III.6. Deltagerne fremover

Efter uddannelsesforløbets afslutning har AF fulgt op på samtlige deltagere, og de oplys-ninger, som jeg har fået af en AF-sagsbehandler, har jeg efterfølgende tilføjet under hver enkelt deltager. Jeg er enig med AF i, at der har manglet en fortløbende kommunikation mellem dem og lærerne på forløbet. Det er meget vigtigt, at der etableres et godt samar-bejde, hvilket har manglet på dette forløb.

(A) gav fra begyndelsen udtryk for, at hun ønskede at blive pædagogmedhjælper. Hun var hverken interesseret i rengøring eller køkken. Hen imod slutningen af forløbet fandt jeg et pædagogmedhjælper-uddannelse til hende af 3 ugers varighed, hvor der netop var en plads ledig. Desværre bakkede hun ud, da hun ikke ville på uddannelse igen. Jeg har desuden fået at vide af AF, at jeg ikke bare uden videre må anbefale en uddannelse uden at tale med dem, da der først skal kigges på ledighedsstatistikker o.l., så hun havde sand-synligvis ikke fået lov til at starte på uddannelsen alligevel. Hun sagde til mig, at hun i stedet ville på sprogskole, men det frarådede jeg hende, da det ikke er det, hun har brug for. Det gik hun også bort fra, og jeg fik det klare indtryk, at hun mest af alt var interesse-ret i at gå hjemme og passe sine børn. Hendes sidste udmelding var, at hun ville søge arbejde. AF har efterfølgende talt med (A), og da hun ikke gav udtryk for nogle specielle ønsker, har AF besluttet, at hun skal starte i jobtræning inden for cafeteria/kantine. Forlø-bet starter 17.4. Jeg er helt enig med AF i, at man bare må kaste hende ud i et eller andet, da hun som nævnt ikke selv har fremsat nogen ønsker.

(B) var meget interesseret i køkkenforløbet og ville gerne starte på cafeteria- og kantine-assistent-uddannelsen med dansk, som skulle starte en uge før dette uddannelsesforløb stoppede. AF støttede hende i dette, og hun fik lavet en handlingsplan og blev optaget på uddannelsen. Desværre blev uddannelsen ikke til noget grundet manglende tilmeldinger. Det var en stor skuffelse for os, da to andre på holdet ligeledes havde aftalt med AF, at de skulle starte på uddannelsen. Desuden fik vi meddelelsen så kort tid før forsøgsforløbet sluttede, at vi ikke kunne nå at finde noget alternativ. (B) og de to andre deltagere ville aftale et nyt møde med AF, da de i stedet ønskede at komme på cafeteria- og kantineassi-stent-uddannelsen uden dansk. Hvis AF ikke ville give tilladelse til dette, ville (B) i stedet på sprogskole. Hun havde fået brev om, at hun kunne starte med det samme. Troede jeg. AF har efterfølgende oplyst mig om, at hun ikke er startet på sprogskole men på Rødovre Daghøjskole, og at det er noget, hun selv har fået ordnet. Faktisk kunne hun have risikeret at miste sine dagpenge, sagde AF, så de måtte gå ind og finansiere forløbet for at undgå dette.

(C) var den anden af de tre deltagere, som gerne ville starte på køkkenassistent-uddannelsen med dansk. Ligesom (B) ville hun tale med AF igen med henblik på at opnå tilladelse til at starte på den ordinære uddannelse. Hvis dette ikke kunne lade sig gøre, ville hun i stedet søge arbejde inden for køkken eller rengøring. AF har meddelt mig, at hun skal starte på et introduktionsforløb til cafeteria- og kantineassistentuddannelsen, hvilket jeg er meget glad for.

(E) har fået arbejde som stuepige på et hotel i København, hvilket hun er meget tilfreds med. Da uddannelsesforløbet sluttede, var hun endnu ikke startet på sit nye arbejde.

(H) ville gerne være buschauffør og søgte en række stillinger i løbet af uddannelsesforlø-bet. Han fik desværre ikke noget og søgte så i stedet en stilling som klargøringsmedar-bejder ved Combus i Valby. Han fik stillingen og var meget glad for det. Han mente selv, at det havde haft en positiv effekt, at han kunne henvise til dette uddannelsesforløb, da han var blevet spurgt, om han havde beskæftiget sig med rengøring før. Vi har anbefalet ham at lære dansk ved siden af, da han mangler meget dansk.

(I) I lighed med deltager (B) og (C) ville hun starte på cafeteria- og kantineassistentud-dannelsen med dansk. Det fik hun grønt lys for af AF. Da hun så 4 dage før uddannelses-forløbet sluttede talte med AF om at starte på den tilsvarende uddannelse uden dansk, fik hun en negativ tilbagemelding fra dem. Det ville de ikke give hende lov til, angiveligt fordi de ikke mente, at de sproglige forudsætninger var til stede. Det var en stor skuffelse for hende, da hun elsker at lave mad, og det var en fryd at se den entusiasme, hun lagde for dagen ude i køkkenet. Hun var ikke forberedt på et afslag, som hun blev skuffet og vred over og fandt helt uforståeligt. Hun var selv ikke i tvivl om, at hun nok skulle klare uddannelsen. Køkkenfaglæreren (og i øvrigt de andre faglærere og jeg) er heller ikke i tvivl herom. Jeg har netop talt med hende i telefonen og har tilbudt hende at skrive en anbefaling, hvis hun ville klage over AF's beslutning. Jeg har også tilbudt at tale med den pågældende sagsbehandler, men det er deltagerens ønske, at der ikke skal ske yderligere i denne sag. Hun havde tidligere modtaget et meget positivt brev fra en anden sagsbehand-ler i AF, hvori der stod, at hvis hun startede på denne forsøgsuddannelse, ville hun få lov til at fortsætte med en uddannelse, og derfor var hun slet ikke forberedt på et afslag. Hun har besluttet at opgive drømmen om at blive cafeteria- og kantineassistent. Hun vil i ste-det bede en veninde om at hjælpe hende med et arbejde. Veninden er ejer af (vist nok 2) import-eksport-forretninger.

AF har fulgt op på denne sag. De understreger, at hun har fået udleveret en ankevejled-ning, hvilket jeg retfærdigvis gerne vil tilføje, men som sagt ønsker deltageren ikke, at vi skal foretage os yderligere i denne sag.

(J) udviste ikke den store interesse for uddannelsesforløbet og var fraværende næsten halvdelen af tiden. Han havde store sproglige problemer og burde aldrig have været visi-teret til forløbet. Jeg anbefalede ham at starte på sprogskole igen, og jeg havde den opfat-telse, at det var vi enige om, indtil den sidste uge, hvor han pludselig sagde, at han i ste-det ville søge arbejde. Hans kone taler perfekt dansk, så han mener, at hun kan undervise ham. Måske er det bedst sådan. Jeg ved, at han har gået på sprogskole før, og han kom kun "en gang imellem". AF oplyser, at han har fået et 20-timers arbejde.

Denne side indgår i publikationen "Kombineret danskundervisning og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere - evaluering af to forsøg" som kapitel 12 af 20
© Undervisningsministeriet 2002