III.4. Generel planlægning af uddannelsesforløbet

Hvordan har samarbejdet om planlægning af undervisningens indhold, herunder udarbejdelse af undervisningsplan, fungeret mellem underviserne fra de to skolesystemer?

Der har så godt som ikke været noget samarbejde mellem underviserne fra de to skolesystemer før uddannelsesforløbets start, og her vil jeg med det samme stærkt understrege, at dette ikke skyldtes manglende vilje fra faglærernes side, men at der fra AMU’s side ikke var afsat tid til det. Det havde den uheldige konsekvens, at det gjorde det umuligt for faglærerne at få tid til at udarbejde undervisningsplaner sammen med mig før forløbet startede, da de ganske enkelt havde undervisning på andre hold på det tidspunkt! Undervisningens indhold blev helt og holdent fastlagt af AMU, hvorimod jeg af ovennævnte årsag måtte stå for udarbejdelsen af undervisningsplanerne for såvel den dansksproglige som de faglige dele af uddannelsesforløbet, da disse skulle ligge klar ved undervisningsstart. Det var en meget vanskelig opgave, da jeg mere eller mindre måtte gætte mig til, hvad det faglige indhold af undervisningen skulle være. Hvis ikke Karin Søndergaard havde givet mig ”Særlig AMU-uddannelsesplan for flygtninge og indvandrere” for både rengøring, køkken og arbejsmarkedsorientering, EDB og jobsøgning, havde jeg virkelig været på Herrens mark, da jeg ikke tidligere har samarbejdet med AMU. Jeg plukkede i uddannelsesplanerne og udarbejdede på den måde mål og delmål for både værkstedsundervisningen og danskundervisningen. Med hensyn til målene for køkkendelen havde jeg dog den store fordel, at køkkenfaglæreren havde givet mig en mappe fyldt med fotokopier, hvilket gav mig en idé om, hvad der muligvis skulle foregå i hans timer. Men andet havde jeg ikke at holde mig til. Efter starten af uddannelsesforløbet gennemgik jeg målene for rengøringsdelen med den pågældende faglærer. Hun uddybede løbende målene, og hendes kommentarer integrerede jeg i målbeskrivelsen for rengøring med dansk.

Samarbejde om planlægning af uddannelsesforløbet før forsøgsstart

Hvem har deltaget i samarbejdet om at tilrettelægge uddannelsesforløbet?

Fra sprogcentret: Ingen.
Fra AMU-centret: Karin Søndergaard og H.C. Bærenholdt.
Andre: Carina Leuenbach fra AF og Lena Ahrenst fra kommunen/UCI.

Hvad var målet for samarbejdet?

H.C. Bærenholdt og Karin Søndergaard kreerede et forløb, der kunne hænge sammen med den kapacitet, AMU-Center København havde til rådighed i den periode, forløbet skulle afholdes. Det blev: rengøring, køkken, arbejdsmarked/edb/jobsøgning samt dansk i hele perioden. AF og kommunen/UCI var deltagende i rekrutteringsfasen.

Hvordan forløb samarbejdet – blev målene nået?

I forberedelsesfasen til gennemførelse af forløbet mødtes rengøringsfaglærer, køkkenfaglærer, dansklærer og vejleder til strukturering af forløbet. Første møde blev noget diffust. Forventningen til mødet var, at vi gik derfra med en udarbejdet undervisningsplan, hvilket ikke lykkedes, men til gengæld havde vi fået lavet en møderække i forhold til følge-gruppemøder, og de involverede lærere havde nu fået sat billeder på deres samarbejdspartner.

Samarbejde om planlægning af uddannelsesforløbet undervejs i forløbet

Hvem har deltaget i samarbejdet om tilrettelæggelsen undervejs i uddannelsesforlø-bet?

Fra Sprogcentret: Dansklæreren
Fra AMU-centret: Køkkenfaglærer Mogens Pedersen, rengøringsfaglærer Ulla Petersen, EDB-lærer Per Holm og vejleder/koordinator Karin Søndergaard.

Hvad var målet for samarbejdet?

Der har ikke decideret været opstillet nogle mål for samarbejdet, men Inge Olsen og lærerne fra AMU har samarbejdet om den daglige undervisning. Karin Søndergaard har været den koordinerende i forbindelse med fælles møder og forhold, der ikke har været direkte undervisningsorienterede, f.eks. vejledning i forbindelse med uddannelsesforløbet og job samt regelsæt i og udenfor AMU af interesse for deltagerne.

Hvor meget tid var afsat til samarbejdet – var der tid nok?

Der har ikke været afsat tid til fælles planlægning, og vi har derfor fundet det administrativt vanskeligt at få et samarbejde til at fungere. Når det har været nødvendigt, har vi brugt en time om morgenen før undervisningens start, i frokostpausen, om eftermiddagen efter undervisningen eller pr. telefon.

Hvordan forløb samarbejdet – blev målene nået?

Generelt har samarbejdet mellem faglærerne og jeg – den manglende tid til fælles plan-lægning til trods – fungeret udmærket. I både rengøringsdelen og køkkendelen fik faglærerne og jeg et fantastisk godt samarbejde med fælles linier og overlapning. I Arbejds-markedsorientering, EDB og jobsøgning løb vi ind i den problemstilling, at faglæreren blev sat på andre opgaver, da uddannelsesforløbet skulle starte op. Jeg var alene med holdet de første par dage, indtil en vikar var fundet. Det var meget uheldigt, idet det faglige element manglede, og en vikar skulle sætte sig ind i forløbet med kort varsel. Dette betød, at jeg manglede sparring i forhold til flowet i forløbet. Til gengæld fik jeg oparbejdet en god og tryg stemning på holdet. Det var ligeledes uheldigt, at der i alt kom 3 forskellige EDB-faglærere. De to første faglærere foretrak kun at arbejde med EDB, da de blot skulle have holdet nogle få dage, hvorfor det var svært at nå målene for denne del af forløbet. Jeg var til tider nødt til selv at påtage mig rollen som faglærer for at nå de opstillede mål. Dette lykkedes da heller ikke helt.

Denne side indgår i publikationen "Kombineret danskundervisning og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere - evaluering af to forsøg" som kapitel 10 af 20
© Undervisningsministeriet 2002