Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Vidensdeling, kvalitetsudvikling og tilgængelighed


I og med at Elevplan er udviklet som webværktøj, er det uafhængigt af tid og sted. Hjemme fra elevens bopæl, hos forældrene, på skolen eller hos mester kan eleven komme i kontakt med systemet og benytte det efter behov.

Det gælder også lærerne, som nu får muligheden for en langt større vidensdeling på tværs af skolesystemet. Skal man planlægge undervisning på sin egen skole, kan man hurtigt få inspiration fra andre skoler, der udbyder læringsaktiviteter til de samme uddannelser, ved at slå op på Elevplan. Og får læreren en god idé til næste uges undervisning, kan hun lægge de første ideer til en læringsaktivitet ind i systemet på stedet - blot der er en internetadgang.

Elevplan har også et informationssystem, så lærere kan kommunikere direkte med elever på en specifik læringsaktivitet, skoleledelsen kan udsende generelle meddelelser, og der kan sendes landsdækkende meddelelser til brugerne om fx opdatering af systemet.

 

Denne side indgår i publikationen "www.elevplan.dk" som kapitel 4 af 6
© Undervisningsministeriet 2003

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top