5. Arbejdet med praktik i udlandet

Rammer og ressourcer

En vigtig forudsætning for, at man som skole kan arbejde internationalt, er, at der er skabt nogle rammer for det internt på skolen. Dette indebærer primært, at der er afsat ressourcer i form af timer og penge. Nogle skoler har formuleret en internationaliseringsstrategi, der omfatter udlandspraktik, studieture, udveksling af lærere, job-swop, oprettelse af internationale klasser mv., og andre skoler arbejder mere sporadisk. Tit er det ildsjæle, der udfører arbejdet, og det er vigtigt, at de har den nødvendige opbakning fra ledelsen.

Man kan med fordel samarbejde med andre skoler, både danske og udenlandske. Ved at samle kræfterne om det internationale arbejde opnår man en bred vifte af aktiviteter og tilbud til eleverne, f.eks. i form af praktiksteder i flere lande. Det er en bekostelig affære at arbejde internationalt, og der er både tid og penge at spare ved at samarbejde med andre danske skoler om at finde praktikpladserne i udlandet. De udenlandske skoler kan være gode at have med på råd i forbindelse med kvalitetssikringen af de udenlandske praktiksteder og kan desuden være rare for eleven at kunne kontakte under opholdet, hvis der opstår problemer.

Som skole bør man deltage i internationale konferencer og arrangementer for at opbygge et netværk af samarbejdspartnere, der gerne skulle resultere i mere faste samarbejdskonstellationer. Der er flere eksempler på, at disse netværk har resulteret i bl.a. lærerudvekslinger og modtagelse af udenlandske praktikanter herhjemme. De personlige kontakter bør også bruges. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at man kan komme meget langt med personlige kontakter, da de involverede føler sig personligt forpligtet over for hinanden til at yde en ekstra indsats.

International koordinator/PIUkoordinator

Det anbefales, at der udpeges en international koordinator som kontaktperson for både elever og udenlandske samarbejdspartnere. Koordinatoren skal stå for det internationale arbejde, evt. sammen med en uddannelses- og erhvervsvejleder eller en fag- og sproglærer.

I forbindelse med praktik i udlandet har alle sosu-skoler udpeget en PIU-koordinator til at varetage opgaver i dette regi. PIU-koordinatorens opgave er at informere og motivere eleverne til at tage udfordringen op samt hjælpe dem med at tilrettelægge opholdet. Koordinatoren skal finde de udenlandske praktiksteder og eventuelt finde samarbejdspartnere til de internationale aktiviteter. Det er også koordinatorens opgave at sikre, at eleverne er egnede til at tage til udlandet, dvs. skabe en balance mellem elevens forventninger til opholdet og de realiteter, der møder ham/hende. Det er ikke nogen dans på roser at tage til udlandet - det er en stor udfordring, og den grå hverdag findes også i udlandet. Eleven skal skabe en ny omgangskreds, klare sig i fremmede omgivelser og arbejde på et andet sprog. En forudsætning, for at opholdet bliver en succes, er, at også disse ting bliver formidlet videre til eleven.

Koordinatoren skal sikre, at det udenlandske praktiksted har nogle realistiske forventninger til elevens kvalifikationer og kan tilbyde arbejdsopgaver, som eleven vil kunne bestride. Hvis ikke praktikstedet er ordentligt informeret om målene for praktikken, kan de rette rammer for opholdet ikke etableres, og eleven får sandsynligvis ikke en god oplevelse i det fremmede.

En vigtig grundregel, når man arbejder med praktik i udlandet, er, at det ikke er et mål i sig selv at sende så mange elever af sted som muligt, men snarere at sikre, at opholdet er af en høj kvalitet. Flere elever får mod på at tage udfordringen op, når de hører om de gode oplevelser og erfaringer, tidligere udsendte elever har gjort sig.

Valg af tidspunkt, land og sprog

Det kræver nøje planlægning at tilbyde eleverne et praktikophold i udlandet som en del af uddannelsen. Det skal passe ind i hele uddannelsesforløbet, og uddannelsens varighed taget i betragtning gør, at skolen skal sikre, at målene nås, uanset om eleven gennemfører en praktikperiode i et andet land. Tidspunktet for udlandspraktikken bør derfor overvejes nøje. Sosu-skolen i Københavns Amt valgte at lægge praktikken sidst i 3. praktikperiode for at sikre det faglige udbytte for både elev og udenlandsk praktikvært. Ved at lægge udlandspraktikken så sent havde skolen tid til at planlægge opholdet og eleverne tid til at overveje, om det var en udfordring, de havde lyst til at tage. Eleverne fik derudover tid til at lave praktikopgaven inden afrejse.

For nogle elever kan manglende sprogkundskaber udgøre en stor barriere, og man bør derfor som skole overveje at skaffe praktiksteder i lande, som eleverne sprogligt set er fortrolige med. Sosu-skolen i Københavns Amt valgte Sverige og Skotland som værtslande, men også lande, hvor engelsk bliver talt af de fleste, f.eks. Holland, kan være oplagt. Uanset værtsland bør eleverne forberede sig på de udenlandske fagtermer.

Generelt er det vigtigt, at eleverne involveres i planlægningen af udlandspraktikken. Det kan være i forbindelse med de praktiske aspekter som bestilling af togbillet og tegning af forsikringer eller indhentning af oplysninger om værtslandet og praktikstedet. Det kan også være udarbejdelse af en oversigt over den mest anvendte terminologi til brug under opholdet. Eleverne bør være forberedt fagligt, sprogligt, personligt og kulturelt, og på forhånd have sat sig ind i værtslandets normer og værdier. Omvendt bør man som elev også kende praksis i Danmark, da dette erfaringsmæssigt er noget, der bliver spurgt meget til.

Denne side indgår i publikationen "Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever" som kapitel 5 af 11
© Undervisningsministeriet 2001