Forord

En af de vigtigste indikatorer for uddannelsessystemets udvikling er de andele af en ungdomsårgang, som efter afsluttet grundskole påbegynder og afslutter de højere uddannelsesniveauer både på ungdomsuddannelsesniveau og videregående niveau.

Uddannelsesfrekvenser kan selvfølgelig beregnes ved at måle ud dannelsesniveauet for de enkelte aldersintervaller den danske befolkning. Hvor mange personer alderen 30-34 har afsluttet de enkelte uddannelsesniveauer etc? Denne metode er sikker, men giver ikke et dynamisk billede af, hvor den enkelte ungdomsår gang vil ende efter et længerevarende uddannelsesforløb.

Den profilmodel, som er anvendt i nærværende publikation, er i sit udgangspunkt teoretisk og bygger på en lang række sandsynlighedsberegninger, der gør det muligt at forudse, hvordan en normeret grundskoleårgang vil bevæge sig gennem uddannelsessystemet helt op til Ph. d niveau.

Da modellen kræver en meget grundig gennemgang af Danmarks Statistiks registre, vil vi altid være et par år bagud med profilerne. Til gengæld har vi alligevel et mere aktuelt billede af uddannelsesadfærden end simple statusoptællinger ville give, og vi har for første gang en solid tidsserie for perioden 1980-98. Mange læsere vil sikkert føle sig fristet til at skønne, hvordan udviklingen har været efter 1998. Erfaringsmæssigt skal man være forsigtig med at slutte ud fra foreløbige søgningstal i indeværende undervisningsår. Der kan være sket ændringer i bl. a. aldersfordelinger, antallet af studieskiftere og dobbeltuddannede.

En sikker tendens er imidlertid, at de andele, der afslutter hhv. ungdomsuddannelse og videregående uddannelse er stigende og at restgrupperne på alle niveauer således er på vej ned. Meget ofte går man ikke galt i byen ved at regne med, at de centrale uddannelsesfrekvenser stiger med 1/2 –1 % om året. Gruppen, der ikke fortsætter efter grundskolen, kan dog ikke falde meget mere.

Udover uddannelsestilgangen spiller frafaldet imidlertid også en betydelig rolle. Uddannelsesreformer og andre tiltag samt konjunktursvingninger på arbejdsmarkedet kan påvirke det enkelte års adfærd Nærværende publikation giver sig ikke af med at forudsige, hvor dan profilfiguren i 2010 vil komme til at se ud. Der er imidlertid en pæn sandsynlighed for, at der 2010 vil være 50% , som afslutter en videregående uddannelse. Dette vil blot være en forlængelse af den historiske trend. Der er også mulighed for, at de erhvervs faglige uddannelser kan holde deres andel på 37 % af en ungdomsårgang. Hertil kræves imidlertid en betydelig nedbringelse af frafaldet.

Profilerne viser, hvordan det er gået , og hvor der kan sættes ind.

Denne side indgår i publikationen "De unges vej gennem uddannelsessystemet" som forord
© Undervisningsministeriet 2000