcenter Nordsjælland.

Formålet med uddannelsesforløbet og undervisningen er at give flygtninge og indvandrere mulighed for at tilegne sig faglige, almene og kulturelle kvalifikationer samt dansk-sproglige færdigheder, der kan styrke deres muligheder for beskæftigelse og/eller uddannelse. Uddanelsesforløbet skal medvirke til at skabe bedre betingelser for integration på det danske arbejdsmarked/ uddannelsessystem.

Mål for undervisningen i lager med dansk

Mål 1.
Fagligt: Give deltagerne indsigt i områdets beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder lokalt og generelt.

Dette søges opnået ved virksomhedsbesøg, besøg af gæstelærer(e) fra vikarbureau, AF og fagforening.

Danskfagligt: Der lægges her vægt på skriftlig udarbejdelse af spørgsmål til de relevante personer og øvelser i mundtlig fremstilling af spørgsmål, herunder udtale. Mundtlig og skriftlig efterbearbejdelse i form af bl.a. referater af gæstelæreres oplæg og mindre rap-porter over virksomhedsbesøg.

Mål 2:
Fagligt: Give deltagerne indsigt i områdets kvalifikationskrav, fagområder og jobfunkti-oner.

Dette søges opnået ved gruppearbejde i forbindelse med jobannoncer, besøg af lagerchef, afdækning af egne kvalifikationer og evt. mangel på samme, cases, rollespil.

Danskfagligt: Her lægges vægt på betydningen af personlige kvalifikationer, som f. eks. samarbejdsevne, fleksibilitet o.l.. Læse jobannoncer med fokus på kvalifikationskrav.

Mål 3:
Fagligt: Give deltagerne begyndende indsigt i og erfaring med forskellige typer arbejdspladser, arbejdsorganisering, planlægningsmetoder, teknologisk udvikling og arbejds-pladskultur.

Dette søges opnået ved praktiske øvelser indenfor lagerstyring (butikkerne), papirsgang, køb og salg, udfyldning af papirer, lager layout opgave. Til belysning af ovenstående vil også emner som kropssprog, kommunikation samarbejde og kvalitet indgå.

Danskfagligt: Hovedvægten lægges på skriftlige og mundtlige beskeder, beskeder i tele-fon og vigtigheden af en korrekt kommunikation i denne forbindelse. Der arbejdes med regning og matematik på dansk således at deltagerne opnår færdigheder indenfor omregning af mål og vægt, areal, rumfang samt grundlæggende geometri. Deltagerne gives mu-lighed for at stifte bekendtskab med ordforråd og kommunikation indenfor disse specifikke regneområder. Deltagerne arbejder med udfyldelse af relevante papirer og skemaer. Hvilket dansk benyttes i skemaer/ fragtbreve samt branchespecifikke ord og vendinger.

Mål 4:
Fagligt: På et grundlæggende niveau introducere branchens almindeligt benyttede værk-tøj, materialer, maskiner/udstyr og arbejdsteknikker. Give deltagerne begyndende kend-skab til særlige branchespecifikke arbejdsopgaver og vilkår samt arbejdsmiljø og sikker-hed.

Dette søges opnået ved pakkeøvelser, betjening af båndmaskiner, opmåling af trucks og introduktion af reol- og trucktyper. Der gives en generel introduktion til emnet sikker-hed, med speciel vægt på farligt gods.

Danskfagligt: Hovedvægten lægges på udarbejdelse af skriftlige instruktioner til de relevante maskiner. Instruktionerne laves i mindre grupper, som afprøver hinandens instruk-tioner ved maskinerne, således at deltagerne selv erkender og retter evt. fejl. I denne for-bindelse gennemgås og behandles den relevante grammatik og sprogbrug, som knytter sig hertil. Som i Mål 3 introduceres og arbejdes der med det regning og matematik, som er nødvendig for forståelse og gennemførelse af de praktiske opgaver.

Mål 5:
Give deltagerne mulighed for at omsætte viden, erfaringer, holdninger og handlinger i forhold til branchen fra egen kultur til dansk kultur, for at øge den tokulturelle kompeten-ce. Give deltagerne mulighed for at forholde sig til egne/andres kulturelle og holdnings-mæssige barrierer og handle i forhold hertil.

Dette mål søges implementeret i alle de førnævnte mål.

Evaluering

Hver uge evalueres mundtligt i grupper eller enkeltvis. Derefter udfyldes et kort skema. Der kigges fremad på den kommende uge mht. forventninger, ønsker osv. Ved afslutnin-gen af modulet evalueres grundigt ved hjælp af ovenstående metoder fulgt af en fælles skriftlig evaluering på tavlen. Dette gøres for at skærpe deltagernes opmærksomhed på ansvar for egen læring, kvalifikationskrav som f. eks. engagement, medbestemmelse, medindflydelse, at kunne give udtryk for egen mening, at respektere andre meninger osv.

Didaktik

Med udgangspunkt i praktiske øvelser/forløb udledes teorien løbende eller efterfølgende. I så stor udstrækning som muligt af deltagerne selv. Enkelte øvelser nødvendiggør indledende teoretiske oplæg. Disse søges gjort så illustrativt som muligt. Undervisningen tilstræbes at gennemføres med stor vægt på cases, rollespil, gruppearbejde med/uden frem-læggelse, besøg af gæstelærere, virksomhedsbesøg, hvor danskundervisningen er en integreret del af det faglige.

Er målene nået i forhold til uddannelsesplanen/undervisningsplanen?

Generelt set er målene nået.

• Vi fik ikke i tilstrækkeligt grad inddraget gæstelærere fra branchen og Arbejdsformidlingen. Dels kunne de planlagte gæstelærere ikke komme, dels blev det svært at afse tid, da undervisningen kom i gang.
  
• En uheldig oplevelse med en foredragsholder fra en fagforening gjorde os også noget tilbageholdende med at invitere andre gæstelærere. Han skulle fortælle om fagforeningernes/A-kassernes arbejde generelt, reglerne for indmeldelse, modtagelse af dag-penge, osv. og give et kort historisk rids af fagforeningernes historie. Deltagerne hav-de forinden læst og lavet opgaver om fagforeninger og havde forberedt en lang række af spørgsmål til ham, som de hver især havde ansvaret for at stille og referere. Lager-faglæreren havde i samtalen med ham udtrykkeligt gjort ham opmærksom på mål-gruppen og understreget, at deltagerne ikke var perfekte til dansk, at vi gerne ville have ham i dialog med deltagerne, at de havde forberedt spørgsmål til ham osv. Vi ventede os meget af hans besøg. Han talte i 3 timer, kun afbrudt af en kort pause, hvor vi gjorde ham opmærksom på, at deltagerne "nok havde lidt vanskeligt ved at forstå ham", hvorefter han fortsatte på samme måde. Deltagerne fik ikke stillet deres spørgsmål, og havde kun forstået et minimum af det han sagde.
• Vi valgte at lade gruppearbejde omkring jobannoncer, kvalifikationskrav og kropssprog (Mål 2) udgå, for at skabe mere tid til øvelserne i lagerstyring.
• Emner som arbejdsmiljø, farligt gods og teknologisk udvikling blev ikke relevante, da deltagerne havde rigeligt at gøre med forståelsen af det generelle grundlæggende lagerfag.
• Vi lagde ikke stor vægt på den to-kulturelle kompetence, da de fleste deltagere ingen lagererfaring havde fra hjemlandet.

Mål for lagerpraktikken

Mål 1.
At den enkelte deltager får afprøvet sine nyerhvervede kompetencer og oplever at kunne indgå i virksomhedens daglige arbejde.

Mål 2.
At deltageren får indsigt i fagets kvalifikationskrav, fagområder og jobfunktioner.

Mål 3.
Undervejs i lagerforløbet kan der opnås en afklaring hos den enkelte deltager om hvor-vidt de ønsker beskæftigelse inden for branchen i fremtiden. Lagerpraktikken skal med-virke til denne afklaring.

Mål 4.
At få begyndende kendskab til dansk arbejdspladskultur.

Er målene nået i forhold til lagerpraktikken?

Alle mål er i høj grad blevet opfyldt. Alle 9 deltagere indgik i virksomhedernes daglige arbejde. I et enkelt tilfælde udviste virksomheden stor forståelse for deres praktikant, som havde svært ved at overskue procedurerne på lageret og fandt andre relevante opgaver til hende. Flytningen til andre opgaver skete, uden at det blev oplevet som et nederlag.

Tre deltagere har udtrykt ønske om arbejde inden for lagerområdet, og at de gerne vil have et truckcertifikat. To deltagere havde allerede inden praktikken en vis modstand mod faget, som de klart opfattede som et lavstatusfag. Det tilkendegav de desværre også i praktikken, da de ikke forsøgte at falde ind i virksomhedens normer, regler og arbejds-pladskultur. De sidste 4 deltagere har ikke noget særligt ønske om arbejde inden for om-rådet, men havde en positiv opfattelse af deres praktik.

Samarbejdet mellem dansklærer og lagerfaglærer

Tid til samarbejdet

Der var ikke afsat et bestemt antal timer til planlægningen af lagerforløbet, vi brugte den tid, der var nødvendig, for at udarbejde mål, undervisningsplan m.m. Den samlede plan-lægning af hele lagermodulet tog ca. en hel arbejdsdag. Konferencetimerne - planlagt til ca. 2 timer hver fredag, blev i højere grad brugt i ugens løb til at justere undervisnings-planen til den aktuelle situation.

Mål for samarbejdet

Vi opstillede ikke direkte mål for samarbejdet. Men for at tilgodese deltagernes behov bedst muligt, aftalte vi, at danskundervisningen skulle integreres i lagerfaget. Derfor skelnede vi ikke imellem "danskundervisning med faglærer" og "lagerundervisning med dansklærer". Vi aftalte også, at vi gerne måtte supplere hinanden i undervisningen.

Samarbejdets forløb og samarbejdet om planlægningen af undervisningens indhold og udarbejdelse af undervisningsplanen - blev målene nået?

Samarbejdet mellem lager- og dansklærer har været utroligt givende og inspirerende. Samarbejdet forløb særdeles tilfredsstillende, fordi aftalerne blev overholdt og accepteret i praksis.

Fordele/problemer i samspillet om undervisningen mellem dansklærer og lagerlærer - tolærer undervisningen

En meget stor fordel har været, at vi sammen har planlagt hele lagermodulet, for at danskundervisningen kunne tage udgangspunkt i lagerfaget. I praksis skelnede vi ikke mellem dansk- og lagerundervisning. Begge fag blev prioriteret lige højt og vi delte ikke undervisningen op i "danskundervisning med faglærer tilstede" eller "lagerundervisning med dansklærer tilstede". Når begge lærere var der, havde deltagerne "lager på dansk". Vi var enige om at justere i undervisningsplanen, når vi kunne se, at deltagerne havde brug for mere tid til en opgave/øvelse eller de havde brug for, at den blev grebet an på en anden måde. Hver dag før dansklæreren gik, aftaltes hvad lagerlæreren arbejdede videre med, og hvad dansklæreren skulle følge op på næste dag. Derfor kom der både en god sammenhæng i det faglige indhold og en god sammenhæng mellem lager og dansk.

Deltagernes evaluering af lagermodulet

Deltagerne giver i deres evaluering udtryk for, at de alle har været glade for at arbejde med lager. De synes at de har lært meget, både lager og dansk. De havde ikke problemer med at forstå lærerne. De synes, at kombinationen mellem lagerundervisning og dansk-undervisning er vigtig.

Lagerfaglæreren og jeg mener også at deltagerne har fået et stort udbytte af undervisningen. Lagerfaglæreren giver udtryk for at deltagerne har "bestået" det, der svarer til et Grunduddannelsesforløb i lager. Nogle deltagere har dog tydeligt sagt eller indirekte vist, at de betragtede lagerfaget som et lavstatusfag og derfor ikke behøvede at deltage så me-get (både fysisk og psykisk). De fleste deltagere har arbejdet seriøst med opgaverne, også selvom de var klar over, at de ikke ville søge arbejde inden for branchen i fremtiden.

Anbefalinger til kommende forløb

• Lager er et velegnet fag at introducere for denne deltagergruppe.
• Det er et meget bredt fag.
• Det er nemt at gå til og kræver ingen særlige forkundskaber (f.eks. matematik, teknisk begavelse, håndværksmæssig snilde).
• Deltageren oplever hurtigt succes med forskellige lagerfærdigheder.
• I danskundervisningen kan man arbejde med autentiske instruktioner, skriftlige og mundtlige beskeder, kundebetjening, udfyldning af skemaer, blanketter osv.
• Vi anbefaler, at et lagermodul ligger i starten af et forløb, da teorien bag ikke er af teknisk karakter og kommer i små "doser".
• Faget er velegnet til kvinder, selvom det umiddelbart opfattes som et mandefag.
• De enkelte firmaers opbygning af arbejdsgangene på lageret kan være meget varierede og indeholde mange forskellige jobfunktioner. Det gør, at branchen kan rumme forskellige mennesker med forskellige færdigheder.
• Vi anbefaler også at lægge et virksomhedsbesøg meget tidligt i forløbet, således at deltagerne hurtigt kan danne sig et overordnet billede af, hvad et lager er. Et lager som IKEA's i Tåstrup er meget velegnet, da det er enkelt opbygget og man har ad-gang til "Tag-selv lageret", hvor deltagere og lærere selv kan gå rundt, med tid til den nødvendige fordybelse.
• Et tidligt virksomhedsbesøg er vigtig i sig selv, da det både skaber en fælles referenceramme for lærere og deltagere (især hvis deltagerne er uden erfaringer indenfor branchen). Der bør ligge ét i starten og ét i slutningen som et minimum, da det ved det sidste besøg bliver tydeliggjort for deltagerne, hvad de har lært.
• Det er vigtigt, at virksomhedsbesøgene er med i undervisningsplanen fra starten, da det kan være svært at afse tid, når undervisningen først er i gang.

IV.5.2. Undervisning i Elektronik med dansk

I samarbejdet om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af elektronikmodulet deltog elektronikfaglærer Henny Larsen fra AMU-Center Nordsjælland og dansklærer Lene Ibsen fra Sprogcenter Nordsjælland.

Mål for danskundervisningen

At øge deltagerens danskkundskaber med fokus på stimulering af den aktive anvendelse af sproget, samt at styrke deltagerens almene færdigheder og kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets krav, således at deltageren på baggrund af en grundlæggende og bred information får større mulighed for at vælge og udnytte eksisterende uddannelsestilbud.

Målene for danskundervisningen er nærmere beskrevet i begyndelsen af afsnit 5.

Mål for elektronikundervisningen

I en periode på 4 uger at give deltageren et begyndende kendskab til komponenter og værktøjer inden for elektronikindustrien gennem enkle lodde - montageøvelser og et be-gyndende kendskab til læsning af og arbejde efter arbejdsinstruktioner, tegninger og styk-lister, samt en indføring i fagområdets terminologi, således at deltageren får muligheder for at afprøve evner og interesser.

Der arbejdes med følgende undervisningsområder og mål i elektronik:

- Værktøjskendskab
- Tegningslæsning
- Komponentkendskab
- Ledninger
- Loddeteknik
- SMD

Mål 1: Værktøjskendskab
At give deltageren kendskab til navne og betegnelser på det udleverede håndværktøj, samt give deltageren begyndende færdighed i og grundlæggende viden om anvendelse og vedligeholdelse af værktøjerne.

Mål 2: Tegningsforståelse
At give deltageren indblik i og begyndende forståelse for tegningslæsning og tegnings-mæssig afbildning samt praktisk erfaring gennem anvendelse af enkle tegninger.

Mål 3: Komponentkendskab
At give deltageren begyndende kendskab til modstandes virkemåde/afkodning ved hjælp af farvekode samt kendskab til de krav, der stilles til monteringsformer.

Mål 4: Ledninger
At give deltageren kendskab til forskellige ledningstyper og deres anvendelse samt kend-skab til kravene omkring afisolering.

Mål 5: Loddeteknik
At give deltageren kendskab til loddeudstyr, dets vedligeholdelse og rengøring, samt at give deltageren en begyndende færdighed i fremstilling af enkle printenheder efter ar-bejdsinstruktion/tegning og stykliste samt kendskab til kvalitetskrav.

Mål 6: SMD
At give deltagerne begyndende færdigheder i lodning af SMD og begyndende kendskab til de teknologiske forandringer, der sker inden for elektronikindustrien.

Mål 7: Gennemførelse af en produktion
Ved selvstændig gruppesamarbejde planlægge og gennemføre en produktion af SMD-print.

Mål 8:
At tilføre deltageren en hensigtsmæssig og nødvendig holdning til kvalitet.

Er målene nået i forhold til uddannelsesplanen/undervisningsplanen?

Målene i forhold til undervisningsplanen er nået.

Mål for elektronikpraktikken

Mål 1:
At den enkelte deltager får afprøvet sine nyerhvervede kvalifikationer og oplever at kun-ne indgå i virksomhedens daglige arbejde.

Mål 2:
At deltageren får indsigt i fagets kvalifikationskrav, fagområder og jobfunktioner.

Mål 3:
Undervejs i elektronikforløbet kan der opnås en afklaring hos den enkelte deltager om hvorvidt de ønsker beskæftigelse inden for branchen i fremtiden. Elektronikpraktikken skal medvirke til denne afklaring.

Mål 4:
At få begyndende kendskab til dansk arbejdspladskultur.

Er målene nået i forhold til elektronikpraktikken?

Alle mål er i høj grad blevet opfyldt, dog var der en enkelt deltager, som ikke kom i prak-tik i en elektronikvirksomhed. Han nægtede at køre, hvad han mente var urimelig lang vej fra hjemmet til praktikstedet. Jeg kontaktede således hans sagsbehandler, som skaffede en plads til ham i den kommunale aktivering, så han ikke endte med at få "ferie" i to uger. De andre 8 deltagere indgik i virksomhedernes daglige arbejde, og alle på nær én, klarede det meget flot ifølge de udtalelser, de har fået, og de samtaler, jeg har haft med deltager-nes "kontaktpersoner". I det ene tilfælde, som ikke gik så godt, var der tale om både fag-lige og socio-kulturelle problemer. Deltageren var i praktik i et meget lille firma, bestå-ende af en indehaver, en ansat og en lærling. Deltageren er muslim og valgte at bede flere gange om dagen i firmaets indgangsparti, hvor de andre ofte passerer igennem. Indehave-ren havde i første omgang ikke kommenteret det, og håbet at deltageren måske stoppede af sig selv. Da dette ikke skete, forsøgte han at forklare ham, at som ansat på en arbejds-plads, ville det nok ikke være velset at bede i et "offentligt" rum. Deltageren tog det ilde op og lukkede af for yderligere samtale. Indehaveren af firmaet var meget seriøs og en-gageret i at give praktikanten en god og lærerig praktik, og var på ingen måde "Ekstra-blads-forarget" over episoderne, men følte at hans og de ansattes blufærdighedsgrænser var blevet overskredet. Han ønskede at fortælle deltageren noget om danske normer og uskrevne regler.

Hvad er lykkedes i særlig grad?

• Deltagerne har oplevet, at de har kunnet klare de krav, som deres praktikvirksomheder har stillet til dem og de har fået anskueliggjort deres behov for videre uddannelse med henblik på job.
• Deltagerne kan på et grundlæggende niveau anvende branchens materialer, værktøj og arbejdsteknikker.
• Deltagerne har erfaret, at kvalitetskravene er høje inden for elektronikbranchen.
• Deltagerne er blevet bekendt med branchens kvalifikationskrav.
• Deltagerne er blevet i stand til i højere grad at arbejde selvstændigt ved hjælp af tegninger, styklister og instruktioner.

Hvad lykkedes i mindre grad?

• Vi fik ikke arrangeret virksomhedsbesøg, som vi ellers mener er vigtige, for at skabe en begyndende forståelse af faget. Vi havde travlt med den daglige undervisning og med at finde praktikpladser til deltagerne.
• Derfor er det vigtigt, at virksomhedsbesøg planlægges og aftales allerede før modulets start.
• Danskundervisningen blev en del reduceret dels pga. sygdom og dels pga. andre opgaver omkring den enkelte deltager, f.eks. kontakt til sagsbehandlere og fremskaffelse af praktikpladser (mere herom i afsnittet: Konkluderende bemærkninger).
• Jeg har prioriteret en tæt kontakt til deltagernes sagsbehandlere, at holde dem orienteret om deltagernes fremtidsplaner, således at deres ønsker og hvad der i virkeligheden har kunnet lade sig gøre, er blevet afstemt sammen med den enkeltes sagsbehandler.

Samarbejdet mellem dansklærer og elektronikfaglærer

Tid til samarbejdet

Der var ikke afsat et bestemt antal timer til planlægningen af elektronikmodulet. Vi mød-tes to eftermiddage og planlagde det overordnede indhold. Vi tog os ikke tid nok til sam-men at planlægge undervisningens indhold i detaljer. Det var faglæreren, der havde over-blik over det faglige, og danskundervisningen blev tilrettelagt efter dette indhold. Der var ikke afsat tid til planlægning af modulet i faglærerens undervisningsplan.

Mål for samarbejdet

Vi havde ikke opstillet mål for samarbejdet, men vi tilstræbte en stor grad af sammen-hæng i undervisningen, og at danskundervisningen var en integreret del heraf.

Samarbejdets forløb og samarbejdet om planlægningen af undervisningens indhold og udarbejdelse af undervisningsplanen - blev målene nået?

Samarbejdet mellem dansklærer og elektroniklærer forløb godt og uden problemer. Når det viste sig at være nødvendigt, justerede vi undervisningsplanen. Nogle emner (både sproglige og faglige) viste sig at tage længere tid end først planlagt.

Fordele/problemer i samspillet om undervisningen mellem dansklærer og elektroniklærer -tolærerundervisningen.

• Det er en meget stor fordel at være dansk- og faglærer sammen. Det er vigtigt, at begge lærere har et vist indblik i hinandens fagområder for at kunne planlægge sin egen undervisning. På den måde kan vi også hurtigere justere undervisningen i forhold til deltagernes behov.
• Tolærerordningen kræver, at begge lærere er indstillet på et tæt samarbejde om tilrettelæggelse af undervisningen. Dette kræver igen, at der afsættes tid til begge lærere til at planlægge undervisningen sammen.
• Tolærerordningen kræver fra faglærerens side en åbenhed for at undervisningen tilrettelægges på en anden måde, end han/hun er vant til med plankurser.

Deltagernes evaluering af elektronikmodulet

Deltagerne gav udtryk for, at de syntes, at det var spændende at arbejde med elektronik. De fleste syntes ikke, det var så svært, men nogle synes, at det var svært at lodde rigtigt og at forstå udregning af farvekoder på modstandene. Deltagerne syntes, at elektronikfag-læreren var god til at forklare en ting på forskellige måder. De nævnte også, at elektronik-forløbet gerne måtte være længere, f. eks. 5 uger i stedet for 4. De mente alle, at de havde lært meget, og det eneste negative, de nævnte omkring faget, var, at de skulle "rejse" helt til AMU-centret i Frederikssund, hvor faglokalerne ligger.

Anbefalinger til kommende forløb

Vi anbefaler at elektronikmodulet ligger til sidst i forløbet, da det er et mere teknisk og teoretisk fag end lager. Der er en større åbenhed hos deltagerne, fordi der er skabt en tryghed gennem forløbet, som gør, at de i langt højere grad tør udtrykke sig og spørge.

I et kommende forløb ville vi tilrettelægge undervisningen på en måde, som i højere grad stiller krav til den enkelte deltagers selvstændighed og ansvar for egen læring. Dette kan bl.a. opnås ved, at holdet opretter en virksomhed, hvor de selv i så stor udstrækning som muligt tilrettelægger produktionen, sørger for at tilegne sig de nødvendige færdigheder og uddelegerer opgaver til grupper eller enkeltpersoner, som derpå formidler deres nye viden til hele holdet. Alt dette selvfølgelig med tæt vejledning fra fag- og dansklærer. Dette skulle gerne medvirke til, at give deltagerne et billede af, hvilke kvalifikationer virksom-hederne kræver af kommende medarbejdere: Personlige kvalifikationer som selvstændigt initiativ, fleksibilitet, ansvarlighed og overblik over produktionsprocessen.

Der har som før nævnt været eksempler på ukendskab til danske normer og uskrevne reg-ler, både på selve uddannelsesforløbet og i praktikkerne. Nogle har vi behandlet i under-visningen, specielt i praktikforberedelsen. Jeg mener, at det er et emne, som bør vægtes mere og gribes an på en måde, hvor det ikke er lærerne der står med løftede pegefingre og belærer deltagerne om, "hvordan man opfører sig i Danmark".

IV.5.3. Undervisning i edb med dansk

I samarbejdet om at tilrettelægge uddannelsesforløbet har deltaget dansklærer Lene Ibsen og datafaglærer Louis Rasmussen.

Hvilke mål har der været for edb-undervisningen?

Deltagerne får afmystificeret brugen af computeren, samt bliver i stand til ved hjælp af instruktionsmateriale at udføre grundlæggende funktioner på en pc'er, herunder:

- starte og afslutte almindelige brugerprogrammer
- anvende et tekstbehandlingsprograms grundlæggende funktioner
- udskrive på en printer
- gemme og hente data på harddisk og diskette
- anvende internet til søgning efter generelle og fagrelaterede informationer.

Da det må forventes, at deltagerne befinder sig på meget forskellige niveauer med hensyn til viden om og erfaring med edb, vil det ligeledes være et mål i sig selv, at den enkelte deltager bliver løftet fra sit aktuelle niveau.

Er målene nået?

Generelt har alle deltagerne opfyldt de opstillede mål.

Hvad lykkedes i særlig grad?

• At deltagerne er blevet fortrolige med brugen af de grundlæggende funktioner i tekstbehandlingsprogrammet og af Internettet.
• Deltagerne har arbejdet med stor iver og engagement, som de har haft med over i de øvrige fagmoduler når der var mulighed for at anvende EDB i disse.

Hvad lykkedes i mindre grad?

§ Deltagerne havde svært ved at følge det skriftlige instruktionsmateriale, og som følge deraf var det nødvendigt at øve meget og at få tingene gentaget mange gange.

Samarbejdet mellem dansklærer og datafaglærer

Mål for samarbejdet

Vi opstillede ikke direkte mål for samarbejdet. Men var enige om at danskundervisningen skulle tage udgangspunkt i edb-undervisningen og omvendt. Vi aftalte også, at vi ville supplere hinanden i undervisningen.

Tid til samarbejdet

Der var ikke afsat et bestemt antal timer til planlægningen. Vi brugte ikke meget tid på en detaljeret planlægning af modulet, da vi tidligere har undervist sammen i EDB på lignen-de forløb og derfor kendte hinandens fag og måde at gribe undervisningen an på.

Fordele/problemer i samspillet om undervisningen mellem dansklærer og datalærer - tolærer undervisningen.

Vi synes, at tolærerordningen er altafgørende, når man underviser denne deltagergruppe. For at to-lærersystemet kan fungere optimalt, bør de to fag opfattes som ligeværdige. Det er vigtigt, at deltagerne oplever en tæt sammenhæng mellem de to fag i undervisningen, og at lærerne bidrager med hver deres faglighed og kompetence.

IV.5.4. Undervisning i Jobsøgning, praktikforberedelse og -evaluering

I samarbejdet om at tilrettelægge denne del af uddannelsesforløbet har deltaget dansklæ-rer Lene Ibsen og faglærer Louis Rasmussen.

Hvilke mål har der været for undervisningen i Jobsøgning, praktikforberedelse?
Målene for jobsøgning og praktikforberedelse:

- skriftlig ansøgning
- personlig ressourceafdækning
- annonce analyse
- jobsamtale
- at deltagerne følte sig parat til at møde en arbejdsplads.

(I perioden brugte vi desuden en del tid på diverse dansktests).

Er målene nået?

Målene blev ikke nået idet vi tidligt vurderede, at hvis deltagerne havde fået skrevet en korrekt formuleret og struktureret ansøgning , ville den være et produkt af lærernes for-måen. Den ville på ingen måde afspejle deltagerne, og de ville ikke være i stand til at forsvare den mundtligt ved en samtale.

Hvad lykkedes i særlig grad?

• Det er svært at sige, at noget lykkedes i særlig grad, "i forhold til vores forventninger".
• Annonceanalysen blev nærmere en analyse af ord og begreber brugt i jobannoncer. Dette gav deltagerne en bred forståelse for, hvad der kræves af medarbejderne på en dansk arbejdsplads ud over den faglige viden og erfaring.
  
• Jobsamtalen blev ikke trænet direkte, men med udgangspunkt i konkrete praktiksamtaler i virksomhederne, blev der arbejdet med, hvilke signaler man sender med sin op-førsel og påklædning, og hvilke emner det er og ikke er "smart" at tage op under en jobsamtale.
  
• Efter at have arbejdet med en bred vifte af jobsøgnings- og arbejdspladselementer var alle deltagerne trygge ved at skulle til praktiksamtale på virksomhederne inden praktikstarten.

Hvad lykkedes mindre godt?

• Det lykkedes ikke at lave en struktureret personlig ressourceafdækning. For det første var det svært for deltagerne at se fidusen i det, og for det andet havde de generelt meget lidt at kunne påføre som ressourcer, der kunne være relevante i forhold til en jobfunktion.

Hvilke mål har der været for "evalueringen af praktikforløbet" beliggende i uge 3.

- Forberedelse og fremlæggelse af erfaringer fra praktikforløbet
- Udarbejdelse af en skriftlig rapport vedrørende praktikforløbet.

Hvad lykkedes i særlig grad?

Deltagerne fik fremlagt deres erfaringer fra de forskellige arbejdspladser, så alle fik for-talt om deres egen praktik. De fik således også et indblik i deres meddeltageres erfaringer og forskellene mellem praktikvirksomhederne.

Hvad lykkedes mindre godt?

Udarbejdelsen af rapporten blev mere et spørgsmål om at få rapporten til at se pæn ud (altså arbejde med computerne) end et spørgsmål om indholdet.

Samarbejdet mellem dansklærer og faglærer

Mål for samarbejdet

Vi opstillede ikke direkte mål for samarbejdet. Men var enige om, at der ikke skulle være en adskillelse af undervisningen i dansk, jobsøgning og praktikforberedelse/opfølgning. Vi aftalte også, at vi ville supplere hinanden i undervisningen.

Tid til samarbejdet.

Der var ikke afsat et bestemt antal timer til planlægningen. Vi brugte ikke meget tid på en detaljeret planlægning af modulet før opstarten, men aftalte hvilke emner og temaer der skulle arbejdes med. Vi planlagde og revurderede planerne løbende ud fra de emner, vi havde aftalt, og hvad der poppede op undervejs.

IV.5.5. Undervisning i Samarbejde og kommunikation

I planlægning og gennemførelse af undervisningen deltog kvalitetsfaglærer Mikkel Sleb-sager fra AMU-centret og dansklærer Lene Ibsen fra Sprogcenteret.

Hvilke mål har der været for undervisningen i samarbejde?

Faglæreren og jeg havde ikke mulighed for at mødes og planlægge sammen inden under-visningen skulle finde sted. Det overordnede indhold blev drøftet i enkelte kaffe- og fro-kostpauser. Faglæreren og jeg har tidligere undervist sammen i samarbejde og kommuni-kation på tidligere forløb og har derfor et godt kendskab til hinandens fag og undervisningsmetoder. Sigtet med samarbejde og kommunikation var:

- At give deltagerne en begyndende indsigt i organisationsformerne på det danske ar-bejdsmarked, også i et historisk perspektiv, med fokus på selvstyrende grupper
- Skabe en begyndende forståelse for vigtigheden af at kunne samarbejde med andre, at være en del af en helhed, og at kunne give sin mening tilkende.

Hovedvægten ligger på samarbejdsøvelser og gruppearbejde, som diskuteres og generaliseres.

Blev målene nået?

Et område som samarbejde og kommunikation er et svært og abstrakt emne for deltager-ne at tage fat på. Især er det svært for dem at generalisere ud fra en konkret samarbejds-øvelse eller et gruppearbejde. Deltagerne fokuserer i højere grad på resultatet: Er den stillede opgave "rigtigt" eller "forkert" udført, hvor vi -lærerne, fokuserer på processen. Det er nødvendigt for deltagerne med en vis tilvænning og øvelse i at forstå "den danske måde" at tænke på. Det gælder både konkret i undervisningen og generelt, når vi taler om den enkeltes medansvar i selvstyrende grupper. Dermed ikke sagt, at undervisning i samarbejde og kommunikation ikke er relevant for deltagerne, snarere tværtimod. Man skal bare gøre sig klart, at der er grænser for, hvor langt vi kan nå i processen på 5 dage. Vi har startet eller bygget videre på hver enkelt deltagers kendskab til samarbejde og kommunikation.

Deltagernes evaluering af Samarbejde og kommunikation

Alle deltagerne skriver i deres evalueringer, at deres kendskab til samarbejde er blevet større, og at de er blevet bedre til at samarbejde. Samtidig siger de fleste også, at det har været "lidt svært" at arbejde med emnet og flere siger, at det var "interessant". Flere nævner, at det var "lidt svært" at forstå, hvad faglæreren sagde. En anden ting, som nogle deltagere senere nævnte, var, at de havde følt sig lidt "tilsidesat" af faglæreren, når de skulle arbejde i grupper. Han gav dem et tidsrum at arbejde i, hvorefter de skulle vende tilbage til klassen, og hvis de brugte kortere tid, gik de og ventede på ham.

IV.5.6. Undervisning i kvalitetskendskab

- 3 dage

I planlægning og gennemførelse af undervisningen deltog kvalitetsfaglærer Britta Dals-gaard fra AMU-centret og dansklærer Lene Ibsen fra Sprogcenteret.

Hvilke mål har der været for undervisningen i kvalitetskendskab?

- Deltagerne får gennem gruppearbejde og praktiske øvelser mulighed for en begyn-dende forståelse af begrebet kvalitet.

Blev målet nået?

Ligesom i samarbejde og kommunikation er området kvalitet et meget uhåndgribeligt fag. Det stiller store krav til deltagernes abstraktionsevne og til lærernes måde at gribe tingene an på. Efter den første dag, var både faglæreren og jeg næsten sikre på, at det havde været for stor en mundfuld for deltagerne, og at de nu var mere i vildrede end afklarede. Vi overvejede forskellige muligheder for at skifte retning i de næste to dages undervisning. Da deltagerne skrev dagbog om morgenen den anden dag, blev vores bange anelser hel-digvis gjort til skamme. De fik meget fint formuleret, hvad de havde fået ud af undervis-ningen dagen før, og de var meget motiverede for at gå videre med emnet. Målet blev nået.

Hvordan har samarbejdet om planlægningen og gennemførelsen af undervisningens indhold fungeret mellem kvalitetsfaglærer og dansklærer?

To planlagte møder i ugen op til undervisningen måtte desværre aflyses pga. sygdom. Vi havde dog holdt et indledende møde, hvor faglæreren fik lidt at vide om holdet, og vi aftalte de mere overordnede linier i vores samarbejde. Inden undervisningen skulle find sted, fik jeg tilsendt faglærerens undervisningsplan, og vi diskuterede den efterfølgende i telefonen. Samarbejdet i undervisningen var rigtigt godt. Vi supplerede hinanden fint, og fik løbende justeret undervisningsplanen, så den tog sit udgangspunkt i deltagernes behov.

Deltagernes evaluering af Kvalitetskendskab

Alle deltagere syntes, at det var spændende at arbejde med emnet, og at de havde fået et større kendskab til kvalitet. Alle syntes, at det er et vigtigt emne at lære noget om og alle mente, at 3 dage var alt for lidt tid. Der er ingen tvivl om, at deltagerne var meget glade for de tre dage. Emnet krævede meget af dem, men de fik også kvalificeret hjælp af faglæreren. Hendes sprog var nemt at forstå, og jeg var imponeret over hendes evne til at gennemskue en given situation og tilpasse undervisningen efter det.

IV.5.7. "Praktikevaluering"

- Uddannelsesforløbets sidste uge

Det overordnede mål for uddannelsesforløbets sidste uge var at få det afsluttet på en ordentlig måde. Dvs. at alle deltagerne skulle vide, hvad de skulle lave efter uddannelses-forløbet.

Der skulle ske mange forskellige ting, så der kunne ikke opstilles nogle sammenhængende mål for ugen. Vejleder Vibeke Simonsen fra Sprogcenter Nordsjælland og jeg skulle have individuelle samtaler med deltagerne om tirsdagen, og alle skulle være klar over planerne for den nærmeste fremtid, så jeg havde travlt med at samle alle løse ender. Deltagerne havde tidligere ønsket en ekskursion til København, den blev lagt onsdag, fordi vi bl.a. skulle i Folketinget og overvære "spørgsmål til ministrene", og så skulle vi naturlig-vis holde afslutningsfest om fredagen.

Ifølge den overordnede uddannelsesplan for forløbet, var det datafaglærer Louis Rasmus-sen, der var sat på som faglærer denne sidste uge. Han har været gennemgående AMU-lærer i dette forløb, hvilket har været en stor fordel, både for deltagerne og mig. Der har været færre lærere at forholde sig til og at planlægge sammen med, og han har lært deltagerne godt at kende. Desværre blev han taget af vores plan og flyttet over til et andet uddannelsesforløb (!) for at undervise i stedet. Det var meget uheldigt. Philip Jensen tråd-te ind som faglærer i stedet. Som koordinator for forløbet kender han lidt til deltagerne og det, de har arbejdet med.

Vi havde sammen overordnet aftalt, at Philip Jensen skulle tage sig af udarbejdelse af kvalifikationsprofiler og rollespil over en ansættelsessamtale. Dette var emner, vi tidlige-re havde haft på programmet (se afsnittet om jobsøgning), men som enten ikke var blevet nået eller ikke kunne gennemføres. Vores ekskursion til København med besøg i Folketinget og Det kgl. Bibliotek, skulle også efterbehandles. Vi nåede ikke alle vores planer. Bl.a. nåede vi ikke rollespillene.

Denne side indgår i publikationen "Kombineret danskundervisning og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere - evaluering af to forsøg" som kapitel 18 af 20
© Undervisningsministeriet 2002