1. Resumé og anbefalinger

Social- og sundhedssektoren afspejler i stigende grad den multikulturelle sammensætning af Danmarks befolkning. Det stiller krav til fremtidens medarbejdere om at kunne begå sig i forhold til andre kulturer og normer, dvs. at have interkulturel kompetence. Et praktikophold i udlandet har vist sig at være et glimrende redskab til at opnå denne kompetence, samtidig med, at de personlige kvalifikationer som åbenhed, tolerance og ansvarlighed også bliver udviklet. Sosu-skolerne og arbejdsgiverne er bevidste om, at dette er noget, der bør prioriteres.

Det kræver en strategisk indsats, hvor der afsættes ressourcer til arbejdet, og som kan vise sig at være givtig i forhold til skolens optag af elever.

Social- og Sundhedsskolen i Københavns Amt iværksatte i 1998/99 et projekt, som havde til formål at sende elever på praktik i udlandet under EU's Leonardo program. De mange erfaringer fra både skolen og de deltagende elever videregives i dette temahæfte, hvor de bruges som illustration til de generelle betragtninger, man bør gøre sig for at kunne planlægge og gennemføre succesfulde praktikophold i udlandet.

Anbefalinger

Skolens evaluering har givet anledning til en række råd til andre, der måtte ønske at give sig i kast med en lignende udfordring.

1. Man skal sørge for, at der er afsat ressourcer, at ledelsen bakker op om projektet, og at samarbejdet med de øvrige aktører er sikret.
2. Man skal starte i god tid. Det kan være en langvarig proces at motivere og afklare eleverne, og selve den praktiske planlægning af praktikopholdet kræver tid. Både de faglige udfordringer og personlige oplevelser er med til at motivere til et udlandsophold, og man kan evt. lade tidligere praktikanter fortælle om deres oplevelser på informationsmøder på skolen.
3. Stoftrængsel kan blive et problem. Derfor skal der være skabt rum for, at de internationale aktiviteter kan integreres med de øvrige elementer i uddannelsen.
4. Man kan bruge de timer, der må anvendes til prøveforberedende fag, til kulturel og sproglig forberedelse af eleverne.
5. Man kan med fordel samarbejde med andre danske skoler og få råd og vejledning i at lave ansøgninger. Man kan hjælpe hinanden med at finde praktikstederne i udlandet og låne pladserne ud, hvis man ikke selv kan bruge dem. Skolernes aktiviteter er beskrevet i deres årsberetning/årskatalog.
6. Man bør deltage i internationale konferencer og bruge eksisterende samarbejdskonstellationer til at udvide skolens internationale virkefelt. Man skal pleje og vedligeholde sit netværk, og det er en god idé at koncentrere kræfterne om afgrænsede geografiske områder. Det er ressourcebesparende at give eleverne et fast tilbud i stedet for at arbejde ad hoc baseret, hvor hver enkelt elevs ønske søges honoreret. Et praktikophold i udlandet kan evt. være et valgfrit element, som kan indpasses i den nuværende udformning.
7. Man bør indgå klare og tydelige aftaler med det udenlandske praktiksted om formål og arbejdsopgaver under praktikken. Man skal være opmærksom på, at andre kulturer ikke nødvendigvis læser aftalen på samme måde som én selv, og at man derfor bør være fleksibel og tålmodig, både over for samarbejdspartnere, elever og øvrige interessenter.
8. Økonomistyringen er vigtig og skal tages hånd om fra start. Man skal afsætte god tid til at lave ansøgninger og afrapporteringer og hellere gemme et bilag for meget end ét for lidt.

Denne side indgår i publikationen "Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever" som kapitel 1 af 11
© Undervisningsministeriet 2001