Hvad er en uddannelsesprofil?

Hvad er en uddannelsesprofil?

Nøgletal

En uddannelsesprofil er et sæt af nøgletal, der, stillet op i et diagram, angiver, hvor stor en procentdel af en ungdomsårgang det er lykkedes uddannelsessystemet at give en gymnasial uddannelse, en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse.

Uddannelsesprofilen for 1990 som eksempel.

For at have noget konkret at gå ud fra kan vi benytte 1990 profilen som eksempel, selvom skriften her bliver meget lille. Uddannelsesprofilen for 1990 er gengivet lidt større format længere fremme i denne publikation.

Uddannelsesprofil 1990

Årgang 1990

Begynder vi for neden 1990 prof len for begge køn, kan vi starte med at konstatere, at i 1990 er en ungdomsårgang opgjort til 67035 personer. Man kan tænke på en ungdomsårgang anno 1990 som tilgangen til 8. klassetrin i august 1990.

Overgang fra grundskolen

Hvis disse 67.i 035 elever gør ligesom deres l dt ældre kammerater gjorde 1990, vil 58, 5% begynde på en erhvervsfaglig uddannelse og 34% begynde på en gymnasial uddannelse, medens 7. 5% ikke vil begynde på nogen ungdomsuddannelse overhovedet.

En lille fælde

Allerede her er der en lille fælde. Hvis man sammenligner 1990 med 1998, vil man konstatere, at den procentdel af de unge, der begynder på en erhvervsfaglig uddannelse, er blevet meget mindre og procentdelen til gymnasiet tilsvarende større. Det skyldes, at man 1990 ikke kunne begynde direkte på uddannelserne højere handelseksamen og højere teknisk eksamen men skulle starte på efg basis. I 1995 blev disse uddannelser gjort treårige med direkte adgang fra grundskolen. Derfor denne forskel i de to profiler, der afspejler uddannelsessystemet før og efter reformen i 1995.

Den grundlæggende ide

Her kan man spørge sig selv, hvorfor vi ikke finder ud af, hvad årgang 1990 rent faktisk har foretaget sig. Vi befinder os skrivende stund i år 2000, og har en hel del viden om, hvad der er sket med årgang 1990. Sagens kerne er, at det ikke er årgang 1990, det drejer sig om, men uddannelsessystemet anno 1990. Ved at lade årgang 1990 bevæge sig rundt uddannelsessystemet, idet vi på hvert niveau lader dem opføre sig præcist, som v har set deres ældre kammerater gøre det i 1990, får vi et indtryk af, hvor dan uddannelsessystemet fungerede 1990.

Eksemplet fortsat

Forsætter vi vores gennemgang af 1990 profilen, ser vi, at der er store bevægelser mellem de erhvervsfaglige og de gymnasiale uddannelser og at 34% af ungdomsårgangen ender med at få en gymnasial uddannelse, 28,5% en erhvervsfaglig uddannelse og 12,5% både en erhvervsfaglig uddannelse og en gymnasial. Profilen siger ikke noget om, hvor mange der får to erhvervsfaglige uddannelser eller to gymnasiale. Den andel af en ungdomsårgang der, som systemet virkede 1990, ikke får en ungdomsuddannelse er 25%.

Erhvervsprofilen

Efter at have gjort status for ungdomsuddannelsesniveauet, nu og da også kaldet ungdomsprofilen, gør vi status for slutniveauet også kaldet erhvervsprofilen.
Ved at lægge de forskellige procenter for tilgang til de videregående uddannelser sammen, får vi en samlet tilgang på 40,5% , hvoraf altså 32% endte med at få en eller anden videregående uddannel se, der absolut ikke behøver at være den, de startede på.

Overgang fra restgruppen.

Det kan måske undre at hele 4% foretager overgangen fra ungdomsprofilens restgruppe til i gang med en videregående uddannelse. Ganske vist er det muligt for vidunderbarnet med det virtuose violinspil at konkurrere sig ind på konservatoriet lige fra 9. klasse – men alligevel – 4% ?En del af forklaringen er, at der til uddannelser som pædagog og sygeplejerske med flere ikke kræves en fuld studentereksamen for at komme ind. Man kan i stedet komme ind i kraft af en kombination af erhvervsarbejde og udvalgte gymnasiale fag. Endvidere er det sådan, at hf taget helt eller delvist som enkeltfag ikke indgår i profilernes datamateriale, hvor for sådanne overgange profilerne vil tage sig ud som en overgang direkte fra grundskolen til de videregående uddannelser.

Forkortelser

Til hjælp med fortolkning af erhvervsprofilen "oversættes " de anvendte forkortelse lige for en god ordens skyld.

Denne side indgår i publikationen "De unges vej gennem uddannelsessystemet" som kapitel 1 af 4
© Undervisningsministeriet 2000