D. Realiseringen af regeringens ungdomspolitiske målsætninger

Hvilket samspil har der været imellem regeringens ungdomspolitiske målsætninger, ungdomskommuneforsøget og kommunernes ungdomspolitik? Hvilke målsætninger har især vist sig anvendelige i de lokale forsøg? Hvordan har ungdomskommuneforsøget virket ind i kommunernes arbejde med at udvikle eller udarbejde en ungdomspolitik?

Disse spørgsmål belyses i dette afsnit, hvor vi ser nærmere på regeringens ti ungdomspolitiske målsætninger og på, hvordan de kommunale forsøg har udmøntet dem. Endelig belyses det, hvordan regeringsinitiativet har spillet sammen med udviklingen af kommunernes ungdomspolitik.

1. De centrale målsætninger i ungdomskommunernes ungdomspolitiske arbejde

Regeringens samlede ungdomspolitiske udspil, der blev præsenteret i 1997, hedder: "Ungdomspolitik for nutidens unge i fremtidens samfund".

Den overordnede ungdomspolitiske målsætning er formuleret således: "Alle unge skal have mulighed for en indholdsrig ungdom, der kvalificerer til en selvstændig og perspektivrig tilværelse med aktiv deltagelse i samfundsudviklingen".

Det samlede ungdomspolitiske udspil består af tre dele: Målene i regeringens ungdomspolitik, regeringens nye ungdomspolitiske initiativer og forsøg med ungdomskommuner.

• Indflydelse og ansvar
• Uddannelse til alle unge
• Fuld beskæftigelse til unge
• Internationale kvalifikationer
• Ung adgang til informationsteknologi
• Styrket vejledning og rådgivning
• Fodfæste i tilværelsen
• Velfungerende boligområder
• Kulturel mangfoldighed
• Viden om unge

Kilde: Regeringens ungdomspolitik - status og perspektiver

Bilag 1: Målene i regeringens ungdomspolitik

"Den danske opfattelse er altså, at ungdomspolitik handler om at tænke på tværs af sektorer for at skabe sammenhæng mellem systemerne - set fra de unges vinkel - med det formål at skabe rammerne for et godt ungdomsliv og sikre gode fremtidsmuligheder med perspektiv for alle unge. Det betyder, at alle politiske forhold, der påvirker de unges nutid og fremtid, i princippet hører til på den ungdomspolitiske dagsorden."

Sådan kommenterer Undervisningsministeriet målsætningerne. Det hedder videre:

... Det ungdomspolitiske udspil bygger på et sæt værdier for, hvilken betydning unge skal tillægges, og hvilke kompetencer unge bør udrustes med." (Kilde: Regeringens ungdomspolitik - status og perspektiver 2000 - s. 9)

Den grafiske fremstilling af de ti målsætninger (figur D1) illustrerer, at unges indflydelse og ansvar er den overordnede målsætning, der fungerer som en overligger for de øvrige søjler. Hele det ungdomspolitiske hus bygger på et fundament af viden om unge.

Figur D1.
De ti målsætninger for regeringens ungdomspolitik

2. Realisering af de ungdomspolitiske målsætninger

Det ligger i naturlig forlængelse af den forsøgsmodel, der ligger til grund for ungdomskommuneforsøget, at spørge: Realiserede kommunerne regeringens ungdomspolitiske målsætninger? Det er et centralt forsøgsperspektiv, at der i forsøgsperioden dels skulle indsamles erfaringer med arbejdet med målsætningerne, dels etableres projekter og aktiviteter, der virkeliggør målsætningerne.

De ti målsætninger har i forhold til spørgsmålet om realisering noget forskellig karakter.

De er forskellige for så vidt angår målsætningernes "måludpegning". Enkelte fastsætter helt præcise mål - det angives f.eks. at målet uddannelse til alle unge indebærer, at "... 90-95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse", om vejledning, at "Alle unge skal have adgang til ... vejledning".

De fleste målsætninger lægger vægt på, at ungdomspolitikken skal bidrage til, at unge får muligheder f.eks. "for at tilegne sig ... kvalifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi" og er således noget vanskeligere at operationalisere.

Ved flere lejligheder har kommunerne efterlyst Undervisningsministeriets synspunkter på kriterier for realisering af målsætningerne. Ministeriet har fastholdt, at det ikke ville opstille centralt fastsatte mål herfor, blandt andet fordi det ville lægge begrænsninger på de lokale aktiviteter, der ikke ville være forenelige med forsøgsmodellen. Ministeriet har i stedet opfordret kommunerne til selv - i sammenhæng med forsøgsaktiviteterne - at fastsætte egne succeskriterier.

Desuden har målsætningerne også lidt forskellig status i forhold til, i hvilket omfang kommunerne i deres ungdomspolitik kan nærme sig målet: I hvilket omfang er de forskellige indsatsområder en del af kommunernes formelle kompetence eller inden for de områder, kommunerne frit kan arbejde med? Klarest udskiller målsætningen om fuld beskæftigelse sig: Selvom den enkelte kommune selvsagt kan medvirke f.eks. med vejledningsindsats, afgøres beskæftigelsen i alt væsentligt af andre aktører.

Nogle af målsætningerne er snævert knyttet til dele af uddannelsessystemet, som kommunerne kun har mindre indflydelse på.

Disse forskelle har betydning, når det skal vurderes, i hvilket omfang kommunerne - hver for sig og samlet i alle forsøgskommunerne - har realiseret regeringens ungdomspolitiske målsætninger.

På baggrund af ovenstående forekommer det rimeligt at se forholdsvis nuanceret og differentieret på spørgsmålet om "realisering". Realisering betragtes i denne sammenhæng bedst som en proces, hvor det første realiseringspunkt repræsenteres af, at der etableres et arbejde med målsætningen. Et punkt udgøres videre af, at der fastsættes en handlingsplan for arbejdet mod målsætningen, evt. med angivelse af (mere eller mindre) operationaliserede succeskriterier el. Et yderligere skridt imod realisering vil være, at der faktisk etableres en aktivitet eller et projekt, der sigter på at nå det angivne mål og endnu et, at projektet eller aktiviteten gennemføres som planlagt og evalueres i forhold til målsætningen. En institutionalisering eller anden form for permanentgørelse af aktiviteter og projekter, der fører frem imod målsætningen, kan herefter betragtes som en "endelig" realisering.

Realiseringen kan desuden have forskellige (fremtrædelses)former fra etablering af institutioner eller synlige organisatoriske forandringer, der realiserer en målsætning over mange mellemformer til nærmest "mentale" forandringer hos aktørerne, fordi de mennesker, der arbejder inden for området, ser eller tænker anderledes på temaer inden for ungdomspolitikken.

Kommunerne og målsætningerne

3. Hvordan indgår regeringens målsætninger i ungdomskommuneforsøget?

Kommunerne har i vidt omfang relateret deres projekter og aktiviteter til målsætningerne, og vi kan derfor vise, hvilke målsætninger kommunerne især har arbejdet med, og hvilke der er lagt mindre vægt på.

Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem de projekter og aktiviteter, der er beskrevet i ansøgningerne, og de gennemførte projekter/aktiviteter. Forskellen skyldes bl.a., at der under behandlingen af ansøgningerne skete en tilpasning af planerne, så aktiviteterne blev tilpasset forsøgstilskuddet, men nok også, at dele af ansøgningens virksomhed ikke holdt for en nærmere undersøgelse bl.a. af interessen blandt de unge for at medvirke.

De projekter og aktiviteter, der er registreret i den database, der er opbygget i forbindelse med evalueringen, er den virksomhed, der ifølge kommunernes oplysninger er kommet i gang (og som i alt væsentligt er gennemført). Opgørelsen nedenfor viser derfor et samlet billede af ungdomskommuneforsøgets realisering af de forskellige målsætninger.

Som det fremgår af skemaet, har kommunerne gennemført projekter og aktiviteter i relation til alle regeringens målsætninger. Målsætningen Ansvar og indflydelse indgår i alle kommunernes forsøgsvirksomhed, men alle målsætninger er lagt til grund for flere projekter og aktiviteter i flere kommuner - fem af de ti målsætninger er inddraget i projekter og aktiviteter i mere end halvdelen af de medvirkende kommuner.

Det fremgår af de interview, der er gennemført med de forskellige nøglepersoner i forsøget, at regeringens målsætninger i vidt omfang har været sammenfaldende med målsætninger, kommunerne selv har fastsat eller ville fastlægge for en ungdomspolitik, og der har i det kommunale system været opbakning til at arbejde med dem på den måde, det skete i de forskellige kommuner.

Kilde: Evalueringens database over projekter og aktiviteter. Grundenheden i databasen er den enkelte aktivitet. Aktiviteten er altid knyttet til et projekt - også i de tilfælde hvor projektet kun består af den ene aktivitet. Aktiviteter og projekter kan tage udgangspunkt i mere end en af målsætningerne - og kan derfor være registreret flere gange.

Målsætningerne i de enkelte kommuner

I tabellen på foregående side ses, hvordan de enkelte kommuners forsøgsarbejde har været relateret til regeringens målsætninger. Nogle kommuner har virksomhed inden for næsten alle målsætninger, mens andre har fokuseret og koncenteret sig om 3-5 målsætninger. En del af forskellen kan skyldes, at der er forskelle på fortolkningsmulighederne mht. hvilke målsætninger, aktiviteter og projekter henføres til. Der er ingen tydelige variationer, der følger kommunetype, -størrelse el. med hensyn til, hvor mange og hvilke målsætninger der indgår i kommunernes samlede forsøgsvirksomhed.

Set under et har kommunerne først og fremmest realiseret de ungdomspolitiske målsætninger ved at udmønte dem i praktiske, konkrete projekter og aktiviteter.

Alle kommunernes projekter og aktiviteter fordelt på målsætninger kan ses i bilag 2.

Målsætningen om ansvar og indflydelse er et gennemgående tema for næsten halvdelen af forsøgsvirksomheden, og der er indhentet rigtig mange erfaringer om denne centrale målsætning i konkrete medbestemmelses- og inddragelsesprojekter af typen ungdomsråd o.l. Erfaringerne er desuden indhentet i mange andre former for medbestemmelsesaktiviteter, hvor de unge og kommunerne har arbejdet med inddragelse af unge på andre måder end de mere traditionelle repræsentativt demokratiske, fordi ansvar og indflydelse har været en "medmålsætning" for projekter og aktiviteter inden for en række af de øvrige målsætninger. Dette svarer ganske godt til, at målsætningen om ansvar og indflydelse af regeringens ses som "overligger" for alle de ungdomspolitiske målsætninger.

Tilsvarende er der indhentet erfaringer med projekter og aktiviteter inden for de øvrige målsætninger, hvor især ung adgang til IT og vejledning har ligget til grund for mange projekter og aktiviteter i mange kommuner.

4. Målsætningernes synlighed for deltagerne

Da ungdomskommuneforsøget blev præsenteret lagde undervisningsministeren vægt på, at de unge kom til at spille en central rolle i de kommunale forsøg - også på den måde, at de var med til at formulere de kommunale oplæg til forsøgene.

For regeringen ligger det i logisk forlængelse heraf, at det er et centralt forsøgsperspektiv, i hvilket omfang aktørerne, herunder de unge, har kendskab til de ungdomspolitiske målsætninger.

Det fremgår klart af undersøgelserne, at de kommunale nøglepersoner, især kommunernes koordinatorer og tovholdere, har haft en høj grad af bevidsthed om målsætningerne både for hele ungdomskommuneforsøget og for de lokale projekter og aktiviteter.

Hvad angår de øvrige kommunale aktører, herunder ikke mindst det politiske niveau, er billedet lidt mere diffust. Der er tilsyneladende ikke ubetydelige forskelle på, i hvilket omfang det politiske niveau har involveret sig i forsøget. Mange steder har repræsentanter for et eller flere kommunalbestyrelsesudvalg været i tæt kontakt med forsøget. Nogle af forsøgene er gennemført i nær tilknytning til en politisk proces omkring ungdomspolitikken, og der er bevidstheden blandt flere politikere, herunder sine steder borgmesteren, rimeligt høj. Andre steder har forsøget mere levet sit eget stille liv, så det politiske niveau stort set har mødt forsøget på en dagsorden i ny og næ. En nøgleperson udtrykker kendskabet til målsætningerne på det politiske niveau således: "Målsætningerne - Hva’ for nogle målsætninger?"

Hvad angår de unge aktører, er der naturligvis også store forskelle - både imellem kommunerne og inden for kommunerne. I kommuner, hvor ungdomskommuneforsøget har haft en eller anden form for central styregruppe med deltagelse af unge, kan kendskabet til ungdomskommuneforsøget, herunder de ungdomspolitiske målsætninger, selvsagt forventes at være bedre end i kommuner, hvor forsøget stort set er udmøntet i konkrete projekter og aktiviteter, hvor de unge har spillet deres rolle "decentralt". Unge, der har deltaget i forsøgets ungdomskommuneseminarer, har formentlig ligeledes haft mere interesse og bedre muligheder for at kende til rammerne for forsøget og den større sammenhæng, det indgår i, end unge, der udelukkende har medvirket som aktivister eller deltagere i de enkelte aktiviteter.

I forbindelse med de fokusgruppeinterview, der blev gennemført omkring årsskiftet 2000-2001 med unge aktører i alle kommuner, blev de ungdomspolitiske målsætninger også drøftet. De unge blev i den forbindelse bedt om på et spørgeskema at anføre dels antallet af målsætninger, dels om de kendte de enkelte målsætninger.

Blandt de unge, der medvirkede i fokusgruppeinterviewene, er kendskabet til de ungdomspolitiske målsætninger ikke fremtrædende. I spørgeskemabesvarelserne anfører 28%, at der er ti målsætninger, 67% kan eller vil ikke give noget bud på antallet.

De unge blev også spurgt, om de kendte de enkelte målsætninger. Fordelingen af svarene fremgår af tabellen nedenfor. Langt de fleste af de unge kendte slet ingen af målsætningerne. Kendskabet til de enkelte målsætninger varierer voldsomt: Mest udbredt er kendskabet til målsætningen Indflydelse og ansvar, hvilket svarer godt til, at denne målsætning ligger til grund for de fleste projekter og aktiviteter. Mindst er kendskabet til målsætningerne om fuld beskæftigelse til unge, viden om unge, fodfæste i tilværelsen og velfungerende boligområder, som også er de målsætninger, der har været udgangspunkt for de færreste projekter.

Kendskab til de ungdomspolitiske målsætninger

Kilde: Spørgeskema i forbindelse med fokusgruppe-interview. 39 af de unge angav i alt 87 målsætninger.

Det er ikke særligt overraskende, at billedet ser sådan ud. For det første blev ansøgningerne om at deltage i ungdomskommuneforsøget i de fleste kommuner i vidt omfang formuleret uden medvirken fra de unge på grund af ansøgningsfristen i forbindelse med sagsbehandlingen i kommunerne.

For det andet er det nærliggende at antage, at ungdomskommuneforsøget har appelleret til de unge især i kraft af de aktivitetsmuligheder, det indebar - og de fleste deltagere har netop deltaget i projekter eller aktiviteter, der - mest af de voksne aktører - er udledt af målsætningerne. Man kan for det tredje spørge sig, hvorfor de unge skulle være optaget af regeringens ungdomspolitiske målsætninger. De er fjerne og abstrakte og ikke særligt håndgribelige - og i virkeligheden uden den store betydning for det praktiske, lokale arbejde med ungdomskommuneforsøget. Det bør ikke undre nogen, at unge er langt mere optaget af nærliggende, håndgribelige ting - som f.eks. de projekter de gerne har villet have i gang.

Ministeriet lagde selv i udspillet om ungdomskommuneforsøget stor vægt på de unges centrale rolle - at forsøget i høj grad skulle tage udgangspunkt i de unge, i det lokale, i det nære. I forhold hertil er det ikke indlysende, hvorfor der skulle være grund til at forvente, at de unge ville være meget optaget af nogle målsætninger, formuleret af et tværministerielt embedsmandsudvalg.

Endelig må evaluatorerne spørge sig selv, om det var helt behændigt at spørge til de unges kendskab til regeringens ungdomspolitiske målsætninger uden samtidig at søge at få rede på de unges egne målsætninger. Det er meget tænkeligt, at de unge i mange tilfælde har haft næsten de samme målsætninger som regeringen for deres arbejde med projekter og aktiviteter - blot uden at formulere dem og uden at vide, at det forholdt sig således.

De unges manglende kendskab - eller evne til at udtrykke kendskab - til regeringens ungdomspolitiske målsætninger bør på denne baggrund nok mest noteres og opmærksomheden henledes på de resultater, evalueringen kan fremvise om de unges rolle i forsøget og de forskellige former for udbytte både unge og voksne har fået af deltagelsen i forsøget.

5. Kommunernes arbejde med lokal ungdomspolitik

Mange kommuner udarbejder i disse år særlige politikker på enkeltområder: Ældrepolitik, integrationspolitik, kultur- og fritidspolitik o.l. Med disse initiativer sætter kommunerne fokus på de forskellige områder, fastsætter mål for kommunalpolitikken på de givne områder og beslutter initiativer, der kan virkeliggøre målsætningerne. Denne tendens kan betragtes som et udtryk for, at kommunerne ønsker at tydeliggøre eller profilere den indsats, de gør på de forskellige områder og - måske især - over for forskellige befolkningsgrupper og har samtidig den funktion at etablere sammenhæng i de politiske tiltag på forskellige politikområder.

Selvom der mange steder er stærkt fokus på ungdommen, er en samlet ungdomspolitik ikke særligt udbredt i kommunerne. Det kan hænge sammen med, at store dele af de politikområder, der vedrører ungdommen - uddannelse, beskæftigelse, boligforhold - som nævnt ovenfor kun i begrænset omfang ligger inden for den kommunale kompetence. En del kommuner, som ikke har en formuleret ungdomspolitik, har dog sektorpolitikker som kultur- og fritidspolitik eller børnepolitik, der i varierende omfang grænser op til eller direkte inddrager ungdomspolitiske elementer.

Dansk Ungdoms Fællesråd har i begyndelsen af 2001 gennemført en undersøgelse af status i kommunerne med hensyn til ungdomspolitik. Det fremgår heraf, at 25% af kommunerne har en formuleret ungdomspolitik og ca. 20% har en undervejs. I de data, der er indsamlet til den landsdækkende undersøgelse, er der analyseret særskilt på de kommuner, der har medvirket i ungdomskommuneforsøget, så det er muligt at sammenligne ungdomskommunernes arbejde med ungdomspolitik med alle kommunernes arbejde.¹²

Det fremgår af denne undersøgelse, at der ikke er den store forskel mellem ungdomskommunerne og alle kommunerne, når det gælder, hvor mange der har en formuleret ungdomspolitik. En større andel af ungdomskommunerne end af alle har et arbejde i gang med formulering af en ungdomspolitik. De vigtigste forskelle findes, når man ser på de politikområder, kommunerne lægger vægt på. I ungdomskommunerne er det tydeligt, at de ungdomspolitiske målsætninger har en stor vægt, mens de øvrige kommuner fokuserer mere på ikke mindst mulighederne for at støtte det lokale foreningsliv, særligt i forhold til børn og unge.

Blandt de senere ungdomskommuner havde fire allerede inden ungdomskommuneforsøget blev iværksat en formuleret ungdomspolitik, dvs. en fælles ramme for mere eller mindre sammenhængende kommunalpolitiske initiativer på dette område, mens 12 angiveligt var i gang med formulering af en ungdomspolitik. Blandt ungdomskommunerne var iflg. DUF-undersøgelsen kun en uden ungdomspolitik eller initiativer til ungdomspolitik.

Ungdomskommuneforsøget kan ses som et initiativ, der både skulle fremme regeringens ungdomspolitiske initiativer og den kommunale indsats i almindelighed på det ungdomspolitiske områder. Det er nærliggende at antage, at de 52 kommuner, der ønskede at medvirke i ungdomskommuneforsøget, har set dette initiativ som en mulighed for at udvikle eller videreudvikle deres ungdomspolitik.

Det er tydeligt fremgået i arbejdet med evalueringen af ungdomskommuneforsøget, at ganske mange kommuner har arbejdet sig videre med ungdomspolitikken. Flere kommuner, der allerede havde en formuleret ungdomspolitik, har gennemført eller er ved at gennemføre revisioner blandt andet på grundlag af forsøgserfaringerne. Flere af de ungdomskommuner, der ikke forud for ungdomskommuneforsøget havde en formuleret ungdomspolitik, har i forbindelse med forsøget bragt dette arbejde frem til beslutningsfasen og forventer beslutninger snart efter forsøgets afslutning.

I enkelte kommuner er der udtrykkeligt ikke noget ønske om at formulere en ungdomspolitik, fordi det anses for mere hensigtsmæssigt, at "unge-politik" indarbejdes i den politik, kommunen etablerer på de forskellige fagområder - altså at unge ikke ses som en "sektor", men som et ligeværdigt element i den samlede kommunalpolitik.

6. Sammenfatning

Regeringen præsenterede i 1997 det ungdomspolitiske udspil "Ungdomspolitik for nutidens unge i fremtidens samfund". Udspillet omfattede ti ungdomspolitiske målsætninger, en række nye ungdomspolitiske initiativer og oplæg til ungdomskommuneforsøget.

Målsætningerne omfattede en overordnet målsætning om indflydelse og ansvar og en række mere specifikke målsætninger på områder af særlig betydning for unge så som uddannelse, beskæftigelse, boligforhold.

Ungdomskommuneforsøget skulle i den samlede ungdomspolitik fungere som et laboratorium for et lokalt ungdomspolitisk arbejde. Tanken var, at et antal kommuner - med økonomisk støtte og konsulentbistand finansieret af Undervisningsministeriet - lokalt og i nært samarbejde med de unge skulle afprøve metoder og praktiske fremgangsmåder i arbejdet med at realisere en sammenhængende ungdomspolitik og de ungdomspolitiske målsætninger.

I alt 52 kommuner meldte sig til at deltage i forsøget i oktober 1997. Kommunernes ansøgninger repræsenterede et vidtspændende katalog over ideer til projekter og aktiviteter, der på mange måder kunne give de ønskede erfaringer.

De sytten medvirkende kommuner havde i vidt omfang i deres ansøgninger knyttet projekter og aktiviteter til alle eller næsten alle regeringens ti ungdomspolitiske målsætninger. I den afsluttende fase af sagsbehandlingen i ministeriet og i den indledende projekteringsfase skete der - blandt andet af økonomiske grunde - en vis koncentration eller sammentrækning af den planlagte virksomhed. Desuagtet repræsenterer den planlagte forsøgsvirksomhed en meget omfattende afprøvning af arbejdet med alle målsætninger i kommuner af forskellige typer.

Spørgsmålet om hvorvidt kommunerne i ungdomskommuneforsøget realiserede regeringens ungdomspolitiske målsætninger ligger i naturlig forlængelse af forsøgsmodellen. Målsætningerne er indbyrdes lidt forskellige i forhold til en vurdering heraf. Nogle målsætninger rummer rimeligt præcise målangivelser, andre er blødere formuleret. Der er også forskel på, hvorledes målsætningerne forholder sig til kommunernes kompetence - i hvilket omfang de ligger inden for områder, som kommunen skal eller kan påvirke med sine politikker.

I vurderingen af spørgsmålet om realisering ses realisering derfor som en proces eller et forløb med en række elementer eller "målepunkter", strækkende sig fra det minimale - at der overhovedet er planlagt et arbejde med en given målsætning - til den "endelige" realisering - f.eks. i form af etablering af en institution eller lignende permanentgørelse.

Ungdomskommuneforsøget realiserer i denne forstand i vidt omfang målsætningerne. Alle målsætningerne er gjort til genstand for praktisk afprøvning i flere kommuner, der er gennemført en lang række projekter og aktiviteter, der på forskellig måde demonstrerer metoder og fremgangsmåder og praktisk udførelse af virksomhed, der realiserer målsætningerne. Målsætningerne har dog ikke alle spillet den samme rolle i forsøget - den overordnede målsætning om indflydelse og ansvar er udgangspunkt for størstedelen af forsøgsvirksomheden. Målsætningen om fuld beskæftigelse indgår kun i forsøget i fire kommuner. En ikke ringe del af ungdomskommuneforsøgets projekter og aktiviteter er fortsat efter forsøgsperiodens udløb.

I udspillet om ungdomskommuneforsøget blev der lagt vægt på de unges aktive rolle i forsøget. Det er derfor naturligt at spørge, i hvilket omfang de ungdomspolitiske målsætninger har været synlige for de unge deltagere. Adspurgt helt konkret og i spørgeskemaform viser de unge ikke noget stort kendskab til målsætningerne: Kun forholdsvis få ved, hvor mange der er, og kan nævne dem - eller nogle af dem - ved navn.

En del af dette resultat kan formentlig tilskrives en metodisk begrænsning - de unge gav meget klart udtryk for, at disse spørgsmål ikke var deres kop te - men afspejler ganske givet også reelt de unges forhold til målsætningerne og rammerne omkring forsøget. Det er tydeligt, at de fleste unge har medvirket, fordi de var engageret i forsøgets projekter og konkrete aktiviteter - og i forhold hertil er ti målsætninger fra et ministerielt udvalg sandsynligvis ikke lette at profilere. På den anden side skal det fremhæves, at undersøgelsen ikke viser, at de unge ikke deler regeringens målsætninger - blot at de ikke er klar over, hvilke målsætninger regeringen har haft.

Ungdomskommuneforsøget har spillet sammen med en ungdomspolitisk proces i mange af kommunerne. Forholdsvis få af ungdomskommunerne havde en formuleret ungdomspolitik ved starten af forsøget - og de har brugt forsøget til at komme videre med arbejdet. En stor del af de øvrige har lagt grunden til en ungdomspolitik under forsøget og forventer at kunne realisere på baggrund af erfaringerne. Enkelte kommuner ønsker udtrykkeligt ikke at formulere en ungdomspolitik, men sigter på, at alle politik-områder skal have et ungdomsaspekt.

Denne side indgår i publikationen "Ungdomskommuneforsøget" som kapitel 4 af 11
© Undervisningsministeriet 2001