III.7. Konkluderende bemærkninger

Bemærkninger om uddannelsesforløbets struktur

Den daglige undervisning var tilrettelagt på den måde, at deltagerne startede med dansk uden faglærer om morgenen. Senere på eftermiddagen deltog faglæreren i danskunder-visningen, og over middag deltog dansklæreren i fagundervisningen. Dagen sluttede med, at faglæreren underviste alene. Dette har der fra alles side været stor tilfredshed med. Deltagerne selv har udtalt, at det er en fordel at starte med dansk om morgenen, så de kan koncentrere sig om danskindlæringen. Faglærerne og jeg deler denne opfattelse. Køkken-faglæreren har prøvet en anden model, hvor deltagerne sluttede dagen med dansk. Dette var absolut ingen succes, da deltagerne på dette sene tidspunkt på dagen ikke var motive-rede nok til at gå i gang med en egentlig danskindlæring. Specielt den sidste time hver dag var deltagerne trætte og havde lettere ved at klare en times fagundervisning. Derfor har vi været tilfredse med dagskemaet.

Det har efter min mening været optimalt med antallet af fag i løbet af uddannelsesforlø-bet. Der var to forholdsvis lange forløb med rengøring og køkken, hvilket bevirkede, at deltagerne fik et godt indblik i disse brancher. Det ville de ikke have gjort, hvis der havde været flere fag. Det var desuden to brancher, som interesserede de fleste, som deltog i forløbet, og som til en vis grad kunne støtte hinanden indholdsmæssigt. Deltagerne kunne gøre brug af den viden, de havde indhentet i rengøringsforløbet, da de startede på køk-kenforløbet. De havde lært meget om miljø, hvilket de kunne gøre brug af, og køkkenet skulle gøres rent, hver gang de havde lavet mad. Kombinationen og antallet af fag må derfor siges at have været gode.

Med hensyn til Arbejdsmarkedsorientering, edb og jobsøgning var det også et særdeles relevant modul at have med. Efter min mening var det dog for lidt med en uge ad gangen. Det blev et meget opsplittet modul. Deltagernes udbytte ville uden tvivl have været stør-re, hvis de havde fået to uger ad gangen. Det blev heller ikke bedre af, at der var tre for-skellige EDB-faglærere. Disse lærere kom aldrig rigtig ind på livet af deltagerne, og det blev dansklæreren der blev ene-ansvarlig for, at målsætningerne for modulet blev nået. Det var selvfølgelig utilfredsstillende for alle parter.

Bemærkninger om tests ved uddannelsesforløbets start og i slutningen af forløbet

Dansklæreren for forløbet i Hillerød og jeg fandt i samarbejde med Gitte Østergaard Ni-elsen fra Undervisningsministeriet frem til nogle tests, som vi ville udsætte deltagerne for. Intentionen var, at de skulle anvendes såvel i start- som i slutfasen af undervisnings-forløbet, således at det ville være muligt at kortlægge den enkelte deltagers progression.

Materialet er udvalgt, så det sprogligt passer til deltagere, der befinder sig på Spor 2 Trin 2 Midt/Slut. Hovedparten (6) af opgaverne er skriftlige opgaver. Udover de 6 skriftlige opgaver er der en mundtlig opgave og en lytteforståelse.

Testmaterialet består af følgende 8 opgaver:

1. Skriftlige opgaver.

1.1. Instruktion: Læs og indret stuen
1.2. Skriv en besked
1.3. Læseforståelse: "Børnenes fremtid er det vigtigste". Svar på 8 spørgsmål
1.4. Udfyld en blanket: "Indtegningsskema for arbejdssøgende"
1.5. Skriv et brev
1.6. Grafer og tabeller: "Vejrudsigten". Svar på 8 spørgsmål

2. Mundtlig opgave.

2.1. Tal om et ud af 3 billeder
2.1.1. Billedopgave 1: "Venner"
2.1.2. Billedopgave 2: "Arbejde"
2.1.3. Billedopgave 3: "Bolig"

3. Lytteforståelse

3.1. "Den første arbejdsdag" (Spor 2 Trin 2 Midt/Slut) eller, hvis denne er for svær:
3.2. "Et godt tilbud" (Spor 2 Trin 1 Slut).

Jeg udsatte mine deltagere for samtlige disse tests, selv om jeg havde lyst til at droppe det, da det var ekstremt tidskrævende. Det var også svært at se den dybere mening med at starte uddannelsesforløbet med så mange opgaver, og ikke mindst syntes deltagerne, at det var hårdt. Den mundtlige test nåede jeg ikke de første to uger. Der gik næsten en må-ned, før den var gennemført. Jeg brugte en båndoptager, som det i øvrigt var meget svært at få fat i på AMU.

Den næstsidste uge af uddannelsesforløbet blev deltagerne præsenteret for de samme opgaver. På dette tidspunkt virkede det aldeles formålsløst, da jeg kunne se, at opgaverne ikke afspejlede det, der var foregået i undervisningen. Af samme grund virker det forkert at skulle afgøre, hvorvidt der har været en progression eller ej ud fra disse tests. Når jeg sammenligner testresultaterne fra 1. og 2. omgang, tegner der sig overraskende nok heller ikke noget klart billede af deltagernes progression. Hvis man skal dømme ud fra testen, er alle deltagerne blevet bedre til at skrive brev med undtagelse af (J). Desuden leverede samtlige deltagere (igen med undtagelse af (J)) et bedre produkt 2. gang, da de skulle udfylde en blanket og arbejde ud fra en instruktion. Derimod var to deltagere rent faktisk blevet dårligere til at skrive en besked 2. gang, de fik testen.

Alt i alt siger testen ikke noget om, hvorvidt der er sket en dansksproglig progression eller ej, hvilket ikke er særlig overraskende, når man tænker på, at de på ingen måde af-spejler indholdet af undervisningen. Jeg opgav at sammenligne de to mundtlige tests, da jeg ikke mente, det tjente noget formål - ikke mindst fordi den 1. mundtlige test ikke fandt sted ved uddannelsesforløbets start men senere. Hvis man vælger at teste deltagerne på denne måde, skal der være færre opgaver, og disse skal afspejle indholdet af undervis-ningen. Faglærerne og jeg er af den opfattelse, at der helt klart er sket en progression hos langt de fleste deltagere. Deltagerne har fået et større ordforråd, og de har fået en større sproglig selvtillid, som giver sig udslag i, at de ikke længere er så bange for at sige noget på dansk og kaste sig ud i nye ting, som de var i starten. De har også lært noget gramma-tik, men de har dog svært ved at tilpasse deres sprog derefter, selv om de kender reglerne.

Bemærkninger om deltagernes udbytte af forsøgsforløbet

Som beskrevet er der ingen tvivl om, at deltagerne har fået et udbytte af undervisningen. De mest motiverede har ikke overraskende fået det største udbytte, og det er også disse deltagere, der gerne ville starte på cafeteria- og kantineassistent-uddannelse. (J) burde på grund af det lave sproglige niveau ikke have været med på holdet og ville uden tvivl have fået større udbytte af en mere traditionel danskundervisning på et lavere niveau, hvis han havde vist interesse herfor. Specielt har langt de fleste deltagere fået et stort fagligt udbytte af undervisningen. De har fået et meget bredt kendskab til køkken og rengøring, og de har ikke mindst fået mulighed for at afprøve deres egne færdigheder og interesser inden for disse brancher, hvilket som tidligere beskrevet har bevirket, at så godt som alle deltagere har valgt at beskæftige sig med enten rengøring eller køkken i fremtiden. Der-med må man sige, at det overordnede formål med uddannelsesforløbet - nemlig det afkla-rende sigte - er nået.

Med hensyn til de dansksproglige færdigheder er der ingen tvivl om, at deltagerne har fået et større ordforråd end før. De har desuden fået større tillid til deres evne til at kom-munikere på dansk, hvor de i starten var meget fåmælte og lukkede. Specielt i fagunder-visningen fik de mulighed for at demonstrere, at de havde forstået indholdet af undervis-ningen. Jeg synes derimod, det er svært at udtale sig mere konkret om deltagernes sprog-lige progression. Ganske vist kan man sige, at deres dansksproglige niveau blev målt i starten af og ved afslutningen af uddannelsesforløbet, men som beskrevet har de anvendte testopgaver ikke på nævneværdig vis afspejlet indholdt af undervisningen, hvorfor de i mine øjne ikke egner sig til at måle deltagernes dansksproglige progression. Deltagerne selv har især fremhævet, at deres ordforråd er blevet udvidet, hvilket der ikke hersker nogen tvivl om. De udtaler alle, at de synes, de er blevet bedre til dansk - især til at lytte, læse og forstå. I hvert fald udviste de glæde ved at lære noget nyt, og da uddannelsesfor-løbet sluttede, gav flere af dem udtryk for en ærgrelse over, at det ikke var af længere varighed. Derfor er det selvfølgelig meget uheldigt, at de deltagere, der ønskede det, ikke fik mulighed for at fortsætte på en uddannelse. De havde absolut motivationen til at fort-sætte med at lære.

Bemærkninger om samarbejdet mellem dansklæreren og faglærerne

Som beskrevet i denne rapport var der ikke noget samarbejde af betydning mellem dansk-læreren og faglærerne før undervisningens start. Jeg blev sammen med rengøringsfaglæ-reren kastet ud i en visitation af interesserede deltagere, hvilket ingen af os havde prøvet før. Jeg savnede nogle retningslinjer for, hvordan man visiterer på AMU. Disse fik jeg først - i øvrigt af rengøringsfaglæreren - under selve visitationen. Jeg havde selv taget noget materiale med, bl.a. et spørgeskema. Det viste sig, at både faglæreren og vejlederen også havde et med, således at vi stod med tre forskellige. Det hele bar præg af, at der ikke havde været nogen planlægning mellem de involverede parter før undervisningsstart. Det var også en klar ulempe, at det viste sig at være så svært at finde kandidater til uddannel-sesforløbet. Vi stod med så få personer, der skulle visiteres, at vi var nødt til at acceptere nogle, som vi egentlig mest af alt havde lyst til at afvise enten pga. et for lavt dansksprog-ligt niveau eller manglende motivation. Holdet blev ikke helt så homogent, som vi kunne have ønsket, og det var også en ulempe, at der var så få deltagere på det hold, der blev etableret. Det var undertiden svært at lave gruppearbejde, og hvis der var et par stykker, der var fraværende en dag, var der så få tilbage på holdet, at det virkede en smule use-riøst, hvilket nogle gange var hæmmende for undervisningen.

Som sagt var det klart utilfredsstillende, at der ikke var nogen fælles planlægning af un-dervisningen. Jeg prøvede på bedste beskub at udarbejde nogle målsætninger for de tre fag og hæfte noget dansk på. Resultatet ville uden tvivl have været langt bedre, hvis jeg havde haft mulighed for at samarbejde med faglærerne om disse målbeskrivelser. Jeg har ikke erfaringer med at undervise på AMU, så det var en meget vanskelig opgave, jeg blev stillet over for. Derfor oplevede jeg også starten som meget kaotisk og havde mest af alt lyst til at springe fra. Det er nødvendigt, at dansklæreren får mulighed for at planlægge undervisningen sammen med faglærerne. I dette tilfælde havde faglærerne undervisning på andre hold lige indtil starten af uddannelsesforløbet og havde således ikke mulighed for at mødes med mig. Som beskrevet fik vi dog etableret et fint samarbejde, da først un-dervisningen var startet, men også her manglede vi fælles planlægningstid. Vi brugte pauser, tiden før og efter undervisningen og telefonen, når vi skulle planlægge undervis-ningen. Samarbejdet har derfor ikke fungeret optimalt. Jeg har også savnet materiale fra de forskellige fag til forberedelsen af min undervisning, specielt til rengøringsmodulet og arbejdsmarkedsmodulet.

Når det er sagt, bliver jeg dog nødt til at slutte af med at sige, at jeg har været utrolig glad for at undervise på dette forløb. Jeg har ikke prøvet noget lignende før, og den store skep-sis, jeg havde i starten, blev gjort til skamme så godt som umiddelbart efter undervisnin-gens start. Uddannelsesforløbet var meget spændende og en god måde for deltagerne at lære dansk på. De befandt sig godt på forløbet, og der blev meget hurtigt skabt en rigtig god og positiv stemning, hvilket gjorde, at deltagerne følte sig trygge og godt tilpas og dermed var mere modtagelige for indlæring. Jeg ville bestemt ikke have noget imod at undervise et tilsvarende hold en anden gang og meget gerne i fællesskab med de samme faglærere. Jeg vil slutte af med vejleder Karin Søndergaards tanker ved afslutningen af forløbet, som jeg helt og holdent kan tilslutte mig:

"Jeg oplever, at der under forløbet er sket den udvikling som kun tid, kendskab og sam-arbejde kan give: De involverede taler nu samme sprog og har fælles referenceramme (fælles billede af virkeligheden). Det er her man kunne sige: nu skal vi starte et nyt forløb for nu har vi fælles fodslaw".

Kommende forløb: Det ideelle er at lade det etablerede team arbejde videre med nye for-løb. Det vil selvfølgelig være svært, da der altid vil ske ændringer i medarbejderstaben. Det kunne være en idé, at man skiftede én eller 2 ud med nye, således at man fik overle-vering af allerede opnåede erfaringer."

Denne side indgår i publikationen "Kombineret danskundervisning og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere - evaluering af to forsøg" som kapitel 13 af 20
© Undervisningsministeriet 2002