A. Indledning

1. Regeringens ungdomspolitik

Regeringens ungdomspolitiske udspil i 1997 - "Ungdomspolitik for nutidens unge i fremtidens samfund" - havde som overordnet målsætning at:

"Alle unge skal have mulighed for en indholdsrig ungdom, der kvalificerer til en selvstændig og perspektivrig tilværelse med aktiv deltagelse i samfundsudviklingen"

Under denne overordnede målsætning opstillede regeringen ti ungdomspolitiske delmål under følgende overskrifter:

• Indflydelse og ansvar
• Uddannelse til alle unge
• Fuld beskæftigelse til unge
• Internationale kvalifikationer
• Ung adgang til informationsteknologi
• Styrket vejledning og rådgivning
• Fodfæste i tilværelsen
• Velfungerende boligområder
• Kulturel mangfoldighed
• Viden om unge

Målsætningerne var formelt ligestillede, men i praksis blev målsætningen om unges indflydelse og ansvar set som overordnet i forhold til de øvrige, og målsætningen om viden om unge som et fundament for arbejdet.

Udspillet omfattede desuden en række nye ungdomspolitiske initiativer og forslag om forsøg med ungdomskommuner.

2. Ungdomskommuneforsøget

Forsøget med ungdomskommuner begyndte ved indgangen til 1998.

I sommeren 1997 indbød ministeriet kommunerne til at medvirke i forsøget - og i slutningen af året udvalgtes deltagerne i forsøget.

Undervisningsministeriet betegnede denne del af det ungdomspolitiske udspil som "en hjørnesten i regeringens ungdomspolitik, idet unge her - med 35 mio. kr. i ryggen - får mulighed for at eksperimentere med de ungdomspolitiske målsætninger i en treårig periode"¹.

Undervisningsministeriet beskrev formålet med ungdomskommuneforsøget således: "Formålet er at udvikle og afprøve en bred vifte af ungdomspolitiske initiativer, der kan trække nye spor i det ungdomspolitiske arbejde. På den måde skal ungdomskommunerne søge nye veje til at realisere regeringens 10 ungdomspolitiske målsætninger."²

Undervisningsministeren lagde stor vægt på de unges centrale placering i forsøget.

"De unges egne ideer og initiativer vil i høj grad blive vægtet, når regeringen skal vælge mellem de forhåbentlig mange kommunale ansøgninger om at blive ungdomskommune," understregede daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen, da han i sommeren 1997 præsenterede regeringens nye forsøg med at udpege 10-15 ungdomskommuner.³

I alt 52 kommuner søgte om at deltage i ungdomskommuneforsøget. Det var fra Undervisningsministeriets side en betingelse, at der var lokal kommunalpolitisk konsensus om ansøgningen. Blandt ansøgerne var kommuner af alle typer - store og små, by- og landkommuner, kommuner i alle landsdele. Deres ansøgninger repræsenterede et meget omfattende katalog af initiativer og tiltag, der skulle realisere regeringens ungdomspolitiske målsætninger.

Ansøgningerne tog i vidt omfang udgangspunkt i regeringens ungdomspolitiske målsætninger. De 17 ansøgninger, der blev godkendt til deltagelse i ungdomskommuneforsøget, kom til at belyse de ungdomspolitiske muligheder i arbejdet med alle de ti målsætninger.

Det var meningen, at forsøgsprojekterne skulle medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i den lokale ungdomspolitik, være "kittet" der fik den til at hænge sammen bl.a. på tværs af sektorer. Ungdomskommuneforsøget blev snarere et laboratorium, hvor unge og lokalmyndigheder sammen udmøntede ungdomspolitiske målsætninger i konkrete initiativer og aktiviteter med sigte både på at gennemføre ungdomspolitiske nydannelser og at indvinde praktiske erfaringer med, hvordan en lokal ungdomspolitik udvikles i samarbejde mellem unge og voksne.

I forbindelse med gennemførelsen af forsøget har kommmunerne kunnet få konsulentbistand stillet til rådighed, finansieret af ministeriet. Der er i forsøgsperioden gennemført en række ungdomskommuneseminarer, hvor unge og voksne deltagere har udvekslet erfaringer. Seminarerne er nærmere beskrevet i kapitel C.

Denne side indgår i publikationen "Ungdomskommuneforsøget" som kapitel 1 af 11
© Undervisningsministeriet 2001