Publikation: Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever

6. Forberedelse til praktik i udlandet

Forberedelse til praktik i udlandet kan deles op i fem overskrifter: sproglig, kulturel, faglig, personlig og praktisk forberedelse. De gennemgås kort her, men uddybende oplysninger og konkrete eksempler fra andre projekter kan findes i "Forberedelse til praktikophold i udlandet - Inspirationskatalog" (FoU-publikation nr. 29, 1997).

[Billede: Grafik viser et glad barneansigt med dannebrogsflag i baggrunden]

Den sproglige forberedelse

Det er ikke en forudsætning for at klare et praktikophold i udlandet, at man kan tale det pågældende lands sprog flydende. Men man bør have et grundlæggende ordforråd, således at man kan kommunikere med kollegerne på arbejdspladsen og med myndighederne, når man skal bringe de formelle ting i orden. Ved at orientere sig generelt på værtslandets sprog bliver eleverne vænnet til en hverdag, hvor alt foregår på udenlandsk. Det kan f.eks. være ved at læse aviser og blade, se fjernsyn og lignende.

Som et godt råd til de unge, der i fremtiden ønsker at komme i udenlandsk praktik, så er åbenhed den vigtigste ting. Det er selvfølgelig godt, hvis man er god til sproget, men folk er almindeligvis meget venlige og åbne. Jeg benyttede mig af tegnsprog, når det engelske ikke helt slog til, især når de ældre talte med skotsk accent.

Et længerevarende sprogkursus er det ideelle, men kan godt være svært for skolen at tilbyde. Sosu-skolen i Københavns Amt fik deres skotske partner til at organisere sprogundervisning for de danske elever via en aftenskole, hvor eleverne blev undervist fem gange á tre timer i fritiden. De elever, der skulle til Skotland, havde en "nurses’ dictionary" med hjemmefra, men eleverne syntes ikke, at den var brugbar, da den bl.a. ikke indeholdt alle fagtermer. Et alternativ kunne have været, at eleverne hjemmefra havde lavet deres egen ordliste, eventuelt i samarbejde med den skotske partner.

[Billede: Grafik viser et forstørrelsesglas hævet over et "X"]

Den kulturelle forberedelse

Den kulturelle forberedelse handler om at give eleverne en øget forståelse for de normer og værdier, der møder dem i værtslandet. Ved at kende til værtslandets kultur i bred forstand er det lettere for eleverne at blive integreret. Formålet er, at eleverne kender til daglige omgangsformer, kollegernes mentalitet, værdier og sædvaner.

Indsigten i den fremmede kultur opnås fint ved at læse aviser og blade, men kan også formidles af elever, som tidligere har været på praktik i det pågældende land.

Det er vigtigt, at man kulturelt og historisk er forberedt på det land, man skal besøge, især ville det have været godt for mig at have kendt noget mere til den skotske socialhistorie. Men også på det kulturelle og sociale plan blev jeg overrasket, da de skotske kolleger inviterede til Robert Burns Night. Jeg anede ikke, at Robert Burns var den store nationale helt/digter, der hvert år fejres overalt i Skotland med haggis, whisky, sækkepibemusik og digte.

Den faglige forberedelse

En vigtig del af forberedelsen til et arbejdsophold i et andet land er en grundlæggende viden om det faglige område, man er beskæftiget inden for. Der er forskelle og ligheder mellem den pågældende uddannelse og jobfunktion i de to lande, og det er helt essentielt, at dette ikke kommer bag på eleverne. Elevens kvalifikationer (uddannelsesmæssige og personlige) og forventninger til jobbet bør svare til de faktiske forhold i værtslandet. Det er væsentligt, at eleven kender til strukturen, indholdet og status for den sidestillede uddannelse i værtslandet. Det siger sig selv, at den faglige forberedelse hænger tæt sammen med den sproglige forberedelse, og eleverne kan som forberedelse finde materiale om værtslandets offentlige og private pleje, omsorg og aktivering.

Sosu-skolen i Københavns Amt valgte at lade eleverne stå for forberedelsen til den praktik, de skulle gennemføre. De skulle finde oplysninger om det faglige område og sammenligne det med danske forhold, f.eks. behandling af personer med misbrug eller pleje af døende. Efter afrejse besøgte de hinandens praktiksteder og rejste selv rundt i landet i mindre grupper, hvilket gav dem en øget indsigt i landets kultur og sædvaner.

Et godt råd til andre, der skal af sted: Forbered dig og lær dit eget lands system at kende på det pågældende område. Det vil også være fint at kende noget til det pågældende fremmede lands samfundsforhold.

Den personlige forberedelse

Koordinatoren spiller en central rolle i den personlige forberedelse af eleverne, som bl.a. går ud på at sikre, at eleverne kan magte den udfordring, et praktikophold i udlandet er. Koordinatoren skal forberede eleven på den psykologiske proces, der sker, når man står på egne ben i en fremmed kultur.

Den praktiske forberedelse

Den praktiske forberedelse er meget håndgribelig. Der er nogle ting, der skal være i orden hjemmefra, og som i høj grad er medvirkende til, at eleven tager af sted under trygge rammer. Forberedelsen indebærer også, at eleven er forberedt på at stå alene med de praktiske foranstaltninger i udlandet, som f.eks. besøget hos de forskellige udenlandske myndigheder for at få udleveret opholdstilladelse.

Sosu-skolen i Københavns Amt gjorde en del ud af den praktiske forberedelse. Uddannelses- og erhvervsvejlederne tog på et forberedende besøg for at afklare forholdene ifm. praktikken, hvor de besøgte praktikstederne, talte med de uddannelsesansvarlige om målet med praktikken, arbejdsforhold, arbejdsskadesikring osv. og besøgte en klasse på den tilsvarende uddannelse. Eleverne fik et referat fra besøget og så billeder fra stedet, og det virkede yderst motiverende på dem. Besøgene dannede grundlag for placeringen af eleverne hos praktikstederne.

Selve forberedelsen i Danmark foregik ved, at skolen arrangerede aftenmøder for eleverne, hvor de blev inddraget i planlægningen og fik mulighed for at vælge praktikområde og mulige emner for studiebesøg. Eleverne skulle formulere deres personlige og faglige mål for praktikken, mål som de siden under opholdet kunne reflektere over via logbogen.

Eleverne fik hjælp til at bringe de praktiske ting i orden: forsikringer, økonomi, bolig, social sikring, rejse osv. Disse ting blev bragt i orden inden afrejse, og det skabte trygge ydre og formelle rammer for opholdet.

Denne side indgår i publikationen "Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever" som kapitel 6 af 11
© Undervisningsministeriet 2001

Til sidens top