F. Unges erfaringer, udbytte og læring

Hvad har de unge fået ud af at være deltagere i ungdomskommuneforsøget? Hvilken viden har de tilegnet sig og hvilke erfaringer har de gjort sig? Hvad har det betydet for deres holdninger til f.eks. ungdomspolitik? Og hvilke gode råd giver de på baggrund af deres erfaringer? Sådanne spørgsmål danner udgangspunkt for dette kapitel, hvor vi særskilt fokuserer på unges erfaringer, udbytte og læring i forbindelse med deres deltagelse i ungdomskommuneforsøget. Som nævnt i metodebilaget er 120 unge på tværs af kommunerne blevet interviewet i forbindelse med et gennemført fokusgruppeinterview i hver kommune. Tillige har de unge udfyldt to spørgeskemaer, hvoraf ét er relevant i denne sammenhæng. Spørgeskema og fokusgruppeinterview udgør dermed det samlede materiale, som dette afsnit bygger på.²³

I den første del af kapitlet tegnes der et billede af de unges vurdering af deres udbytte, dels udtrykt i nogle konkrete kompetencer og dels i form af interesse- og holdningsændringer. I anden del nuanceres dette billede ved at lægge vægt på, dels hvad de unge selv har fortalt, dels deres erfaringer, som bl.a. kommer til udtryk i deres ‘gode råd til andre’.

1. Unges udbytte

De unge er som nævnt blevet bedt om at udfylde et spørgeskema, der handlede om deres udbytte af ungdomskommuneforsøget. Her blev de bl.a. bedt om at svare på, hvad de var blevet bedre til ved at være med i projekterne. De blev bedt om at vurdere dette via en række afkrydsningsmuligheder, hvilket fremgår af tabel F1.

De former for udbytte, som flest unge har markeret, er: at lytte til andre, at tage ordet i forsamlinger og at formulere sig. Omkring halvdelen af de unge mener, at de har fået udbytter som: at snakke med andre unge, der er anderledes end dem selv, at tackle at det ikke altid går, som de synes, det skal samt at organisere projekter og aktiviteter. At skrive læserbreve vælges kun af 14% af de unge.

Tabel F1:
Unges udbytte: Hvad er du blevet bedre til?

I de fleste kommuner har unges egne projekter og aktiviteter stået centralt. 52% af de unge mener, de er blevet bedre til at organisere projekter og aktiviteter. Det er dog væsentligt at huske på, at en del af de andre udbytter kan være en integreret del af det at lave projekter, som f.eks. at formulere sig, at tage ordet i forsamlinger, at lytte til andre, at lave plakater og flyers, at tage referat osv. De unge der mener, at de er blevet bedre til at organisere projekter og aktiviteter, kan formodes at have været involveret som såkaldt aktiv i projekter og aktiviteter i modsætning til en mere perifer deltagelse som bruger.(Se også kapitel E3).

Ovenstående mulige udbytter af ungdomskommuneforsøget kan kategoriseres i nogle overordnede grupper af udbytter.

En gruppe af udbytter har med skriftlighed at gøre (lave dagsordener, tage referat, arbejde med budgetter, skrive læserbreve). Denne gruppe kan tillige siges at være karakteriseret ved, at de unge i udøvelsen af dem (når de bliver en aktivitet) kan have en mere tilbagetrukket rolle. Samtidig er det disse udbytter, der kan karakteriseres som værende mere organiserende og strukturerende.²⁴

For denne gruppe af udbytter er det markant, at under 1/4 af de unge afkrydser, at de er blevet bedre til dette. En af grundene skal ganske givet søges i, at det i mange kommuner har været voksne (koordinatorer, projektledere, medarbejdere), der har taget sig af disse aktiviteter. Flere af de unge, der har været involveret i ungdomshuse og/eller ungdomsråd, påpeger i fokusgruppeinterviewene, at de finder det vigtigt, at der er såkaldt voksne tilstede, der tager sig af disse aktiviteter. Aktiviteter som af de unge ofte karakteriseres som mere kedelige og formelle. Men det kan også hænge sammen med, at unge i flere kommuner helt har fravalgt de mere formelle og traditionelle dele af en demokratisk praksis, så som dagsordener og referater.

Inden for gruppen af udbytter, der er mere mundtligt orienteret (at tage ordet i forsamlinger, at formulere sig, at lede møder og at diskutere med politikere og embedsmænd), er der langt flere der vurderer, at de har fået et udbytte. Denne gruppe af udbytter kan endvidere karakteriseres ved, at de unge ved at udøve/handle disse udbytter i et vist omfang skal iscenesætte sig selv i et større forum. De er lidt populært sagt ‘på’. Dette står i modsætning til de mere skriftlige orienterede udbytter, hvor de unge som nævnt kan have en mere tilbagetrukket rolle. Mellem 1/3 og 2/3 af de unge har sat kryds inden for denne gruppe af udbytter. Det er dog værd at bemærke, at det ‘at tage ordet i forsamlinger’ samt den mere generelle ‘at formulere sig’ er der flest unge, der sætter kryds ved (omkring 2/3). Det kan hænge sammen med, at aktiviteter, der retter sig mod at diskutere/forhandle med politikere og lede møder ikke i lige så stort omfang som andre aktiviteter, tiltrækker unge. Ofte fordres der en anderledes sprogbrug og en mere formel tone end unge måske benytter til hverdag. I en kommune har politikere f.eks. bedt de unge om at bruge ‘et pænt sprog’, når de udtaler sig, og f.eks. sige ‘øl’ i stedet for ‘bajer’. Men det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at det ikke er alle kommuner, der har haft projekter og aktiviteter, hvor de unge har skullet indgå i forhandlinger/diskussioner med politikere og embedsmænd eller lede møder.

For at finde ud af om der er en sammenhæng mellem, hvad de unge har deltaget i og deres vurdering af, at de har fået udbytte i form af mødeledelse eller ‘forhandlingskompetence’, har vi kigget på hvilken form for aktivitet disse unge har deltaget i. Hvis vi kigger på de unge, der har sat kryds i den ene eller begge disse udbytter, viser der sig en helt klar tendens. De unge, der mener, de er blevet bedre til at diskutere/forhandle med politikere og embedsmænd og/eller lede møder, har stort set alle deltaget i forskellige former for ungdomsråd (i enkelte tilfælde ungdomshuse/sekretariater). Kun ganske få unge, der har været med i andre typer af projekter, angiver, at de har fået disse former for udbytte. Og her gælder det, at de fortrinsvis sætter kryds i det at lede møder fremfor begge steder.

Man kan formode, at de unge, der vurderer, at de har fået disse udbytter, fortrinsvis er orienterede mod også at søge en mere formel politisk indflydelse. I nogle sammenhænge opererer man med en opdeling af unge, der er orienterede mod politisk baserede fællesskaber, og unge, der er orienterede mod de aktivitetsbaserede fællesskaber.²⁵

I denne sammenhæng må det dog påpeges, at stort set alle de unge, der har fået udbytte i form af at blive bedre til at diskutere/forhandle med politikere eller at lede møder, også angiver, at de er blevet bedre til at organisere projekter og aktiviteter. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at langt de fleste former for ungdomsråd også ‘bedriver’ projektvirksomhed.

Endelig kan man samle en gruppe af udbytter, der er orienteret omkring kommunikation og hvad man kan kalde empati. Det drejer sig om udbytterne: at snakke med andre, der er anderledes end dig selv, at lytte til andre, at lade andre komme til orde, og at tackle at det ikke altid går, som du synes det skal. Det empatiske element kommer ind i forbindelse med evnen til indlevelse i andre menneskers liv og vilkår. Det handler om, at det selv-iscenesættende er trådt i baggrunden til fordel for en balancegang mellem at trække sig selv tilbage i lyttende (og indlevende) rolle, men stadig være en aktiv medspiller i kommunikationen. Samtidig kan man sige, at udbytterne i denne gruppe repræsenterer gængse normer for ‘den gode dialog’ eller godt samvær. Noget de unge måske gerne vil vise, de er gode til - i kontrast til tidens fremherskende beskrivelser af unge som individualistiske og lettere egocentriske. Der er dog ikke noget, der tyder på, at de unge inden for denne gruppe har svaret mere i overensstemmelse med deres ønsker end deres almindelige vurdering i forhold til de øvrige grupper af udbytter. Mellem 50 - 70% vurderer, at de er blevet bedre til noget indenfor denne gruppe af udbytter. Bemærkelsesværdigt kan det måske være, at ‘at lade andre komme til orde’ stikker lidt ud i denne sammenhæng (34%). Vi vælger dog her at betragte den som en variant af ‘at lytte til andre’.

En stor del af de unge har altså fået et udbytte inden for denne gruppe. Hvis vi ser på, hvilke projekter og aktiviteter disse unge har været med i, er det (selvfølgelig) karakteristisk, at ung til ung-vejlederne melder ind på disse udbytter. Ellers gælder det, at der er en bred fordeling af projektyper, som disse unge deltager i.

2. Unge og politik

For langt de fleste af de interviewede unge gælder det, at deres deltagelse i ungdomskommuneforsøget har betydet, at deres interesse for ungdomspolitik, forstået bredt som aktiviteter for unge, er vokset.

Hvis vi sammenligner med deres vurdering af deres interesse for ungdomspolitik før forsøget, var der ca. 1/4 af de unge, der mente, de havde en stor interesse for ungdomspolitik, mens de øvrige unge angiver at have haft en lille eller mellemstor interesse for ungdomspolitik.

Billedet gentager sig, når de unge spørges om, hvad deres deltagelse har betydet for deres interesse for politik i almindelig forstand. Her havde en overvejende del af de unge en lille eller mellemstor interesse for politik før forsøget. Efter forsøget vurderer en tilsvarende stor gruppe, at deres interesse for politik er vokset.

Når den generelle interesse for politik og ungdomspolitik således ser ud til være steget, kan det ses afspejlet også i de unges meninger om politikere. Man kan nemlig se en tendens til, at de får en mere eksplicit holdning til politikere. Før de gik ind i forsøget er det således omkring halvdelen, der vurderer, at de hverken havde en positiv eller negativ opfattelse af politikere. En forbløffende lille del af de unge angiver, at de havde en positiv opfattelse af politikere før forsøget (8 ud af 80). En lidt større del havde en negativ opfattelse (20)

Dette billede ændrer sig, når de unge spørges om, hvorvidt deltagelsen i ungdomskommuneforsøgets aktiviteter har ændret deres mening om politikere i positiv, negativ eller uændret retning. Her ses nemlig en generel bevægelse i de unges holdninger fra overvejende at være ‘neutral’ til at langt flere nu tager stilling i positiv eller negativ retning. Omkring 1/3 fortsætter med en uændret holdning, lidt under 1/3 har ændret mening i positiv, mens lidt mere end 1/3 har ændret mening i negativ retning.

Det er interessant at se på, om de unges holdningsændring er et generelt træk på tværs af kommunerne, eller om det var særligt udpræget i nogle kommuner. Endvidere har vi set på om den overvejende positive henholdsvis negative ændring gjorde sig specielt gældende for unge i bestemte kommuner. Det viser sig, at der kan identificeres tre grupperinger blandt de 17 kommuner.

En overvejende negativ holdningsændring til politikere er specielt markant for fem kommuner. Her gælder det enten, at unge allerede inden ungdomskommuneforsøget havde en negativ mening om politikere, og at de mener, at deltagelsen i ungdomskommuneforsøget har betydet en uændret holdning - enkelte har ændret mening i yderligere negativ retning. Eller det gælder, at de unge før ungdomskommuneforsøget vurderer deres mening om politikere som enten negativ eller ‘neutral’, og hvor de vurderer at deltagelsen i ungdomskommuneforsøget har ændret deres mening om politikere i negativ retning.

Grundene til dette kan være mange, men to overordnede forhold træder frem på tværs af de fem kommuner. Det ene handler om tidsperspektivet, mens det andet i sammenhæng hermed handler om uoverensstemmelser mellem unge og politikere. Med hensyn til tidsperspektivet kan en overvejende negativ holdning til politikere have baggrund i nogle lange og opslidende processer omkring realiseringen af de unges ønsker, f.eks. at få et ungdomshus eller at få politikere til at respektere og bruge en form for ungdomsråd. Dette er som nævnt tæt sammenhængende med det andet forhold angående uoverensstemmelser, fordi processerne kan blive lange i forbindelse med uoverensstemmelser mellem unges ønsker og vurderinger og politikeres vurderinger. Et forhold der ofte først bliver de unge bekendt et stykke henne i processen omkring en given aktivitet/projekt. Meget tyder på, at der i disse tilfælde ikke har været en ordentlig og klar kommunikation mellem ungegruppen og politikergruppen. (Se boks A og boks B)

En overvejende positiv holdningsændring til politikerne er specielt markant i tre kommuner. Her gælder det enten, at unge før ungdomskommuneforsøget havde en neutral eller positiv holdning til politikere, og hvor deres deltagelse i ungdomskommuneforsøget overvejende har betydet en ændring i positiv retning. Eller det gælder, at de unge i forvejen havde en positiv holdning til politikere, og at ungdomskommuneforsøget ikke har ændret på denne.

En overvejende positiv holdning til politikerne i disse tre kommuner synes at have baggrund i, at kommunikationen mellem unge og politikere netop har haft en form, der har bibragt begge grupper forståelse og respekt for hinanden. Et fremtrædende forhold i den sammenhæng er tilsyneladende, at politikerne kommer til de unge, fremfor at unge skal komme til politikerne. Der er også eksempler på, at politikerne selv har været en aktiv del af gennemførelsen af en aktivitet i samarbejde med unge. (Se boks C næste side)

For de sidste ni kommuner gælder det, at der ikke er en entydig tendens i de unges mening om politikere. Før ungdomskommuneforsøget fordeler de unge sig ligeligt mellem positive, negative og neutrale meninger om politikerne.

Og billedet ser ligesådan ud i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt ungdomskommuneforsøget har ændret deres mening om politikere. Her skal det dog bemærkes, at der godt for den enkelte unge kan være sket en ændring i holdningen til politikerne, men på et generelt plan ændrer sådanne individuelle forandringer ikke billedet.

Endelig skal det nævnes, at der i spørgeskemaerne fra flere unge er tilføjet kommentarer om, at de ikke kan svare entydigt på disse spørgsmål, da deres holdning til politikere ikke kan generaliseres, men er personafhængig. Derfor bliver deres svar omkring, hvorvidt ungdomskommuneforsøget har betydet en ændring i deres holdning til politikere et ‘både - og’. Gennem deres møder med og oplevelser af politikere, finder de unge, at der er visse politikere, der er positive at have kontakt med. De unge føler her, de møder forståelse og opbakning omkring deres ideer. Hos andre politikere føler de unge, at de bliver mødt af en mur af modstand mod deres ideer. Det betyder selvfølgelig at mødet af de unge opleves meget negativt.

3. Unges vurdering af deres indflydelsesmuligheder

Ungdomspolitik og ungdomskommuneforsøg handler jo som bekendt om unges indflydelsesmuligheder. Hvordan unge vurderer og oplever deres indflydelsesmuligheder og -former kan hænge sammen med deres viden om, hvilke indflydelsesmuligheder der er i kommunen, hvor synlige indflydelsesmulighederne er for unge, samt hvilken form for adgang unge har til såvel informationer om som selve indflydelsesmulighederne.

De unge er blevet spurgt om, hvorvidt deres deltagelse i ungdomskommuneforsøget har givet dem større viden om en række forhold omkring kommunen:

Tabel F2:
Har din deltagelse i projektet givet dig større viden?

Generelt kan det konstateres, at de unges deltagelse i ungdomskommuneforsøget har forøget deres ‘kommunale’ viden. Man kan sige, at ungdomskommuneforsøget måske har medvirket til dels at gøre kommunens unge-tilbud, beslutningsgange og arbejde mere synligt for unge, og dels via de nye projekter og aktiviteter, der er sat i værk, for en 3 årig periode at have forbedret unges indflydelsesmuligheder.

Der er dog markante forskelle på, hvad de unge mener, de har fået større viden om.

Når det drejer sig om kommunens tilbud til unge, kommunens ungdomspolitik og om hvordan kommunen træffer beslutninger, mener omkring 2/3 af de unge, at deres viden er blevet forøget. Når det derimod drejer sig om byrådets arbejde og måde at arbejde på samt indblik i embedsmændenes arbejde, er der kun omkring 1/4, der synes, at de har fået en større viden. Dette kan, som også nævnt i afsnittet ‘unges udbytte’, ses i sammenhæng med, at det ikke er alle projekter, der har haft den mere direkte kontakt og dialog med det politiske system som indhold eller formål. Hvis ikke de unge har været forholdsvis direkte involveret i sådanne aktiviteter, er det nærliggende at antage, at deres viden om det politiske og forvaltningsmæssige system heller ikke øges i nævneværdig grad. Man kan formode, at det i høj grad er de unge, der har siddet i forskellige former for ungdomsråd og/eller været en del af en gruppe, der var orienteret omkring politisk indflydelse, som har fået større viden om disse forhold. Således svarer størstedelen af de unge fra de to kommuner, der kører med et mere formelt organiseret ungdomsråd, da også bekræftende på, at deres viden om byrådet og byrådets arbejde er forøget gennem ungdomskommuneforsøget.

Ca. 2/3 af de unge vurderer, at deres opfattelse af egne muligheder for at få indflydelse på kommunens beslutninger, er ændret i positiv retning. Enkelte har ændret opfattelse i negativ retning, mens lidt flere ikke mener, at ungdomskommuneforsøget har påvirket deres opfattelse af egne indflydelsesmuligheder. Derimod er det måske forbløffende, at omkring halvdelen af de unge vurderer, at deres indflydelsesmuligheder på kommunens beslutninger før ungdomskommuneforsøget var dårlige. 1/4 svarer, at de hverken synes de var gode eller dårlige. Kun 3 unge har svaret, at de vurderede deres indflydelsesmuligheder som gode.²⁶ Man kan således formode, at deltagelsen i projekter og aktiviteter under ungdomskommuneforsøget har synliggjort indflydelsesmulighederne for unge - og ganske givet også -vejene. Denne positive ændring skal dog ses i lyset af, at der jo netop gennem ungdomskommuneforsøget har været en optimering af projekter og aktiviteter for og af unge. Projekter og aktiviteter, der som overordnet formål har haft at forbedre unges indflydelsesmuligheder, og som måske lærer de unge at handle i forhold til deres indflydelsesmuligheder. Resultatet må altså ses i forhold til, at ungdomskommuneforsøget i sagens natur har givet de unge nogle muligheder, der ikke eksisterede i forvejen. Disse muligheder kan forsvinde igen, når de forskellige aktiviteter og projekter rundt om i kommunerne nedlægges, og den fokus på ungeområdet, som ungdomskommuneforsøget har medført, stilner af. Og det er da også sket. Det er dog positivt at konstatere, at der er en række projekter og aktiviteter, der er fortsat efter forsøget, specielt inden for typerne ‘organisatorisk og fysisk rammeskabende aktiviteter’ og ‘parlamentariske og demokratiske aktiviteter’. Heriblandt er der en række organiseringer som f.eks. ungdomsråd og ungdomshuse, der har etableret sig som fora, gennem hvilke unge kan søge indflydelse og hvor politikere kan henvende sig til unge. (Se også kapitel E4 og G).

4. Hvad kunne fremtiden bringe?

Størstedelen (83%) af de unge har fået lyst til at deltage i andre ungdomsprojekter. Det er ganske få af de unge, der siger, at de har fået mindre lyst (3). Med hensyn til foreningsmedlemskab har 34% fået større lyst til at melde sig ind i en forening (flere kommenterer dog, at det kommer an på hvilken). Her angiver 4 eksplicit, at de har fået mindre lyst. Når det drejer sig om det traditionelt politiske område, så har 37% fået større lyst til at melde sig ind i et politisk parti, mens 17% angiver, at de har fået mindre lyst. Endelig er der 28%, der selv har fået lyst til engang at blive politiker, mens 17% også her angiver at deres lyst til dette er blevet mindre. Det samlede billede er altså, at ungdomskommuneforsøget overvejende har bidraget positivt til de unges projektlyst, mens det kun er godt 1/3 af de unge, hvis foreningslyst og lyst til at være en aktiv del af det politiske system er blevet skærpet. Når det drejer sig om en mere almindelig interesse for politik, blev det dog tidligere konstateret, at der har været en ændring i retning af større politisk interesse for 68% af de unge.

Når vi går ind og ser på disse besvarelser særskilt for hver kommune, er der specielt én kommune, der skiller sig ud. Her angiver godt 2/3 af de unge, at deres lyst til både at melde sig ind i et politisk parti og til selv at blive politiker er blevet skærpet i løbet af ungdomskommuneforsøget. Grunden til dette skal højst sandsynligt findes i måden, denne kommunes ungdomsråd er organiseret på. Ungdomsrådet er organisationsmæssigt en kopi af det almindelige byråd, hvilket vil sige, at der er en traditionel hierarkisk opbygning og en række udvalg. Man kan sige, at disse unge i et vist omfang skoles i politisk kultur og formel demokratisk praksis. Det er da også ungdomsrådets opdragende funktion i denne henseende, en politiker i kommunen lægger stor vægt på.

4 kommuner adskiller sig ved, at ingen af de adspurgte unge har fået en større lyst til at melde sig i politisk parti eller selv at blive politiker. For nogle af de unge gælder her, at de vurderer, at deres lyst er blevet mindre, mens andre har kommenteret, at deres lyst er uforandret.

For de resterende 9 kommuner er der en større variation i billedet. I nogle kommuner er der en enkelt ung, der har fået større lyst, i andre omkring halvdelen af de unge. En overvejende del af disse unge har deltaget i ungdomsråd, -paneler eller -høringer.

5. De unges synspunkter og gode råd

I de efterfølgende afsnit har vi, som også nævnt indledningsvist, fokuseret på, hvilke erfaringer de interviewede unge har gjort sig i løbet af ungdomskommuneforsøget. Disse erfaringer kommer dels til udtryk gennem de unges fortællinger om konkrete oplevelser i ungdomskommuneforsøget, og dels kommer de til udtryk gennem de gode råd, de giver til andre. Det betyder, at vi ser gode råd, som noget de unge giver i lyset af deres oplevelser og erfaringer med deltagelse i ungdomskommuneforsøget.

At kunne begå sig i det kommunale system

I ovenstående afsnit om unges udbytte så vi, at der var 36% af de unge, der havde fået et udbytte i form af at diskutere / forhandle med politikere og embedsmænd. I den forbindelse blev dette udbytte diskuteret i lyset af, hvilke unge der gennem deres projektdeltagelse har haft en mere direkte kontakt med det kommunale system. Som en nuancering af denne fremhæver de unge i flere kommuner i interviewene, det at lære at begå sig i det kommunale system (forvaltningen og det politiske), dels som et vigtigt udbytte, og dels som et vigtigt grundlag for projektgennemførelser. "Man må sætte sig ind i kommunalpolitik. Man må vide hvem der er hvem, hvem der har magt, og hvad der er lukket land - det sparer kræfter", siger en ung. (Se også kapitel E4)

Det at kunne begå sig i det kommunale system ser de unge som en fordel, da det dels letter arbejds- og beslutningsprocedurer (de ved hvor og til hvem de skal henvende sig) og dels optimerer unges mulighed for at få støtte til gennemførelsen af deres ideer. "Man skal kontakte kommunen på en pæn måde - og det kan betale sig at gå derop og søge om penge og holde møder".

De unge påpeger, at de i deres projektgennemførelser ofte er afhængige af kommunens goodwill primært i forhold til økonomisk støtte og politisk opbakning.

En af de unge fra en kommune, hvor de unge i lang tid før ungdomskommuneforsøget har været involveret i en proces omkring at få et ungdomshus, siger: "Man lærer, at man bliver nødt til at spille på forvaltningens præmisser, fordi man er afhængig af dem. Man lærer at tænke strategisk".

En vigtigt del af at lære at begå sig i forhold til det kommunale system beskriver en ung således: "Vi er blevet minipolitikere. Vi har lært at finde ud af, hvilke krav der stilles, vi kan tale deres sprog og f.eks. finde ud af at gå til pressen på de rigtige tidspunkter".

Det er dog ikke nogen smal sag at lære disse ting. Specielt påpeges ét forhold gentagne gange af de unge, nemlig sproglige barrierer. (Se også ovenfor om unges ‘mundtlige udbytter’) Meget tyder på, at mange unge oplever en barriere i forhold til, hvordan politikere og embedsmænd taler. "Kommunens sprog handler om spil, de er uærlige. Det handler om at have tjenester til gode hos hinanden. Det er kassetænkning og formaliteter." Omvendt beskriver de unge deres eget sprog som byggende på ‘ærlighed og tillid’. Som gode råd til ‘kommunen’ påpeger unge i flere kommuner, at embedsmænd og politikere skal tænke over og helst også ændre deres sprog - "drop fagsproget", lyder det fra flere unge.

Den sproglige barriere er dog ikke kun noget, der opleves af unge. Nogle politikere og embedsmænd oplever også en sproglig barriere og mener, at også unge skal droppe ‘fagsproget’. De kan også have svært ved at forstå, hvad de unge siger. Det er dog oftest fra de unges mund, at de frustrationer som sproglige barrierer afføder, ekspliciteres. Det skal måske ses i lyset af, at det også er de unge, der i et kortere tidsperspektiv har mest på spil i samspillet med kommunen, hvorimod det politikere har på spil er vævet dybere ind i det kommunalpolitiske område. I sidste ende oplever de unge, at det er den vanskelige eller dårlige kommunikation, der kan være afgørende for, om deres idé kan føres ud i livet eller ej.

En væsentligt del af problematikken omkring sproglige barrierer kan have baggrund i, hvilke fordomme og forestillinger, de to grupper møder hinanden med. Bestemte fordomme om hvordan unge generelt er, eller om hvordan politikere er, kan i selve mødet mellem de to grupper (og de to kulturer), skabe barrierer, der bevirker, at man har svært ved at gå åbent ind i en dialog. F.eks. siger én ung: "Myten om at unge ikke er kompetente, er med til at dræbe initiativ". I enkelte kommuner har man, som antydet i boks C ovenfor, arbejdet mere bevidst med dialogen og mødet mellem f.eks. politikere og unge.

Der er meget, der tyder på, at dialogen og de implicitte sproglige barrierer kalder på fortsat arbejde og udvikling set i lyset af unges reelle indflydelsesmuligheder. De spæde erfaringer ungdomskommuneforsøget har bragt med sig, peger på, at dialogen og mødet mellem unge og det kommunale systems repræsentanter ikke kun handler om, at det er den ene gruppe, der skal bevæge sig i forståelse og sprogbrug. Således drejer det sig ikke om, at det kun er embedsmænd og politikere, der skal nærme sig de unge i deres sprog, men også at unge skal lave en bevægelse. Det handler om begge gruppers bevidstgørelse omkring deres egne kulturelle og sproglige koder. I den forbindelse kan det være konstruktivt at arbejde bevidst med at springe rammerne for hvor og hvordan grupperne normalt mødes internt. Det betyder bl.a. en øget fokus på, hvordan man kan organisere disse møder på neutral grund og på metoder, der bryder med begge gruppers traditionelle mødeformer og -steder.

Når kommunen skaber rammer

Et vigtigt element i ungdomskommuneforsøget er ikke blot unges øgede indflydelsesmuligheder, men også afklaringen af, hvad det vil sige. Gennem denne rapport er der en række forhold i tilknytning til dette spørgsmål, der er blevet trukket frem som eksempler på, hvordan man lokalt har arbejdet med at skabe rammer omkring unges indflydelse. Samspillet mellem unges selvorganisering og selvforvaltning og kommunens traditionelle organiseringer og forvaltning er på godt og ondt blevet afprøvet. I dette afsnit ser vi på, hvilke råd de unge i kommunerne har givet i forhold til rammerne omkring deres indflydelsesmuligheder.

To forhold er fremtrædende - og adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra, hvad nøglepersoner mener er vigtigt - nemlig ærlighed og klare og synlige rammer. "Klare udmeldinger er at foretrække - også selv om de ikke er positive", lyder én udtalelse fra en ung. Pointen omkring disse to forhold synes at være, at unge fra start foretrækker at vide, hvor de står i forhold til deres indflydelsesmuligheder. Det er frustrerende for unge at støde ind i uafklarede forhold omkring f.eks. rolle- og ansvarsfordeling, der kan betyde en uhensigtsmæssig lang sagsbehandling. Og det er frustrerende for unge midt i processen at opdage, at der er ting, der ikke kan lade sig gøre, fordi de ikke har den kompetence tildelt, som de troede, de havde.

Der er grund til, at kommunerne tager arbejdet med afklaring af rammer og indflydelsesgrad til unge alvorligt, og at der bruges god tid på at afklare hvilke kompetencer, de unge har i et givent projekt. Således er det ikke nok at oprette en pulje til unge uden også at afklare kompetenceforholdene omkring sådan en pulje - et arbejde, der ofte vil indebære, at man gennemtænker de mulige og umulige måder, unge kan bruge puljen på.

Her er det væsentligt at sige, at man i mange kommuner i ungdomskommuneforsøget sikkert har følt, at rammerne omkring projekter og unges indflydelse var både synlige, klare og med ærlige udmeldinger. Det har dog vist sig undervejs, at man støder ind i ikke-forestillede eller uforudsete problemstillinger, der tyder på, at afklaringen om rammerne ikke var god nok. Der er rundt omkring i kommunerne derfor gjort væsentlige lokale erfaringer inden for dette områder - erfaringer der vil vise sig både vigtige og brugbare i det videre arbejde.

I arbejdet med at afklare rammer kan der vælges to overordnede strategier. En strategi der drejer sig om, at afklaringsarbejdet suverænt er noget, der foregår mellem voksne i det kommunale system. Og en strategi hvor afklaringsarbejdet inddrager unge. I nogle kommuner har man forsøgt en mellemvej mellem disse to strategier, hvor unge har været inddraget i dele af afklaringsarbejdet omkring rammer, f.eks. gennem undersøgelser af hvad unge ønsker indflydelse på, eller ved at lade de unge være en aktiv del af f.eks. at skabe rammerne i deres ungdomshus eller rammerne for arbejdet i ungdomsrådet.

Her træder en vigtig forståelse fra de unges side frem, nemlig at det ikke må dreje sig om en ensidig logik, hvor rammer er noget unge puttes i. "Stol på unge og lad det være op til dem - unge skal ikke bare puttes ind i en ramme."

De unge, der giver anbefalinger omkring rammer, synes alle at anbefale det samme, nemlig at unge skal inddrages også i denne proces. Udtalelser som: "Unge skal sidde med ved bordet", "Man skal ikke snakke om, men med de unge", peger på, at unge vurderer, at de har noget væsentligt at bidrage med.

Et vigtigt element i forhold til hvilke rammer de unge ønsker sig, er deres mulighed for selvforvaltning. Det afspejler sig dels i nedenstående afsnit om ‘at have et sted’ - et ungt miljø, og det afspejler sig ved at unge fra flere kommuner, påpeger vigtigheden af, "at have nogle penge at lege med". I forbindelse med unges selvforvaltning er det vigtigt, at kommunen har en vis risikovillighed.

"Kommunen skal turde lade det flyde - turde tage chancer."

Risikovilligheden har at gøre med, at de unge mener, der skal være plads til de ‘vilde’ eller ‘skøre’ ideer, og at der skal være ‘plads til at dumme sig’. Projekterne og de unge skal med andre ord have plads til at udvikle sig - på godt og ondt.

I kapitel G3 gives der eksempler på, hvordan erfaringerne med afklaring af unges indflydelsesmuligheder har forankret sig som eksplicitte metodeovervejelser.

At have et sted

Unge i flere af de kommuner, der enten har etableret ungdomshuse eller ungdomssekretariater, påpeger betydningen af at have et sted, hvor unge kan mødes. Udover at der til disse steder ofte er knyttet en pulje penge til realisering af projekter, er der også knyttet vigtige projektmagerkompetencer i form af medarbejdere, ledere og unge, der er mere eller mindre velbevandrede i projektorganiseringer. Men ligeså vigtigt (og sammenhængende hermed) synes to andre dimensioner at være, nemlig en social dimension og en udfoldelsesdimension. Udfoldelsesdimensionen kommer f.eks. til udtryk i udtalelser som: "Hvis man har vilje og lyst til at gøre en indsats, så er det vigtigt, man kan gå et sted hen, hvor der er nogen der kender mulighederne og som kan støtte en. ... [Men] et sted for unge skal ikke ligge på rådhuset, men et sted, hvor det er naturligt for unge at komme."

Udfoldelsesdimensionen handler altså om, at unge har et sted, hvorfra de kan realisere deres ideer, så disse ikke blot forbliver gode ideer eller drømme. Ved at have et sted at bære sine ideer hen bliver det synligt for de unge, at ideer faktisk kan realiseres, og at der er andre unge, der er villige til at bidrage.

"Jeg tror det er en god og ret vigtig ting ved det her sted, at der foregår så mange forskellige ting, og folk kommer her af forskellige grunde... Der er altid nogen andre der har gang i noget spændende, så muligheden for at bruge hinanden er der."

Det synes altså vigtigt, at der er et ungt miljø, der via sin fysiske organisering er synligt for de unge som udfoldelsesrum.

"Gode sociale rammer er et must, og det skal foregå i et ungt miljø"

I forhold til det at have et sted berøres også den demokratiske dimension af de unge. Ved at have et sted, hvor det er synligt, at unge realiserer deres ideer, bliver indflydelsesmuligheden konkret for de unge. "Når man kan mærke man har indflydelse, så gider man også gøre en ekstra indsats. Derfor spiller stedet en vigtig rolle". Ved at have en base, hvorfra projektideer kan realiseres, mener de unge i én kommune, at flere unge inddrages i demokratiske processer. Én af de unge fortæller: "I huset kan man lære, hvordan demokratiet foregår ude i virkeligheden. Huset er også vigtigt, fordi det er et fåtal, der taler bevidst om demokratiske processer, men mange deltager i dem gennem de aktiviteter og projekter, som de laver." En anden ung fra denne kommune tilføjer, at det er her man lærer, at det kan betale sig at kæmpe for sine ideer.

Unge i en anden kommune indfanger betydningen af at have et udfoldelsesrum ved at beskrive deres ungdomssekretariat sådan:

• Idéforum
• Et sted man kan få virkeliggjort sine ideer og interesser
• Et sted hvor man deler erfaringer
• Et sted hvor man kan sige sin mening uden at det er politisk
• Et sted hvor man ikke sættes i bås, fordi du er der for ideernes skyld
• Et sted hvor du ikke bare er luft

I de to sidste punkter i ovenstående beskrivelse slås der an til den anden vigtige dimension, nemlig den sociale. Bemærkningen "Ungdomshuset er mit andet hjem" er givet i et spørgeskema og antyder vigtigheden og betydningen af, at der er et mødested for unge og et godt socialt miljø. En anden ung fra en anden kommune udtaler: "Man mærker der er andre der brænder for tingene, og at der sker noget særligt. Det betyder meget at have et sted at gå hen".

Den sociale dimension synes at være bundet tæt sammen med et inspirationselement. Således udtaler flere unge, at det er gennem sociale relationer, at man også bliver inddraget og inspireres til at deltage aktivt. Det at have et sted betyder bl.a., at man kan mødes om andet end lige projektet, men også at man kan mødes på andre måder, f.eks. gennem fælles aktiviteter. En ung fortæller, hvordan de har gode erfaringer med at lave aktiviteter af mere praktisk tilsnit, f.eks. en maledag i huset. "Det gav også nogle gode ideer, fordi man siger nogle andre ting til hinanden, når man har travlt med penslerne. Et møde giver slet ikke den slags resultater. Man kan jo se og mærke at det rykker, og det er meget socialt. Man oplever man er ‘lige’ med malerpenslen i hånden. Det hierarki, som ellers spiller en rolle, opløses til en vis grad".

Endelig får den sociale dimension også i en kommune et læringsaspekt:

"Jeg synes også man lærer noget mere socialt her. I skolen er det mere dig selv du kæmper for, din egen uddannelse, hvor her der er det huset eller fordi du vil lave nogle projekter, hvor man også får andre unge ind i huset, f.eks. lektiecafé eller et værested for ensomme unge. Man tænker lidt mere ud over sig selv, når det netop er et sted, man selv bygger op og former, så får man også sådan lidt mere social ansvarlighed."

Når unge laver projekter

Mange unge har på forskellige måder og niveauer gjort sig erfaringer med organiseringen og gennemførelsen af projekter. I afsnittet ‘unges udbytte’ ovenfor så vi, at 52% af de unge er blevet bedre til at organisere projekter og aktiviteter. I interviewene fremhæver flere unge, at de gennem projekterne har gjort sig erfaringer med både samarbejde, gensidig ansvarlig og fleksibel deltagelse. Disse elementer fremhæves på tværs af kommunerne som vigtige dele af det at gennemføre projekter.

Elementerne synes at være dybt vævet ind i hinanden for de unge. Samarbejde har noget at gøre med, at de unge lærer, at det kan betale sig at arbejde sammen med andre. Det gælder både i forhold til mængden af aktiviteter, der kan gennemføres, men også følelsen af at projekterne kvalificeres, når unge samarbejder med andre unge. Endelig kræver projekter ofte, at der lægges meget arbejde i dem, hvilket leder frem til følgende råd fra en ung: "Find ligesindede, så man kan dele arbejdsbyrden".

Samarbejde er tæt knyttet til den gensidige ansvarlighed blandt unge i projekter. Det handler både om at dele arbejdet mellem sig, men også at man forpligter sig og overholder, hvad man lover de andre. Det handler om, at man har en fælleshed i projekterne, viser interesse for hinanden og hinandens delopgaver, og hjælper hinanden med at huske aftaler. Endelig handler det om, at man i projekterne giver hinanden klare udmeldinger om eget engagement og egne ressourcer. De unge lægger altså vægt på, at de ikke bare ved, hvor de står i forhold til kommunens rammer, men også at de ved, hvor de har hinanden. En sådan indbyrdes afklaring i ungegruppen er dog mere nødvendig for nogle projekter end for andre, påpeges det. I nogle projekter er det meget afgørende, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af en aktivitet, der skal indgår i et større kulturelt arrangement i kommunen. I andre projekter, der måske kører over længere tid og indeholder en række del-aktiviteter, er en mere fleksibel og mindre forpligtende deltagelse en mulighed. Derfor anbefaler unge fra to kommuner også, at man skal have et fleksibelt forhold til arbejdsmåder og -gange samt beslutningsprocesser fra projekt til projekt.

Overordnet understreges vigtigheden af samarbejde og gensidig ansvarlig yderligere i forbindelse med flere unges udtalelser om, at der også skal være plads til fleksibel deltagelse i projekter og aktiviteter. En fleksibel deltagelse kan dels afspejle, at unge ændrer interesser. Men den afspejler også, at unge generelt og i perioder er travle mennesker. I forbindelse med den enkelte unges forsøg på at skabe plads både til alt det, hun gerne vil, og alt det hun skal (her nævnes skolearbejdet og eksamensperioder f.eks.), lægger mange af de unge vægt på, at man kan deltage fleksibelt, og altså i nogle perioder bruge meget tid på projektet, og i andre perioder blive betragtet som ‘hvilende medlem’.

I én kommune fortæller de unge, hvad de synes man lærer af at deltage i at lave projekter. De unge kommer fleksibelt i det ungdomshus, som en del af dem selv har været med til at finde og etablere, og er i varierende omfang med til at gennemføre forskellige projekter.

Som i et par andre kommuner, fortæller en pige fra huset, at noget af det første hun lærte, var at abstrahere fra elevråd, der synes at have et noget blakket ry blandt de interviewede unge også i andre kommuner. Et ry der begrænser den brede ungdomsgruppes interesse i f.eks. ungdomsrådsarbejde, påpeges det. Herudover står det centralt, at indflydelse måske ikke først og fremmest er noget, man tager eller får, men noget der læres:

"Altså det første jeg lærte var at abstrahere fra elevrådet. Man skulle lige vænne sig til, at man faktisk havde noget indflydelse. Man skulle bare komme ud med sine ideer og man havde penge at lave det for. .... Så det der med at få huset op at stå, det der med, skal vi bare male væggen? Hvor man er vant til at der kommer nogen og siger, nu får du en rulle i hånden og så maler du den der væg. ... Det er noget med at vænne sig til, at man havde indflydelse, man skulle lære at bruge den til noget," fortæller pigen.

En af de andre unge fortæller, at det første, hun var med til, var at arrangere en fest. Set i bakspejlet vurderer hun, at de her fik rimelig meget voksenhjælp, bl.a. fordi det at arrangere en fest handler om meget andet end tema og oppyntning. At arrangere en fest betegner hun som "en mild start". Pointen er dog, at ved at arrangere fester fik hun en fornemmelsen for, hvad det indebærer at lave projekter. Det gav hende langsomt lyst til at begive sig i kast med større projekter.

En anden supplerer: "Der sidder så [huslederen] og kan hjælpe, så har man selv et bedre overblik senere og altså en bedre mulighed for at lave noget. Man lærer også at formulere sig om de ting man laver, f.eks. projektansøgninger, så får man konkretiseret sine ideer, så det ikke bare er noget man går og drømmer om."

En anden pige fra samme hus lægger vægt på samarbejdsdelen i det at lave projekter:

"Jeg synes man lærer at det godt kan betale sig at arbejde sammen med andre. At man faktisk får mere ud af det, end at arbejde alene."

Sammenfattende synes de unge at lære inden for tre områder. For det første lærer de konkrete teknikker og oparbejder faglig viden i forhold til de enkelte projekter, de deltager i. For det andet lærer de mere almene teknikker i forhold til at gennemføre projekter, f.eks. hvordan man laver en god projektbeskrivelse. Og for det tredje lærer de gennem stigende involvering i forskellige projekter at gribe mulighederne for indflydelse.

Viderebringelse af unges viden og erfaringer

Specielt i forhold til unges fleksible deltagelsesmåder kan viderebringelse af viden og erfaringer i projekter være et vigtigt element. Det er dog forbløffende få af de unge, der i interviewene sætter fokus på dette. I forbindelse med gode råd til andre fokuserer unge fra to kommuner på, hvordan erfaringer kan viderebringes til nye unge. Enten drejer det sig om at sikre, at man får givet individuelle erfaringer og viden videre til andre unge, hvis man forlader et projekt eller for en tid bliver ‘hvilende medlem’. Det er vigtigt, at andre unge ikke skal starte forfra eller på bar bund. Eller det drejer sig om en mere overordnet erfarings-udveksling og oplæring af unge, der er nye i forbindelse med at lave projekter. Her påpeger unge i én kommune, at der sker en automatisk viderebringelse af kompetencer via arbejdet i de forskellige projektgrupper. I den forbindelse er det vigtigt, at ‘gamle’ unge er opmærksomme på at inddrage nye unge i grupperne. Desuden har de i deres hus holdt forskellige temamøder om f.eks. fundraising og projektansøgninger. Også i andre kommuner har man i forbindelse med ungdomskommuneforsøget etableret og gennemført kurser for unge, hvis formål var at klæde unge på i forhold til at lave projekter.

Uden at sætte det eksplicit i forbindelse med viderebringelse af erfaringer og viden er der flere unge, der påpeger, at der sker en form for naturlig erfarings- og vidensopbygning i forbindelse med at indgå i projekter. Det kommer helt naturligt, fordi "det er praktisk at kunne", som én udtrykker det. En anden udtaler: "Man lærer noget på en helt anden måde, når man selv gør tingene, selv vælger emne og lærer af sine fejl og fiaskoer".

En fortsat fokus på erfaringsudveksling og viderebringelse af viden synes altså vigtig også for unge. Også nærværende evaluering understreger dette. De unge, der har været interviewet i forbindelse med denne evaluering, har gjort sig mange vigtige erfaringer og fået væsentligt viden i forbindelse med både projektarbejde, samspillet med det kommunale system og ungeindflydelse. Men det er kun en lille del af de unge, der har fået en stemme i evalueringen. Det er nærliggende at formode, at de unge, der er interviewet, og mere generelt de unge, der har deltaget som aktive i ungdomskommuneforsøget, ligger inde med erfaringer, som det vil være væsentligt at få spredt til mange andre unge. Fra én kommune bliver det da også påpeget af de unge, at unge, der har indgået i ungdomskommuneforsøget, med fordel kan bruges som konsulenter af andre kommuner.

6. Sammenfatning

I dette kapitel er der fokuseret på unges erfaringer, udbytte og læring i forbindelse med deres deltagelse i ungdomskommuneforsøget. Det handler dels om konkrete udbytter, holdningsændringer samt de erfaringer, de har gjort sig, på grund af hvilke de unge kan fremkomme med en række råd og anbefalinger.

Forskellige mulige udbytter er i dette kapitels første del samlet i nogle grupper. Gruppen af udbytter, der er orienteret mod kommunikation og empati (at snakke med andre, der er anderledes end dig selv, at lytte til andre, at lade andre komme til orde, og at tackle at det ikke altid går, som du synes det skal) er den gruppe, hvor flest unge vurderer at have fået et udbytte (50 - 70%). Det at lytte til andre ‘topper’ som den form for udbytte flest unge vurderer at have fået set i forhold til samtlige mulige udbytter.

Inden for gruppen af udbytter, der kan karakteriseres ved at være mundtligt orienteret (at tage ordet i forsamlinger, at formulere sig, at lede møder og at diskutere med politikere og embedsmænd), vurderer mellem 1/3 og 2/3 at have fået som udbytte. At diskutere og forhandle med politikere og embedsmænd samt det at lede møder skiller sig her ud - disse to er der kun 1/3 af de unge, der nævner som udbytte. Der ses sig en klar tendens til, at unge, der mener at have fået disse udbytter, også stort set alle har deltaget i forskellige former for ungdomsråd. Disse unge vurderer stort set alle samtidig, at de er blevet bedre til at organisere projekter og aktiviteter. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at langt de fleste former for ungdomsråd også ‘bedriver’ projektvirksomhed.

Endelig kan en gruppe af udbytter karakteriseres ved at være organiserende og at have med skriftlighed at gøre (lave dagsordener, tage referat, arbejde med budgetter, skrive læserbreve). Under 1/4 af de unge afkrydser, at de er blevet bedre til dette. En af grundene skal ganske givet søges i, at det i mange kommuner har været voksne (koordinatorer, projektledere, medarbejdere), der har taget sig af disse aktiviteter. Sammenhængen kan dog også være at unge i flere kommuner helt har fravalgt de mere formelle og traditionelle dele af en demokratisk praksis, så som dagsordener og referater.

Når vi ser på unges interesse- og holdningsændringer kan det konstateres, at de unge overvejende vurderer, at der er sket en udvikling i løbet af deres deltagelse i ungdomskommuneforsøget. Langt de fleste unge vurderer, at deres deltagelse i ungdomskommuneforsøget har betydet, at deres interesse for ungdomspolitik, forstået bredt som aktiviteter for unge, er vokset, ligesom deres interesse for politik i almindelighed er blevet større.

Når det drejer sig om de unges lyst til selv at blive en del af det politiske system, daler interessen imidlertid. Lidt over 1/3 mener, at deres lyst til at melde sig ind i et politisk parti er blevet større, mens lidt under 1/3 har fået større lyst til selv at blive politiker. Omkring 17% af de unge angiver, at deres lyst til disse ting er blevet mindre i løbet af ungdomskommuneforsøget.

Det samlede billede er, at ungdomskommuneforsøget overvejende har bidraget positivt til de unges projektlyst. Således siger 83% af de unge, at deres lyst til at lave ungdomsprojekter er blevet større i løbet af ungdomskommuneforsøget.

Med hensyn til de unges meninger om politikere kan der ses der en generel bevægelse i de unges holdninger fra overvejende at være ‘neutral’ til at langt flere i slutningen af ungdomskommuneforsøget tager stilling i positiv eller negativ retning. Omkring 1/3 fortsætter med en uændret holdning, lidt under 1/3 har ændret mening i positiv retning, mens lidt mere end 1/3 har ændret mening i negativ retning.

I forhold til unges holdningsændring kommunevis kan der identificeres tre grupperinger blandt de 17 kommuner:

• En overvejende negativ holdningsændring til politikere er specielt markant for fem kommuner. Meget tyder på, at der i disse tilfælde ikke har været en ordentlig og klar kommunikation mellem ungegruppen og politikergruppen.
• En overvejende positiv holdningsændring til politikerne er markant i tre kommuner, hvilket synes at have baggrund i, at kommunikationen mellem unge og politikere netop har haft en form, der har bibragt begge grupper forståelse og respekt for hinanden. Et fremtrædende forhold i den sammenhæng er tilsyneladende, at politikerne kommer til de unge fremfor, at unge skal komme til politikerne.
• For de sidste ni kommuner gælder det, at der ikke er en entydig tendens i de unges mening om politikere.

Overordnet tyder meget på, at de unges holdningsændringer har baggrund i de konkrete oplevelser de lokalt har haft af mødet mellem unge og system.

Omkring halvdelen af de unge vurderer, at deres indflydelsesmuligheder på kommunens beslutninger før ungdomskommuneforsøget var dårlige. Også her er der sket en positiv udvikling: I slutningen af ungdomskommuneforsøget mener 2/3 af de unge, at deres opfattelse af egne muligheder for at få indflydelse på kommunens beslutninger er ændret i positiv retning i løbet af ungdomskommuneforsøget. Resultaterne må ses i forhold til, at ungdomskommuneforsøget i sagens natur har givet de unge nogle muligheder, der ikke eksisterede i forvejen. Det er derfor positivt at konstatere, at en række projekter og aktiviteter fortsætter efter forsøget.

Når vi ser unges viden om kommunale forhold, ser det overordnet ud til, at de unges deltagelse i ungdomskommuneforsøget har forøget deres ‘kommunale’ viden. Ungdomskommuneforsøget har medvirket til dels at gøre kommunens unge-tilbud, beslutningsgange og arbejde mere synligt for unge, og dels via de nye projekter og aktiviteter, der er sat i værk at have forbedret unges indflydelsesmuligheder for en 3-årig periode.

Flest unge mener, at deres viden om kommunens tilbud til unge, kommunens ungdomspolitik og om hvordan kommunen træffer beslutninger, er forøget. Når det derimod drejer sig om byrådets arbejde og måde at arbejde på samt indblik i embedsmændenes arbejde, er der kun omkring 1/4, der synes, at de har fået en større viden. Dette kan også have baggrund i, at det i mange tilfælde er en koordinator, der har haft den primære kontakt til det kommunale system.

Det at kunne begå sig i det kommunale system ser de unge som en fordel, da det dels letter arbejds- og beslutningsprocedurer (de ved hvor og til hvem de skal henvende sig) og dels optimerer deres mulighed for at få støtte til gennemførelsen af deres ideer. Specielt synes der dog at være en barriere i form af det sprog, de unge taler, og det sprog, politikere og embedsmæsnd taler. Det er fortrinsvis de unge, der nævner en sådan sproglig barriere, men der er også eksempler på, at politikere og embedsmænd er blevet opmærksomme på denne barriere. Da nogle eksempler tyder på, at grupperne gensidigt afviser hinandens sprog, peger erfaringerne fra ungdomskommuneforsøget på, at dialogen og mødet mellem unge og det kommunale systems repræsentanter er et vigtigt forhold at arbejde videre med, og at det handler om begge gruppers bevidstgørelse omkring deres egne kulturelle og sproglige koder. I de enkelte kommuner, hvor man har sprængt rammerne omkring begge gruppers traditionelle mødesteder og måder at mødes på, har det haft en positiv virkning.

Ungdomskommuneforsøget har også bibragt de unge erfaringer med kommunens rammer omkring deres indflydelsesmuligheder. De unge fremhæver, at klare og synlige rammer samt ærlighed fra kommunens side angående unges indflydelse og kompetence er vigtigt. De unge foretrækker at vide præcis, hvor de står, uanset om det er positive eller negative udmeldinger set fra de unges synspunkt. Her fremhæver flere unge, at det kan være en fordel at inddrage unge i processen omkring kommunens afklaring af rammerne.

Unge i flere af de kommuner, der enten har etableret ungdomshuse eller ungdomssekretariater, påpeger betydningen af at have et sted, hvor unge kan mødes. Udover at der til disse steder ofte er knyttet en pulje penge til realisering af projekter, er der også knyttet vigtige projektmagerkompetencer i form af medarbejdere, ledere og unge, der er mere eller mindre velbevandrede i projektorganisering. Men ligeså vigtigt synes to andre dimensioner at være, nemlig en udfoldelsesdimension og en social dimension.

Udfoldelsesdimensionen handler om, at unge har et sted, hvorfra de kan realisere deres ideer, så disse ikke forbliver blotte gode ideer eller drømme. Den sociale dimension handler fortrinsvis om, at et sted bidrager til, at unge kan samarbejde med andre unge og blive inspireret til at lave eller medvirke i projekter.

Mange unge har på forskellige måder og niveauer gjort sig erfaringer med organiseringen og gennemførelsen af projekter. I fokusgruppeinterviewene fremhæver flere unge, at de gennem projekterne har gjort sig erfaringer med både samarbejde, gensidig ansvarlig og fleksibel deltagelse. Disse elementer fremhæves på tværs af kommunerne som vigtige dele af det at gennemføre projekter.

Endelig fortæller de unge om deres erfaringer med at deltage i projekter, og muligheden for en fleksibel deltagelse understreges af mange unge. Netop i forhold til unges fleksible deltagelse bliver det vigtigt at være opmærksom på og arbejde med, hvordan unge kan dele viden og erfaringer med hinanden.