7. Gennemførelse af praktikopholdet

God praksis for gennemførelse af opholdet

Et af succeskriterierne for et godt praktikophold i udlandet er, at eleven tager af sted med en god fornemmelse af, at der er trygge rammer om opholdet, både formelt og personligt og hos det udenlandske praktiksted. Det er skolens ansvar at sikre dette. Rent fagligt er det vigtigt, at formålet med opholdet er tydeligt aftalt mellem de implicerede. En god måde at sikre dette på er ved at følge skolen i Københavns Amts eksempel med opstilling af mål (bilag 2).

Det udenlandske praktiksted skal være sin rolle som modtager bevidst og sikre, at eleven føler sig velkommen og socialt tilpas.

Praktikstedet bør tilrettelægge et introduktionsforløb, som omhandler introduktion til arbejdspladsen, arbejdsopgaver, kolleger, normer og regler osv. Virksomheden bør udpege en kontaktperson, som eleven kan holde sig til, og som er sit ansvar bevidst som social og faglig kapacitet for den danske elev. Den sociale forpligtelse ligger i, at eleven føler sig godt modtaget også i fritiden, hvor kontaktpersonen kan invitere eleven hjem til sig, hjælpe ham/hende i gang med fritidsinteresser og lignende.

Rent fagligt sikres det optimale udbytte for begge parter ved, at der løbende følges op på de ting, eleven beskæftiger sig med. Opgaverne kan justeres undervejs, så de passer til elevens kvalifikationer og behov. Her bør den danske skole inddrages for at sikre, at de danske mål nås. Sosu-skolen i Københavns Amt udarbejdede en beskrivelse om uddannelsen på engelsk for at give den skotske arbejdsgiver en fornemmelse af niveau og omfang (se bilag 3).

God praksis indebærer også, at elever og praktiksteder matches på et kvalificeret grundlag. Skolen foretog matchningen efter besøget hos de udenlandske praktiksteder og sikrede derved, at elev og arbejdsgiver passede sammen. Som det fremgår af erfaringerne nedenfor, så fungerede de sociale sikringsforhold og de almindelige forsikringsforhold, og dette er generelt medvirkende til, at praktikstedet har en positiv indstilling til også en anden gang at modtage en dansk elev. Det er besparende i forhold til skolen, idet genbrug af udenlandske praktiksteder kræver færre ressourcer end opdyrkning af nye.

Erfaringerne fra Sosu-skolen i Københavns Amt

Skolen sendte sine elever til Skotland og Sverige i henholdsvis to og tre uger.

Skotland

Eleverne, der skulle til Skotland, fik følgeskab af uddannelsesog erhvervsvejlederen, som støttede dem det første døgn. Efter den første dag i praktikken blev der afholdt et aftenmøde, hvor også den skotske kontaktperson deltog. Små praktiske problemer blev løst, men ellers var eleverne på egen bane, skulle selv vise initiativ og ansvar for egen læring.

Fordelene, ved at studievejlederen fulgte eleverne i de første par dage, var, at skolen fik kendskab til praktikstedernes modtagelse af eleverne, til de krav, der blev stillet til dem, samt til elevernes umiddelbare reaktioner. De fire skotske praktiksteder havde grebet situationen meget forskelligt an. Nogle steder var den praktikansvarlige på afdelingen ikke ordentligt informeret om mål og opgaver, og nogle steder fik eleverne først at vide ved ankomst, hvilken afdeling de skulle være i. De nye kolleger vidste dermed ikke, at de fik en udenlandsk kollega, men det tog de med ophøjet ro, hovedrysten og humor. Andre steder var modtagelsen planlagt, og der var gjort et stort forarbejde for at introducere eleven i afdelingen og på arbejdspladsen generelt.

Under opholdet blev en af eleverne syg. Der var god støtte fra kontaktpersonen, og forsikringerne var i orden. Sygebesøget hos den lokale praktiserende læge gav anledning til, at eleven og nogle medstuderende efterfølgende besøgte lægen, som fortalte dem om sine erfaringer med den primærkommunale behandling og pleje i området.

Sverige

De elever, der var i praktik i Sverige, fik besøg i anden uge af praktikopholdet. Skolen fik mulighed for at danne sig sit eget indtryk af praktikstederne og hjælpe eleverne med at løse eventuelle problemer. Desuden blev kontakten til den svenske samarbejdspartner plejet.

Generelt

Eleverne skulle udarbejde en kort evaluering af opholdet. Som støtte udarbejdede skolen et kort evalueringsskema til eleverne (bilag 4) og bad dem om også at få praktikstedet til at besvare et spørgeskema (bilag 5). Ikke alle blev returneret, men generelt var tilbagemeldingen positiv fra eleverne og praktikstederne.

Denne side indgår i publikationen "Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever" som kapitel 7 af 11
© Undervisningsministeriet 2001