Publikation: De unges vej gennem uddannelsessystemet

Resume

Uddannelsesprof lerne viser en ungdomsårgangs vej gennem ud dannelsessystemet. Med denne publikation g ves et samlet over blik over udviklingen fra 1980 til 1998. Samtidigt er profilerne for første gang kønsopdelte.

Profiltal giver et overblik over strømmene det danske uddannelsessystem og kan populært beskrives som det slutresultat, årets årgang af elever på 8. klassetrin når til, hvis de i de næste 25 år har en adfærd, som svarer til den, deres ældre kammerater har udvist i løbet af året. Profiltallene er nøgletal, der viser den aktuelle status på uddannelsesbevægelser og afspejler årets ændringer i søgemønstre, uddannelsesstruktur etc.

1. Stigningen i uddannelseniveauet.

Der er tre afgørende hovedkonklusioner. For det første har ud dannelsesniveauet s den 1980 været kraftigt stigende. For det andet har pigerne overhalet drengene med hensyn til uddannelsesniveau. For det tredje er pigers og drenges uddannelsesvalg med hensyn til fagretninger stadig vidt forskellige.

Flowet gennem det danske uddannelsessystem er blevet mere effektivt. Hele 77 % af en ungdomsårgang kan følge 1998-prof len forventes at afslutte en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 1980 var denne andel kun på ca. 64, 5 % . Restgruppen, der ikke fortsætter efter grundskolen, er fortsat lille. 6 % går ikke igang med en ungdomsuddannelse, men 1 % kommer alligevel senere gang med en videregående uddannelse. Nettorestgruppen er således kun 5 % . I 1980 var denne restgruppe over dobbelt så stor (13, 5% ).

Ifølge 1998-profilen forventes 81% af en ungdomsårgang at af slutte en ungdomsudannelse. Dette tal er dog eksklusive EGU og FUU. Medregnes de, ender vi på godt 83 % . Hertil kommer yderligere en andel på et par procent, som afslutter en videregående uddannese uden at have taget en ungdomsuddannelse. Den største del af restgruppen på ungdomsuddannelsesniveau kommer fra fra faldet på de erhvervsfaglige uddannelser. Totalfrafaldet fra de er hvervsfaglige uddannelser på 12 % af en ungdomsårgang er faldet relativt beskedent siden 1980, hvor andelen udgjorde 13,5%.

De erhvervsfaglige uddannelser holder skansen

Trods frafaldet på erhvervsuddannelserne er andelen af en ungdomsårgang med afsluttet erhvervsfaglig uddannelse kun faldet beskedent fra 39% 1980 til 37% 1998.

Stor stigning for de videregående uddannelser

Der er sket en meget kraftig stigning den andel af en ungdoms årgang, der afslutter en videregående uddannelse (fra 25,5% til 40%).

2. Pigerne overhaler drengene

80% af pigerne afslutter følge 1998-profilen en erhvervskompetencegivende uddannelse mod kun 74% af drengene. I 1980'erne svingede mønsteret noget, men tages 1984 som eksempel var der 68% af drengene der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse mod kun 64% af pigerne.

MVU den store topscorer hos pigerne

Pigerne er overrepræsenterede på de lange videregående uddannelser (LVU) og meget markant på de mellemlange videregående uddannelser (MVU). 29% af pigerne afslutter en MVU-uddannelse mod kun 14 % af drengene. Her er der sket en betydelig udvikling s den 1980, hvor de tilsvarende andele var 19% og 11,5%. Pigernes uddannelsesvækst er høj grad sket netop på MVU området med lærer-pædagog-og sygeplejerskeuddannelserne som de største uddannelsesgrupper.

Pigerne har næsten tredoblet deres andel på LVU fra 5% 1980 til 13% 1998. Mændenes andel steg fra 6,5% til 11,5%. På LVU har kvinderne altså også overhalet mændene.

3. Pigerne vælger gymnasialt, drengene teknisk erhvervsfagligt.

62% af pigerne vælger følge 1998-profilen en gymnasal uddannelse mod kun 44% af drengene. 50% af drengene vælger er hvervsfagligt mod kun 33% af pigerne. 30% af drengene ender med en teknisk erhvervsfaglig uddannelse mod kun 7% af pigerne. I 1980 var billedet stort set det samme. 32% af drengene og 7% af pigerne afsluttede en teknisk erhvervsfaglig uddannelse. 13% af pigerne ender 1998 med en Sosu-uddannelse mod kun 1% af drengene.

Til sidens top