C. Forsøgsvirksomhedens aktører og de overordnede rammer

I dette kapitel redegøres for, hvilke aktører der har deltaget i ungdomskommuneforsøget. Det drejer sig om initiativfasen og den første organisering af forsøget. Kommunerne har primært organiseret sig med styre- og koordinationsgrupper samt ved oprettelse af en koordinatorstilling. De unge, som udtaler sig i denne evaluering, beskrives på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. Der vil kort blive beskrevet de erfaringer, aktørerne har haft med at møde hinanden. Desuden beskrives den overordnede forsøgsramme, hvor Undervisningsministeriet spiller en rolle.

1. Hvilke aktører tog initiativet til forsøget?

Med ungdomskommuneforsøget fik kommunerne mulighed for at styrke igangværende aktiviteter eller udvikle nye initiativer på flere fronter på samme tid. Der var således mange lokale aktører, der kunne have interesse I, at netop deres kom-mune blev udpeget til ungdomskommune. I de fleste kommuner tegner de administrative professionelle sig for rollen som initiativtagere. Fire kommuner har politikere, mens andre fire kommuner har fagprofessionelle som initiativtagerne. Disse er blevet bistået af flere personer, som har været med til at udforme dele af den endelige ansøgning. I det omfang unge har været involveret i ansøgning og udformning af projekter i den opstartende fase, har det været unge, som de fagligt eller administrativt professionelle i forvejen havde kendskab til. Kun i én kommune kommer initiativet fra unge, der allerede var organiseret i et ungdomsråd. En af forklaringerne på, at så få unge har været med i forsøgets opstart, er den meget korte tid til at udarbejde ansøgningen om at blive ungdomskommune.⁴

Figur C1.
Initiativtager til forsøget

Opdelt i aktørgrupper fordeler initiativkraften sig som vist i figur C1.

Givet den meget korte ansøgningsfrist (fra august til oktober) er det ikke overraskende, at så få unge har taget initiativ til, at deres kommune skulle være ungdomskommune. I den kommune, hvor de unge har været initiativtagerne, har der været en forudgående proces, hvor en nøgleperson har drøftet Undervisningsministeriets tre publikationer om regeringens ungdomspolitik⁵ med ungdomsrådet, som på daværende tidspunkt havde eksisteret i godt 2½ år. Herefter har ungdomsrådet udarbejdet en opfordring til byrådet via Fritids- og Kulturudvalget. Ungdomsrådet har bl.a. set forsøget som en mulighed for at nå ud til en bredere gruppe af unge, og samtidig lufter de tanken, om at forsøget kan realisere et bredt ønske fra unge om et ungdomshus. I kommunens prækvalifikationsansøgning optræder de unges bidrag i form af et bilag. Da der fra start ikke var politisk opbakning bag de unges ønske om et ungdomshus, er det ikke nævnt i selve ansøgningen. Det kan altså diskuteres, i hvilket omfang de unge har sat deres spor i den endelige ansøgning, men man kan sige, at de unge i ungdomsrådet meget tidligt blev klar over, hvad forsøget gik ud på, og således havde kommunen et forspring i forhold til mange af de andre kommuner.⁶

Flere nøglepersoner nævner, at det har været et problem, at de unge ikke har været inddraget i ansøgningsfasen, og at det har præget forsøgsvirksomheden. Fra Undervisningsministeriets side var man klar over, at tidsfristen havde været meget kort, og meldte ud, at der ville være muligheder for justeringer af de projekter, der indgik i ansøgningerne. Det har dog været svært at rette op på konsekvenserne af den korte tidsfrist, idet nogle kommuner har oplevet, at de unge har været skeptiske overfor, om ungdomskommuneforsøget som projekt var reelt ment. Det har også betydet, at nogle projekter ikke havde den forventede aktualitet. "Dette top-down udgangspunkt har belastet flere af projekterne, som var ude af trit med behov og interesser i ungegruppen."⁷

2. Organiseringen af den lokale forsøgsvirksomhed

Styregrupper

Forsøget har typisk været etableret med en eller flere styregrupper, mens enkelte ikke har haft en tværgående styregruppe. Medlemmerne af disse er primært embedsmænd i forvaltningerne, nogle består af både embedsmænd og fagprofessionelle. Der er altså tale om en organisering på tværs af forvaltninger og institutioner. Der er også eksempler på styre- og koordinationsgrupper, hvor politikere og foreninger har været med, men det er de færreste.

I fire kommuner har unge indgået i en styregruppe sammen med de kommunale embedsmænd.

"Det var højt prioriteret, at unge var med i styregruppen, men de sad med ved bordet som observatører. Deres tilstedeværelse betød, at enkelte diskussioner ikke kunne tages der."

(Kommunal embedsmand). De unge i denne kommune var ikke begejstrede for styregruppen og deres rolle som observatører - det betød, at de oplevede møderne som envejskommunikation. I en anden kommune med unge repræsenteret i styregruppen udtaler en politiker, at det har været svært at forstå de unges sprog, og den daglige koordinator tilføjer, at de unge kan være barske i deres sprog.

I fire kommuner har der ikke været en styregruppe, i to af disse kommuner spiller de unge organiseret som en gruppe en rolle. Den ene har en tæt tilknytning til forvaltningen, mens den anden har en tæt tilknytning til de politiske niveau. I de to andre kommuner har man i stedet for at nedsætte en styregruppe holdt møder ad hoc mellem de fagligt professionelle og de projektansvarlige i forvaltningen. En kommune har oplyst, at der er en politisk følgegruppe. De fire kommuner uden en tværgående styregruppe kan betegnes som små og mellemstore kommuner.

Styregrupperne synes overvejende at have fungeret som fora, hvor man orienterer hinanden. Om samarbejdet udtaler en koordinator: "Der har været tale om envejskommunikation fra mig til dem, og det har været fint." (Koordinator). Det er ikke undersøgt, om de har bestået i hele forsøgsperioden, dog er det blevet oplyst, at to kommuner nedlagde styregruppen undervejs. I en af de kommuner, hvor man ikke havde en styregruppe, nævner den overordnede koordinator dette som en ulempe: "Kommunikationen mellem de involverede var præget af, at jeg havde travlt med mange andre ting, det ville have været en fordel med hyppigere kontakt."

Den politiske og forvaltningsmæssige forankring af forsøgsvirksomheden ligger i de fleste kommuner i et enkelt fagudvalg og dettes tilhørende forvaltning. Der er dog eksempler på kommuner med en struktur, som gør det muligt at placere forsøgsvirksomheden centralt. Således er 71% af forsøgsvirksomheden politisk forankret i børne/uddannelses/skole/kulturudvalget, 18% er forankrede i kommunalbetyrelsen/økonomiudvalget og 11% er forankrede i et tværsektorielt særligt udvalg.⁸

Koordinatorer

Der er i mange kommuner oprettet en stilling som koordinator af forsøget, men der er forskel på, hvor de er placeret i kommunen, hvilket ikke er uden betydning for den rolle, vedkommende har spillet. I ti kommuner er der tale om ansættelser i særligt oprettede stillinger, heraf er syv koordinatorer placeret i enten en ungdomsskole, et ungdomshus eller et ungdomssekretariat. Tre er placeret i kommunens forvaltning. I en kommune har den centrale placering i forvaltningen vist sig at være en god løsning, idet man på et relativt tidligt tidspunkt har kunnet tackle sammenstød mellem forskellige forvaltningsmæssige forretningsgange. I to kommuner har placeringen af koordinatoren i forvaltningen betydet, at forsøget og de konflikter, der opstod undervejs i enkelte projekter og aktiviteter, blev forsøgt løst ud fra en bureaukratisk tankegang. Omvendt er koordinatorens placering i en ungdomsskole blevet kritiseret af nogle unge, fordi de oplevede, at det var med til at omklamre dem i et pædagogisk miljø, og samtidig signalerede det, at ungdomskommuneforsøget er for en begrænset aldersgruppe. Selv om placeringen har betydning, tyder meget dog på, at det mest af alt er personafhængigt, hvor stor betydning det reelt har. Der kan derfor heller ikke entydigt peges på en rigtig måde at organisere sig på. Det gennemgående er dog, at koordinatoren skal være en ildsjæl, blandt andet fordi arbejdet ofte indebærer mere end det, der kan tages højde for i en stillingsbeskrivelse.

Der har i en del kommuner været udskiftninger i koordinatorrollen, hvilket har været med til at forsinke nogle projekter og skabt dårlige vilkår for samarbejde. I en kommune var det bl.a. et problem fordi: "Styregruppen visnede, da forsøget begyndte at forankre sig. Det betød, at de nye koordinatorer ikke kunne se, hvor de fik støtte fra i forvaltningen." (Nøgleperson i forvaltning). Unge i en kommune beklager, at den første koordinator forlod jobbet til fordel for et andet. De mener, at det skete, fordi koordinatorens stilling ikke var sikret udover forsøgsperioden.

Flere nøglepersoner understreger vigtigheden af at prioritere ungdomsarbejdet i særlige stillinger. Mange har oplevet, at arbejdsopgaver i relation til ungdomskommuneforsøget blot blev tilføjet til deres normale opgaver. "Der er ingen af os i kommunen eller på projektlederniveau, der kun har haft ungdomskommuneforsøget som projekt, det har hæmmet nogle processer." (Koordinator). Det har betydet, at de ikke har kunnet bruge den tid på forsøget, som de selv eller deres samarbejdspartnere egentlig fandt nødvendig. "Det er et problem, at politikerne vil det hele, men ikke vil betale. Der blev ikke ansat ekstra personale udover koordinatoren, vi andre har fået det oven i." (Nøgleperson i forvaltning).

Koordinatorfunktionen er nogle steder blevet udført af unge, enten med direkte reference til den ansvarlige forvaltning eller sammen med en anden 'voksen' koordinator. Der blev i fire kommuner ansat unge, hvis funktion var at være bindeled mellem de unge og kommunen. I to af disse kommuner blev unge ansat som henholdsvis ungdomskoordinator og ungdomskommunaldirektør, deres roller minder meget om hinanden, idet de skulle servicere et ungdoms(by)råd. I en kommune ansatte man to projektpiloter, hvis opgave var at opbygge et projektmiljø. Endelig er der en kommune, hvor man valgte at ansætte en større gruppe af unge, som skulle servicere hele kommunens ungegruppe.

De primære aktører på voksensiden har været placeret i forvaltninger, der arbejder med kultur- og fritidsområdet eller uddannelsesområdet, i mindre grad har der været aktører fra socialforvaltninger. Aktørernes placering i forvaltningerne har primært været i ledende stillinger, hvilket flere nøglepersoner påpeger er vigtigt for at gøre beslutningsgangene så korte som muligt. I nogle kommuner valgte man at lægge ansvaret ud på institutionsniveau, og her er det især ungdomsskolerne, der har varetaget ansvaret.

Direkte adspurgt mener en overvejende del af nøglepersonerne,⁹ at den lokale etablering af forsøget har haft klare rammer og fordeling af opgaverne. "Vi blev tvunget til at formulere opgaverne i ansøgningen, vi var klar over, hvad vi ville, og hvor vi ville hen, men processen ændrede disse målsætninger undervejs." (Nøgleperson i forvaltningen). I en kommune gjorde man meget ud af forsøgets organisering, hvilket tog længere tid end beregnet. Man stødte på nogle problemer med forskellige arbejdstidsbestemmelser for de involverede personalegrupper. "Vi brugte ca. et halvt år på at lave opgave- og ansvarsfordeling, da det var på plads så kørte det. I vores evaluering siger vi, at det er vigtigt at få det på plads." (Nøgleperson i forvaltning). Med hensyn til om der har været afsat tilstrækkelige ressourcer, er den overvejende erfaring, at den arbejdstid, man har kalkuleret med, ikke har været tilstrækkelig. "Overordnet set har rammerne været meget klare, men opgavefordelingen og ressourceforbrug har det haltet lidt med." (Koordinator). "Opgaverne har været beskrevet, men der har nok været medarbejdere, der har været usikre på deres tidsramme, da forsøget var en styrkelse af indsatser, vi i forvejen havde." (Nøgleperson i forvaltning).

Politikere

I fire kommuner har politikerne taget initiativet til forsøget, men generelt har de holdt en lav profil i alle kommuner. Der, hvor politikerne har haft en funktion, har det fortrinsvis været at sidde med i styre- og koordinationsgrupper. Enkelte politikere beskriver deres rolle som at lytte og give plads til de unge. Andre har sørget for, at ungdomskommuneforsøget kom på byrådets dagsorden. I en kommune, hvor de unge har været organiseret i et ungdomsråd med en struktur magen til byrådet, har politikerne holdt kvartalsvise møder med de unge. Nogle politikere har deltaget i større arrangementer.

De unge

Den mest centrale aktørgruppe i ungdomskommuneforsøget er selvfølgelig dem, det hele drejer sig om, nemlig de unge. Regeringens ungdoms-politik omfatter unge i alderen 15 til 25 år. Givet kommunernes forskellige vilkår er det forskelligt, hvilken aldersgruppe de har rettet forsøgsvirksom-heden mod. Især de små landkommuner ligger under for, at unge flytter væk fra byen - enten bogstaveligt eller mentalt - når de skal i gang med en ungdomsuddannelse. Det har betydet, at man her har lagt vægten på at nå ud til de yngste unge, mens andre har forsøgt at fastholde de 16-18 årige. Kommuner med ungdomsuddannelser, men ingen videregående uddannelser oplever også, at unge flytter fra byen for at uddanne sig. Endelig er der de større kommuner, som har en stor gruppe af de ældre unge, netop fordi kommunerne har videregående uddannelser. Givet disse ydre vilkår har nogle kommuner fra begyndelsen valgt at rette blikket mod en smallere aldersgruppe, hvilket har gjort især ungdomsskolen til en naturlig central del af ungdomskommuneforsøget. Andre kommuner har måtte ændre udgangspunktet om at nå den brede aldersgruppe i retning af en mere specifik målgruppe, og der er en tendens til, at kommunerne har fundet det svært at inddrage de ældre unge. "De 18-24 årige er svære at nå, fordi de er etablerede i andre sammenhænge, enten uddannelsesmæssigt eller fordi de har arbejde, nogen har også børn. De ældre unge ser de unge under 18 år som små. Det er ærgerligt fordi det ofte også er dem, der har ordet i deres magt." (Koordinator).

Figur C2.
Deltagernes aldersfordeling

De unge, som i denne evaluering har fået stemme, er blevet udpeget af koordinatorerne til at deltage i et af fokusgruppeinterviewene.

De har i den forbindelse besvaret to spørgeskemaer, som er baggrunden for følgende ungdomsprofil. Beregningerne er baseret på 120 besvarelser.¹⁰ Der var en næsten ligelig kønsfordeling blandt de 120 unge, som har besvaret spørgeskemaerne: 64 piger og 56 drenge. Aldersmæssigt var den yngste 13 år og den ældste var 26 år på undersøgelsestidspunktet, langt størstedelen var mellem 15 og 21 år. 6 unge har ikke opgivet deres alder. Aldersfordelingen er i overensstemmelse med nøglepersonernes vurderinger af, hvilke aldersgrupper der har deltaget i forsøget.

De unge var næsten alle i gang med en uddannelse, enten i folkeskolen eller i en ungdomsuddannelse. 24% gik i folkeskolen, og næsten halvdelen var i gang med en ungdomsuddannelse, de fleste gymnasiet. 7 var i gang med en videregående uddannelse, 14 var i arbejde, og 8 beskæftigede sig med noget andet - f.eks. produktionsskole, VUC, højskole, var ledige eller holdt et sabbatår. (se figur C3).

Figur C3.
Deltagernes uddannelsesbaggrund?

Halvdelen af de adspurgte har et aktivt fritidsliv og kan betegnes som organiserede unge. Således har 43 oplyst, at de deltager i sportsaktiviteter, mens 19 bruger fritiden på teater og musik, og 6 unge spiller rollespil. 13 unge lægger en del af deres fritid i ungdomsskolen eller anden form for undervisning. Godt en fjerdedel af de unge oplyser, at de er medlemmer af en forening og/eller et politisk parti, heraf er 22, svarende til 18%, medlemmer af et politisk parti.

Det er således forholdsvis mange unge, der er medlemmer af et politisk parti, og procentdelen overstiger langt, hvad der er gældende for unge generelt. 19 unge, svarende til 16%, har oplyst, at de hverken går til noget i deres fritid eller er medlemmer af en forening eller et politisk parti. Af de unge, der har deltaget i denne del af evalueringen, udgør de organiserede unge således størstedelen, mens de, der kan betegnes som uorganiserede, udgør 16%.

Figur C4.
Deltagernes fritidsaktiviteter

Af de 98 unge, som er under uddannelse, har 17 et fritidsarbejde, hvilket er forholdsvist lavt i forhold til unges fritidsarbejde generelt, men det høje aktivitetsniveau taget i betragtning er det måske netop fritidsarbejdet, der afgør, om de unge har overskud til selv at være igangsættere af aktiviteter. Af de 120 unge har 22 fået løn for en del af deres aktiviteter i ungdomskommuneforsøget i kortere eller længere tid. Nogle af de lønnede unge mener ikke, at de ville have ydet samme indsats, hvis ikke de havde fået løn. De påpeger dog, at de samtidig har lagt en stor frivillig indsats i arbejdet.

De unge er blevet spurgt, hvordan de har hørt om de projekter og aktiviteter, de har medvirket eller deltaget i.

Figur C5.
Hvor hørte deltagerne om aktiviteterne?

Fem oplyser, at de selv har taget initiativ til et eller flere projekter. Af de andre 115 unge har de fleste (31%) fået kendskab til projektet gennem, hvad man kunne kalde officielle kanaler, det være sig koordinatorer, folkeskoler, ungdomsskoler og ungdomsklubber. Her har 16 unge hørt om projektet gennem koordinatoren. 32, svarende til 28%, har hørt om projektet gennem deres venner, mens 18 er blevet opmærksomme via annoncer, aviser og plakater. Ungdomssekretariater, ungdomsråd og elevråd udgør for 14 unge den kanal, der har vækket deres interesse. 5 oplyser, at de har hørt om det projekt, de er med i, i forbindelse med andre aktiviteter og arrangementer under ungdomskommuneforsøget. Det er ikke overraskende, at koordinatoren og andre voksne er stærkest repræsenteret blandt de mulige kanaler, idet de unge, der deltog i fokusgrupperne, tilhører den aktive del af ungdomsgruppen i forsøget. Men det er værd at bemærke, at unge i lige så høj grad selv er med til at sprede interessen især til dem, de kender personligt, mens et mere abstrakt ungdomsorgan ikke kan mønstre den helt store gennemslagskraft.

Øvrige aktører

Det har i enkelte kommuner været forsøgt at inddrage foreningslivet som medspillere i realiseringen af ungdomskommuneforsøget. Foreningerne er interessante, fordi mange af dem i forvejen har kontakt til unge. I mange kommuner har de eksisterende foreninger imidlertid ikke spillet nogen rolle. I de kommuner, hvor de eksisterende foreninger har været involveret i ungdomskommuneforsøget, har de enten været med i en styre- eller koordinationsgruppe, eller de har været involveret i enkelte konkrete projekter. Nøglepersonerne i kommunerne vurderer generelt, at ungdomskommuneforsøget ikke har haft nogen afsmittende effekt på de eksisterende foreningers aktiviteter.

Vurderinger af samarbejdet mellem voksne og unge

I løbet af ungdomskommuneforsøget har de forskellige aktører skullet samarbejde omkring de ungdomspolitiske målsætninger gennem de projekter og aktiviteter, der er iværksat. Aktørerne har i nogle kommuner haft forskellige forventninger til hinandens rolle. Det er især mødet mellem politikerne og de unge, der har været genstand for uindfriede forventninger, og det har drejet sig om, hvem der skulle være den udfarende part og tage kontakt til den anden part. De unge har i nogle kommuner oplevet, at politikerne har vist dem den fornødne tillid, mens unge i andre kommuner har oplevet det modsatte. I andre kommuner har der ikke været et samspil mellem politikere og de unge. Der er også enkelte eksempler på, at de unge i ungdomsråd eller -sekretariat har følt sig som pynt på kommunens image udadtil i forbindelse med særlige arrangementer.

I nogle kommuner har de unge, der er blevet interviewet, oplevet at blive sat i bås af andre unge.

Det er især de politisk aktive unge, som ikke selv har taget teten i ungdomskommuneforsøgets aktiviteter, der har været skeptiske over for de ungdoms(by)råd eller -sekretariater, der er blevet etableret. Selv om de unge i disse organer ikke relaterer deres arbejde til partipolitisk praksis, så tilskriver andre unge dem et politisk tilhørsforhold, som de mener kommer til at dominere ungdomsrådet.

De unge har generelt været glade for at have en koordinator til at varetage deres interesser. Det har ofte været koordinatoren, som har stået for den praktiske kontakt til forvaltningen. I to kommuner, hvor ungegruppen tilhører de ældre unge, føler de sig i dag i stand til at klare sig uden en koordinator. Ungdomskommuneforsøget har i enkelte kommuner medført problemer mellem et projekt og de eksisterende tilbud, bl.a. fordi projektet har haft en rammebevilling, mens de eksisterende tilbud har været baseret på medlemskroner. Det har betydet, at de eksisterende tilbud har følt en latent konkurrence, vurderer en koordinator.

3. Den overordnede forsøgsramme for ungdomskommunerne

Tværgående aktiviteter

Undervisningsministeriet har, i kraft af at have formandskabet i Det Tværministerielle Ungdomsudvalg, stået for kontakten til ungdomskommunerne. Opgaverne har været at administrere økonomien og føre tilsyn med kommunernes regnskaber og ikke mindst varetage en koordinerende funktion på tværs af kommunerne. Som kompensation for den korte ansøgningsfrist har der løbende været dialog mellem den enkelte kommune og Undervisningsministeriet vedrørende justeringer af projekter. Ungdomskommunerne blev inden forsøgets start stillet i udsigt, at de kunne få konsulentbistand, og at der ville blive afholdt et eller flere inspirationsmøder, hvis formål skulle være erfaringsudveksling og netværksopbygning.¹¹

Undervisningsministeriet betragtede forsøgsmodellen således, at initiativet til at udfylde rammerne i forsøget - når først forsøgsvirksomheden var i gang - skulle ligge hos kommunerne og ikke mindst de unge. Dermed ønskede ministeriet at sikre det maksimale lokale råderum for idéudfolelse og eksperimenteren med metoder og aktiviteter.

Allerede på det første møde mellem ministeriet og ungdomskommunerne gav kommunerne udtryk for, at de ønskede klarere udmeldinger fra ministeriet - særligt med hensyn til de kriterier, hvorefter forsøget skulle evalueres. Ministeriet fremhævede, at også evalueringen af de lokale forsøg måtte ske på initiativ af kommunerne, som selv skulle beslutte, hvordan deres virksomhed skulle evalueres. Det blev understreget, at den kommende landsdækkende evaluering skulle omfatte ungdomskommuneforsøget som helhed - og ikke være en evaluering af de enkelte kommuners indsats.

Der er i forsøgsperioden afholdt en statuskonference arrangeret af Ungdomssekretariatet og syv seminarer arrangeret af skiftende ungdomskommuner samt et seminar efter forsøgsperiodens udløb. Seminarformen har varieret både med hensyn til varighed og deltagere. Således var de første éndagsarrangementer, mens de senere varede to dage, deltagergruppen har været enten voksne alene eller blandet voksne og unge. I den følgende gennemgang af, hvad man bl.a. har brugt seminarerne til, vil der blive fokuseret på samspillet mellem kommunerne og Undervisningsministeriet. Gennemgangen er baseret på de referater, som forefindes fra seminarerne og status-konferencen. Når gennemgangen tages med i denne evaluering, er det fordi, mange nøglepersoner har været kritiske med hensyn til dette samspil, de mener ikke at have fået det, de blev stillet i udsigt.

De vigtigste begivenheder i ungdomskommuneforsøgets samlede ramme er gengivet i en oversigt i bilag 3. Her er desuden er tilføjet begivenheder, som i større eller mindre grad har haft betydning for ungdomskommuneforsøget.

Ungdomssekretariatet arrangerede i maj 1998 en statuskonference for alle forsøgskommuner, Det Tværministerielle Ungdomsudvalg og særligt indbudte organisationer og centre. Her fik koordinatorerne lejlighed til at give en kort status over forsøgsvirksomhedens udvikling i deres kommuner samt at diskutere nogle af de problemstillinger, de stod overfor på daværende tidspunkt. I den efterfølgende diskussion kom det frem, at de fleste kommuner ønskede løbende informationer om forsøgets udvikling, og det skortede ikke på forslag til, hvordan det kunne gøres. Samtidig efterlyste kommunerne oplysninger om ministeriets evalueringsplaner, Undervisningsministeriet bad omvendt kommunerne om deres ønsker til en evaluering.

Det næste seminar blev afholdt otte måneder senere i Vejle den 20. januar 1999. På dette seminar udskriver Undervisningsministeriet en konkurrence om udformningen af et nyhedsbrev. Det skal bl.a. indeholde meddelelser fra kommunerne og information fra Undervisningsministeriet. Da man gerne vil finde frem til nye mødeformer og også gerne vil besøge forskellige ungdomskommuner, udskrives endnu en konkurrence, hvor kommunerne opfordres til at indsende en beskrivelse af, hvor og hvordan seminarerne skal afvikles.

Der er på dette tidspunkt endnu ikke beslutning om enkeltheder i evalueringen, og deltagerne diskuterer formen og indholdet. Et par koordinatorer mener, det er vigtigt, at kommunerne i fællesskab bliver enige om, hvordan evalueringen skal udfærdiges. Deres synspunkt er, at man med fastlagte kriterier fra begyndelsen kan skabe et tættere samarbejde projekterne imellem. Endnu en gang gør Undervisningsministeriet opmærksom på, at kommunerne selv kan melde ind til ministeriet med de oplysninger, de synes skal med i evalueringen.

Den 19. april 1999 afholdes et seminar i København. På dagsordenen er bl.a. evalueringen af forsøget. Repræsentanter fra Undervisningsministeriet fremhævede på mødet, at en del af forsøget også burde være en afprøvning af forskellige evalueringsmetoder, og man opfordrede kommunerne til selv at igangsætte evalueringer. Der var ikke afsat penge til evaluering i 1999, derimod ville ministeriet igangsætte en ekstern evaluering i 2000 og 2001.

Det efterfølgende seminar blev afholdt den 5-6. september 1999 i Silkeborg. Undervisningsministeriet oplyste på dette seminar, at man vil ansætte Jimmie Gade Nielsen fra Udviklings- og FormidlingsCenter for Socialt Arbejde med Unge (UFC) som konsulent, blandt andet for at han kan give kommunerne input til selvevalueringerne. Dernæst vil man ansætte en til at forestå en generel konsulentfunktion. Den overordnede evaluering forventes igangsat i starten af 2000 og afsluttet til udgangen af 2001. Denne periode var valgt for at sikre en opsamling på virkninger efter forsøgsperioden.

Den 17. januar 2000 offentliggør Undervisningsministeriet ansættelsen af Thomas Bach fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) som konsulent.

Der afholdes yderligere et seminar i februar 2000 i Esbjerg, men der foreligger ikke noget referat herfra.

Vurderinger af seminarer og konferencer

Aktørerne i kommunerne er blevet spurgt, hvad de har fået ud af seminarerne. Mange udtrykker begejstring for den erfaringsudveksling og dannelsen af netværk, som seminarerne har givet mulighed for. "Seminarerne gav en mulighed for at mødes med andre, der arbejder med lignende projekter, og mulighed for at se det man selv lavede i et andet lys". (nøgleperson i forvaltning). "Deltagelse i seminarerne gav mig inspiration og et netværk af kontaktpersoner rundt om i landet, som jeg har kunnet trække på i forskellige sammenhænge både under og efter forsøget." (koordinator).

Flere har dog også den oplevelse, at udbyttet af seminarerne har varieret meget fra gang til gang, og at det har været uklart, hvad formålet med dem var. Nogle få aktører mener, at der var for meget snak og for lidt handling forbundet med seminarerne. "Jeg synes, at det er mærkeligt, at man ikke følger mødet op med nogle opfordringer" (ung). Andre mener, at Undervisningsministeriet har bidraget med for lidt til seminarerne. "Undervisningsministeriet har haft for lidt at byde på, jeg synes, at der skal mere til, når man skal bruge sin tid på det" (koordinator). Enkelte giver udtryk for, at det har været et dilemma at have de voksne og unge sammen. De voksne ville gerne have haft bedre muligheder for at mødes alene sammen med de andre voksne nøglepersoner. Der blev afholdt enkelte møder kun for koordinatorerne, hvilket flere har givet udtryk for var en god idé.

De unge har på seminarerne haft glæde af at opleve, hvordan unge i andre kommuner har arbejdet. Det at finde ud af, at andre har haft de samme problemer som de selv, har været godt. Nogle af de unge kom hjem med oplevelsen af, at de på et seminar blev opfattet som en succes. "(...) det ranker ryggen, når man ser, hvor godt det, man har lavet, bliver opfattet af andre." (ung).

De unge har været glade for den uformelle del, der blev plads til på de senere seminarer.

Ud over seminarerne har de lokale aktører skabt kontakter til hinanden på tværs af kommunerne.

Kun ganske få lokale aktører har ikke været interesseret i at udveksle erfaringer med andre kommuner. Langt de fleste har gjort det i større eller mindre omfang. Især koordinatorerne har forskellige steder oprettet mindre netværk mellem forsøgskommuner. Flere af dem udtaler dog, at samarbejdet gled ud i løbet af forsøget, bl.a. fordi organiseringen eller projekterne var meget forskellige. Enkelte projektledere og unge har taget kontakt til lignende projekter i andre kommuner for at udveksle erfaringer.

Vurderinger af 'Kredsløb'

Konkurrencen om et nyhedsbrev blev vundet af Københavns Kommune, hvor gruppen "Idé og Co." havde udformet et bud. Det blev præsenteret på seminaret den 19. april 1999 i København.

Nyhedsbrevet, som fik titlen ‘Kredsløb’, udkom i tre papirudgaver, hvorefter man gik over til en netbaseret version med domænenavnet www.kredsloeb.dk. Meningerne om Kredsløb har været delte. Nogle aktører har været tilfredse med Kredsløb, og enkelte udtaler også, at de unge har været interesseret i at læse det. "Det har været et udmærket blad for inderkredsen til at holde sig orienteret om forsøget." (koordinator).

Andre nøglepersoner er mere kritiske i deres holdninger til bladet, de mener ikke, at de har kunnet bruge det til ret meget. Enkelte mener, at bladets grafiske udformning ikke har været særligt læsevenligt og andre, at man har været mere interesseret i afsender- end modtageridentiteten.

De unge i fokusgrupperne blev spurgt om deres kendskab til nyhedsbrevet, og ud af de 120 adspurgte havde 29 kendskab til det. Deres meninger om bladet var overvejende negative.

Vurderinger af Undervisningsministeriets rolle

Den forskel mellem ministeriets og kommunernes gensidige forventninger til hinandens rolle, der indledningsvis blev omtalt, er tilsyneladende ikke blevet mindsket. De kommunale repræsentanter har vedblivende ønsket indspil fra ministeriet, som ministeriet ikke mente var i overensstemmelse med filosofien bag forsøget - og det er ikke lykkedes at bygge bro over uoverensstemmelserne.

Ved arbejdsmøderne i kommunerne i den afsluttende fase af den landsdækkende evaluering (medio 2001) gav deltagerne gang på gang udtryk for utilfredshed med den måde, Undervisningsministeriet har varetaget sin rolle i ungdomskommuneforsøget på.

I mange kommuner har nøglepersonerne oplevet, at de ikke har fået tilstrækkeligt klare udmeldinger fra Undervisningsministeriet. De har savnet klare udsagn omkring, hvad deres statusrapporter skulle indeholde, hvordan den økonomiske dokumentation skulle foreligge, og hvordan evalueringen skulle gribes an. "Undervisningsministeriet bør være mere præcise omkring målsætningerne for sådan et forsøg. Der har været for meget usikkerhed om, hvad det skulle bruges til, og mere konkret hvordan den økonomiske tilbagemelding skulle foregå." (koordinator).

Nøglepersoner mener, at konsulenterne kom med for sent i forløbet. Det var især i starten, de havde brug for dem, og de oplevede, at ministeriet ikke kunne svare fyldestgørende på deres spørgsmål. Flere stiller sig uforstående overfor, hvad de oplever som ministeriets manglende engagement i forsøget. "Når man poster så mange penge i et udviklingsprojekt, er det helt galt at man ikke følger det bedre til dørs, og sikrer en planlægning og nogle midler, der kan kvalificere de lokale processer bedre" (nøgleperson i en forvaltning).

Vurderinger af konsulentordningen

I det omfang konsulenterne er blevet brugt, har nøglepersonerne været tilfredse med dem. De mener, at konsulenterne har været kompetente, men beklager, at de har været inddraget for sent i forløbet.

I kommunerne har konsulenterne i øvrigt mødt samme billede af Undervisningsministeriets rolle, som blev tegnet ovenfor på basis af arbejdsmøderne.

4. Sammenfatning

Initiativtagere til ansøgningerne fra de 17 forsøgskommuner er i de fleste tilfælde de administrative professionelle, i fire kommuner er det politikere, i andre fire kommuner er det fagprofessionelle. I det omfang, unge har været involveret i ansøgning og udformning af projekter i den opstartende fase, har det været unge, som de fagligt eller administrativt professionelle i forvejen havde kendskab til. Kun i en kommune kommer initiativet fra unge, der i øvrigt allerede var organiseret i et ungdomsråd. En af forklaringerne på, at så få unge har været med i forsøgets opstart, tilskrives den meget korte tid til at udarbejde ansøgningen om at blive ungdomskommune.

Dette top-down udgangspunkt har nogle steder været et problem. De formulerede projekter har nogle steder været ude af trit med de unges behov og interesser og er blevet mødt med skepsis af de unge.

Forsøget har typisk været etableret med en eller flere styregrupper, mens enkelte ikke har haft en tværgående styregruppe. Medlemmerne af disse er primært embedsmænd i forvaltningerne, nogle består af både embedsmænd og fagprofessionelle. Der er altså tale om en organisering på tværs af forvaltninger og institutioner. Der har siddet unge i nogle af styregrupperne. Der er også eksempler på styre- og koordinationsgrupper hvor politikere og foreninger har været med, men det er de færreste.

Styregrupperne har overvejende været fora, hvor de forskellige aktører orienterede hinanden.

Den politiske og forvaltningsmæssige forankring af forsøgsvirksomheden ligger i de fleste kommuner i et enkelt fagudvalg og dennes tilhørende forvaltning, især børne/uddannelses/skole/kultur-udvalget (71%).

Der er i mange kommuner oprettet en stilling som koordinator af forsøget, men der er forskel på, hvor de er placeret i det kommunale system, hvilket ikke er uden betydning for den rolle, vedkommende har spillet. Meget tyder dog på, at det mest af alt er personafhængigt, hvor stor betydning det reelt har. Der kan derfor heller ikke entydigt peges på en rigtig måde at organisere sig på.

Koordinatorfunktionen er i nogle tilfælde blevet udført af unge, enten med direkte reference til den ansvarlige forvaltning eller sammen med en anden 'voksen' koordinator.

Der har i en del kommuner været udskiftninger i koordinatorrollen, hvilket har været med til at forsinke nogle projekter og skabt dårlige vilkår for samarbejde.

Flere nøglepersoner understreger vigtigheden af at prioritere ungdomsarbejdet i konkrete stillinger. Mange har oplevet at arbejdsopgaver i relation til ungdomskommuneforsøget blot blev tilføjet til deres normale opgaver.

Den overvejende del af de interviewede nøglepersoner mener, at den lokale etablering af forsøget har haft klare rammer og fordeling af opgaverne. Opgaverne var givet ud fra formuleringerne i ansøgningerne.

Nogle kommuner har på grund af demografiske forhold rettet blikket mod særlige aldersgrupper af unge inden for aldersspektret 15 til 25 år (cunge" eller "ældre" unge). I landkommuner flytter unge væk i forbindelse med deltagelse i ungdomsuddannelser, i større bysamfund er der tilsvarende en overvægt af ældre unge, der deltager i uddannelse.

120 unge, udpeget af koordinatorerne, har deltaget i fokusgruppeinterview og udfyldt spørgeskemaer. Af de 98 unge, som er under uddannelse, har 17 et fritidsarbejde, hvilket er forholdsvist lavt i forhold til unges fritidsarbejde generelt, men det høje aktivitetsniveau taget i betragtning er det måske netop fritidsarbejdet, der afgør, om de unge har overskud til selv at være igangsættere af aktiviteter. Af de 120 besvarelser har 22 fået løn for en del af deres aktiviteter i ungdomskommuneforsøget i kortere eller længere tid.

De unge har især fået kendskab til ungdomskommuneforsøgets projekter gennem personlige kontakter.

Tilsyneladende har foreningerne spillet en ret perifer rolle i forbindelse med ungdomskommuneforsøgene, og de interviewede nøglepersoner vurderer generelt, at ungdomskommuneforsøget ikke har haft nogen afsmittende effekt på foreningernes aktiviteter hverken i positiv eller negativ retning.

I nogle kommuner har der ikke været et samspil mellem unge og politikere. Der, hvor der har været et samspil, har mødet mellem unge og politikere været genstand for uindfriede forventninger. Det har drejet sig om, hvem der skulle være den udfarende part og tage kontakt til den anden. Nogle ungdoms(by)råd og -sekretariater har i enkelte tilfælde følt sig som pynt på kommunens image udadtil. Det er forskelligt fra kommune til kommune, om de unge føler, at de har haft politikernes tillid. De unge, der har været engageret i ungdomsråd, relaterer ikke deres arbejde til partipolitisk praksis. Men nogle af disse har oplevet at blive sat i bås af andre unge, som tilskriver dem et særligt politisk tilhørsforhold.

De unge i de fleste kommuner har været glade for en koordinator, som bl.a. har stået for kontakten til forvaltningen. Men i to kommuner, hvor ungegruppen tilhører de ældre unge, føler de sig i dag i stand til at klare sig uden en koordinator.

Undervisningsministeriet har stået for samspillet med kommunerne, ført økonomisk tilsyn samt forestået tværgående funktioner.

Fra begyndelsen er der opstået et misforhold mellem Undervisningsministeriets og kommunernes forventninger til, hvilke roller de skulle udfylde i forsøget.

Der har været afholdt en række konferencer og seminarer for de forskellige interessenter, typisk med voksne og unge sammen. Vurderingerne blandt de kommunale aktører varierer fra begejstring til kritik. Det positive har især været seminarernes inspirerende og netværksdannende effekt. Generelt efterlyses der flere indspil fra ministeriet.

Et nyhedsbrev, senere hjemmesiden kredsloeb, vurderes overvejende negativt.

En konsulentordning (to personer) vurderes positivt, men det påpeges, at den kom for sent igang i forsøgsperioden.

Det er et udbredt kritikpunkt fra de kommunale aktører, at Undervisningsministeriet ikke har udmeldt præcise kriterier for de lokale evalueringer.

Uoverensstemmelserne mellem ministeriets og kommunernes gensidige forventninger til hinandens rolle er tilsyneladende aldrig forsvundet. De kommunale repræsentanter har vedblivende ønsket indspil fra ministeriet, der ikke mente, det var i overensstemmelse med filosofien bag forsøgsmodellen.

Denne side indgår i publikationen "Ungdomskommuneforsøget" som kapitel 3 af 11
© Undervisningsministeriet 2001