Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Vås eller virkelighed?





Er uddannelsesprofiler vås eller virkelighed?

Ovenstående overskrift skal signalere emnet for dette kapitel. Vi vil se på, om uddannelsesprofiler blot er virkelighedsfjerne skrivebordskonstruktioner, eller om det på et eller andet niveau er sådan, at de beregnede tal profilerne ligner mere gængs uddannelsesstatistik. Til det formål har vi udvalgt den ungdomsårgang, som vi ved mest om, nemlig årgang 1980.

Ungdomsårgang 1980

Begrebet en ungdomsårgang er behandlet andet steds denne publikation, Vi skal blot foregribe eller minde om, at den mest simple måde, på hvilken man for sit indre kan afgrænse årgang 1980, er at tænke på den, som alle de unge mennesker der begyndte i 8. klasse for første gang i august 1980. En optælling fra Danmarks Statistiks integrerede elevregister giver, at der var 90.014 individer denne årgang -46.038 mænd og 43.976 kvinder.

Ungdomsårgang 1980 - 18 år efter

Når årgang 1980 er den udvalgte, skyldes det, at Danmarks Statistiks integrerede elevregister med siikkerhed har gode tal fra 1980 til 1998. V kan med andre ord tabellere, hvordan det rent uddannelsesmæssigt er gået årgang 1980 de 18 år fra 1980 til 1998, fra de som 14-årige begyndte 8. klasse 1980 til de som 32-årige enten er færdige med at uddanne sig eller er ved at afslutte en uddannelse, eventuelt lige er begyndt på uddannelse nummer to eller tre.

Optalt uddannelsesstatus for årgang 1980

Tæller man op hvor mange af årgang 1980 's medlemmer, der pr. 1. oktober 1998 havde en uddannelse, får man følgende resultat:

Tabel 1.
Regnskabstabel. Årgang 1980's uddannelsesstatus pr. 1. okt. 1998

[Billede: Tabel 1. Regnskabstabel. Årgang 1980's uddannelsesstatus pr. 1. okt. 1998]

I 1998 var årgang 1980 32 år. Mange af dem var ikke færdige med deres uddannelse. Faktisk var 5705 fra årgangen gang med en uddannelse i 1998.

Hvis vi nu tillader os kunstigt at fuldføre, de der er i gang, med de gængse fuldførelsesprocenter, kommer vi endnu tættere på et ret visende billede af årgang 1980 's endelige uddannelsesresultat.

Den således mod ficerede tabel A kommer til at se sådan ud:

Tabel 2.
Regnskabstabel og "virkelighed" Årgang 1980's uddannelsesstatus pr. 1. okt. 1998.
Justeret med forventet afslutning for dem under uddannelse.

[Billede: Tabel 2. Regnskabstabel og "virkelighed" Årgang 1980's uddannelsesstatus pr. 1. okt. 1998. Justeret med forventet afslutning for dem under uddannelse.]

Spørgsmålet er nu, hvilken beregnet profil tabel 2 bør sammenlignes med?Vælger vi at sammenligne tabel 2 med 1980-profilen, hvilket ved en første indskydelse kan synes naturligt, bliver resultatet af sammenligningen ikke gunstigt. Man skal huske på, at 1980-profilen er beregnet på grundlag af data fra årgang 1979 og tilbage.

Det vil være et tilfælde, hvis en enkelt beregnet profil ligner år gang 1980 's uddannelsesresultat. Ved nærmere eftertanke bliver dette naturligt. Den enkelte profil kommer med et udsagn om uddannelsessystemet i et ganske bestemt år, medens årgang 1980 har tilbragt mange år i uddannelsessystemet, og uddannelsessystemet ændrer sig fra år til år.

Man kan vende denne problemstilling om og argumentere for, at de profiler, der delvis har en chance for at ligne årgang 1980 's virkelighed, er dem, hvor dele af datagrundlaget er leveret af årgang 1980.

Hvis man accepterer dette argument, ligger det lige for at antage, at et rimeligt sammenligningsgrundlag består af et gennemsnit af de profiler, hvis beregning er sket ud fra data, der blandt andet er leveret af årgang 1980.

Årgang 1980 går i

8. klasse i 1980/81,
9. klasse i 1981/82,
10. klasse 1982/83
Ungdomsuddannelserne 1983/84-1986
De videregående uddannelser 1986-1992

De profiler, der i særlig grad har data fra årgang 1980 som en del af datagrundlaget, er således profilerne fra 1982-1991. Af dem har vi beregnet profilerne for de lige år, hvorfor det af bekvemmelighedsgrunde her er besluttet at sammenligne den optalte ungdomsprofil i tabel 2 (virkeligheden)med et gennemsnit af ungdomsprof lerne for 1982, 1984 og 1986. Og for erhvervsprofilens vedkommende med profilerne for 1982, 1984, 1986, 1988, 1990, når vi taler om erhvervsuddannelser, og 1986, 1988 og 1990 når vi taler om KVU, MVU og LVU. .

Disse valg er både subjektive og arbitrære, hvorfor andre sammenligninger med lige så stor ret kan foretages. Men formålet med dette kapitel er ikke en videnskabelig redegørelse, blot en sandsynliggørelse af, at gennemsnittet af velvalgte profiler kommer nærheden af "virkeligheden " .

For at lette sammenligningen stiller vi de to sæt tal op den samme tabel.

Tabel 3.
Gennemsnit af profiler sammenlignet med "virkeligheden"

[Billede: Tabel 3. Gennemsnit af profiler sammenlignet med "virkeligheden"]

Begynder vi nedefra og helt til højre denne tabel, ser vi, at for skellen mellem "virkelighed " og "skrivebordsberegninger" er 0,6% , hvilket svarer til 540 mennesker. At forskellen er så lille, er meget opmuntrende. Går vi videre nederste linje til mændene, er forskellen 0,1% , hvilket er en forbavsende lille forskel. Det er kvinderne, der er ene om at repræsentere forskellen mellem profil og "virkelighed ", idet forskellen her er 1,1% . Denne forskel er det oven i købet til at forklare: Det er uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, der har givet år gang 1980 's kvinder nogle muligheder, der ikke er taget betragtining ved beregningen af profilerne 1982-1990 af den gode grund, at disse uddannelser dengang ikke fandtes, og forløberne ikke havde den samme søgning.

Fortsætter vi nede fra og op i tabel 3 ser vi, at de virkelige procenter for MVU og LVU uddannelserne ikke er nået op på niveau med profiltallene. Dette kan forklares ved, at årgang 1980 kun er 32 år på opgørelsestidspunktet, og stadig har nogle år til at flyttte sig fra en fuldført ungdomsuddannelse eller ingen uddannelse til en MVU eller en LVU uddannelse. Hvis to procentpoint af kvinderne og et af mændene flytter sig fra en erhvervsfaglig ud dannelse til en mellemlang eller lang videregående uddannelse, kommer virkeligheden såmænd til at ligne profiltallene ganske godt.

Lidt dårligere falder sammenligningen af profiltallene med "virkeligheden" ud, når vi ser på ungdomsprofilen. Det er klart, at profiltallene både for mænds og kvinders vedkommende undervurderer procentdelen af en ungdomsårgang, der tager både en gymnasial uddannelse og en erhvervsfaglig uddannelse. Efter at have konstateret denne svaghed, er det naturligt at addere de dobbelt uddannede til dem med "kun" en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og til dem med "kun" en gymnasial uddannelse, således at tabel 4's første linier kommer til at se ud som følger:

Tabel 4

[Billede: Tabel 4]

Det slående er, at profiltal og "virkelighed "nu stemmer vældig godt overens for mændene, medens "virkeligheden " klart har overhalet profiltallene for kvindernes vedkommende. Det kan så enten fortolkes som, at profiltallene er virkelighed for mændene og vås for kvinderne eller, at der for kvinderne vedkommende er sket en udvikling holdninger og muligheder, der gør, at årgang 1980 's kvinder har haft et bedre uddannelsesforløb end man kunne ane ud fra profiltallene for 1982, 1984 og 1986 for slet ikke at tale om 1980-profilen.

Denne side indgår i publikationen "De unges vej gennem uddannelsessystemet" som kapitel 2 af 4
© Undervisningsministeriet 2000

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top