Metode

En uddannelsesprofil er et sæt nøgletal

En uddannelsesprofil er et sæt nøgletal, der på en enkelt A4 side giver et overordnet indtryk af, hvilke kvantitative resultater det danske uddannelsessystem har opnået i løbet af det år, profilen er beregnet for, for den gruppe af uddannelsessøgende der er profilens målgruppe.

Tværsnitsår

Profilerne beregnes typisk for en periode på et år. Dette år kaldes for tværsnitsåret og begynder den 1. okt. og slutter den 30. sep. Af bekvemmelighedsgrunde benævnes et sådant skævt år med det års tal, hvor de 9 måneder befinder sig. Når tværsnitsåret ikke følger kalenderåret, skyldes det, at Danmarks Statistik starter deres tælling den 1. oktober, når både august-og septemberoptaget er vel overstået ude på uddannelsesinsttutionerne.

Ungdomsårgang

Det er som reglen en ungdomsårgang, der er profilens målgruppe.
Nu findes der mange defintioner på en ungdomsårgang. I Undervisningsministeriets modeller er definitionen på en ungdomsårgang antallet af unge, der for første gang begynder i 8. klasse, plus de, der af en eller anden grund ikke har gået 8. klasse en dansk skole, men først dukker op enten 9. eller 10. klasse. Da langt de fleste unge går i 8. klasse, er det ikke nogen fejl at tænke på en ungdomsårgang som tilgangen til 8. klasse et givet år.

Fortolkning

Fortolkningen af den klassiske uddannelsesprofil bliver da det uddannelsesresultat, en ungdomsårgang kollektivt vil opnå, der som de unge blev henvist til at tilbringe 25 år et uddannelsessystem, der fungerer præcist på sammen måde, som uddannelsessystemet fungerede det år, profilen er beregnet for.
Vendingen "fungerer på samme måde "skal tolkes bredt. Det er både institutionernes tilbud, samt de unges præferencer og hele uddannelsesadfærd der holdes konstant 25 år. Herved får man forstørret billedet, således at selv små ændringer eller reformer kommer til syne i det endelige resultat.

Profiltal er nøgletal – ikke prognosetal

Uddannelsesprofiler fortolkes nu og da som en ungdomsårgangs forventede "karriere ". Hvis de opfører sig præcist ligesom deres ældre kammerater gjorde det i tværsnitsåret, vil årgangen ende med, at så og så mange får en lang videregående uddannelse, så og så mange en mellemlang osv.

Eksempel

En sådan fortolkning skal man være forsigtig med, hvilket bedst illustreres med et tænkt eksempel.

Antag at gymnasiet bliver gjort fireårigt på den måde, at overgangen til gymnasiet skal ske efter 8. klasse i stedet for efter 9. eller 10. klasse. Der indføres med andre ord en slags 0.g. som skal ligge før den nuværende 1. g. I det år, reformen sættes i værk, vil der komme tilgang til gymnasiet både fra 8. klasse, som vil begynde i 0. g., og fra 9. og 10. klasse, som vil begynde i 1. g. Profilen for et år med sådan en reform vil vise en ungdomsårgang med en lang højere gymnasiefrekvens end året før. 
Til gengæld vil rekrutteringen til de tekniske skoler drastisk formindskes. Slutresultatet vil blive en årgang med mange med en lang eller mellemlang videregående uddannelse og få håndværkere.
Profilen det næste år vil rykke tingene tilbage til det normale.
Selvfølgelig kunne man tage højde for den slags omlægninger og skubbe uddannelsesprofilerne over i retningen af små prognoser, men det er ikke ideen med uddannelsesprofiler.

Data

Danmarks Statistiks integrerede elevregister

Data til beregning af uddannelsesprofiler kommer fra Danmarks Statistiks integrerede elevregister. Uddannelsesinstitutionerne indberetter hvert år til Danmarks Statistik, hvilke elever der har været aktive på institutionen fordelt på uddannelse. Disse oplysninger opsamles på individniveau det ntegrerede elevregister.
Det skal dog nævnes, at der er uddannelser og uddannelsesaktivitet, der ikke findes i registeret. Nærlæser man et par profiler, vil man opdage, at det er en 3-6 procent af hver ungdomsårgang, der begynder på en videregående uddannelse uden at have fuldført en adgangsgivende ungdomsuddannelse.

Eksempel på effekten af ufuldkommen dækning

Dette forhold skyldes to ting. For det første at uddannelser som pædagog, hospitalslaborant og sygeplejerske ikke kræver en fuld ungdomsuddannelse men optager studerende, der har nøjedes med mindre. For det andet at en hf-eksamen taget som enkeltfag ikke bliver registreret i det integrerede elevregister. Personer, der foretager overgangen fra grundskole til hf enkeltfag og fra en fuldført hf-eksamen på enkeltfag til en videregående uddannelse, vil i profilen se ud, som om de kommer direkte fra grundskolen.

Optælling fra registeret

Der findes vel omkring 800 aktive uddannelser Danmark. Mange af disse uddannelser ligner dog hinanden, hvorfor det ikke er nødvendigt at tælle dem op hver for sig. Det er bedre både af hensyn til overblikket og af hensyn til at råde over tilstrækkeligt med data at samle uddannelserne omkring 100 grupper. En sådan gruppering kaldes for en forspalte.

Forspalte

Ved optælling fra registeret optælles alle elevbevægelser både imellem forspaltens grupper som inden for forspaltens grupper på dimensionerne køn, uddannelsesstatus og tid.

Tilstande

En tilstand er defineret ved køn, uddannelsesstatus og tid. Som eksempler kan nævnes

- antallet af kvinder der har fuldførte det sproglige gymnasium (student)for 27 måneder siden.

- antallet af mænd der har været i gang med uddannelsen til civilingeniør i 5 år.

Antallet af personer i hver eneste tilstand pr. 30. sep. i tværsnitsåret optælles.

Overgange

En overgang defineres som et skift mellem to tilstande. Som eksempler kan nævnes

- antallet af kvinder der efter 4 års studier netop har fuldført uddannelsen til folkeskolelærer.

- antallet af kvinder der har fuldført det sproglige gymnasium for 27 måneder siden og går i gang med en bacheloruddannelse.

Antallet af personer, der i løbet af tværsnitsåret har foretaget en overgang, optælles.

Sandsynligheder

Alle disse tusinder af tal for, hvor mange der er gået i gang med en uddannelse, har fortsat på en i et år to år, tre år …, har fuldført en uddannelse efter et år, to år, tre år …, omsættes til betingede sandsynligheder.

Betinget sandsynlighed

Med betinget sandsynlighed menes et en sandsynlighed af typen: Sandsynligheden for at en person fuldfører (fortsætter, afbryder) en uddannelse givet vedkommende har været i gang for eksempel tre år.

Beregningerne

Alle disse tusinder af betingede sandsynligheder for uddannelses adfærd benyttes til at beregne et teoretisk forløb for en årgang 8 klasses elever ved ganske enkelt at lade dem fortsætte i 9. klasse eller 9. klasse efterskole overensstemmelse med de beregnede sandsynligheder. Derefter ganges der med sandsynlighederne for henholdsvis at afbryde eller fuldfører 9. klasse eller 9. klasse efter skole. Antallet af personer i de forskellige tilstande for afsluttet grundskole på 9. klasses niveau ganges nu med sandsynligheden for at overgå til 10. klasse, gymnasiet, de forskellige erhvervsfaglige uddannelse og så videre og så videre. Der fortsættes indtil det svarer til en periode på 25 år. Herefter opgøres resultatet. Hvor mange fik en ungdomsuddannelse, hvor mange fik en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor mange fik en videregående uddannelse, og hvor mange fik ingenting.

Inkonsistens

Det færdige resultat præsenteres traditionelt i en figur, der også viser overgangene fra det ene niveau til det næste. Da disse overgange er bevægelser, og da den enkelte studerende kan foretage den samme overgang flere gange, er der ikke nogen streng matematisk sammenhæng mellem bevægelserne og slutresultatet for de enkelte kategorier udover den simple, at summen af indgående skal være lig summen af de udgående. Det bedste man kan sige om bevægelserne er, at de er medtaget for læserens forståelses skyld og er tilstræbt at være af en størrelsesorden, som de ville have, hvis alle kun flyttede sig en gang. At bevægelserne beregnes i en model, der er uafhængig af profilmodellen, gør det ikke lettere at få størrelsen på bevægelserne til at passe til status. En løsning på konsistensproblemet ville være at gå over til bruttobevægelserne.
Men så ville det være nødvendigt at acceptere procenter på over 100 procent.

Denne side indgår i publikationen "De unges vej gennem uddannelsessystemet" som kapitel 4 af 4
© Undervisningsministeriet 2000