III.5. Undervisningen

Formålet med uddannelsesforløbet og undervisningen er at give flygtninge og indvandrere mulighed for at tilegne sig faglige, almene og kulturelle kvalifikationer samt dansk-sproglige færdigheder, der kan styrke deres muligheder for at få beskæftigelse og/eller uddanne sig. Uddannelsesforløbet skal medvirke til at skabe betingelser for, at deltagerne kan integreres på det danske arbejdsmarked og/eller kvalificere sig til kompetencegivende AMU-uddannelse inden for de pågældende brancher. Forløbet har et afklarende sigte.

III.5.1. Undervisning i Rengøring med dansk

Hvilke mål/delmål har der været for undervisningen i rengøring med dansk?

Mål 1:
Fagligt: Deltagerne skal have indsigt i branchens beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder lokalt og generelt. Deltagerne kan herudfra tage stilling til videre uddannelse og/eller til, hvor det er realistisk at søge job.

For at deltagerne skal opnå denne indsigt, vil der blive lagt vægt på virksomhedsbesøg og besøg af ressourcepersoner, f.eks. en rengøringsassistent eller rengøringsleder, som kan svare på spørgsmål vedr. jobfunktioner, arbejdstider, løn, arbejdsvilkår og kvalifikations-krav, og der vil blive arbejdet med rengøringsbranchens overenskomster og lønstatistikker.

Dansk: Deltagerne skal udarbejde skriftlige spørgsmål til de pågældende personer. Efter besøget skal der ske en såvel mundtlig som skriftlig efterbearbejdelse: mundtligt referat af ressourcepersonernes oplæg og en mindre rapport over virksomhedsbesøg. Oplevelserne og indtrykkene herfra bearbejdes i plenum, og der sammenlignes med hjemlandene.

Mål 2:
Fagligt: Deltagerne skal opnå indsigt i branchens kvalifikationskrav, fagområder og jobfunktioner. Endvidere skal de placere forskellige erhverv efter anseelse og tage stilling til, hvorvidt det er nødvendigt med en uddannelse for at gøre rent.

Der vil bl.a. blive arbejdet med jobannoncer. Deltagerne afgør i grupper, hvilke krav de selv ville stille til en rengøringsassistent. Dernæst sammenholdes disse krav med jobannoncernes kvalifikationskrav til en medarbejder.

Dansk: Der skal læses jobannoncer og fokuseres på de kvalifikationer, som kræves inden for fagområdet, både ”bløde” og ”hårde”, f.eks. samarbejdsevner, fleksibilitet, selvstændighed og stabilitet.

Mål 3:
Fagligt: Deltagerne skal opnå indsigt i forskellige typer arbejdspladser, arbejdsorganisering, planlægningsmetoder, teknologisk udvikling og arbejdspladskultur.

Der vil blive lagt særlig vægt på at give deltagerne indsigt i rengøring på forskellige arbejdspladser:

- Hospitalsrengøring: Deltagerne skal være bekendt med de specielle hygiejniske forhold på hospitaler, hvor personalegruppers rolle i forhold til eventuel smittefare og smittespredning i og til hospitalsmiljøet er meget stor, da éns eget medansvar for eventuel dårlig hygiejne kan få store konsekvenser for patienterne og medarbejderne selv.

- Dag- /døgninstitutioner: Deltagerne skal være bekendt med de mangesidede aktiviteter, der kan være på dag- /døgninstitutioner, herunder skoler og ældrecentre, som kan få konsekvenser for den daglige planlægning af arbejdet, hvilket medfører omstillingsparathed og fleksibilitet overfor arbejdsopgaver som opvask, madservering, blomsterpasning, sengeredning, affaldshåndtering m.m. sideløbende med rengøringsarbejdet.

- Hotelrengøring: Deltagerne skal være bekendt med de faktorer, der er så typiske inden for en servicevirksomhed, hvor god service (hvad er det?), kommunikation, kropssprog m.m. er højt prioriteret, ligesom fleksibilitet over for andre personale-grupper er nødvendig.

- Hjemmeservice: Deltagerne skal være bekendt med de arbejdsopgaver og service-ydelser, som er typiske inden for hjemmeservice, hvor hver ”arbejdsplads” er forskellig (forskellige hjem – forskellige opgaver).

Deltagerne skal i grupper arbejde med små rengøringsopgaver, hvor de skal vurdere, hvilke midler, redskaber og maskiner, der egner sig bedst til opgaven. Forud for dette skal de have en grundig instruktion i brug af materialer, midler, redskaber og maskiner. Der vil også indgå emner som kommunikation, samarbejde og kvalitet.

Dansk: Der vil blive arbejdet med skriftlige og mundtlige beskeder samt udfyldelse af skemaer.

Mål 4:
Fagligt: Deltagerne skal introduceres til branchens almindeligt benyttede materialer, værktøj, maskiner, udstyr og arbejdsteknikker. De skal have begyndende kendskab til særlige branche-specifikke arbejdsopgaver og vilkår samt arbejdsmiljø og sikkerhed. Herudover skal deltagerne have indsigt i forskellige rengøringsmidler og plejemidler samt tekniske hjælpemidler rettet mod forskellige typer overflader og en viden om hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Der vil blive taget udgangspunkt i den private rengøring: Hvorfor gøre rent og hvor? Hvilke midler og redskaber benyttes? Hvad indeholder rengøringsmidlerne? Hvad hedder de forskellige overflader, og hvad kan de tåle? Ligeledes skal deltagerne præsenteres for forskellige mopsystemer: mini, wet, flad med presser, flad med drypsystem og mikrofiber.

Deltagerne skal også beskæftige sig med forskellige arbejdsteknikker: Hvordan skal vi bruge kroppen, så den ikke nedslides? Der arbejdes med begrebet service. Der skal også arbejdes med forskellige midlers skadelige virkninger på miljøet: Hvad er miljøvenlig rengøring? Der skal diskuteres miljøproblemer samt eget ansvar i forhold til dette. Deltagerne skal undersøge de forskellige rengøringsmidlers indhold.

Dansk: Der arbejdes især med mundtlige og skriftlige instruktioner til de relevante redskaber/maskiner. Deltagerne skal også lære at læse en brugsanvisning. For at deltagerne skal kunne dosere rengøringsmidlerne rigtigt og planlægge rengøringsarbejdet, arbejdes der med regning og matematik: især mål og vægt men også geometri til arbejdsplanlægning.

Mål 5:
Fagligt: Give deltagerne mulighed for at omsætte viden, erfaringer, holdninger og handlinger i forhold til branchen fra deres egen kultur til den danske kultur og tilbage igen for at øge deres to-kulturelle kompetence. Dette mål vil indgå i ovennævnte mål 1- 4.

Hver fredag vil der finde en mundtlig og skriftlig evaluering af hele ugen sted.

Er målene/delmålene nået i forhold til undervisningsplanen for forløbet?

Med hensyn til det overordnede formål med rengøringsdelen med dansk er dette til en vis grad nået. Deltagerne har fået et bredt indblik i dette fagområde, og mange er blevet langt mere afklarede. Rent faktisk har 3 af deltagerne ved forløbets afslutning fået et rengøringsarbejde, og en 4. deltager søger et. Hvorvidt målet med at øge deltagernes dansk-kundskaber er nået kan være svært at afgøre, men i hvert fald har de fået et større ordforråd, og efter min mening er der flere af dem, der vil være i stand til at gennemføre kompetencegivende AMU-uddannelse. Dette afklarende uddannelsesforløb har udstyret dem med et glimrende fundament, som det ville være oplagt og absolut muligt at bygge videre på.

Hvad de mere konkrete mål og delmål angår, er disse også næsten nået. Vi nåede dog ikke rengøringsmaskinerne, og gennemgangen af hjemmeservice blev overfladisk. I danskunder-visningen nåede vi ikke at skrive beskeder. Dette mål overførte jeg derfor til køkkendelen, hvor det til gengæld blev grundigt behandlet.

Hvad lykkedes i særlig grad og hvorfor?

Deltagerne har i deres evaluering af undervisningen i rengøring med dansk selv givet udtryk, at de fik størst udbytte af følgende emner: Rengøringsmidler og deres indhold, ph-værdi, navnene på og anvendelse af småredskaber, sikkerhed, programkode, gulvrengøring og forskellige typer snavs. Med hensyn til danskundervisningen mener de selv, at de har fået mest ud af følgende: Grammatik, matematik, personlige egenskaber, læsning og skrivning.

Efter min og rengøringsfaglærerens mening afhang deres udbytte meget af deres motivation eller mangel på samme. De motiverede fik et stort udbytte. Det, der lykkedes i særlig grad, var at få gjort dem miljøbevidste, fordi de udviste en meget stor interesse herfor, og fordi teorien var kædet sammen med en ekskursion til Arbejdsmiljørådet. De var ligeledes meget interesserede i gennemgangen af rengøringsmidlerne og deres anvendelse, fordi det var noget, der var meget konkret, og som de kunne bruge i det daglige. Vi havde gjort meget ud af at tage på ekskursioner, hvilket de også syntes var meget spændende med undtagelse af ekskursionen til et hotel i København, hvor de oplevede, at en stuepige blev behandlet meget dårligt af oldfruen.

I dansk oplevede jeg, at de var meget interesserede i at beskæftige sig med egne og kammeraternes personlige egenskaber. De gik også højt op i og blev rigtig gode til at læse og forstå jobannoncer.

Hvad lykkedes mindre godt og hvorfor?

I rengøringsdelen er det svært at pege på noget, som ikke gik godt. Jeg vil dog sige, at gruppearbejde ikke havde deres store interesse. De var yderst kortfattede, når der skulle skrives noget med undtagelse af to deltagere, som derfor også var populære at have med i gruppen. De skulle f.eks. skrive en lille ”rapport” efter hvert virksomhedsbesøg. Det blev aldrig til mere end nogle få linjer, som jeg så mest brugte grammatisk. Det gik meget bedre, når vi efterfølgende talte om ekskursionen, og de blev gjort opmærksomme på alt det, de kunne have skrevet i rapporten.

De var heller ikke gode til at lytte til hinanden. Når én talte, opstod der tit småsnak i krogene, hvilket var meget irriterende, og det lykkedes aldrig rigtig at få pillet det af dem.

Samarbejdet om undervisningen i Rengøring med dansk

Det eneste problem, der har været i samspillet om undervisningen mellem dansklæreren og rengøringsfaglæreren, har været den manglende tid til koordinering og planlægning af rengøringsundervisningen og dansk. Som tidligere beskrevet havde rengøringsfaglæreren undervisning på et andet hold lige op til uddannelsesforløbets start, og derfor var jeg nødt til at opstille målene for undervisningen på egen hånd. Men i betragtning af den manglende tid til samarbejdet fungerede samspillet rigtig godt.

I danskundervisningen med faglærer-deltagelse kunne faglæreren uddybe det faglige, når min viden ikke slog til. Jeg prøvede at gribe det, der blev talt om i rengøring, og tage det op i dansk, når faglæreren var til stede, og her var det rart at have Ulla til at supplere op, når jeg underviste. Jeg var specielt i starten ikke så god til at integrere det faglige i min undervisning, da jeg ikke var vant til at arbejde på den måde, og fordi jeg nogle gange følte, at jeg manglede faglige tekster. Ligeledes i fagundervisningen med dansklærer-deltagelse kunne jeg være behjælpelig med det rent sproglige. Jeg var dog også glad for timerne uden faglærer, hvor vi kunne koncentrere os om dansk, og faglæreren og jeg var da også enige om, at det var dejligt at være alene med holdet et stykke tid hver dag. Uheldigvis for faglæreren havde hun holdet den sidste time på dagen: kl. 14-15. Det var lidt hårdt, fordi deltagerne tit var trætte på det tidspunkt og plagede om at få tidligere fri.

Alt i alt var jeg meget glad for at arbejde sammen med rengøringsfaglæreren. Vi havde ens temperament, og det var en klar fordel, at ingen af os var mere dominerende end den anden. Det er utrolig vigtigt, at det er en person, man fungerer godt sammen med, hvis samarbejdet skal lykkes. Sammen formåede vi at skabe en god, tryg og positiv atmosfære på holdet, hvilket også resulterede i, at deltagerne blev meget åbne, hvilket de absolut ikke var i starten. Der skete en forvandling med dem, som det var en fryd for os at observere!

III.5.2. Undervisning i Arbejdsmarkedsorientering, edb og jobsøgning med dansk

Hvilke mål/delmål har der været for undervisningen i Arbejdsmarkedsorientering, edb og jobsøgning med dansk?

Mål 1:
Fagligt: Deltagerne skal have begyndende viden om, hvordan udviklingen på det danske arbejdsmarked former sig generelt og lokalt, herunder begyndende kendskab til faglig organisering i forhold til arbejdspladsen samt løn- og arbejdsforhold.

I forbindelse med emnet kvalifikationskrav arbejder deltagerne med egne kvalifikationer. Der arbejdes også med den arbejdsmarkedspolitiske lovgivning, herunder hvilke rettigheder og pligter ledige har.

Dansk: Deltagerne skal læse om fagforeninger, overenskomstforhandlinger og tillidsre-præsentant, således at de tilegner sig nogle dansksproglige færdigheder, der betyder, at de får kendskab til nogle ord og begreber, der vil gøre det muligt for dem at diskutere visse arbejdsmarkedsrelaterede emner. Arbejdsmarkedets håndbog vil blive brugt som opslagsbog, således at de får et indblik i, hvad den kan bruges til.

Endelig skal der arbejdes med personlige og faglige kvalifikationer. Deltagerne skal tage stilling til deres egne og kammeraternes kvalifikationer. I den forbindelse skal vi se på hvilke kvalifikationer, der typisk kræves i en jobannonce.

Mål 2:
Fagligt: Deltagerne afprøver og vurderer egne evner, styrker og udviklingsmuligheder i forhold til at samarbejde.

Der vil blive tilrettelagt undervisningsforløb, hvor organiseringen af en gruppe omkring de faglige arbejdsopgaver bruges til at sætte fokus på samarbejdsforhold og arbejdsorganisering, hvorved deltagernes evner til samarbejde og problemløsning afprøves. Følgende spørgsmål vil blive tematiseret: Roller, arbejdsdeling, konfliktløsning, kommunikation, beslutningsprocesser i grupper m.v. Deltagerne skal også erfare, at ikke alle i gruppen nødvendigvis behøver at være enige, men at man ved at gøre brug af hinandens forskellige meninger og erfaringer kan løse en opgave i fællesskab.

Dansk: Deltagerne vil få opgaver, der skal løses i grupper. Efterfølgende skal arbejdsprocessen i grupperne diskuteres med henblik på en synliggørelse af mekanismerne i et gruppearbejde.

Mål 3:
Fagligt: Deltagerne kan, efter introduktion til et eller flere brugerprogrammer (tegning, regneark, ETB), anvende disse på et basalt niveau som værktøj til løsning af opgaver inden for de relevante brancher. Hovedvægten vil blive lagt på:

- tekstbehandling, og følgende basale kommandoer vil indgå i undervisningen: indskrive tekst, rette og redigere, gemme og hente data fra harddisk eller diskette, udskrive data på en printer, løse enkle tekstbehandlingsopgaver. Ved arbejde med

- regneark vil følgende basale kommandoer indgå i undervisningen: indskrive tekst og tal, rette og redigere tekst og tal, gemme og hente data fra harddisk eller diskette, udskrive data på printer, løse enkle regnearksopgaver. Ved arbejde med

- tegneprogram vil følgende basale kommandoer indgå i undervisningen: starte og afslutte, rette og redigere tegninger, gemme og hente tegninger fra netværk, harddisk eller diskette, udskrive tegninger på printer.

Dansk: Deltagerne skal forfatte tekster, som de efterfølgende kan skrive ind på computer, f.eks. en ansøgning, et CV og madopskrifter.

Mål 4:
Fagligt: Deltagerne skal kunne anvende relevante teknikker til jobsøgning. De vil få kendskab til, hvordan man kan analysere annoncer. De vil desuden få kendskab til, hvordan de kan bruge deres personlige netværk, og hvordan man klarer en ansættelsessamtale gennem afprøvning i rollespil.

Deltagerne undervises i, hvordan man anvender nogle af de opslagsværker o.l., der er relevante i forhold til deres sproglige forudsætninger: Telefonbøger, aviser og ugeaviser. Deltagerne søger informationer i overensstemmelse med jobønsker og behov. Deltagerne undervises i at kunne analysere jobannoncer: Hvad står der, og hvad står der ikke? Hvilke forventninger ligger der bag de enkelte krav til ansøgeren?

Med udgangspunkt i bl.a. eventuel erhvervserfaring, uddannelse og det igangværende uddannelsesforløb skal der udarbejdes en oplistning af egne kvalifikationer (jf. mål 1). Herefter skal deltagerne selv skrive en ansøgning, ligesom de skal prøve at udfylde en virksomheds ansøgningsskema. Deltagerne skal arbejde med at kortlægge eget netværk: familie, venner, bekendte, tidligere kolleger etc. Endelig skal ansættelsessamtalen trænes gennem rollespil, og der arbejdes med personlig fremtræden, påklædning, præsentation, kropssprog og at have øjenkontakt.

Dansk: Deltagerne skal læse jobannoncer og analysere dem. I grupper skal de svare på diverse spørgsmål til disse annoncer. De skal desuden skrive en ansøgning og et CV, og de skal ligeledes prøve at udfylde en virksomheds ansøgningsskema. Endelig skal de i forbindelse med træning af ansættelsessamtale arbejde med at præsentere sig selv.

Er målene/delmålene nået i forhold til undervisningsplanen for forløbet?

Som tidligere beskrevet har der været nogle problemer med at nå de opstillede mål og delmål for arbejdsmarkedsorientering, edb og Jobsøgning. Vi nåede ikke mål 2, og vi nåede heller ikke at træne jobsamtale.

Hvad lykkedes i særlig grad og hvorfor?

Deltagerne selv har i evalueringen af forløbet givet udtryk for, at de fik det største udbytte af arbejdet med følgende: Dataliste, jobsøgning, fagforeninger, tillidsmand, opslag i Arbejdsmarkeds-håndbogen og edb.

I dansk mente de, at de havde fået mest ud af at beskæftige sig med følgende: Udfylde et ansøgningsskema, skrive en ansøgning, matematik, grammatik, skrive et brev, skrive et CV, læse jobannoncer, kvalifikationer.

Faglæreren og jeg mener, at det, der lykkedes i særlig grad, var EDB, jobsøgning og arbejdet med kvalifikationer. Her udviste de en meget stor interesse, og de følte, at de kunne magte opgaven. Der blev brugt meget tid på EDB, og de nåede langt. Nogle af dem havde aldrig siddet foran en computer før og var bange for det. Da forløbet sluttede, havde de alle fået et afslappet forhold til det og havde fået indsigt i de muligheder, der ligger i at arbejde med en computer (f.eks. jobsøgning på internettet).

Hvad lykkedes mindre godt og hvorfor?

Arbejdsmarkedsorienteringsdelen lykkedes ikke særlig godt, da vi ikke følte, vi nåede til bunds i det grundet tidsmangel.

Samarbejdet om undervisningen i Arbejdsmarkedsorientering, edb og jobsøgning med dansk

To-lærerundervisningen har ikke fungeret specielt godt for denne del af forløbet. Som tidligere beskrevet var der ingen faglærer de første dage. Det var ikke rart for mig at skulle starte på forløbet uden at vide, om der ville komme en faglærer eller ej. Jeg havde henvendt mig til AMU nogle gange i dagene op til starten, men kunne ikke få noget at vide. Først da jeg mødte op mandag morgen den første dag, fik jeg endelig besked. Desuden var det meget utilfredsstillende, at der var hele 3 edb-faglærere. De fik ikke noget rigtigt forhold til holdet, og den ene af dem sagde selv, at han følte sig som ”vikar”. Det var også forvirrende for deltagerne, og jeg blev ansvarlig for noget af fagundervisningen, da vi ellers ville have haft store problemer med at nå målene for undervisningen.

Til trods for at der ikke var noget samarbejde af betydning mellem faglærerne og mig, fungerede undervisningen tilfredsstillende. Det var bestemt en hjælp for mig, når faglære-ren var til stede og kunne støtte mig. Ligeledes var det en klar fordel, at jeg var til stede i fagundervisningen. Flere deltagere havde brug for meget hjælp med EDB, hvilket havde været svært for faglæreren at klare alene. Desuden er det rart med en dansklærer til at rette faglærernes stavefejl. Det synes deltagerne er sjovt. Vi var dog også begge glade for de tidspunkter på dagen, hvor vi havde holdet alene. Jeg syntes i hvert fald, at det var en fordel, at jeg havde mulighed for at koncentrere mig om det sproglige, når jeg var alene med holdet.

III.5.3. Undervisning i Køkken med dansk

Hvilke mål/delmål har der været for undervisningen i køkken med dansk?

Mål 1:
Fagligt: Deltagerne skal have indsigt i branchens beskæftigelsesmuligheder og herudfra tage stilling til videre uddannelse og/eller til, hvor det er realistisk at søge job.

For at deltagerne kan opnå indsigt i de meget forskellige jobtyper og arbejdspladser inden for branchen, vil der blive lagt vægt på afholdelse af ekskursioner.

Dansk: I forbindelse med ekskursionerne skal deltagerne udarbejde skriftlige spørgsmål, som vil blive gennemgået i klassen, således at de fremstår som sprogligt korrekte. Efter ekskursionen skal deltagerne i grupper eller individuelt udarbejde en mindre rapport over virksomhedsbesøget. Denne vil blive rettet af dansklæreren, og fejlene vil blive gennemgået i plenum. Ligeledes i plenum vil der finde en efterbearbejdelse af ekskursionen sted.

Mål 2:
Fagligt: Deltagerne skal opnå indsigt i branchens kvalifikationskrav, fagområder og jobfunktioner.

For at anskueliggøre kvalifikationskravene inden for køkkenbranchen for deltagerne skal der arbejdes med disse krav. I den forbindelse skal der i klassen læses stillingsannoncer fra branchen, ligesom deltagerne selv skal give et bud på, hvilke kvalifikationskrav en arbejdsgiver kunne tænkes at stille til en kommende medarbejder. Endelig skal deltagere med en stærkt religiøs baggrund overveje, om de er villige til at arbejde med forskellige kødprodukter såsom svinekød og ikke-halalslagtet oksekød, da disse produkter ikke kan undgås i et køkkenarbejde i Danmark.

Dansk: Der skal læses jobannoncer, således at deltagerne bliver fortrolige med disse og ikke mindst med de ord, udtryk og grammatiske konstruktioner, der hyppigt anvendes i sådanne annoncer.

Mål 3:
Fagligt: Deltagerne skal opnå indsigt i forskellige typer arbejdspladser, arbejdsorganisering og planlægningsmetoder.

Undervisningen i det praktiske arbejde i køkkenet skal give deltagerne erfaringer med forskellige måder at organisere og lede arbejdet på. Der skal også indgå produktions-forløb, hvor deltagerne skal arbejde med forskellige faser som menusammensætning, arbejdsplanlægning, opdækning, servering, afrydning, opvask og rengøring. Dette kan ske ved, at deltagerne står for afholdelsen af en eller flere receptioner på skolen, f.eks. for skolens lærere. Der skal ligeledes arbejdes med materialeforbrug i forbindelse med madlavning og prisfastsættelse af de færdige produkter. I den forbindelse skal deltagerne introduceres for det centrale begreb ”dækningsgrad”.

Dansk: Der vil blive arbejdet med udfyldelse af diverse skemaer og med at skrive præcise beskeder.

Mål 4:
Fagligt: Deltagerne skal introduceres til nogle af branchens almindeligt benyttede materialer, værktøj, maskiner/udstyr og arbejdsteknikker. Deltagerne skal også have begyndende kendskab til særlige branchespecifikke arbejdsopgaver og vilkår samt arbejdsmiljø og sikkerhed.

Deltagerne skal afprøve forskellige grundtilberedningsmetoder fra det kolde og det varme køkken: Koge-, stege- og jævnemetoder, tilberedning af smørrebrød og kolde anretninger m.v. Temaerne for madlavningen skal hovedsagelig være dansk madkultur og mad fra deltagernes respektive lande. I den forbindelse skal de selv udarbejde opskrifter, som skal læses i fællesskab og afprøves i køkkenet. Der vil blive arbejdet med servicebegrebet, og inden for serviceområdet skal deltagerne afprøve typiske arbejdsfunktioner som serveringsformer og anretning.

Deltagerne skal desuden have et indblik i de krav, der stilles til madvarernes næringsværdi, holdbarhed, kvalitet og pris, og de skal beskæftige sig med varedeklarationer og økologisk fødevareproduktion.

Dansk: Der skal læses madopskrifter og varedeklarationer. Deltagerne skal også skrive deres egne opskrifter. I den forbindelse skal der arbejdes med mål og vægt samt forkortelser. Der skal desuden arbejdes med instruktioner til relevante køkkenredskaber og -maskiner.

Endelig skal deltagerne via en ”køkkenordbog” stifte bekendtskab med navnene på forskellige slags køkkenredskaber: glas, service, bestik, kogegrej og husholdningsmaskiner samt hvad de bruges til.

Mål 5:
Fagligt: Der skal arbejdes med at øge deltagernes to-kulturelle kompetence. I forbindelse med det to-kulturelle arbejde skal der arbejdes med forskellige kulturers madvaner: Hvilken mad benytter danskerne/deltagerne selv til bestemte højtider og situationer? Er der tabubelagte/forbudte retter blandt deltagerne og hos danskerne? Dette mål vil indgå i ovennævnte mål 1- 4.

Hver fredag vil der finde en mundtlig og skriftlig evaluering af hele ugen sted.

Er målene/delmålene nået i forhold til undervisningsplanen for forløbet?

Målene og delmålene for køkkenforløbet blev så godt som nået. Dog blev der ikke, som angivet i målbeskrivelsen, lagt vægt på ekskursioner. Vi valgte i stedet at lægge vægten på køkkenpraktik og – teori, hvilket vi absolut ikke fortrød. Vi nåede heller ikke at beskæftige os særlig meget med varedeklarationer.

Hvad lykkedes i særlig grad og hvorfor?

Køkkenlæreren og jeg er absolut af den opfattelse, at alle fik et udbytte af dette forløb, men at nogle helt klart fik mere ud af det end andre. 3 af deltagerne blev så begejstrede for køkkenforløbet, at de valgte at gå ind i uddannelsen. Deltagerne selv har i evalueringen i slutningen af køkkenforløbet givet udtryk for, at de fik størst udbytte af følgende: Hygiejne, køkkenredskaber og –maskiner, forskellige slags kager og saucer, smørrebrød, og hvordan man anretter et bord.

I dansk mente deltagerne at have fået størst udbytte af følgende: Dagbogsskrivning, skrive en besked, grammatik (især navneordenes former og brugen af disse), udtale af vokaler og læse og skrive opskrifter.

Køkkenfaglæreren og jeg mener, at deltagerne fik mest ud af følgende: Madlavning, køkkenhygiejne, køkkenrengøring, dagbog, opskrifter (både danske og ”fremmede”), dansk smørrebrød, ordforråd relateret til køkken, fagord og opskrifter omskrevet til billedsprog på tavlen og forståelse af jobannoncer. Grunden til at disse ting lykkedes særlig godt var helt klart deltagernes motivation og vores gode samarbejde. Vi brugte meget tid på at skrive dagbog. Faktisk lykkedes det os at skrive dagbog for hver undervisningsdag, selv om vi nogle gange måtte skrive for flere dage ad gangen, hvis tiden havde været knap de foregående dage. Vi startede med at tale om, hvad vi havde lavet den foregående dag, hvorefter jeg sammenfattede det på tavlen, og deltagerne skrev af fra tavlen. Deltagerne var meget glade for deres dagbog, og den gjorde det også lettere for dem at evaluere hver fredag. Under rengøringsforløbet skrev vi kun dagbog nogle få gange, fordi vi ikke fik tid til det. Grunden hertil var, at vi arbejdede med dagbogsskrivningen på en helt anden måde, idet deltagerne selv skulle lave sætningerne. Jeg skrev efterfølgende deres sætninger på tavlen, som blev rettet i fællesskab. Det var en meget god – men tidskrævende – øvelse, som bevirkede, at vi kun af og til nåede at skrive dagbog.

Hvad lykkedes mindre godt og hvorfor?

Helt overordnet kan man sige, at det, der ikke lykkedes, var, at 3 af deltagerne ikke fik mulighed for at starte på en efterfølgende cafeteria- og kantineassistentuddannelse med dansk. Mere konkret i forhold til de opstillede mål for undervisningen lykkedes et virksomhedsbesøg i en kantine ikke godt, da det var meget uinspirerende. Det skriftlige arbejde i tilknytning til dette besøg lykkedes heller ikke. Denne gang var det ikke kun, fordi deltagerne generelt udtrykker sig særdeles kortfattet skriftligt, men der var ganske enkelt ikke meget at skrive om.

Samarbejdet om undervisningen i Køkken med dansk

Eftersom køkkenfaglæreren og jeg ikke fik fælles planlægningstid, havde vi ikke mulighed for i fællesskab at tilrettelægge noget på forhånd. Der blev derfor ikke indgået nogen aftaler. Jeg havde før uddannelsesforløbet startede opstillet målene og delmålene for både den faglige og den dansksproglige del, og dem fulgte vi i det store og hele. Vi valgte at bruge meget tid i køkkenet, hvilket betød, at Mogens ofte var på allerede fra kl. 9, hvilket gav ham flere undervisningstimer, end han fik ”kredit” for. I det daglige betød det ikke så meget, at vi ikke havde lavet en masse aftaler på forhånd. Til gengæld var lærernes fleksibilitet en væsentlig faktor. Vi følte os ikke bundet af vores skema, hvilket bevirkede, at der var mulighed for fordybelse i det emne, vi nu beskæftigede os med, hvis interessen var der. Man kan sige, at vi faktisk havde friere hænder, fordi vi ikke på forhånd havde aftalt en masse procedurer om samarbejdet. Jeg kan kun sige, at køkkenfaglæreren og jeg fik et fantastisk godt samarbejde, da først vi var kommet i gang med undervisningen. Kemien mellem os var rigtig god. Hvis den ikke havde været det, tror jeg ikke, samarbejdet var blevet nær så godt.

I danskundervisningen med faglærerdeltagelse kunne køkkenfaglæreren uddybe og forklare det faglige, således at deltagerne fik et større udbytte af undervisningen. Det var også en stor fordel for deltagerne, at jeg var til stede, når de lavede mad. Jeg vidste nemlig præcis, hvad der var foregået og kunne tage det op i danskundervisningen den følgende dag. På samme måde var jeg til stor hjælp i fagundervisningen, hvor jeg f.eks. kunne hjælpe deltagerne med at forstå de opskrifter, der skulle anvendes, og rette de opskrifter, de lavede på egen hånd. Det var ikke hver morgen, vi nåede danskundervisning uden faglærer, idet vi af og til måtte starte med madlavningen, når deltagerne mødte om morgenen for at kunne nå det hele, men ellers var både deltagerne og jeg glade for at kunne koncentrere os om det danske, før faglæreren holdt sit indtog. Samtlige deltagere udtalte i forbindelse med evalueringen af køkkenforløbet, at det var en fordel med to lærere, men at det også var godt at holde de to fag adskilt i løbet af dagen. F.eks. sagde (I) følgende om danskundervisningen uden faglærerdeltagelse: ”Det skal være sådan, fordi vi har to fag: dansk og køkken. Vi koncentrerer os kun om dansk sprog. Det er kedeligt, hvis to fag hele tiden bliver blandet”.

Denne side indgår i publikationen "Kombineret danskundervisning og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere - evaluering af to forsøg" som kapitel 11 af 20
© Undervisningsministeriet 2002