E. Ungdomskommuneforsøgets hvem, hvad, hvor

I det følgende er fokus rettet mod de projekter og aktiviteter, man lokalt har iværksat eller er i gang med at starte. Der vil også blive set på, hvor mange unge der vurderes til at have deltaget i de forskellige projekter og aktiviteter. De mange og meget forskellige typer af projekter og aktiviteter vil blive beskrevet nærmere ud fra deres indhold frem for hvilken ungdomspolitisk målsætning, de knyttes til i kommunerne. Ved således at abstrahere fra de ungdomspolitiske målsætninger og se på, hvilke typer af aktiviteter der er foregået, er det muligt at pege på nogle tendenser i den tilgang, kommunerne har haft til at omsætte målsætninger til konkrete handlinger. Det er imidlertid ikke let at beskrive virkeligheden i afgrænsede enheder som projekter og aktiviteter, især ikke når der i kommunerne samtidig fokuseres mere på de processer, der indgår i et projekt, end på et konkret resultat.

1. Målt og vejet - det muliges kunst

Frem for at udvikle overordnede definitioner, på hvad der kan betegnes som et projekt eller som en aktivitet, er der her tilstræbt at bibeholde kommunernes egne opfattelser af afgrænsningen med enkelte justeringer. Der er foretaget en registrering af projekter og aktiviteter baseret på kommunernes årsrapporter og afsluttende evalueringer. I forbindelse med rundbordssamtaler i kommunerne, hvor forskellige aktører deltog, er opgørelsen for den pågældende kommune blevet korrigeret. For at kunne bevare en vis form for overblik over de mange aktiviteter er der ydermere foretaget en sammenlægning inden for hver kommune af især enkeltstående aktiviteter med enslydende form eller indhold, og med udspring i samme ungdomsmiljø, det være sig ungdomshuse eller ungdomsråd. Det drejer sig om koncert- eller caféarrangementer og debatmøder. De mange forskellige initiativer er i nærværende evaluering beskrevet som et projekt med en eller flere aktiviteter tilknyttet.

Der er i alt registreret 334 forskellige projekter og aktiviteter i forbindelse med ungdomskommuneforsøget. Ud fra kommunernes egne evalueringer er der imidlertid ikke nogen klare linier for, hvornår et initiativ betegnes som et projekt. I nogle kommuner regnes ansættelser af forskellige personer for et selvstændigt projekt, mens andre ikke har medtaget ansættelser. At tælle de enkelte projekter viser altså ikke noget om, hvor stor en samlet aktivitet, forsøget har afstedkommet. Derimod viser de mange forskellige projekter, hvor bredt favnende forsøgsvirksomheden har været. Billedet bliver endnu mere broget, når projekternes aktiviteter opregnes. Nogle projekter er lig med selve aktiviteten, mens andre har mange aktiviteter tilknyttet. Også her er der stor variation i, hvad de i kommunerne selv beskriver som aktiviteter. Dette kan bl.a. illustreres ved et eksempel, hvor en kommune tæller ungdomsbyrådenes valghandlinger som en selvstændig aktivitet, mens en anden kommune mener, valghandlinger blot er en del af den samlede aktivitet i projektet. Argumentet er her, at projektet næppe havde eksisteret, hvis ikke der havde været en valghandling, og derfor regnes det ikke for en aktivitet. Hvis man derimod fokuserer på processer i det lokale eksperiment, projektet er, så kan valghandlinger godt træde frem som selvstændige aktiviteter. Den store variation i kommunernes detaljeringsgrad kan tages som udtryk for variationer i, hvad man har lagt vægt på og derfor givet mere opmærksomhed, men det kan også tages som et udtryk for den tradition, der er for at lave skriftlige tilbagemeldinger og evalueringer i det kommunale system. Der kan være en tendens til at opfatte evalueringer som en en form for retfærdiggørelse af en indsats eller som dokumentation for, hvor omfattende arbejdet har været, hvorved detaljeringsgraden kan blive ret omfattende. Omvendt kan der også være en tendens til at evaluere på en måde, hvor der fokuseres på konkrete resultater, hvorved det, de ikke fik realiseret, bliver usynligt.

I registreringen af aktiviteterne er der ikke taget hensyn til, hvor langt fremskredne aktiviteterne har været inden for nærværende evaluerings tidsramme.¹³ De fleste aktiviteter har været enten igangværende, fortløbende eller afsluttede, men der er også medtaget enkelte aktiviteter som befandt sig på et meget tidligt stadie og derfor kunne det ikke på undersøgelsestidspunktet afgøres, hvorvidt de ville ende med at blive realiseret. Der er tale om ganske få aktiviteter, men de repræsenterer alligevel en aktivitet, det være sig forhandlinger med kommunen eller undersøgelser af konkrete muligheder.

For at kunne give et billede af forsøgvirksomhedens omfang, grupperes aktiviteterne i forhold til deres indhold, hvor der ses bort fra, hvilke målsætninger kommunerne relaterer aktiviteterne til. Det betyder også, at projekter med forskellige aktiviteter tilknyttet splittes op og optræder selvstændigt. I det følgende vil projekter med en enkelt aktivitet tilknyttet for nemheds skyld blive kaldt en aktivitet. Der er identificeret seks forskellige områder, som aktiviteterne samler sig omkring, disse beskrives efterfølgende.¹⁴ Nogle aktiviteter kunne høre ind under flere kategorier, i de tilfælde er aktiviteterne placeret i forhold til det særlige ved aktiviteten som man i kommunen har lagt vægt på.

• Organisatoriske og fysisk rammeskabende aktiviteter vedrører aktiviteter rettet mod at sikre formelle eller fysiske vilkår for forskellige aktiviteter som f.eks. puljer, sekretariater og ansættelser. Også forskellige former for kurser eller uddannelser er registreret her. I denne kategori er der registreret 112 svarende til 34% af det samlede antal aktiviteter.

• Parlamentariske og demokratiske aktiviteter kan beskrives som demokratiske processer enten ved sin udformning eller i sit indhold. I denne kategori hører valghandlinger og debatmøder. Der er registreret 79 aktiviteter svarende til 24% af det samlede antal aktiviteter.

• Kultur- og livsstilsaktiviteter foregår mere eller mindre inden for rammerne af unges egenkultur. Der er både tale om forskellige enkeltstående begivenheder af kortere varighed f.eks. koncerter og tilbagevendende arrangementer f.eks. caféarrangementer. Aktiviteter arrangeret af grupper af unge enten i forening eller med en uformel tilknytning til hinanden som f.eks. rollespil og i en skate-klub. En del af aktiviteterne foregår med base i ungdomshuse og i tilknytning til ungdomsråd, ligeledes er mange støttet af de unges egne puljer. Der er registreret 63 aktiviteter svarende til 19% af det samlede antal aktiviteter. Det er værd at gøre opmærksom på, at en del aktiviteter inden for denne kategori er lagt sammen og således optræder som én aktivitet. Der er derfor tale om langt flere aktiviteter end registreret i nærværende evaluering.

• Kommunikations- og medieaktiviteter handler om massekommunikation i form af blade, hjemmesider, radio, PR og video fra unge rettet mod unge. Kommunikation fra unge til andre unge f.eks. i form af ung til ung vejledning og undervisning hører også hjemme i denne kategori. Der er registreret 46 aktiviteter svarende til 14% af det samlede antal aktiviteter.

• Forebyggelsesaktiviteter drejer sig om kontakt til særlige grupper eller socialt belastede miljøer. Initiativer omkring specifikke problemstillinger som ensomhed og spiseforstyrrelser samt generel oplysning om misbrug er ligeledes placeret i denne kategori. Der er registreret 28 aktiviteter svarende til 8% af det samlede antal aktiviteter.

• Andre aktiviteter der ikke umiddelbart lader sig placere. I denne kategori er der registreret 6 aktiviteter svarende til 2% af det samlede antal aktiviteter.

Sammenlagt viser det sig, at der er registreret flest projekter inden for kategorien de organisatoriske og fysisk rammeskabende aktiviteter. Mens der er færrest aktiviter med et forebyggende sigte. Denne vægtfordeling afspejler meget godt den satsning, kommunerne har gjort i deres ansøgning. Ligeledes afspejler det, at man har rettet forsøgsvirksomheden mod de unge, det var nemmest at nå. Forebyggelsesaktiviteter er omstændige i sin karakter, fordi det ofte kræver flere ressourcer og involverer en mindre gruppe unge end de øvrige aktivitetstyper. Det er ikke overraskende, at organisatoriske og fysisk rammeskabende aktiviteter sammen med parlamentariske og demokratiske aktiviteter udgør over halvdelen af den samlede aktivitet. Dels er målsætningen om indflydelse og ansvar en overordnet målsætning og dels har forsøget lagt vægt på, at aktiviteterne skulle have en vis bæredygtighed. Desuden er de organisatoriske og fysisk rammeskabende aktiviteter en forudsætning for, at de unge kan finde afsæt for nye og endnu flere aktiviteter. Aktivitetstypen kultur- og livstilssaktiviteter fylder også godt i det samlede billede, hvilket kan tages som udtryk for, at de unge søger konkrete initiativer og gerne vil se hurtige resultater.

Figur E1.
Projekter fordelt efter type.

2. Nøglepersonernes vurderinger af de unges deltagelse

Kun to kommuner har i deres afsluttende rapporter oplyst, hvor mange unge der har været involveret i de enkelte aktiviteter. I forbindelse med arbejdsmøder i kommunerne, har nøglepersoner skullet give deres bud på, hvor mange unge der har deltaget som enten aktive eller som brugere. Det har været vanskeligt og for aktørerne til tider ubehageligt at skulle foretage disse vurderinger. Der hersker megen mistro til, hvad sådanne tal kan og skal bruges til. Desuden har de fleste kommuner i deres overordnede tilgang til forsøgsvirksomheden forsøgt at nå ud til så mange unge som muligt, uden at der er arbejdet bevidst med et sådant succeskriterium i de enkelte aktiviteter. Samtidig har det været meget vanskeligt for nogle af nøglepersonerne at give deres bud, dels fordi de forskellige aktiviteter indebærer andre ikke nærmere beskrevne delaktiviteter og strækker sig over en længere periode, end det umiddelbart ser ud, når aktiviteten får en enkelt betegnelse på et stykke papir. Dels er som tidligere nævnt mange aktiviteter vævet ind i hinanden, og det er vanskeligt at holde dem adskilt, ligesom mange af de unge optræder i flere aktiviteter. Det er derfor ikke lykkedes for alle de registrerede aktiviteters vedkommende at få nøglepersonernes vurderinger på, hvor mange unge der har deltaget. Det må derfor understreges, at de her nævnte tal er aktørernes vurderinger, som ikke må regnes for at være i fuld overensstemmelse med, hvor mange unge der faktisk har deltaget i de enkelte aktiviteter.

Da der er mange måder at deltage i en aktivitet på, er der i denne evaluering tilstræbt en skelnen mellem ‘aktive’ og ‘brugere’. Disse begreber er blevet diskuteret med nøglepersonerne, idet der ikke kan gives entydige definitioner. Det afhænger meget af, hvilken type aktivitet, der er tale om. Der vil derfor i det følgende og i det omfang, det er relevant, blive beskrevet, hvad der kendetegner de to deltagerformer inden for aktivitetstyperne. Formålet med at skelne mellem ‘aktive’ og ‘brugere’ er en bestræbelse på at beskrive to forskellige niveauer for deltagelse, en deltagelsesform, hvor man benytter sig af eller kommer i berøring med aktiviteter iværksat af andre, og en deltagelsesform, hvor man er medskabere af aktiviteten enten som idémagere eller ved praktisk engagement. Dermed lægges der op til, at man på et meget overordnet niveau kan vurdere de unges indflydelse og ansvar inden for de forskellige aktivitetstyper. Begrebsparret ‘aktive og ‘brugere’ er ikke helt så hensigtsmæssigt som ønsket. Det spidsfindige opstår, når aktiviteten indebærer, at brugerne faktisk er særdeles aktive f.eks. som deltagere i stormøder eller som brugere af et ungdomshus. Nogle nøglepersoner mente således, at man yderligere kunne differentiere deltagerniveauerne, hvilket imidlertid ikke er gjort for overskuelighedens skyld. Endelig er en skelnen mellem aktive og brugere en form for tidsnedslag, hvor man kigger på aktiviteten som et før og under. En del nøglepersoner påpegede, at der også kan være et efter ved f.eks. at føre ting ud i livet, der er blevet besluttet på et møde.

I de kommuner, hvor nøglepersonerne har vovet at give et bud på, hvor mange unge der har deltaget i forsøget enten som aktive eller som brugere i den treårige forsøgsperiode, kan man ikke pege på en fælles tendens. Nogen vurderer deltagelsen til at have dækket alle unge i aldersgruppen, fordi nogle aktiviteter har med formidling at gøre, og at den har været rettet mod alle unge. Også større begivenheder i kommunen, hvor unge har sat deres præg gør, at alle unge må have deltaget. I andre kommuner er man mere forbeholdne, her vurderes, at halvdelen eller derunder har været i berøring med forsøgsvirksomheden.

3. Aktivitetstyper og deltagelse

3.1. Organisatoriske og fysisk ramme-skabende aktiviteter

Samlet set er der er registreret flest aktiviteter inden for denne aktivitetstype. Det er primært uddannelser eller kursusvirksomhed, puljer til unges egne projekter og fysiske rammer i form af ungdomshuse og ungdomssekretariater. Ser man på kursusvirksomheden, lægger nogle aktiviteter sig i naturlig forlængelse af de etablerede uddannelsestilbud til unge, det er f.eks. en 10. klasse, udvidet brobygning, etablering af en ungdomsskole og en erhvervsklasse. Nogle kurser retter sig mod voksne eller voksne og unge sammen. De unges deltagelse i de her nævnte uddannelser og kurser er fortrinsvis som brugere. Andre former for kursusvirksomhed har til formål at sætte unge i stand til at gennemføre deres egne projekter. Disse er bl.a. blevet lavet af Frontløberne og Idé og Co., som i dag er veletablerede projektværksteder, der er udsprunget af et ungdomsmiljø. Tankerne har været, at de unge, der tog kurset, ville igangsætte andre projekter og således skabe en synergieffekt. Her deltager de unge aktivt, i og med at de uddannes og selv sætter projekter i værk, mens andre unge på brugerniveau får glæde af denne indsats. Af de aktiviteter, hvor de unges deltagelse er oplyst, drejer det sig rundt regnet om mellem 5-30 unge på aktivt deltagelsesniveau og 25-150 unge på brugerniveau.

De aktiviteter, der har skabt mest synergieffekt, og som flest kommuner har arbejdet med, er imidlertid karakteriseret ved at være fysiske rammer så som ungdomshuse, ungdomssekretariater. Men også puljer til unges egne projekter vurderes af nøglepersoner til at have været det, der har fået flest unge deltagere.

Der er stor forskel på, hvordan ungdomshusene er blevet til, og hvad de indeholder. Dette skal ses i relation til de forskellige udgangspunkter, kommunerne havde i forsøgsperioden. Nogle huse er etableret af kommunen og tænkt som et alternativ til eksisterende tilbud rettet mod unge. Disse huse er indrettet med plads til forskellige aktiviteter, det være sig kreativt værksted, IT-værksted, musikrum, fjernsynsstuer og caféer. Der er typisk knyttet en voksen ansvarlig til huset. Andre er fremkommet ved en gruppe unges initiativer og efterfølgende indrettet i overensstemmelse med de unges behov. Der er en række eksempler på, at andre aktiviteter i løbet af forsøgsperioden er blevet flyttet til ungdomshusene, hvorved de danner ramme om flere forskelligartede funktioner.

For alle ungdomshuse, der er realiseret i forsøgsperioden, gælder det, at husene har dannet ramme omkring skabelsen af flere aktiviteter både i men også uden for huset. Den udvikling, som de forskellige ungdomshuse har gennemgået, gør det vanskeligt at vurdere de unges deltagelse, for nogle ungdomshuse har der været en udvikling i ungegruppen, inden det fandt en form for stabilitet. Det har ikke været problemfrit og der er flere eksempler på, at en bestemt gruppe unge fyldte for meget. Et sted lukkede man huset for en periode, mens man et andet sted tog kontakt til de unges bagland og etablerede andre tilbud for den ungdomsgruppe.

Det giver ingen mening at skelne mellem aktiv- og brugerdeltagelse, når det gælder de ovennævnte fysiske rammer, idet de unge i perioder blot ‘hænger ud’ og i andre perioder indgår i mere eller mindre omfattende aktiviteter. I en kommune angiver nøglepersoner, at der i gennemsnit er 10 unge i huset om dagen, mens det i en anden kommune vurderes, at der har været et dagligt gennemløb af 30 unge om dagen, og at der på ugebasis er 50 forskellige unge.

Der er etableret andre fysiske rammer i forsøgsperioden af mere beskeden karakter. Her har et kommunalt ungdomsorgan fået nogle lokaler stillet til rådighed, hvor de kan holde møder og lave en café. Der er også eksempler på, at man har etableret væresteder i form af skurvogne. Aktiviteter beskrevet som ungdomssekretariater dækker både over organisatoriske eller fysiske rammer. De organisatioriske rammer har bestået i, at en række personer administrerer en projektpulje og yder vejledning og rådgivning i forbindelse med unges projekter. Der er stor forskel på, hvem denne gruppe er. Således er der eksempler på ungdomssekretariater befolket af unge enten ansat i kommunalt regi eller unge i et ungdomsråd. Der er også ungdomssekretariater bestående af en enkelt voksen, unge i aktivering og unge under den fri ungdomsuddannelse. Den fysiske placering af ungdomssekretariaterne er forskellig, men er i de fleste kommuner tænkt at skulle indgå i kommunens kulturelle miljø på tværs af aldersgrænser eller i rene ungdomsmiljøer. I en kommune er betegnelsen ungdomssekretariatet en beskrivelse af en fysisk ramme, som udfyldes af ungdomsrådet, der ikke fik det ønskede ungdomhus.

Aktiviteter som ungdomshuse og ungdomssekretariater er nært knyttet til puljer. Men i nogle kommuner optræder puljer som selvstændig aktivitet. Der er i flere kommuner registreret aktiviteter, som handler om at etablere skateramper eller skatehaller. Det er karakteristisk, at man med disse aktiviteter får fat i nogle andre unge end dem, der deltager i aktiviteter knyttet til ungdomshuse eller -sekretariater.

Inden for kategorien organisatoriske og fysisk rammeskabende aktiviteter er medregnet de forskellige undersøgelser, der er iværksat bl.a. med henblik på at vurdere, hvilke rammer de unge har behov for, og hvordan de kan skabes. Der er på baggrund af spørgeskemaundersøgelser udarbejdet ungdomsprofiler, og der er blevet afholdt konferencer, som har skullet skaffe den nødvendige viden om unge og deres ønsker. Derudover er der lavet undersøgelser, som retter sig mod forhold i kommunen f.eks. om kommunens boligtilbud, eller hvilke barrierer der er i den kommunale forvaltning. De unges deltagelse i evalueringsarbejdet omkring den lokale forsøgsvirksomhed er også registreret som aktiviteter.

Der er eksperimenteret med forskellige former for netværksdannelse både blandt voksne aktører, der arbejder med unge, og blandt unge selv. Således er der registreret aktiviteter, der går på foreningsdannelse blandt unge og forsøg på løsere netværk blandt projektmagere. De professionelle voksne har ekperimenteret med forskellige samarbejdsformer, og der er ansat voksne i koordinatorstillinger. Det er forskelligt, hvorvidt disse er registreret som selvstændige aktiviteter. En række andre aktiviteter indgår i denne aktivitetstype, her er enkelte valgt ud og beskrevet særskilt.

3.2 Parlamentariske og demokratiske aktiviteter

Projekter registreret i denne kategori centrerer sig om dannelsen af ungdomsorganer som ungdomsråd, ungdomsbyråd og ungdomsborgerrepræsentation. Desuden er der aktiviteter, som handler om at styrke elevrådene f.eks. gennem etablering af fælleselevråd. Enkelte kommuner havde i forvejen et ungdomsråd, som i forsøgsperioden er forsøgt styrket ved at inddrage dem på flere måder. Der er derfor stor forskel på, hvordan disse ungdomsorganer er blevet til, og hvilke funktioner de har haft i forsøgsperioden, afhængigt af hvad man fra kommunens side har ønsket. I nogle kommuner har etablering af et ungdomsorgan været forsøgets omdrejningspunkt, dermed er de også tænkt at have flere funktioner.¹⁵ For kommunerne har man med et råd ønsket både at skabe mulighed for reel indflydelse og ansvar og samtidig at sikre unges kendskab til demokratiske rettigheder, muligheder og pligter. Der er således i nogle kommuner etableret ungdomsorganer, som på mange måder er kopier af kommunens politiske organ, byråd og borgerrepræsentationer. Her har en stor del af aktiviteten drejet sig om at få valgt de unge og skabe formelle rammer f.eks. i form af vedtægter. I andre kommuner har ungdomsrådet haft et mere konkret arbejdsfelt f.eks. omkring etablering eller videreførelse af ungdomshuse. (Organiseringen beskrives andet steds).

De unges deltagelse er beskrevet i nogle af kommunernes egne afrapporteringer, idet de fleste omtaler, hvor svært det har været at få de unge til at gå ind i rådsarbejdet, og at de unge, som deltog aktivt, ikke har haft tilfredsstillende opbakning blandt kommunens andre unge. Et problem, som også er velkendt af de kommuner, der inden forsøget havde et ungdomsråd. Således har der rundt regnet været mellem 5 og 25 unge med en aktiv deltagelse. Den ringe tilslutning fra andre unge kan ses i stemmeprocenten i de kommuner, hvor man har holdt valg; den ligger på henholdsvis 6% og 8%.

Tre kommuner har iværksat aktiviteter der skulle styrke de allerede eksisterende ungdomsråd. I disse har forsøgets koordinator spillet en væsentlig rolle. I en kommune, hvor man har haft ungdomsråd siden 1995, betød ungdomskommuneforsøget f.eks. at man kunne ansætte en ungekoordinator, som tidligere havde været medlem af ungdomsrådet. Der er også eksempler på, at man i en kommune arbejdede bevidst med ikke at ville danne et egentlig ungdomsråd, da man mente, at erfaringer fra tidligere forsøg havde vist sig ikke at være levedygtige. Her er man dog på baggrund af egne erfaringer og erfaringer fra andre ungdomskommuner ikke længere så afvisende over for tanken. Desuden har der været pres fra unge, som ikke tog del i de aktiviteter, der var igangsat som ungdomskommuneforsøg, om at få et ungdomsråd.

Ungdomsorganerne har som nævnt haft mange forskellige funktioner. En del af disse har været at lave kulturelle projekter eller motivere andre til det, disse er samlet i kategorien ‘kultur- og livsstilsaktiviteter’. I denne kategori er medtaget de aktiviteter, der mere direkte har med politik at gøre, f.eks. konferencer og debatmøder. Nogle ungdomsråd har også arbejdet aktivt med formulering af en kommunal ungdomspolitik og har haft dialoger med de lokale politikere. I enkelte kommuner er de unge, der arbejder med politik, ikke organiseret i et ungdomsråd, men betegnes som ungdomspanel eller SSUR (Sammenslutningen af studenter og ungdomsorganisationer i Roskilde). Andre aktiviteter er registreret i denne kategori, fordi der eksplicit arbejdes med den demokratiske dimension, det være sig husmøder i ungdomshuse, stormøder i ungdomsskoler eller elevrådsdage.

3.3 Kultur og livsstil

Denne aktivitetstype består af enkeltstående arrangementer med et kulturelt tilsnit. Som tidligere nævnt er der ikke en fuldstændig opgørelse over antallet, idet vi i visse tilfælde for overskuelighedens skyld har set os nødsaget til at lægge flere af dem sammen med en fælles betegnelse ‘diverse kulturelle arrangementer’. Det drejer sig om musikarrangementer og caféarrangementer med foredrag, hvor arrangørerne udspringer af samme ungdomsmiljø, et hus eller et råd. Aktiviteter i denne kategori foregår mere eller mindre inden for rammerne af unges egne miljøer, men der er også eksempler på aktiviteter, der foregår i et samspil med kommunens kulturelle arrangementer. Der er således stor variation i arrangementernes omfang og i ungedeltagelsen, men i samtlige aktiviteter deltager en eller flere grupper af unge som aktive. I mange, og især i dem, der foregår i samarbejde med kommunens kulturelle arrangementer, er brugerdeltagelsen at finde på tværs af aldersgrænser.

Der er registreret aktiviteter, som retter sig mod en bestemt ungdomsgruppe og som oftest tillægges en bestemt livsstil. Det drejer sig bl.a. om rollespil, street basket, graffiti, skate. Det er bemærkelsesværdigt, at disse aktiviteter ikke er beskrevet særligt indgående i kommunernes afrapporteringer. Det er derimod andre aktiviteter som teater, filmklubber og aktiviteter, der har med kunst at gøre.

3.4 Kommunikations- og medieaktiviteter

Inden for Kommunikations- og medieaktiviteter består de aktive deltagere af unge, som både er idémagere og praktikere i udformningen af massekommunikation, unge som er blevet uddannet til at vejlede og undervise andre unge, og endelig unge som præger IT-værksteder f.eks. ved at arrangere PC-parties.

Inden for Kommunikations- og medieaktiviteter er der 18 aktiviteter, som har karakter af massekommunikation i form af blade, hjemmesider og radio, fora hvor et mindre antal unge formidler forskellige emner til de mange andre unge. Der er flest aktive unge i forbindelse med at lave blad, idet en del har deltaget på freelance-basis, således har mellem 10-50 unge været involveret i udformning af blade, mens mellem 3-30 unge har været involveret i etablering og vedligeholdelse af hjemmesider, 6-7 unge har typisk været de aktive ifm. det at lave radio. Hvor mange unge, der har været brugere af de unges medier, hersker der en del usikkerhed om, og der henvises til oplagstal og hits på hjemmesider, men intentionen har været at nå ud til alle unge i kommunen. Andre former for massekommunikation består i PR-arbejde eller udformning af materialer med en form for forebyggelse som budskab.

Forskellige former for ung-til-ung-vejledning tegner sig for 13 aktiviteter. Det karakteristiske er, at en mindre gruppe af unge uddannes til at vejlede og undervise andre unge. Samlet set har mere end 120 unge deltaget som aktive i processen, og mere end 1600 har modtaget de unges vejledning.¹⁶ Inden for denne aktivitetstype er der enkelte projekter, hvor de unge ikke har deltaget som aktive, som f.eks. etablering af en database med oplysninger om bl.a. fonde og uddannelse. Det vides ikke hvor mange, der faktisk har benyttet sig af databasen.

3.5 Forebyggelsesaktiviteter

Forebyggelsesaktiviteterne har ofte karakter af at være organisatoriske og rammeskabende, men i modsætning til denne katagoris målgruppe retter forebyggelsesaktiviteterne sig mod en mindre gruppe unge med særlige forhold. For mange af disse aktiviteters vedkommende er det ikke oplyst, hvor mange unge der har været involveret¹⁷, desuden er der stor forskel på ungedeltagelsen i de aktiviteter, hvor nøglepersonerne har givet deres vurdering. En del aktiviteter er da også voksenstyrede eller handler direkte om etablering af et voksent beredskab, det være sig ansættelser af opsøgende medarbejdere eller etablering af et netværk bestående af voksne. Også etablering eller udvidelse af voksnes rådgivnings- og vejledningsaktiviteter indgår i denne kategori. Der er stor forskel på vurderingen af ungedeltagelsen i disse aktiviteter, således vurderer nøglepersonerne nogle aktiviteter til at berøre 25 unge, mens andre vurderes til at have involveret 200 unge. Et fællestræk er, at de unge har været involveret som brugere, hvilket ikke er overraskende, da denne type aktiviteter primært er rettet mod unge, der i forvejen ikke har et socialt overskud at trække på.¹⁸ Tre aktiviteter er kurser for udsatte unge; i ét har 7 unge deltaget, i et andet 40 unge, og i et tredje har 200 unge deltaget. Inden for kategorien forebyggelsesaktiviteter er der dog eksempler på aktiviteter, hvor unge deltager som ‘aktive’. Således har 24 unge været både aktive og brugere i forbindelse med en sommertur for svage unge, desuden har der været aktiviteter med karakter af at være selvhjælpsgrupper.

Syv aktiviteter handler om kampagner eller videoproduktioner brugt til at sætte fokus på en problemstilling. Det er aktiviteter, der både involverer en gruppe unge som aktive, og som når ud til et langt større antal unge brugere ifølge nøglepersonernes vurdering. Men også her er der stor bredde i både aktiviteternes form og ungedeltagelsen. Således er der blevet afholdt fællesmøder i folkeskoler om stoffer med 20 unge aktivt deltagende. Der er blevet produceret forskellige videofilm og lavet kampagner. Nøglepersonerne vurderer, at disse aktiviteter er nået ud til mellem 100 og 300 unge. Med hensyn til produktionen af to videofilm vurderes det, at man er nået ud til mange flere unge, da de dels har været vist i DR og i andre sammenhænge.

3.6 Andre aktiviteter

Der er registreret seks aktiviteter, som har været svære at indplacere under de øvrige kategorier. Det er unges praktiske arbejde inden for et kommunalt iværksat arrangement eller en ekskursion til udlandet, hvis formål var at se på alternative ungdomsboliger eller udfærdigelse af individuelle uddannelsesplaner. Når de er placeret i denne kategori er det således et udtryk for, at de ikke forekommer i andre kommuner som aktivitet og altså ikke kan beskrives som en tendens i den kommunale forsøgsvirksomhed.

4. Et kalejdoskopisk billede af organiserings- og mødeformer

Den store bredde i projekter og aktiviteter under ungdomskommuneforsøget er vist ikke længere nogen hemmelighed. For at give et nærmere indtryk af hvilke etableringer og processer, der har fundet sted, har vi valgt en række konkrete eksempler ud, som i dette afsnit vil blive beskrevet og diskuteret. Forskellige måder at organisere og strukturere unges inddragelse i og indflydelse på beslutningsprocesser og -procedurer har udgjort en central del af forsøgsvirksomheden. Dette arbejde er udviklet gennem mange forskelligartede projekter. Der er udvalgt eksempler på organiserings- og mødeformer i tilknytning til ungdomsråd, ungdomshuse, foreningsdannelser samt unge-ansættelser. Det er samtidig i tilknytning til sådanne projekter, at organiserings- og mødeformerne kommer tydeligst til udtryk.

4.1 Når ungdomsråd og ungdomshus integreres

I flere kommuner er ungdomsrådet en integreret del af kommunens ungdomshus. Processerne omkring etableringen af dels ungdomshusene, dels ungdomsrådene er gået for sig på mange forskellige måder rundt om i kommunerne. I nogle tilfælde har processen haft integrationen af de to som et vigtigt element, hvorved etableringen af hus og råd bliver uadskillelige dele af begges udviklingshistorier. Som regel har processen taget udgangspunkt i et af initiativerne, der har haft som formål at opstarte det andet. Det betyder, at enten har man set ungdomshuset som en vigtig base for opstart og udviklingen af et ungdomsråd, eller også har man set etableringen af et ungdomsråd som en vigtig base for af få etableret et ungdomshus - ungdomshuset blev et projekt under ungdomsrådet.

Nedenfor følger et eksempel på de to processer, der på hver sin måde beskriver et ungdomsråds udvikling, når det er eller bliver en integreret del af et ungdomshus.

4.1.1 Det var et rollespil, der skulle til!

I en af ungdomskommunerne startede den ungdomspolitiske proces allerede i 1995. Igennem en 2-årig periode op til midten af 1997 foregik der således en proces ifm. udviklingen og formuleringen af kommunens ungdomspolitik. Via to arrangementer med godt 1 års mellemrum blev omkring 150 af kommunens unge inddraget. Perioden resulterede i byrådets vedtagelse af en række mål for ungdomspolitikken i kommunen samt et ungdomspolitisk handlingsprogram.

De unge blev motiveret via fremtidsværkstedsmodellen, som viste sig at være ideel til at inddrage og aktivere unge i kommunen. Ved det første arrangement var der deltagelse af en bred skare af kommunens unge, også de såkaldt ressourcesvage, fortælles der i prækvalifikationsansøgningen.

Ved det andet arrangement indfangede man ikke samme brede skare. Her deltog en mindre del af de såkaldt stærkeste unge. De var f.eks. kendetegnet ved at være lidt ældre og meget velformulerede. Dette tilskriver man, at denne dag handlede om struktur og organisation, som kun en mindre del af de unge er interesserede i. Det var således også ved dette arrangement, at unges idé om et ungdomshus blev mere udviklet.

Mellem disse to arrangementer, hvor også politikere havde haft mulighed for at give deres vurderinger af ungdommens behov, stod det klart, at ungdomshus og ungdomsråd var centrale elementer i unges demokratiske udvikling.

Byrådet vedtog etableringen af et ungdomshus, hvorfra der kunne 'drives' ungdomspolitik. De unge havde ønsket et hus med mange forskelligartede aktiviteter, bl.a. ungdomsradio styret af unge, musikøvelokale, ungdomsavis, og internetadgang. Man anså fra kommunens side tillige ungdomshuset som en vigtig base for etableringen af et ungdomsråd.

Noget kunne tyde på, at der fortrinsvis var en politisk interesse for et ungdomsråd, mens de unges interesser var mere aktivitetsorienterede og vendt mod husets indhold og aktiviteter. Dette kan have baggrund i, at politikerne forbandt ungdomsrådet med en mere traditionel forståelse af unges politiske indflydelsesmuligheder, og dermed også med en demokratisk opdragelse af de unge. Ungdomsråd 'lugter' mere af repræsentativt demokrati. En repræsentant for Kommunens Ungdoms Fællesråd sagde dog på det afholdte arbejdsmøde, at der er noget usikkerhed om, hvem ungdoms-rådet egentlig repræsenterer. Det er imidlertid måske også mindre vigtigt. Det, der er vigtigt, er, at ungdomsrådet beskæftiger sig med noget, der er vedkommende for alle unge - ellers er der ingen, der gider stemme eller stille op, mente han.

Ungdomshuset åbnede officielt for byens unge i midten af 1998. Fra starten blev der demokratisk valgt et husråd, som skulle være en forløber for ungdomsrådet. Der blev endvidere ansat en leder af ungdomshuset.

I løbet af ungdomskommuneforsøget har projekt ungdomshus handlet om at skabe liv i det nye hus. En vigtig del af dette liv blev i prækvalifikationsansøgningen beskrevet som udarbejdelsen og etableringen af valgregler for valg af et ungdomsråd. Dette lå i naturlig forlængelse af kommunens generelle holdning til unge og demokrati, nemlig at der lægges vægt på træningen af de unge i demokratiets 'spilleregler'.

Det skulle imidlertid vise sig meget svært at gøre de unge interesseret i etableringen af et ungdomsråd. Meget tyder på, at interessen for et ungdomsråd i første omgang var størst fra 'voksenside'. En lang række møder i løbet i 1999, alle foranlediget af projektlederen, førte dog til, at man i foråret 2000 kunne etablere kommunens første og foreløbige ungdomsråd.

Det har været en lang proces, hvis træghed afspejles i nedenstående rids over mødeaktiviteter.

Arbejdet startede allerede i januar 1999, da ungdomshuset var godt et halvt år gammelt. På foranledning af projektlederen blev der afholdt møde med 3 unge om etableringen af et ungdomsråd. Den efterfølgende måned indkaldte man via sedler, plakater og radiospots alle elever fra 8.-10. klasse til stormøde - kun 2 unge mødte op. Herefter afholdt projektlederen to møder med 11 unge, hvor de udfærdigede vedtægter for et ungdomsråd. Det blev forelagt Børne- og Ungdomsudvalget. De planlagde endnu et stormøde for elevrådsformænd og -næstformænd, ungdomsklubberne og Kommunens Ungdoms Fællesråd. Heller ikke denne gang blev stormødet en succes - der mødte 2 op. Vedtægterne blev forkastet af B&U-udvalget med begrundelsen, at der burde være flere unge involveret i en sådan demokratisk proces.

Herefter foreslog projektlederen kommunens netværk omkring unge, at ungdomsrådet blev startet af det voksne netværk. Her var man imidlertid mere lun på ideen om at oprette ungdomsråd i forskellige lokalområder. Forslaget blev senere fremlagt i børne- og ungdomsudvalget, der forkastede forslaget, da man ikke ville lægge sig fast på en bestemt model til oprettelse af ungdomsråd. Man ville vente på et udspil fra de unge. Projektlederen valgte nu at tage fat i nogle af de unge, der i starten havde vist en interesse. Heraf blev der dannet en arbejdsgruppe på 3 unge, der til kommunalbestyrelsen udfærdigede et konkret forslag til en proces med henblik på oprettelsen af et ungdomsråd. Dette forslag vandt gehør, og de unge fik i november 1999 grønt lys til at fortsætte.

Som nævnt blev ungdomsrådet etableret i foråret 2000 efter to 'u-dage'. U-dage beskrives af de unge i fokusgruppeinterviewet som et to dage langt hverve-arrangement af unge til ungdomsrådet. Det centrale var afholdelsen af et rollespil, der handlede om ungdomshusets fremtid. I rollespillet deltog 92 unge samt politikere og forvaltning. I dette rollespil agerede en af de unge borgmester. Han lovede bl.a. de unge et ungdomshus, hvilket han senere trak tilbage på et 'byrådsmøde'. Det resulterede i rollespillet i voldsomme demonstrationer. "Alle levede sig næsten for godt ind i rollerne," fortæller en af de unge.

Efter u-dagene meldte 21 unge sig ind i ungdomsrådet. De unge, der er blevet interviewet, fortæller, at der dog hurtigt faldt 6-7 stykker fra igen. Der blev nedsat forretningsudvalg, godkendt vedtægter og lavet forskellige aktiviteter. Ungdomsrådet har f.eks. arrangeret en demonstration - 'vi kan uden stoffer', et indslag i byens havnefest, og en kampagne der går ud på at uddanne såkaldt drug-stoppere.

De unge beskriver ungdomsrådet som bestående af et politisk udvalg, der tager sig af det, der omhandler børne- og ungdomsudvalget og byrådet, samt nogle ad hoc-baserede projektudvalg. Denne organisering er kommet i stand for ikke at skræmme de unge væk, der ikke er så politisk orienterede, fortæller de unge.

Ungdomsrådet har fungeret som rygraden i husrådet, hvor der dog også sidder andre unge, som af forskellige grunde ikke har lyst til at sidde i ungdomsrådet.

I november 2000 blev der afholdt valg til ungdomsrådet for 2001. Der blev på et stormøde valgt 14 unge, som efterfølgende konstituerede sig. Efter en del politiske diskussioner blev det besluttet, at ungdomshuset fortsætter i 2001. Ungdomsrådet overtager styringen af ungdomshuset som en slags bestyrelse. Husrådet udmønter i samarbejde med lederen, hvad der konkret skal foregå. Ungdomsrådet er blevet tildelt 100.000 kr., hvoraf 75.000 kr. går til ungdomshusets aktiviteter.

Blandt de 'voksne' er der delte meninger om, hvorvidt prioriteringen af ungdomshuset i starten var rigtig. Projektlederen mener, at man burde havde prioriteret etableringen af et ungdomsråd, hvorfra de unge kunne have defineret resten af indholdet. Omvendt mener kommunens ungdomsskoleinspektør, at unge vil se synlige resultater hurtigt. Det fik de i form af et hus. "De unge er for utålmodige til at tage 'omvejen' om ungdomsrådet først," mener han. Uanset prioriteringer vurderes det dog, at rådet har haft stor nytte af huset, der sprudler af aktivitet. En politiker vurderer, "at det er godt, at rådet hænger sammen med et attraktivt mødested - at de unge har fod under eget bord".

Politisk har både ungdomshus og ungdomsråd stor bevågenhed. Politikerne håber, at de unge i huset og i rådet kan være spydspidser og eventuelt udgøre et rekrutteringsgrundlag for politikere. Trods de mange besværligheder med oprettelsen af ungdomsrådet og vurderingen: "... De unge tænder ikke umiddelbart på idéen", mener han, at det i andre kommuner "bør være et mål at få oprettet et ungdomsråd".

Tilsyneladende fastholder man ideen om et ungdomsråd, højst sandsynligt med en bagvedliggende forestilling om ungdomsrådets demokratisk opdragende funktion. Dette står i kontrast til de unges mere aktivitetsorienterede interesse, både hvad angår huset og rådet.

Nedenfor beskriver vi en historie, hvor der på sin vis er sket en modsat udviklingsproces. Her startede man med at oprette et ungdomsråd, der senere blev en så integreret del af ungdomshuset, at det i den praktiske dagligdag er svært at få øje på.

4.1.2 Når ungdomsrådet absorberes af ungdomshuset

Allerede inden formuleringen af prækvalifika-tionsansøgningen til ungdomskommuneforsøget var der i børne- og ungdomsudvalget i denne kommune stillet forslag om oprettelse af et ungdomsråd. Ungdomsrådet skulle være det forum, der optimerede unges mulighed for indflydelse på forhold, der vedrører dem - en sikring af unges høringsret og indflydelsesmuligheder i det politiske system samt på forhold i deres hverdag. I forslaget tænkes ungdomsrådet som et forholdvist traditionelt repræsentativt organ bestående af mindst syv valgte unge, en valgt formand og kasserer. Den udformning, ungdomsrådet faktisk fik, ligger dog i struktur langt fra den mere formelle idé, fremsat i børne- og ungdomsudvalget.

Som optakt til formuleringen af prækvalifika-tionsansøgningen forsøgte man bredt at indfange unges ideer og behov. Bredden forsøgte man at indfange ved at benytte sig af forskellige metoder, hvor unge kunne formulere deres ideer og synspunkter. Der blev afholdt postkortkampagne, ungdomshøring, stilekonkurence, fremtidsværksted, interview med skoleklasser. Kommunen havde kontakt til godt 400 unge primært i alderklassen 12-19 år. Endelig blev der oprettet en unge-kontaktgruppe. Denne gruppe fik til formål i samarbejde med voksne på forvaltningen at arrangere en aktivitetsdag i foråret 1998, hvor ungdomsrådet skulle etableres.

En af de unge i kontaktgruppen fortæller om etableringen af et ungdomsråd: "Det lå lidt i luften…Det var sådan lidt, nu ville politikere have et ungdomsråd, så skulle vi samle en masse mennesker. Vi startede med nogle arbejdsweekender, hvor vi skulle finde ud af, hvad man godt kunne tænke sig i kommunen, hvor en af de væsentlige ting var et ungdomshus. ... Så husideen var vores egen."

Meget tyder på, at der fra start var en politisk velvilje i forhold til at efterkomme de unges ønsker om et ungdomshus. Dette har måske baggrund i deres forståelse af unge og demokrati, som det kommer til udtryk i deres prækvalifikationsansøgning. Her fremgår det, at de lægger vægt på unges selvbestemmelse som et vigtigt element i oplæringen af unge til demokrati.

Godt 250 unge mødte op til aktivitetsdagen, der var bygget op omkring en række aktiviteter så som basketturnering, rulleskøjteløb, modeshow, tøjbytning, live-musik og fest om aftenen. Dis-kussioner om, hvad et ungdomsråd skulle være, og hvordan det skulle struktureres, skulle som kulmination på dagen resultere i etableringen af et ungdomsråd. Dagen var forbeholdt de unge. Embedsmænd og politikere var altså ikke inviteret.

Dagen endte med, at omkring 50 unge meldte sig til ungdomsrådet. De havde forskellige interesser og motivation for deres deltagelse. Nogle ville således deltage i enkelte aktiviteter, mens andre udviste interesser i den løbende kontakt til kommune og politikere.

Ungdomsrådet fik derfor en flad struktur, hvor de unge inddelte sig i ligeværdige arbejdsgrupper efter interesser. Der var ‘indflydelsesgruppen’, som skulle stå for at søge den politiske indflydelse i kommunen og skabe netværk mellem politikere og unge. ‘Aktivitetsgruppen’ skulle afholde forskellige aktiviteter for en bredere skare af unge. ‘International gruppe’ skulle beskæftige sig med kontakter til andre unge i Europa, 'informationsgruppen' skulle stå for at sprede informationer om ungdomskommuneforsøget og lave nyhedsbrev, og 'økonomigruppen' skulle koordinere økonomien og stå for sponsoraftaler. Disse grupper udviklede sig hurtigt til en indflydelsesgruppe, en ungdomshusgruppe og en aktivitetsgruppe. Højeste beslutningsmyndighed blev stormødet, der afholdtes én gang om måneden.

Den største opgave for ungdomsrådet blev at anskaffe et ungdomshus - et ønske, der stod højt på listen af ideer fra de unge på aktivitetsdagen, såvel som fra indsamlingen af unges ideer som optakt til ansøgningsfasen i september 1997. Trods de mere traditionelle ideer om et ungdomsråd fremlagt af børne- og ungdomsudvalget, havde man altså ikke på forhånd valgt at definere, hvordan ungdomsrådet skulle se ud strukturmæssigt, og på hvad og hvordan de unge skulle søge indflydelse. Disse definitioner blev lagt op til de unge selv.

Ungdomsrådet fik tildelt en pulje på 150.000 kr. om året, som de unge selv skulle styre. Det er, hvad man i kommunen kalder 'direkte demokrati'. Der var endvidere ansat en tovholder 15 timer om ugen, der fortrinsvis skulle fungere som sekretær for rådet. Da hun efter halvandet år holdt op, valgte de unge selv at fortsætte med at have en tovholder, og de sad med i det ansættelsesudvalg, der skulle ansætte den nye.

Efter godt et halvt års arbejde var deltagerantallet i ungdomsrådet faldet til godt 30 unge. En del unge var efterhånden gået ud af deres oprindelige gruppe og over i ungdomshusgruppen. En af de unge, der i starten sad i indflydelsesgruppen, fortæller, at arbejdet her var: "... lidt omstændeligt og diffust. Der var forskellige ting vi ikke kunne få lov til - det hele var lidt forvirrende. Så var det som om det var sjovere at lave hus…det er sjovere at lave noget, hvor man kan se et konkret resultat".

Efter en lang proces med at finde en egnet bygning til ungdomshuset blev det en realitet i november 1998. Ungdomsrådet installerede sig her og stod for istandsættelse og indretning. Også til huset valgte de unge at få ansat en leder, hvor de selv sad med i ansættelsesudvalget. De unge lægger stor vægt på selv at have været med til at ansætte 'de voksne', og de giver bl.a. dette videre som et godt råd til andre kommuner.

Ungdomshuset åbnede officielt i februar 1999. Huset blev styret af unge via hus-møder, hvor alle kommunens unge var velkomne, og hvor de, der mødte op, traf beslutningerne om, hvad der skulle foregå i huset af aktiviteter og projekter.

Da den nye tovholder blev ansat et halvt år efter, at ungdomshuset åbnede, var deltagerantallet til ungdomsrådsmøderne yderligere faldet til 3-5 unge. Forklaringerne på det lave deltagerantal, mener de voksne skal findes i, at ungdomsrådet i starten havde en sag at kæmpe for - et ungdomshus. Det gav en stor tilstrømning af unge. Efter huset blev en realitet, manglede ungdomsrådet en konkret sag at kæmpe for, og det blev de unges deltagelse i projekterne, der kom til at fylde. Ungdomsrådet fik derfor mere karakter af et organ, der kan benyttes, hvis de unge ønsker politisk indflydelse på nogle forhold. Derfor udviklede ungdomsrådet sig til at blive meget ad-hoc baseret.

Efterhånden som ungdomshuset blev veletableret, og de unge begyndte at involvere sig i projekterne i huset, mistede det tilsyneladende sin mening for de unge at deltage i ungdomsrådsmøderne. Rådsmøderne blev lagt sammen med husmøderne, fordi det viste sig, at de unge, der deltog i rådsmøderne, også deltog i husmøderne. De fandt det lidt tosset to gange om måneden at skulle til møder, der stort set handlede om det samme. Hussager og eventuelle rådssager behandles nu samlet på ét møde om måneden.

Formelt set er ungdomshus og ungdomsråd i dag adskilte størrelser. Ungdomsrådet anses som et 'projekt' i huset på linie med andre projekter. Ungdomsrådet fungerer med selvstændig økonomi og er åbent for alle kommunens unge. Det er sammenlægningen med husmøderne, der har haft betydning for karakteren af ungdomsrådet. På de sammenlagte møder gælder nemlig samme åbenhed som hidtil. De unge, der dukker op til møderne, har lige indflydelses- og stemmeret.

I praksis kan man sige, at ungdomsrådet er blevet en så integreret del af ungdomshuset, at det reelt er blevet absorberet af huset. Ungdomsrådet har ligesom huset efterhånden fået projektaktiviteter som sin vigtigste funktion. Ungdomsrådet aktiveres nu fortrinsvis som formel politisk indflydelsesgruppe, hvilket bl.a. skete i forbindelse med de unges høringssvar til politikerne angående ungdomshusets fremtid.

4.1.3 Ungdomsråd mellem politisk legitimitet og unges aktivitetsorientering

Ovenstående to eksempler fortæller hver sin historie om ungdomsråd i udvikling, og de fortæller hver sin historie om integrationen af ungdomshus og ungdomsråd. Der er dog lighedstræk. Begge ungdomsråd er startet tilsyneladende fortrinsvis som en voksenidé og etableret med voksenhjælp. Begge ungdomsråd er aktivitetsorienterede, men søger også i større eller mindre omfang en mere formel politisk indflydelse. Endelig har man i begge kommuner på et tidligt tidspunkt inddraget unge i den ungdomspolitiske proces ved at give dem muligheder for at udtrykke ønsker, behov og synspunkter.

Netop i forbindelse med at tiltrække de unges opmærksomhed omkring oprettelsen af et ungdomsråd træder den første forskel imidlertid frem. I den første historie er det tydeligt, at ungdomsrådstanken i starten ikke vandt gehør blandt kommunens unge. Dette havde man tilsyneladende ingen problemer med i den anden kommune. Bag problematikken om at gøre de unge interesserede i ungdomsrådet synes der at ligge en mere grundllæggende diskussion om, hvad et ungdomsråd er og skal være. I forhold til den udvikling, ungdomsrådet i historie to har gennemgået, er det nærliggende at formode, at ungdomsrådets meget konkrete arbejde med at anskaffe et ungdomshus til kommunens unge var afgørende for de unges interesse og deltagelse. Der var en konkret sag at kæmpe for, som det siges. Og den unge, der har siddet i 'indflydelsesgruppen' i starten fortæller da også, at 'indflydelsesarbejdet' var diffust. I den første kommune havde de unge allerede et ungdomshus.

Ungdomsrådet i anden historie udvikler sig i retning af projekt- og aktivitetsorientering med en meget fleksibel og flydende deltagelsesstruktur fra de unges side. I den første historie fastholder man en mere traditionel deltagelsestruktur, hvor de unge vælges og sidder der for et år af gangen. En sådan struktur forbindes ofte med repræsentativitet og kontinuitet. Der er dog ikke i vores materiale noget der tyder på, at en mere traditionel deltagelsesstruktur har en særlig betydning for disse forhold - men oplysningerne er også sparsomme på dette område.

Dog påpeges det i den første kommune, at det ikke er repræsentativiteten, der er vigtig. Det er derimod indholdet af ungdomsrådets arbejde.

Der kan tages mange diskussioner om, hvorvidt det er mest fordelagtigt at starte med et ungdomsråd eller et ungdomshus, og svaret på dette spørgsmål er ganske givet lokalt afhængigt. De to eksempler viser udviklingen af et ungdomsråd i hver sin retning. I den første historie bliver ungdomsrådet det overordnede styrende organ. Man kan sige, at ungdomsrådet får en styrende og dominerende funktion i forhold til huset. Det er ungdomshuset, der lægges ind under ungdomsrådet. I den anden historie finder den modsatte tendens sted. Bl.a. ved at sammenlægge rådsmøder og husmøder træder ungdomsrådet i baggrunden og lægges ind i ungdomshuset. Beslutninger omkring hus og råd bliver to sider af samme sag.

Ungdomsrådet har i den første historie således karakter af at være et organ, der er personafhægigt, mens ungdomsrådet i den anden historie mere har karakter af at være en organisatorisk enhed, der er person-uafhængig, hvilket er blevet muligt, fordi rådet bliver en integreret del af et ungdomsmiljø, hvor unges egne definitioner samt projektaktiviteter er sat i højsæde, og som fysisk har organiseret sig i et ungdomshus. Denne udvikling ser ud til at ske på bekostning af de unges mere kontinuerlige afsøgning af de lokalpolitiske indflydelsesmuligheder for unge. Endnu et forhold, der peger på diskussionen om, hvad et ungdomsråd er og skal være lokalt.

Uanset struktur synes ungdomsrådene i de to eksempler at have gode overlevelsesmuligheder, når de er en integreret del af et ungdomshus. I en anden kommune, der har haft et ungdomsråd gennem flere år, og hvor ungdomsrådet har mødelokaler i tilknytning til et medborgerhus, fortælles der, at ungdomsrådet er meget følsomt over for unges fleksible deltagelse. Her er det en vigtig del af voksenrollen i perioder at gå ind og give ungdomsrådet 'kunstigt åndedræt'.

Kontinuitet og overlevelse knytter an til en mere generel problemstilling, der har været rejst i flere kommuner, nemlig hvornår og i hvilket omfang voksne skal holde aktiviteter og projekter kunstigt i live, hvis de unges interesser bevæger sig i anden retning.

De besværligheder, man havde med etableringen af ungdomsrådet i den første historie, og den nedtonede rolle, ungdomsrådet spiller i kommunen i anden historie, rejser spørgsmålet: Hvorfor ungdomsråd?

I kommunen i historie to synes ungdomsrådets status at være af primært formel art. I den første historie synes politikerne at fastholde ungdomsrådsideen, netop fordi ungdomsrådet anses som det forum, hvorigennem unge kan søge politisk indflydelse, og hvortil politikerne kan henvende sig, hvis de ønsker at høre unge. Ungdomsrådet giver og har åbenbart en vis politisk legitimitet. Fastholdelsen af den politiske interesse i ungdomsrådsideen kan ses som et udtryk for, at politikerne anser det for mere legitimt at henvende sig til et ungdomsråd end f.eks. et ungdomshus, når/hvis de ønsker 'ungdommens' holdning til en sag. Dette har ganske givet baggrund i den mere almindelige opfattelse af og holdning til, at ungdomsråd i et vist omfang er et repræsentativt organ for kommunens ungdom.

Men ungdomsrådet fastholdes måske også (i hvert fald formelt) af nogle unge, fordi det giver legitimitet i forhold til det politiske system. De unges ideer, ønsker og synspunkter får måske mere vægt, hvis de bæres til det politiske system med signatur af kommunens ungdomsråd. Den politisk legitimerende rolle, som ungdomsråd som et ungdomsorgan kan have, er også et element i de unges læring af demokratiets ‘spilleregler'.

Historien om integration af ungdomsråd og ungdomshus er i det ovenstående samtidig en historie om ungdomsråds organiseringsformer. De ungdomsråd, der har været (og er) i ungdomskommunerne, har haft forskellige organiseringsformer, hvoraf ovenstående kun er to eksempler. De repræsenterer dog to eksempler på de i alt tre tendenser, vi kan se i ungdomsråds organisering:

• Tendens A er en organisering, hvor ungdomsrådet fungerer som en formel instans uden faste medlemmer og hvor den politiske indflydelse er ad-hoc baseret.
• Tendens B er en organisering, hvor ungdomsrådet dels er baseret på unges generelle interesse for politisk indflydelse, der varetages gennem en form for politisk udvalg, dels på deres interesse for at lave projekter. Denne varetages ved etableringen af interessegrupper.
• Tendens C er en organisering, hvor ungdomsrådet i et vist omfang er en efterligning af det almindelige byråd. Nedenfor gives et eksempel på denne tendens. Historien viser samtidig et ungdomsråd, der eksisterer og indtil videre har overlevet uden at være knyttet til et ungdomshus. et har i stedet nogle lokaler med deres egen tilknyttede café, hvor de holder til.

4.2 Ungdomsbyrådet - et politisk legitimerende organ

Ungdomsbyrådet har været (og er stadig) ankerpunktet i kommunens ungdomspolitiske indsats. Ungdomsbyrådet bliver set som et demokratisk opbygget organ, som vælges af og blandt kommunes unge mellem 15-25 år. Der sidder 15 medlemmer i ungdomsbyrådet.

Der har indtil videre siddet to ungdomsbyråd omgrænset af 3 valghandlinger. En kandidat får godkendt sit kandidatur ved at have 25 stillere. Argumentet bag er, at unge herved har en rimelig opbakning blandt andre unge, og at det motiverer unge kandidater til at gå i dialog med et større antal unge. Hver kandidat opstilles som enkeltperson for at sikre, at kandidaten ikke forpligtes til at følge et traditionelt partiprogram, men i stedet have sit eget. Valghandlingerne er blevet afviklet via internettet.

Ved anden valghandling var der er stemmeprocent på ca. 8%, mens den var på 6% ved tredje valghandling.

Den lave stemmeprocent er de unge lidt kede af. De mener, at en del af årsagen kan være mange unges dårlige erfaringer med elevråd. "Fordi indflydelsen dér ikke er reel." Fremover vil ungdomsbyrådet derfor forsøge at formidle "... at de laver mere end at bestemme om der skal være æbler eller pærer i frugtboden", som det udtrykkes af en af de unge.

På arbejdsmødet blev det fra voksenside påpeget, at de i løbet af forsøgsperioden er blevet klare over, at det vigtigste i forbindelse med at få unge til at deltage er informationer, som rettes mod både unge og voksne. "Det handler om at fortælle, fortælle, fortælle". Tillige er det godt "... at have nogle penge at rutte med. ... 200.000 kr. det imponerer unge, og de imponeres over, at de faktisk får ret frie tøjler", siger en nøgleperson. Ungdomskommunaldirektøren har dog sammen med de øvrige nøglepersoner måtte sande, at "... fra at blive så imponeret, når vi fortæller om det, og til faktisk at handle aktivt ved f.eks. at stemme eller stille op til valg, der er desværre stadig langt". Og det gælder, selv om der ikke er langt til computeren for rigtig mange unge.

Til det allerførste valg lykkedes det dog ikke at motivere unge kandidater nok. Kun 14 unge stillede op. Man valgte alligevel at lade de unge indgå i kommunens første ungdomsbyråd for at få arbejdet i gang og synliggjort. I starten var ungdomsbyrådets arbejde reguleret gennem en forretningsorden. Denne regulerede, hvorledes ungdomsbyrådet skulle organisere sig samt hvordan de skulle samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Ungdomsborgmesterens beføjelser var tillige nærmere beskrevet her. Tankerne bag ungdomsbyrådet var således beskrevet på forhånd og af voksne.

Det gjaldt også ideen bag den ungdomskommunaldirektør, som ungdomsbyrådet har haft til deres rådighed. Ansættelsen af ungdomskommunaldirektøren sker gennem et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra forvaltningen og ungdomsbyrådet, som har flertal. På ansættelsestidspunktet skal ungdomskommunaldirektøren være fyldt 18 år og må ikke være ældre end 27 år. De primære opgaver for ungdomskommunaldirektøren beskriver hun som: at være sekretær for ungdomsbyrådet, den økonomiske styring samt være deres repræsentant over for forvaltningen (og varetage en væsentligt del af mødeaktviteten her) og forvaltningens repræsentant for de unge.

Ungdomsbyrådets organisering var altså fastlagt fra start, og det første ungdomsbyråd organiserede sig i de tre udvalg: Kulturudvalg, socialudvalg og arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalg. Denne organisering viste sig imidlertid for ufleksibel i forhold til unges interesser. F.eks. var der nogle gange store forskelle på en ungs interesse i et overordnet policyområde og de konkrete sager og spørgsmål, som udvalget arbejdede med. Et medlem blev derfor nødt til at involvere sig i konkrete spørgsmål, der ikke havde hans interesse.

Derfor valgte ungdomsbyrådet at ændre organisering til en mere fleksibel struktur med arbejdsgrupper, der kan oprettes og nedlægges efter behov og interesse. En arbejdsgruppe kan bestå af ét enkelt medlem, og der er ingen øvre grænse for gruppens størrelse. En arbejdsgruppe kan dog kun nedsættes på ungdomsbyrådets officielle møder. Det er altså en forudsætning for at nedsætte en arbejdsgruppe, at der er er flertal for det blandt ungdomsbyrådets medlemmer. Arbejdsgrupperne har også mulighed for at supplere sig med andre uden for ungdomsbyrådets rækker, f.eks. ressourcepersoner eller unge med en specifik interesse for arbejdsgruppens arbejde. I dag fungerer ungdomsbyrådet efter denne struktur, men har fastholdt ungdomsborgmesterfunktionen. De har tillige genetableret socialudvalget.

Ungdomsbyrådet afholder deres officielle møder i den ordinære byrådssal en gang om måneden. Både de unge og ungdomskommunaldirektøren fortæller, at der er stor respekt omkring disse møder blandt medlemmerne. Selv de unge, der i perioder ikke er så aktive i arbejdsgrupperne, møder op. Ungdomskommunaldirektøren beskriver disse møder som "forholdsvis traditionelle møder, hvor de unge sidder rundt om bordet og skal tale i mikrofon, hvis de ønsker at udtale sig". Hun oplever dog ikke, at denne mødeform sætter grænser for de unges ‘udtalelyst’. Også de "... lidt skæve unge respekterer at møderne foregår på denne formelle vis", siger hun. De voksne påpeger på arbejdsmødet, at de synes, de unge er gode til at opfordre hinanden til at udtale sig og disciplinere hinanden indbyrdes. Hvis unge ikke møder op på et møde, er de unge f.eks. gode til at sige, at de savnede vedkommendes synspunkter, fremfor at fokusere på, hvad man har forpligtet sig til, fortæller ungdomskommunaldirektøren. Herudover mener de unge, at der også er plads til at træffe hurtige beslutninger i mindre grupper, og det er vigtigt.

Arbejds- og projektgrupperne fungerer meget forskelligt, fortæller de unge. Og om ad-hoc-modellen er en fordel eller ej, kommer helt an på projektets karakter. F.eks. fortæller de, at de længe har ønsket sig et ungdomshus i kommunen. Der er således nedsat en gruppe, der arbejder med denne idé. Men tingene går lidt langsomt i kommunen. Når gruppen således er ad hoc organiseret uden faste mødeaftaler, mødes man kun de gange, hvor der er noget helt konkret at mødes om. Det betyder også, at de unges arbejdsindsats måske kunne være større, hvis de holdt møder tiere og mere fast, reflekterer en af de unge.

I forhold til det politiske system vurderer ungdomskommunaldirektøren, at ungdomsbyrådet har en vis pondus. Legitimiteten i forhold til såvel det politiske system som blandt andre unge har tydeligt forandret sig i positiv retning fra det første ungdomsbyråd til det andet. Dette har primært baggrund i, at der til det første ungdomsbyråd som nævnt ikke blev gennemført valg. Uden en sådan demokratisk legitimitet var det svært at skabe politisk gennemslagskraft, konstateres der i slutrapporten.

Det andet ungdomsbyråds legitimitet har bevirket, at de har kunne sætte en række ungdomspolitiske forhold på den politiske og offentlige dagsorden, der enten ikke ville have været rejst eller være blevet rejst med nogle perspektiver, der til tider er gået imod den officielle politiske holdning. Og det har betydet, at de fik etableret en debat om en samlet ungdomspolitik for kommunen. Dette har siden - efter rundbordssamtaler med centralt placerede voksne og politikere - ført til ungdomsbyrådets formulering af et ungdomspolitisk oplæg. Der er således sket et skred i ungdomsbyrådets arbejde fra "de store synlighedsskabende aktiviteter til langt mere traditionelle, politiske sager".

4.3 Når unge danner forening

Mange unge har i løbet af ungdomskommuneforsøget dannet forskellige foreninger enten på eget initiativ eller med inspiration fra f.eks. et ungdomsråd eller en koordinator. Langt de fleste foreninger er oprettet af økonomiske og praktiske årsager. De kommunale tilskudsmuligheder bliver større, når unge danner forening fremfor f.eks. at være organiseret i en mere uformel gruppe, og de unge kan via en forening opnå større legitimitet i forhold til det politiske system. Nedenfor følger to eksempler på, hvordan og om hvad unge i løbet af ungdomskommuneforsøget har dannet forening.

4.3.1 Skateklubben

I en kommune har man som et af ungdomskommuneforsøgets projekter haft etablering af en skatehal, som igennem mange år været et formuleret ønske i kommunens skatemiljø. Derfor blev det naturligt at inddrage de unges ønske om et overdækket areal til skate og rulleskøjter i ungdomskommuneforsøget. For at få overblik over de nærmere behov blev der først indkaldt til stormøde, hvor 50 deltagere mødte op tillige med 2 politikere. Efter dette møde blev der nedsat en styregruppe bestående af 5 unge samt en klubmedarbejder og SSP-konsulenten. Pludselig meldte produktionsskolen sig på banen med et tilbud om, at deres nyligt nedlagte kostald kunne bruges til formålet. Mht. til ombygningen skulle finansieringen findes i midler fra ungdomskommuneforsøget. Denne idé tog skaterne til sig. Nu fulgte en tid med istandsættelse og indretning - et arbejde som skaterne selv stod for, og hvor det var tydeligt, at der var tale om fagfolk, fortæller SSP-konsulenten, der samtidig fungerede som ungdomskommunekoordinator for projektet. Den hjælp, de unge fik fra ham, var af ren administrativ karakter, f.eks. brandsikring, forsikring og økonomistyring. Herudover understreger han, at det har været skaterne selv, der har stået for projektet og sat kursen for udviklingen af det, herunder den senere etablering af en klub. Godt et halvt år efter overtagelse af kostalden kunne skate-hallen åbne. Gennem hele forløbet har der været en lille gruppe på 4-5 ildsjæle blandt de unge skatere, der har været hovedmændene bag projektet.

Efter åbningen stod skaterne selv for at køre hallen. Et halvt år efter åbningen dannede skaterne en klub, hvor brugerne af hallen kunne melde sig ind og betale et årskontigent. Det var der 65 unge, der valgte at gøre, ligesom nogle klubber og foreninger tegnede et medlemskab. Bestyrelsen i klubben blev valgt på et stormøde - alt gik godt.

Efter sommmerferien 2000 var en del af interessen for skatehallen imidlertid dalet, og der var mange, der ikke fornyede deres medlemskab. Derfor valgte klubbens bestyrelse at skære ned i åbningstiderne.

Skatehallen kører stadig under ledelse af skateklubbens bestyrelse, hvor der nu sidder 4 unge samt SSP-konsulenten. Skatehallen har haft problemer med hærværk. Koordinatoren vurderer på det afholdte arbejdsmøde, at en del af baggrunden for dette skal søges i det såkaldte generationsskifteproblem. En del af de unge, der var involeret i projektet fra starten, kommer der ikke mere. Et vigtigt arbejde for skateklubben er derfor nu at få integreret nye unge i miljøet "og få de unge der ikke laver ballade til at komme".

I kommunens slutrapport opridses nogle gode råd på baggrund af erfaringerne med projektet: Hvis det er unges egen idé, så lad dem styre projektet. Noget der er svært i praksis for voksne, men meget vigtigt. Lad en voksen gå ind i projektet som troubleshooter. Lad arbejdet foregå i unges tempo og på unges præmisser. Det er f.eks. vigtigt, at de voksnes engagement ikke overskygger unges behov for ‘pusterum’. Forvaltningen skal have is i maven og være risikovillig. Ejerskabet og ansvaret skal hele tiden være og blive hos de unge.

4.3.2 Fra fiasko til succes

I samarbejde med Naturfredningsforeningens ungdomsafdeling udarbejdede denne kommune som en del af ungdomskommuneforsøget et projektforslag om etablering af et selvkørende ungdomsforum, der skulle beskæftige sig med agenda 21 problemstillinger. Man lagde samtidig op til, at der skulle etableres en organisatorisk struktur, der skulle sikre en kvalitativ udvikling og kontinuitet i arbejdet. Processen omkring etableringen af forummet var tredelt.

Første fase handlede om via møder med interesserede ungdomsforeninger i kommunen at indkredse, hvad forummet skulle arbejde med, og hvordan det skulle organiseres. Dette dannede udgangspunkt for fase 2, hvor der blev afholdt et fællesmøde, så unge fra de interesserede foreninger kunne møde hinanden og afstemme deres forventninger. På dette møde blev der nedsat en række arbejdsgrupper. Disse skulle arbejde med at konkretisere arbejdsområderne for forummet og arbejde på udkast til vedtægter for foreningen. Endelig skulle de arrangere en miljøkonference, der i fase 3 skulle inddrage en bredere skare af unge.

Der blev dog aldrig en tredje fase, da engagement og deltagerantal faldt. Efter godt fem måneder var man nede på så få, at disse besluttede at nedlægge projektet. To grunde til denne umiddelbare fiasko fremhæves af projektlederen. De unge var ikke inddraget i projektopstart- og målformuleringsfasen, og de unge kunne ikke komme hurtigt i gang med et konkret stykke arbejde. De unge, der holdt ved i processen, var kendetegnet ved at være ældre unge med stor organisatorisk og politisk erfaring.

Trods denne negative udgang havde erfaringerne vist, at det var frugtbart at samarbejde på tværs af ungdomsforeningerne i kommunen. Det fik projektlederen til at indkalde til et nyt møde. Her blev de samme ungdomsforeninger inviteret, men nu blev også studenterorganisationerne på de gymnasiale og videregående uddannelser inviteret. Temaet for mødet var noget bredere end oprindeligt - unges levevilkår. Denne ændring i fokus skabte straks større interesse for projektet. På det første møde blev det besluttet, at der skulle oprettes en forening med henblik på koordinering af studenterorganisationernes og ungdomsforeningernes arbejde i kommunen. I løbet af syv møder tilslutter syv af kommunens ungdomsforeninger og seks studenterorganisationer sig. Foreningen er nu etableret med arbejdsgrupper, kontorfaciliteter og er velfungerende.

Konkluderende siger projektlederen, at mens det oprindelig projekt blev opfattet som kommunens projekt for unge, bliver den nuværende forening af de unge opfattet som deres forening - et ungdomsforum for varetagelse af unges interesser i kommunen. Afgørende synes det at være, at foreningen er groet nedefra og på de unges præmisser.

4.3.3 På de unges præmisser

Ovenstående repræsenterer to eksempler på unges foreningsdannelse, der adskiller sig både hvad angår temaet for foreningsdannelsen, målgruppe og selve de unge, der danner foreningen. I det første eksempel er foreningen, hvad man kan kalde livstilsorienteret, og går på en specifik interesse hos de unge. I det andet eksempel lykkes det ikke at samle unge om en specifik interesse (miljø). Derimod lykkes det at samle unge omkring et meget overordnet tema omkring unges levevilkår. Hvad angår de unge, der har dannet foreninger, associeres de unge skatere ofte med såkaldt foreningsløse unge, mens de unge i andet eksempel i forvejen var organiseret i en ungdoms- eller studenterorganisation. Endelig retter skateklubben sig mod unge, der har samme specifikke interesse som de unge, der har dannet den, mens foreningen i sidste eksempel retter sig mere bredt mod kommunens unge. Samtidig får denne forening mere karakter af netop at (ville) repræsentere alle unge i kommunen. Mens de således adskiller sig på en række punkter, ser der også ud til at være lighedstræk, der dog ikke er tæt knyttet til foreningsdannelsen i sig selv. De gode råd, som koordinatoren giver på baggrund af erfaringerne med skateprojektet som sådan, handler grundlæggende om, hvad det vil sige at tage udgangspunkt i de unge selv og lade tingene foregå på deres præmisser. Samme pointe kan trækkes ud af det andet eksempel. Dette eksempel tydeliggør samtidig, at der kan komme noget positivt ud af at lukke ned for et projekt, der viser sig ude af trit med de unges ønsker eller interesser. På foranledning af de unge blev det netop opgivet at holde liv i den første foreningsdannelse. Via projektlederens initiativ fandt en bredere skare af unge dog sammen og fik herigennem defineret deres behov for at samles i en forening. Fastholdelsen af princippet om at tage udgangspunkt i de unge, og at give plads til at lade tingene vokse ‘nedefra’, står tydeligt i begge eksempler.

4.4 Når unge beslutter

Erfaringsopsamlingen i forbindelse med ungdomskommuneforsøget har tydeliggjort et varieret billede af mødeformer. Mødeformer skal her bredt forstås som forsøg på at finde og udvikle rammer omkring styrings- og beslutningsprocesser. Der er stor variation i mødeformerne fra projekt til projekt og fra kommune til kommune. Nedenfor gives nogle korte eksempler på voksnes forsøg på at skabe og udvikle måder at holde møder på, der i videst muligt omfang tilgodeser unges indflydelse på og inddragelse i beslutningsprocesserne, og på unges egne forsøg på at finde en struktur for beslutningsprocesserne i ungdomshuse.

4.4.1 En stormødemodel

Mange steder arbejder man med stormøder. Men hvad karakteriserer et stormøde ud over, at det er åbent for alle, og at der ofte kommer mange unge?

I en kommune har man gennem mange år arbejdet med en bestemt stormødemodel i deres klub. Modellen omtales af både unge og voksne meget positivt og er en integreret del af klubbens virksomhed - det er her beslutninger om klubben og ungdomsskolen træffes. Det betyder bl.a., at de fleste af klubbens unge møder frem til stormøderne. Modellen er sågar blevet ‘eksporteret’ dels til andre kommuner og dels til udlandet.¹⁹

I stormødemodellen udgør medarbejdere og lederen en vigtig drivkraft i hvert mødes udvikling. Således er det medarbejderne, der sørger for forberedelserne f.eks. i form af at stille bordene op i café-stil og sørge for en hyggelig stemning. Rundt om hvert bord sidder en medarbejder samt 10-15 unge. Medarbejderne sikrer, at alle ved bordet kommer til orde og at dialogen foregår på en god og konstruktiv måde.

Klublederen indleder og styrer møderne, dvs. er "tidsstrammer", sørger for ro og orden og motiverer og roser. Stormødet er struktureret i tre faser - ‘ris-fase’, ‘ros-fase’ og en ‘idé-fase’. På baggrund af de fremkomne ideer til nye aktiviteter og ændringer nedsættes der på stormødet et ungeudvalg, der i samarbejde med en medarbejder planlægger klubbens og ungdomsskolens aktiviteter for de næste 2 måneder. Stormødets ‘resultater’ diskuteres endvidere med deltagelse af ungeudvalget på et efterfølgende medarbejdermøde.

Vurderingen er, at stormødemodellens fordel er, at den giver unge mulighed for at deltage på forskellige niveauer og lader alle unge komme til orde - også de stille, der kan hjælpes på vej af medarbejderne. Den har desuden indbygget det konkrete, synlige og her-og nu-orienterede ved, at der tages stilling til de unges ideer og planlægningen af dem samme aften, som de fremkommer.²⁰

4.4.2 For mange regler

Et andet eksempel stammer fra et ungdomshus, hvor der ikke er en voksen daglig leder af huset.²¹ Det er altså de unge selv, der har forsøgt at finde en ramme omkring beslutningsprocesserne i huset. Dette har de gjort ved at operere med faste arbejdsgrupper og en overordnet ansvarsgruppe. Ansvarsgruppen har valgte repræsentanter fra hver arbejdsgruppe samt en formand og en kasserer. De sidstnævnte vælges en gang om året på et stormøde. Gruppen tager sig af koordineringen af arbejdsgruppernes arbejde og de overordnede beslutninger omkring huset, der vedrører alle husets brugere.

De unge fortæller i fokusgruppeinterviewet, hvordan de har erfaret, at de faktisk i starten fik opstillet alt for mange regler og procedurer omkring beslutningsprocesserne. Så mange, at de var ved at drukne i dem. I slutevalueringen påpeger ungdomskoordinatoren ligeledes, at de unge opstillede langt flere regler, end kommunen nogen sinde ville drømme om. Efter godt et år med denne struktur er den dog også ved at blive blødt op. Ungdomshusets formand konkluderer således i evalueringen, at "... husets brugere ... ikke vil puttes i forudbestemte kasser, men selv vil definere de fællesskaber, som de deltager i, og derfor bør vores struktur muligvis revideres i det nye år".

I samme evaluering fortæller formanden, at der efterhånden er opstået mange uformelle grupper i huset, der fungerer uden om de faste arbejdsgrupper. Aktiviteterne i huset godkendes dog stadig af ‘ansvarsgruppen’.

4.4.3 Åbne møder

Det sidste eksempel er taget fra et ungdomshus, hvor den daglige leder og økonomisk ansvarlige er en voksen. Beslutninger om, hvad der skal foregå i huset, herunder tildeling af økonomisk støtte til projektgrupperne, foregår dog på husets månedlige møder. Også leder og medarbejdere er underlagt denne beslutningsstruktur, hvilket vil sige, at de ikke må tildele økonomisk støtte til aktiviteter og projekter uden godkendelse på møderne. Det er også her, at projektgrupperne har en forpligtelse til at afrapportere omkring status for deres projekter.

Mødet er åbent for alle kommunens unge, hvilket i praksis betyder, at det er de unge, der bruger huset jævnligt, der også kommer til møderne. De unge fortæller, at det er her man kommer, hvis man vil have indflydelse, og at det er dem, der møder op, der bestemmer. Det er både rimeligt og naturligt, vurderer de unge. Aktivitet giver indflydelse! Lederen af huset fortæller, at disse møder foregår lidt mere formelt demokratisk end møderne i projektgrupperne. Med dette mener hun, at der bliver lavet dagsorden og taget referat, alle sikres taletid og projektgrupperne afrapporterer.

Lederen ser en vigtig opgave i at lære de unge, på hvilket grundlag man træffer beslutninger. Hun fortæller, at de unge bl.a. i starten fortrinsvis argumenterede for eller imod en projektidé med udgangspunkt i egne snævre interesser. Et argument for ikke at give støtte til et projekt kunne f.eks. være ‘det lyder da kedeligt, det ville jeg aldrig deltage i’. Hun ser en udvikling hos de unge i forhold til, at de nu i højere grad argumenterer og træffer beslutninger på baggrund af projektideens præmisser fremfor egne snævre interesser. Det handler om, at de kan se relevansen af og formålet med et projekt i forhold til projektets målgruppe og ikke i forhold til sig selv.

4.4.4 Der er mange måder at lære demokrati på

De tre eksempler ovenfor tydeliggør - sammen med alle de øvrige eksempler, der er givet i dette afsnit - bredden og variationen i organiserings- og mødeformer for unge. Eksemplerne på at skabe en ramme omkring beslutningsprocesser og -procedurer må siges at repræsentere meget forskellige måder for unges møde med såkaldt demokratiske spilleregler. På hver sin måde bliver eksemplerne af aktørerne vurderet som demokratiske og direkte indflydelsesgivende til de unge.

I stormødemodellen sikres det, at alle kommer til orde, og i første omgang repræsenterer de unge ingen andre end sig selv. I eksemplet med ansvarsgruppen i ungdomshuset er mange beslutninger lagt ud decentralt i arbejdsgrupperne, mens ansvarsgruppen mere kan opfattes som et repræsentativt organ, der netop på denne baggrund kan træffe overordnede beslutninger på vegne af alle brugere i huset. I det sidste eksempel omkring de åbne møder er det fremmødet i sig selv, der giver ‘stemmeret’. I princippet repræsenterer de unge her heller ingen andre end sig selv, selv om lederen forsøger at lære de unge at træffe beslutninger på et bredt grundlag. Eksemplerne kan siges at tydeliggøre den bredde, der er i måden at udøve demokrati på, og de forskellige måder forekommer tilsyneladende de unge meningsfulde. Der kan ikke på baggrund af denne evaluering udpeges nogle måder at udøve demokrati på frem for andre.

Derimod kan der gives eksempler på, hvordan unge gør sig erfaringer med forskellige demokratiske praksis’er. Og det er nok også det, der skal i fokus. Således lægges der også op til, at unges organiserings- og mødeformer ikke kan beskrives under ét - der er ikke én måde at give unge indflydelse på og lære dem demokrati. Det er netop unges muligheder for at øve sig, drage egne erfaringer og udvikle organiseringsfomer på baggrund heraf, der står centralt. I denne forbindelse ser voksne ud til at have en vigtig rolle i forbindelse med at nuancere og perspektivere de unges erfaringer.

4.5 Når unge ansættes af kommunen

En organiseringsform der har en lidt anden karakter end de øvrige eksempler, drejer sig om, at man i nogle kommuner har valgt at ansætte unge. Det drejer sig f.eks. om ung til ung vejledere og unge ansat i en koordinatorstilling. Nedenstående beskriver nærmere to eksempler, hvor unge på forskellig vis har været ansat til bl.a. at varetage rollen som formidlere mellem kommunens unge og det kommunale system.

4.5.1 Når unge bliver forvaltere

I en kommune har man i forbindelse med ungdomskommuneforsøget oprettet en form for ungdomssekretariat, der kom i stand på initiativ af kommunen. De unge fortæller dog, at dette ikke har betydet, at der var tale om et topstyret projekt. De har fået lov at sætte deres præg på tingene og har haft ret frie tøjler, synes de. Ideen bag dette ungdomssekretariat var, at de unge skulle agere bindeled mellem kommunens unge og forvaltningen. Det var i sekretariatet, at kommunens unge skulle have mulighed for at henvende sig med deres ønsker og spørgsmål.

Derfor fandt man det vigtigt fra kommunens side, at de unge i løbet af de tre første måneder fik en grundig indføring i, hvordan kommunens forvaltninger og institutioner fungerer og hænger sammen. Desuden fik de kurser i sådan noget som etik og moral, tavshedspligt og "alle de ting man skal lære, når man skal have med andre mennesker at gøre". De lærte også lidt om ung- til-ung-vejledning. Udover oplæringen er de unge også blevet lønnet for alle mødeaktiviteter. Dog mener de unge, at det ikke har drejet sig om et normalt fritidsjob, men at de også har ydet en stor frivillig indsats. En indsats, der ikke havde haft samme omfang, hvis ikke de havde været lønnet. Lønnen har betydet, at de har følt sig forpligtet, og det har været godt.

Oplæringen har (selvfølgelig) betydet noget for, hvad de unge har lært. De har fået en øget viden om kommunens unge-tilbud og et solidt indblik i, hvordan et forvaltningsmæssigt system fungerer. Det har også betydet noget for deres selvopfattelse: "Selvom vi er unge, er vi lidt mere officielle end de andre unge", udtrykker én af de unge. Endelig har det betydet noget for den måde, de har forholdt sig til andre unge og deres ideer på. De unge fortæller, at de alle i starten var meget entusiastiske, men at det var svært at vække samme begejstring hos venner og andre unge. Efterrationaliserende siger én af dem: "Vi var lidt grønne, lidt røde og lidt naive". De unge kunne i starten ikke forstå, hvorfor de ikke i et snuptag kunne lave et ungdomshus. Men de oplevede og lærte, at det tager tid - "det tager rigtig lang tid, og det er dødsvært at vænne sig til ... Men man bliver hærdet, man bliver en af dem [embedsmænd] og det er frygteligt", siger én af de unge (med et smil). En anden fortsætter: "Man bliver bare sådan, og det er lidt frustrerende, når det går op for en, hvor firkantet man er blevet."

De unge fortæller om flere episoder med nystartede unge i ungdomssekretariatet, der havde det ligesom de selv havde, da de startede. Men eftersom de var blevet ‘en af dem’, fandt de sig selv i situationer, hvor de måtte lægge låg på andre unges ideer. En af de unge fortæller en historie om en nystartet fyr, der "virkelig var en ildsjæl". Han havde en idé om, at der skulle være unge tilstede på alle byrådsmøder. "Der måtte vi så være de kedelige og sige glem det".

Meget tyder på, at oplæringen og måden at organisere sekretariatet på har medført, at de unge kom til at varetage en funktion som ‘unge-forvaltere’ i forhold til andre unge, og det var denne rolle, der blev dominerende i deres selvforståelse. Dette forhold medførte bl.a. nogle ubehagelige konflikter med andre unge i kommunen. Disse unge mente, at konceptet var betænkeligt, da de så de unge i sekretariatet som ‘forvaltningens håndlangere’. De unge i sekretariatet var blevet en del af forvaltningen mere end en del af kommunens unge. De unge i sekretariatet fortæller, at der i forbindelse med en åben evaluering af sekretariatet heldigvis blev redet flere tråde ud i denne konflikt.

4.5.2 Når unge er unge med de unge²²

I en anden kommune udgjorde etableringen af et ungdomssekretariat et hovedelement i ungdomskommuneforsøget. Ligesom i historien ovenfor valgte man i kommunen at ansætte nogle unge. Her blev to unge projektpiloter ansat med henblik på at udvikle et ungdomskulturelt miljø. De to projektmagere blev derfor ansat primært på baggrund af deres evne til at skabe kulturelle projekter og deres erfaring med projektarbejdsformen. Ideen bag var, at disse to unge skulle agere rollemodeller for de af kommunens øvrige unge, der havde lyst til at begive sig ind i projektverdenen. Men der lå også en ledelsesmæssig strategi bag, nemlig at ophæve det traditionelle hierarki og skabe en mere flad struktur, hvor forvaltningens administration og ledelse lå på niveau med projektpiloterne og relationen til de unge brugere af sekretariatet. Projektpiloterne fik dermed rollen også at agere bindeled mellem kommunens unge og forvaltningen. Den politiske styring blev lagt decentralt i forvaltningen, og i praksis i den daglige ledelse af ungdomssekretariatet, bl.a. via ungdomspuljen, som de unge bestyrede.

Formålet har været at skabe rammerne for udviklingen af en selvforvaltende ungdom i kommunen. Ungdomssekretariatet beskrives i en status fra 1998 som denne kommunes svar på et ungdomsråd. Intentionen var at sikre unges interesse ved at gøre forpligtelsen mindre - ingen krav om repræsentation og udvalgspraksis. Unges engagement skulle gøres personligt og projektbaseret.

Projektpiloternes fortolkning af ung til ung metoden har været, at den lægger op til, at de skal engagere sig på et personligt niveau med brugerne. Herudover fortæller projektpiloterne, at de har anset projekthjælpen for at være deres væsentligste opgave. Som baggrund herfor har de lagt vægt på at skabe et socialt miljø omkring det at lave projekter.

Måden disse unge har været ansat på har betydet, at de på en og samme tid var ansat til at varetage en social funktion, dvs. være socialt integrerende og på de unges side, samtidig med at de var ansat til at varetage en forvalter til ung relation, dvs. varetage og leve op til kommunale interesser og opgaver. På den ene side skulle de skabe et autonomt projektmiljø sammen med andre unge. På den anden side skulle de adlyde regler og normer i den organisation, som de var ansat i - kommunen. Her stødte de ind i de krav og begrænsninger, der ligger i at være en del af en kommunal institution. Dette har tilsyneladende medført situationer, hvor de med vægten lagt på den sociale ung til ung dimension er kommet i opposition til kommunen.

Satsningen på ung til ung metoden har baggrund i forvaltningens selvforvaltningspraksis. Dette har dog betydet, at projektpiloterne til tider har været isolerede i forvaltningens organisation. Der har åbenbart ikke været det fornødne netværk til at sikre en kontinuerlig feedback til projektpiloterne om deres praksis. Samtidig har deres ønsker om pædagogisk og organisatorisk/forvaltningsmæssig supervision ikke været efterkommet, hvilket har medført frustrationer hos projektpiloterne. Det har således været svært for projektpiloterne at finde deres plads i forvaltningens organisation og hierarki, samtidig med at de skulle være unge med de unge. Herudover anfører projektpiloterne, at de selv tildels først skulle til at lære at agere i det kommunale system. De havde derfor svært ved at give sådanne erfaringer videre til andre unge.

4.5.3 Mellem ungdom og forvaltning

De to historier ovenfor viser et billede af to forskellige måder, hvorpå unge har været ansat til at varetage en formidlerrolle mellem unge og forvaltningen. I begge historier støder man ind i konflikter. I den første kommune befinder de unge sig tilsyneladende godt i deres ‘forvalterrolle’, men kommer i konflikt med andre unge i kommunen. I den anden kommune befinder de unge sig godt i deres venskabelige projektmagerrolle. Her opstår der imidlertid en konflikt i forhold til kommunen.

Konflikterne kan ses som et udtryk for det spændingsfelt, som unge ansatte skal bevæge sig i - et spændingsfelt, der bl.a. har baggrund i, at der kan være forskellige interesser på spil og uoverensstemmelse omkring f.eks. kompetencefordelingen mellem forvaltningen og en ungdomsgruppe. Dette betyder, at de unge bliver fanget mellem to hensyn, hvor unge i ovenstående historier kan siges (sat på spidsen) at vælge hver sin. I den første kommune synes de unge at realisere deres formidlerrolle under primær hensyntagen til forvaltningen, mens de unge i den anden kommune realiserer deres formidlerrolle under primær hensyntagen til de øvrige unge i sekretariatet.

Dette kan havde baggrund i de forestillinger, der før de unges ansættelser har ligget i kommunen omkring de unges formidlerrolle. I den første kommune lægges der vægt på, at de unge udstyres med viden om forvaltningsmæssige forhold og får en forståelse for, hvordan et kommunalt system fungerer, mens de unge tilsyneladende ikke udstyres med viden om projektarbejde. I den anden kommune lægges der vægt på etableringen af et projektmiljø ved at ansætte unge, der i forvejen har kompetencer inden for dette område. Her udstyres de unge tilsyneladende ikke med viden om, hvordan det kommunale system er organiseret og fungerer.

De to historier synliggør på hver sin måde nogle væsentlige problematikker omkring at ansætte unge til at varetage en funktion som formidlere mellem unge og system. I forhold til andre kommuners ønsker om at arbejde med unge-ansættelser kan problematikkerne i deres skarpt optrukne form danne et væsentligt udgangspunkt for diskussion og afklaring af, hvilket indhold og hvilken rolle en sådan ung-ansættelse skal have.

5. Sammenfatning

Dette kapitel handler om indholdet af de mange aktiviteter og projekter, der har været i gang i løbet af ungdomskommuneforsøget samt de unges deltagelse og måder at organisere sig på. Hvor første del af kapitlet giver et samlet overblik over aktivitetstyper, fokuserer anden del på at beskrive nogle eksempler på unges forskellige måder at organisere sig og mødes på.

De forskellige typer af projekter og aktiviteter er kategoriseret ud fra deres indhold, hvilket gør det muligt at pege på nogle tendenser i den tilgang, kommunerne har haft til at omsætte de politiske målsætninger til konkrete handlinger. Der er identificeret seks forskellige områder som aktiviteterne samler sig omkring:

Organisatoriske og fysisk rammeskabende aktiviteter

Samlet set er der er registreret flest aktiviteter inden for denne aktivitetstype med 34% af det samlede antal aktiviteter. Inden for denne kategori er primært grupperet uddannelser eller kursusvirksomhed, puljer til unges egne projekter samt fysiske rammer for de unges aktiviteter og udfoldelsesmuligheder. De aktiviteter, der har skabt mest synergieffekt med hensyn til unges deltagelse og som flest kommuner har arbejdet med, er karakteriseret ved at være fysiske rammer så som ungdomshuse, ungdomssekretariater, men også puljer til unges egne projekter vurderes af nøglepersoner at have bidraget væsentligt til mange unges deltagelse.

Parlamentariske og demokratiske aktiviteter

Denne kategori udgør 24% af de samlede aktiviteter. Her finder vi aktiviteter, der centrerer sig omkring dannelsen af ungdomsorganer som ungdomsråd, ungdomsbyråd, ungdomsborgerrepræsentation samt styrkelse af elevrådene. Målet har været både at skabe mulighed for reel indflydelse og ansvar og samtidig sikre unges kendskab til demokratiske rettigheder, muligheder og pligter. Flere kommuner påpeger i deres afrapporteringer, at det har været svært at få de unge til at gå ind i rådsarbejdet, og at de unge, der deltog, ikke har haft tilfredsstillende opbakning blandt kommunens øvrige unge.

Kultur- og livsstilsaktiviteter

Denne gruppe af aktiviteter tegner sig for 20% af aktivitetsmængden. Aktiviteterne består af enkeltstående arrangementer med et kulturelt tilsnit så som musikarrangementer, caféarrangementer og foredrag. Disse tiltrækker i sagens natur mange unge. Aktiviteter i denne kategori foregår mere eller mindre inden for rammerne af unges egne miljøer. Her er også registreret aktiviteter, som retter sig mod en bestemt ungdomsgruppe og som oftest tillægges en bestemt livsstil, f.eks. rollespil og graffiti. Endelig er der aktiviteter som teater, filmklubber og aktiviteter, der har med kunst at gøre.

Kommunikations- og medieaktiviteter

Aktiviteterne her udgør 14% af samtlige aktiviteter. Her er grupperet aktiviteter, som har karakter af massekommunikation i form af blade, hjemmesider og radio. Det er forskellige fora, der er kendetegnet ved, at et mindre antal unge formidler forskellige emner til de mange andre unge. Endvidere har mange unge været involveret i forskellige former for ung-til-ung vejledning.

Forebyggelsesaktiviteter

Forebyggelsesaktiviteterne udgør kun 8% af den samlede mængde aktiviteter. De har ofte karakter af at være organisatorisk og rammeskabende, men retter sig målgruppemæssigt mod en mindre gruppe unge med særlige forhold. En del aktiviteter er voksenstyrede eller handler direkte om etablering af et voksent beredskab. Dog er der også eksempler på aktiviteter, hvor unge deltager som ‘aktive’, f.eks. i form af selvhjælpsgrupper. Aktiviteter som kampagner eller videoproduktioner med et forebyggende sigte findes tillige i denne kategori.

Andre aktiviteter

Disse udgør 2% af det samlede aktivitetsantal og repræsenterer aktiviteter, som har været svære at indplacere under de øvrige kategorier.

Når det drejer sig om omfanget og arten af de unges deltagelse, er der meget stor variation i kommunernes vurderinger af, hvor mange unge der har været i berøring med aktiviteter og projekter i ungdomskommuneforsøget. I nogle kommuner mener man, at alle unge i målgruppen har været i berøring med ungdomskommuneforsøget. Denne vurdering har fortrinsvis baggrund i, at man her har haft aviser, blade og lignende, der har været tilgængelige for alle unge i kommunen. I andre kommuner er man mere forbeholdne og vurderer, at halvdelen af de unge eller mindre har været i berøring med ungdomskommuneforsøget. Endelig er der enkelte kommuner, der slet ikke ville eller så sig i stand til at komme med en sådan vurdering. Overordnet kan det konstateres, at der er så store lokale variationer, ligesom der er store variationer i forhold til vurderingen af unges deltagelse i de enkelte projekter, at det ikke er muligt at lave en samlet konklusion.

Bl.a. af denne grund fokuseres der i anden del af kapitlet på at beskrive forskellige måder, som de unge deltager på. Dette kommer til udtryk gennem en beskrivelse af forskellige organiserings- og mødeformer. De fremhævede eksempler på ungdomsråd og ungdomshuse viser en spredning i organiseringsmåden, der går fra en meget åben og flad struktur uden valgte unge til en mere struktureret organisering, der i sin form minder om et almindeligt byråd. Der er eksempler på unges foreningsdannelser, der også i deres karakter og deres formål er meget forskellige. Pointen er dog, at det at danne forening i nogle tilfælde har forekommet unge meningsfuldt - foreningerne er blevet dannet på unges eget initiativ.

Med flere eksempler præsenteres et billede af nogle af de forskellige mødeformer, som har været afprøvet i ungdomskommuneforsøget. Overordnet repræsenterer de forskellige mødeformer unges forskellige forsøg på at etablere beslutningsprocedurer og lave styring f.eks. af et ungdomshus. Der er ikke én måde at lære demokrati på, men gennem bl.a. de forskellige mødeformer gør de unge sig erfaringer med forskellige demokratiske praksis’er

To eksempler på ansættelse af unge til at varetage en formidlende rolle mellem unge og det kommunale system tydeliggør, at unge i en sådan funktion kan blive fanget i en spænding mellem at varetage unges interesser - være unge med de unge, eller varetage kommunens interesser - at være unge forvaltere.