Publikation: Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever

8. Erfaringer fra projektet

Dette kapitel er baseret på elevernes oplevelser fra praktikforløbet og skolens erfaringer med at gennemføre projektet. Eleverne blev interviewet ti måneder efter hjemkomsten.

Elevernes oplevelser af praktikopholdet

Forventningerne til opholdet

Eleverne havde naturligvis forskellige forudsætninger og forventninger til opholdet. Nogle var i forvejen gode til sprog, og andre følte, at manglende sprogkendskab var en stor barriere.

De var derfor lidt bekymrede for, hvordan praktikken ville forløbe.

Generelt havde eleverne dog store personlige og faglige forventninger til opholdet, som for nogles vedkommende var et godt afbræk i den hjemlige dagligdag. Eleverne var meget åbne over for de nye udfordringer, og søgte alle at få det meste ud af praktikken. De forventede at blive bedre til at tale et andet sprog og til at lære nyt og nye mennesker at kende.

[Billede: Grafik viser en mand der springer en vippe ud i svømmebasin hvor der på bunden er malet et stort spørgsmålstegn]

Jeg regnede med at blive bedre til engelsk og til at se, hvordan de tog imod mig. Jeg blev selv mere åben både over for patienterne og over for mine klassekammerater, der var med.

Eleverne havde ikke gjort sig så mange tanker om det, de måtte kunne tilføre det udenlandske praktiksted. Alle følte sig umiddelbart godt behandlet, om end en enkelt elev fik en rodet velkomst: Der var intet introduktionsforløb, og kollegerne var ikke klar over, at han kom, men anså det ikke for at være et problem. En anden elev havde en stor personlig oplevelse, idet han oplevede, at han havde en positiv virkning på praktikstedet.

Jeg havde ingen sproglige problemer under praktikken. Det var en positiv oplevelse, for jeg havde været lidt betænkelig over sproget. Jeg oplevede, at en syg pige var angst for mig og mit sprog, men det overvandt hun. Patienterne syntes, det var spændende, at jeg var dansker. De fortalte om alle de danskere, de havde kendt, og det medførte en masse god snak. Jeg var et friskt pust udefra.

Der herskede en vis usikkerhed om de økonomiske forhold, og eleverne anbefaler, at de økonomiske rammer bliver meldt klart ud på et tidligt tidspunkt, så usikkerheden ikke overskygger forventningerne til at tage af sted. Desuden blev motivationen til at tage af sted præget af, at eleverne havde travlt med at afslutte deres praktikopgave inden afrejse.

Det var selvfølgelig presset med både at være ude i praktik i Danmark og skulle skrive en større opgave og så forholde sig til at tage væk i flere uger til udlandet, men det var det værd.

Oplevelser fra arbejdspladsen

For eleverne var det en stor oplevelse at arbejde som assistent i en anden kultur med andre arbejdsgange og -metoder. Ting, som ville være udelukket i Danmark, f.eks. at vende handsker og glidestykker til genbrug, var helt almindelig praksis på den udenlandske arbejdsplads. Eleverne lærte de udenlandske kolleger om den danske fremgangsmåde inden for pleje, og dette styrkede deres selvværd og faglige identitet.

En af eleverne oplevede en helt anden rangorden, end hun var vant til. Afdelingssygeplejersken skulle godkende alt, og man kunne ikke selv disponere frit over sin tid. Omvendt var der ikke så meget stress og jag som i Danmark, og personalet hang sig ikke i tidspunkter: Hvis man ikke nåede at bade patienterne om morgenen, så blev de bare badet om eftermiddagen.

Patienterne fik ikke brusebad, men kom i badekar, hvilket én af deltagerne kaldte for "et bakteriebad".

Der var kun ganske små problemer forbundet med praktikken. Jeg havde selv handsker med på grund af min allergi, men det var underligt at opleve, at de skotske kolleger ikke brugte handsker på samme måde, som vi gør det, f.eks. ved den personlige pleje. Det var også svært at lære om deres piller, navnene, form, farve - ja, alting var bare anderledes ved dem. Der var også en masse fagudtryk, jeg måtte lære, for eksempel snor, bækkenstol etc. Og så var der jo lige maden, den var også meget anderledes… Det var underligt, at personalet bar forskelligt farvede kitler - alt efter rang. Vi havde selv taget vores hvide kitler med. Det var rart at se, hvordan et andet system var opbygget. I Skotland brugte de talkum til den personlige pleje, hvilket jeg aldrig har oplevet i Danmark, og det er rart at se, at det går alligevel. Hvis jeg en dag støder ind i en patient, der gerne vil have talkum på i stedet for creme, ja, så ved jeg, at det er en mulighed, og den er bare o.k.

[Billede: Grafik viser en sol der står op over en bakke top, på hvilken der går en vej op over]

Aktiveringen af de ældre gav ny inspiration til de danske elever. Et af praktikstederne havde en afdeling, hvor der blev arrangeret fritidsaktiviteter, bl.a. spil og bowling. Der var foredrag og underholdning af folk udefra, og som en særlig service kom der en bookmaker hver torsdag, så patienterne kunne spille på heste. De ældre havde også adgang til ergoterapi, og om sommeren var der udflugter til hospitalets sommerhus. Et andet praktiksted for demente havde forskellige tilbud dagligt til patienterne, som f.eks. teater- og museumsbesøg eller en tur i naturen. De ældre var glade og forventningsfulde, og så frem til disse aktiviteter.

De sociale oplevelser

Nogle af eleverne blev involveret med kollegerne i fritiden, mens andre holdt sig for sig selv. De brugte fritiden til at se lokalområdet, gå på pub og besøge seværdigheder. Nogle havde læst bøger om værtslandet og var således forberedt på de oplevelser, et praktikophold i udlandet også giver. De besøgte hinanden og så derved også andre praktiksteder end deres eget.

Nogle af eleverne syntes, at det var meget lærerigt at se flere praktiksteder. En generel opfordring fra eleverne er, at man skal ankomme et par dage inden, man skal starte, så man kan nå at orientere sig lidt i nærområdet. Desuden er det vigtigt for den samlede oplevelse, at man afsætter tid og penge til at kunne se sig om.

Nye udfordringer

Et par enkelte elever havde inden opholdet planer om at arbejde i et andet land efter endt uddannelse. Det korte praktikophold var en god mulighed for at prøve sig selv af i et fremmed miljø, og to elever har efterfølgende fået arbejde i udlandet.

Deres erfaringer fra praktikopholdet har gjort, at de let kan indgå som arbejdskraft hos den udenlandske arbejdsgiver og bidrage med deres erfaringer fra det danske system.

Jeg vidste, inden jeg tog til Skotland, at jeg senere ville tilbage og arbejde i England. Nu arbejder jeg på et engelsk hospital og er fuldstændig på lige fod med mine engelske kolleger. Herovre er jeg næsten sygeplejerske, dvs. ½ års studie mere, og jeg er sygeplejerske her. Assistentuddannelsen er højere her i England. Jeg får lov til meget mere, end jeg ville få i Danmark.

Da jeg kom og sagde, at jeg skulle i udenlandsk praktik, så sagde vennerne overrasket, at de da troede, at det var en kedelig uddannelse, jeg gik på. De havde en masse fordomme om, hvad assistentuddannelsen går ud på. Desuden er det godt, at vi som danskere kommer ud og viser, hvad det danske uddannelsessystem kan på sosu-området. Mange på det hospital, hvor jeg arbejder nu i England, er imponeret over det danske system og det, som jeg kan.

Skolens evaluering af forløbet

Som en naturlig opfølgning på projektet stillede Sosu-skolen i Københavns Amt sig det spørgsmål, om der var noget, de kunne have gjort anderledes. Skolen evaluerede processen med at planlægge og gennemføre praktik i udlandet for eleverne og sikrede sig en grundig feedback fra så mange aktører som muligt.

Eleverne

En vigtig del af skolens arbejde i forbindelse med den videre indsats på området var at kende elevernes opfattelse af skolens hjælp i planlægningen og gennemførelsen af praktikopholdet. Skolen afholdt et aftenmøde efter elevernes hjemkomst, hvor eleverne evaluerede opholdet i forhold til skolen. Generelt var eleverne tilfredse, men de havde enkelte forslag til forbedringer, bl.a. i forbindelse med planlægningen og økonomien.

Det eneste, der i forberedelsesfasen frustrerede mig, var pengemangel, for vi vidste ikke rigtig, hvor vi stod rent økonomisk. Det er vigtigt, at skolen i god tid planlægger og sørger for praktikpladserne. Det er også vigtigt, at assistenterne bliver aktive i planlægningen, så de selv er med og tager ansvar. Det er derfor nødvendigt, at skolen uddelegerer noget af forberedelsesarbejdet som et led i hele det internationale praktikarbejde.

[Billede: Grafikken viser to talebobler der indeholder henholdsvis "?" og "!"]

Skolen havde arrangeret et sprogkursus for eleverne, hvilket de generelt var glade for. Eleverne savnede dog indsigt i de faglige og kulturelle forhold i værtslandet, og de anbefaler, at skolen hjælper kommende elever mere med det, så de får større udbytte ved at kunne perspektivere undervejs i praktikken.

Eleverne havde brugt logbogen til at reflektere over deres oplevelser under opholdet. Logbogen viste sig at være et godt redskab, og skolen overvejer derfor, om logbogen i fremtiden kan bruges mere bevidst til evalueringen, både før, under og efter opholdet. Det overvejes også, om man skal lave en spørgeramme baseret på målene for praktikken.

Den udenlandske samarbejdspartner

Eleverne og skolens koordinator evaluerede opholdet i forhold til samarbejdspartneren i udlandet. Formålet var at afdække, om eleverne havde været tilfredse med den hjælp, de havde fået under opholdet, og om samarbejdspartneren i det hele taget havde udfyldt sin rolle som mellemmand mellem skolen og praktikstedet. Skolen fulgte evalueringen op med et besøg hos partneren i Skotland, da der her var blevet udpeget en ny kontaktperson, og man ønskede at bevare et godt forhold.

Det fungerede godt med en kontaktperson i værtslandet, og uden dennes indsats, hvor mangelfuld den ellers måtte have været i nogle henseender, var det aldrig lykkedes at gennemføre praktikopholdene. Det gav trods alt eleverne en sikkerhed at have en person på stedet til at hjælpe og svare på spørgsmål.

Det udenlandske praktiksted

Det udenlandske praktiksted blev bedt om at besvare et spørgeskema, som skulle sendes til skolen.

Myndigheder og offentlige samarbejdspartnere

Et halvt år efter elevernes hjemkomst blev de øvrige samarbejdspartnere inviteret til et møde om internationalisering og udviklingen af den internationale dimension i sosu-uddannelserne. Det var vigtigt for skolen at have opbakning fra disse interessenter, idet projektet var nyskabende på området.

Udbredelse til den brede offentlighed

Det lokale FOA-blad Infoa bragte et interview med to af eleverne og uddannelses- og erhvervsvejlederen. Det gav stor opmærksomhed, både blandt lærere og elever. Desuden fik uddannelses- og erhvervsvejlederen mulighed for at fortælle om projektet på en landsdækkende konference om internationaliseringen af sosu-uddannelserne.

[Billede: Grafik viser en pil, hvor ud fra der går flere pile og og fra dem endnu flere pile]

Den fremtidige internationale indsats på skolen

Den umiddelbare opfølgning på projektet har været, at uddannelses- og erhvervsvejledningen er blevet opnormeret, og at de formelle rammer for internationaliseringen af uddannelserne er under udarbejdelse til gavn for både lærere og elever på skolen.

De internationale aktiviteter skal bruges som et pædagogisk redskab til at inspirere, motivere og tiltrække elever og medarbejdere, og allerede på nuværende tidspunkt er der sporet en øget aktivitet på både elev- og lærerside (bilag 6).

Sosu-skolen i Københavns Amt gjorde den erfaring, at man skal være i god tid og søge projektet uden nødvendigvis at kende navnene på deltagerne. Bevillingsprocessen er lang, ansøgningsfristen én gang årligt, og uddannelsens varighed blot halvandet år. Derfor søgte skolen midler til at gennemføre et projekt, som de regnede med, at eleverne ville bakke op om.

For at undgå eventuelle uenigheder i løbet af praktikken indgik de desuden utvetydige og skriftlige aftaler med det udenlandske praktiksted om det faglige indhold. Eleverne modtog løn under praktikken, men fik desuden ekstra støtte fra Leonardo programmet samt Nordplus Junior.

Jeg synes, at det er en rigtig god idé med international praktik i assistentuddannelsen, og at udenlandsk praktik burde være et fast element i skolernes uddannelsesplaner. Derfor er det vigtigt, at skolerne har faste praktikkontakter i udlandet, så eleverne tidligt ved, hvor de har mulighed for at komme hen og dermed kan forberede sig kulturelt. Jeg foreslår, at de enkelte skoler i Danmark har faste samarbejdsskoler i udlandet, og at praktikken får status af udveksling med ligestillede unge fra det andet land. Dialogen med andre unge i den samme uddannelse i udlandet ser jeg som et vigtigt element i den internationale forståelse og den faglige debat.

Konklusion på projektet

Der er ingen tvivl om, at både elever og skole har fået et stort udbytte af at gennemføre projektet. Eleverne har fået en oplevelse, der har givet en faglig og personlig udvikling, som de ikke ville kunne have fået herhjemme i en periode på totre uger. Et par af eleverne har endda efterfølgende valgt at arbejde i udlandet, og de øvrige ni elever har alle fået inspiration til andre måder at gøre tingene på end de vante.

Det, at eleverne oplevede en anden kultur og en anden faglig procedure inden for deres fag, var med til at skærpe opmærksomheden og den enkeltes refleksion over egen praksis i det daglige arbejde hjemme i Danmark. Eleverne fik et kulturchok og opdagede en masse ligheder på trods af de umiddelbare forskelle. De indså, at der er flere måder at gøre tingene på, og at den faglige kompetence kan udvikles og ændres i takt med, at man får erfaring. Eleverne fik styrket deres interkulturelle kompetence, fordi de var åbne og modtagelige over for det nye.

Skolen har opnormeret uddannelses- og erhvervsvejledningen, fordi den ønsker at prioritere det internationale element i sosu-uddannelserne. Vejlederne arbejder strategisk med området og udvikler og formaliserer dermed den nye dimension i vejleder-jobbet.

[Billede: Grafik viser et par pile der bliver til en pil, som derefter laver en krølle på sig selv og fortsætter]

Denne side indgår i publikationen "Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever" som kapitel 8 af 11
© Undervisningsministeriet 2001

Til sidens top