|
Forord
Skolen og Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse evaluerede forløbene med henblik på en systematisk erfaringsspredning til andre sosuskoler. Sosu-uddannelserne er siden kommet under PIUordningen, og flere skoler har efterhånden indhøstet deres egne erfaringer. Det er alligevel vores opfattelse, at erfaringerne fra forberedelserne på skolen og de erfaringer, som social- og sundhedseleverne havde med hjem til Danmark, kan inspirere andre social- og sundhedsskoler. Enten til selv at komme i gang med at sende elever i praktik i udlandet - eller til at forbedre en allerede etableret praksis på området. Vi har bedt Anne Schultz Pinstrup fra CIRIUS om at omstrukturere den oprindelige rapport fra FoU-projektet på sosu-skolen i Københavns Amt med henblik på dette formål. Undervisningsministeriet har finansieret det bagvedliggende forsøgs- og udviklingsarbejde samt udarbejdelsen samt udgivelsen af dette temahæfte. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i hæftet naturligvis står for forfatternes egen regning.
Birgit H. Bloch Denne side indgår i
publikationen "Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever"
som forord |
||
Til sidens top |