8 Sammenfatning og perspektivering

Med de mange facetter, der har været berørt i dette udviklingsprojekt, har de deltagende skoler skaffet sig væsentlige erfaringer med at udvikle eleven i rollen som didaktiker. Lad os forsøge at samle lidt op.

Elevens ny rolle: I lære som didaktiker

Efter erhvervsuddannelsesreform 2000 er der helt nye muligheder for og forventninger til eleven. Eleven kan via sin personlige uddannelsesplan og sin uddannelsesbog selv medvirke til at skræddersy, præge og formgive sit uddannelsesforløb. Men forudsætningen herfor er, at eleven har mod på, lyst og evner til at gøre dette. Eleven skal flytte sig fra rollen som modtagende, reproduktiv til at være proaktiv og selvfleksiv. Eleven skal kunne vælge kompetent og begrunde sine valg. Kunne se, hvad der tjener uddannelsesmålene bedst og - med støtte i sin kontaktlærer - arbejde på at nå disse mål.

Projektet har vist, at der er et hav af veje til dette mål, men frem for alt, at der er bevægelse, og at målet er inden for rækkevidde. Eleverne har, når de rigtige rammer er tilstede, masser af mod på at spille med i tilrettelæggelsen af eget uddannelsesforløb. Eleverne finder det spændende at kende egen læringsstil, finder det udviklende selvstændigt at gå efter målene, og oplever generelt, at det differentierede moduludbud giver dem muligheder, de ikke havde tidligere. Men der er også vanskeligheder.

Nogle elever kan virke helt opgivende over for disse nye muligheder, som mere opleves som krav. De bliver usikre og forvirrede og skal have stor støtte fra kontaktlæreren, hvis de skal igennem til målet. At fungere som didaktiker, når man er elev, kan spænde fra at være dybt engageret i egen uddannelsesproces og udnytte sine muligheder optimalt, til at se sig som offer i et system, der er blevet kaotisk.

Kontaktlærerne har her en kæmpe udfordring. Hvilke elever har behov for hvilke former for støtte? Hvem kan selv drible med bolden? Og hvem skal først undervises i, hvor banen befinder sig, og hvad spillet handler om?

Lærerens ny rolle: At designe rum og læreprocesser

På en lang række områder har erhvervsuddannelsesreform 2000 sat en ny dagsorden for erhvervsskolernes lærere. Fleksibiliteten, den individuelle orientering og de nye roller er ensbetydende med, at man med rette kan tale om et helt nyt sæt af lærerkompetencer⁵, der skal udvikle sig, hvis intentionerne skal bære igennem.

I skolernes afsluttende rapporteringer er der givet kommentarer til, hvad det kræver af lærerrollen, når man bevidst ønsker at udvikle elevernes didaktiske kompetencer. En skole peger på nogle centrale lærerkompetencer:

Vi skal:

• Kunne observere eleverne.
• Lade eleverne arbejde uden unødig indblanding.
• Turde tillade elever at styre projektet/give slip.
• Lade eleven "kvaje" sig under "kontrol" (det kan også være en succes).
• Være gode til at samle op/evaluere, så eleven får feedback.
• Kunne visualisere over for eleven.

En anden skole formulerer bredt det beredskab, der skal være til stede i lærergruppen:

• parathed i forhold til udvikling
• fleksibilitet
• samarbejdsvilje (i team)
• kompetence i at formulere mål for eleverne og tilrettelægge undervisning, der fører hen til målene.

Vi skal: Turde tillade elever at styre projektet/give slip.

En tredje skole opridser en meget omfattende lærerrolle, når undervisningsmiljøet og læreprocesserne skal udvikles på den måde:

• Læreren skal vise engagement i eleven, læreren skal være åben over for nye tiltag og nye måder at organisere undervisningen på, og læreren skal være fleksibel.

• Kontaktlæreren skal engagere sig i eleven og være "krumtap", og kontaktlæreren skal lære eleven at bruge de didaktiske termer, som lærerne anvender.

• Faglæreren breder valgmulighederne ud sammen med eleverne og vælger de faglige mål med eleven. Faglæreren skal kunne lytte til eleven.

• Lærerkollegiet skal have vilje til at tale sammen om undervisningen, om indholdet og om eleverne.

• Der ønskes udmeldinger fra skolens ledelse om, hvordan lærerkollegiet skal muliggøre "elevens rolle som didaktiker".

Alle tre skoler fanger væsentlige sider af de nye lærerkompetencer, der skal udvikles. Men disse lærerkompetencer hænger snævert sammen med hele strukturen af grundforløbet. Denne struktur bør organiseres og tænkes i en didaktisk ramme, der netop fremmer elevens muligheder for at reflektere og udvikle sig. Herom skriver en lærergruppe:

"Vi ser også konturerne af en anden struktur for grundforløbet på skolen, hvor de faglige mål ikke udelukkende ligger fast på modulerne. Vi har i vores forløb brugt den didaktiske relationsmodel som søgemodel for vores forløb. Den didaktiske relationsmodel kan anvendes til kritisk analyse og forståelse af undervisningen. Modellen anskueliggør undervisningens kompleksitet og viser nødvendige didaktiske elementer, der har indflydelse på de valg, der foretages i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering:

• elevernes sociale, kulturelle, psykologiske og fysiske læringsforudsætninger
• kulturelle, sociale og fysiske rammefaktorer (herunder lærerens forudsætninger)
• læringsmål
• indhold
• læreproces
• vurdering.

Skal eleven have en rolle som didaktiker, forudsætter det ud fra ovennævnte teoretiske definition, at eleven kan inddrage disse elementer i sin uddannelsesplanlægning. Skal rollen som didaktiker omfatte andre forhold end mål og indhold, må det afgrænses, hvilke områder faglæreren tager sig af, og hvilke områder kontaktlæreren tager sig af."

Der skal derfor arbejdes på mange fronter, hvis det skal lykkes at udvikle eleven som didaktiker. Eleven som didaktiker betyder, at eleven skal lære at planlægge et lærings- og uddannelsesforløb og analysere muligheder og konsekvenser af forskellige forløb, herunder analysere og formulere mål, vælge metode, arbejdsform, disponere ressourcer. Yderligere skal eleven lære at arbejde med sin egen læring, selve uddannelsesprocessen, dels de enkelte situationer, dels den sammenhæng og det forløb, som situationerne er en del af.

Det handler ikke om, at eleverne skal beherske alt dette på en formel måde, men at eleven bliver i stand til at argumentere og udvikle refleksivitet over for egen læring og den proces, der fører frem til læring.

Denne side indgår i publikationen "Eleven som didaktiker" som kapitel 8 af 9
© Undervisningsministeriet 2002