Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Vejledning med www.elevplan.dk


 

Elevplan indeholder en stor mængde oplysninger om udbuddet af erhvervsuddannelser. Den del af disse oplysninger, som ikke er personrelaterede, er gjort tilgængelige for offentligheden. Dvs. at man til enhver tid kan finde oplysninger om, hvilke erhvervsuddannelser der udbydes på hvilke erhvervsskoler og andre institutioner (fx AMU-centre), der udbyder erhvervsuddannelser. Og på de skoler, som er tilsluttet Elevplan, kan man gå skridtet videre og se, hvordan den enkelte skole har valgt at udbyde læringsaktiviteter til de enkelte indgange og hovedforløb. Eller gå den anden vej og se, hvilke fag en bestemt uddannelse indeholder - helt ned på målniveau for det enkelte fag.

Fra foråret 2003 vil det være muligt at få læst indholdet af skærmbillederne op, hvis man bedre forstår indholdet på den måde. Oplæsningsfaciliteten (kaldet ‘syntetisk tale’) vil være tilgængelig både på de offentlige dele og på den del, der anvendes af elever og lærere på skolerne i dagligdagen.


Eksempel på vejledning


Denne side indgår i publikationen "www.elevplan.dk" som kapitel 5 af 6
© Undervisningsministeriet 2003

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top