Nogle resultater

Uddannelsesprofiler fra 1982-1998: Fra grundskolen

Et overordnet blik på udviklingen i ungdomsårgangene i perioden 1980-1998 viser, at årgangene har været støt faldende fra et niveau på 90.000 1980 til et niveau på ca. 55.000 1998.

Som det fremgår af nedenstående tabel over årgangenes fordeling mellem erhvervsfaglige, gymnasiale og øvrige, har der været et skift i de unges valg af ungdomsuddannelse.

De erhvervsfaglige uddannelsers andel af førstegangstilgangen er faldet fra ca. 50 % 1980 til 41 % 1998. Ved beregningen af de 50 % er der korrigeret for den andel af EFG-tilgangen 1980, der i virkeligheden sigtede på HHX.

Omvendt er de gymnasiale uddannelsers andel af førstegangstilgangen steget fra ca. 35 % til 53%.

Disse bevægelser betyder, at restgruppen er faldet fra ca. 15 % til 6 % .

Særligt kvinderne har i stigende grad valgt de gymnasiale uddannelser frem for de erhvervsfaglige uddannelser.

Andelen med gymnasiale uddannelser er steget kraftigt fra ca. 40 % til 62 % .

Tendensen har været den samme for mændene, blot har den ikke været nær så kraftig. Drengenes gymnasiale andel er steget, mens den erhvervsfaglige andel 1998 var på samme niveau som 1980.

For mændenes vedkommende er restgruppen faldet fra 18, 5% til 6 % og for kvinderne fra 13% til 5 %.

Overordnet set viser udviklingen, at en større og større andel af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse svarende til en samlet stigning på 9, 5 % point.

Tabel 5.
Fra Grundskolen. Køn: Kvinder, År: 1980-1998

Tabel 6.
Fra Grundskolen. Køn: Mænd, År: 1980-1998

Tabel 7
Fra Grundskolen. Køn: Alle, År: 1980-1998

Uddannelsesprofiler fra 1982-1998: Ungdomsuddannelser

Andelen af en ungdomsårgang med en ungdomsuddannelse er perioden 1980-1998 steget kraftigt. Den samlede andel (Alle) med en ungdomsuddannelse var 1980 69, 5 % mod 81 % 1998. Kvinderne har overhalet mændene med hensyn til andelen med afsluttet ungdomsuddannelse. I 1998 ligger kvindernes andel 4 % højere end mændenes.

Der er stor forskel på kønnene, når man ser på hvilken kompetence deres ungdomsuddannelse giver. Mændene har historisk set altid haft en større andel med erhvervskompetence end kvinderne, hvor mod kvinderne altid har haft en større andel med studiekompetence.
Historisk set har der også været en større andel af kvinderne end mændene, der besidder begge slags kompetencer.

Tabel 8.
Ungdomsuddannelse. Køn: Kvinder, År: 1980- 1998

Den anden hovedgruppe tabellen er andelen "uden ungdomsuddannelse", der tilsvarende er blevet reduceret for begge køn i takt. 20 med at gruppen "med ungdomsuddannelse "er steget. Dog er denne andel siden 1995 ikke blevet reduceret.

Tabel 9.
Ungdomsuddannelse. Køn: Mænd, År: 1980- 1998

Tabel 10.
Ungdomsuddannelse. Køn: Alle, År: 1980-1998

Uddannelsesprofiler fra 1982-1998: Med erhvervskompetencegivende uddannelse

Andelen af en ungdomsårgang, som afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse har været stigende i perioden fra 64, 5% 1980 til 77% 1998. Med undtagelse af 1980 har en større andel af mændene erhvervet en erhvervskompetencegivende uddannelse end hos kvinderne perioden frem til 1988. Herefter har kvinderne overhalet mændene.

Tabel 11.
Erhvervskompetencegivende uddannelse. Køn: Kvinder, År: 1980- 1998

Af væsentlige ændringer i kvindernes valg af uddannelsesretninger er det særligt bemærkelsesværdigt, at andelen på de mellemlange videregående uddannelser er steget kraftigt i perioden 1992-1994.
Dette kan forklares med den øgede interesse for blandt andet pædagog-lærer-og sygeplejerskeuddannelserne, der traditionelt domineres af kvinderne. Kvindernes andel på de lange videregående uddannelser er ligeledes steget, hvor mod andelen på de korte videregående uddannelser har været meget stabil. Denne stigning kvindernes repræsentat on på de videregående uddannelser er kun beskedent omfang sket på bekostning af erhvervsuddannelserne, hvor andelen af kvinder med en erhvervsfaglig kompetencegivende uddannelse er faldet med 4 pct. point.

Årsagen til, at en mindre og mindre andel af den samlede årgang optræder uden en kompetencegivende uddannelse er, at det har været muligt at reducere gruppen uden studiekompetence, hvorimod gruppen med studiekompetence har været mere stabil for begge køn.

Tabel 12.
Erhvervskompetencegivende uddannelse. Køn: Mænd, År: 1980- 1998

Tabel 13.
Erhvervskompetencegivende uddannelse. Køn: Alle, År: 1980-1998

Andelen af mænd med en videregående uddannelse har ligeledes været stigende, hvorimod andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger på samme niveau som 1982. Den stigning, der har været på de videregående uddannelser modsvares altså af en reducering andelen uden en kompetencegivende uddannelse. Her er det særligt andelen uden studiekompetence, der har været kraftigt faldende.

Denne side indgår i publikationen "De unges vej gennem uddannelsessystemet" som kapitel 3 af 4
© Undervisningsministeriet 2000