Udover de foregående seks skoler har vi besøgt en række skoler, som hver på deres
måde bidrager til fornyelserne i erhvervsskolebyggeriet.
- Slagelse Tekniske Skole (nu del af Selandia - Center for Erhvervsuddannelse)
- Kolding Købmandsskole
- EUC Midt, Viborg
- Ålborg tekniske skole
- Nakskov Tekniske Skole
- Teknisk Skole & Teknisk Gymnasium ThyMors
- Metalindustriens Fagskole, Ballerup
- AMU-Center København/Frederiksberg - "Sukkertoppen"
- Aarhus tekniske Skole, Levnedsmiddel - Dollerupvej
- South East Essex College, Southend, UK
- Immanuel College Technology Centre, Adelaide, Australien.
Disse skoler adskiller sig fra de øvrige, ved at omfanget af ændringerne er noget
mindre, men vi har taget dem med her, fordi de bidrager til vores forståelse af, hvordan
erhvervsskolebyggere tænker, og hvad de anser for at være væsentlige moderniseringer i
skolernes fysiske indretning.
Beskrivelsen af de enkelte skolebesøg er begrænset, men billederne giver
forhåbentlig indtryk af spændende og inspirerende miljøer, både hvad angår de
primære lærerum og de fælles arealer.
Sidst i kapitlet har vi medtaget en australsk og en engelsk skole, som vi ved har
inspireret de danske byggerier, som vi har omtalt her, og som sikkert kan inspirere endnu
flere.
I maskinafdelingen har skolen foretaget ombygning for ca. 4,5
million. Ombygningen har været styret af lærergruppen selv, og nøgleordet har været
flexible værksteder, hvor det er muligt at slå bro mellem teori og praksis. Ønsket har
været at indrette projektværksteder - f.eks. har der lige været en 4. skoleperiode, som
flyttede om efter egne behov.
Lærerne er meget tilfredse med ombygningerne. De oplever en større travlhed, eleverne
arbejder meget mere selvstændigt, også i pauser og uden for almindelig skoletid.
Planen er, at man vil foretage noget tilsvarende i Smedeafdelingen, men her synes
lærergruppen ikke på samme måde at kunne se meningen med flexible multiværksteder.
IT-center: På en anden adresse i Slagelse, er der en afdeling for efteruddannelser
(Erhvervskursuscenter 1 og 2). Der er tale om ombygning af en stor fabrikshal, som var
bygget i to etager.
Miljøet består af et åbent læringscenter og et praksismiljø, hvor man gennemfører
fejlfindingskurser med flytbare opstillinger. Endvidere er der svejseværksteder, hvor man
har udviklet et multimedieprogram, med pc-baserede teoritekster samt prøver og tests.
(Udviklingsprojekt for DI/DM).
Skolen er placeret tæt ved midtbyen og i beboet område. På nuværende tidspunkt har
skolen 23 hhx-klasser og to studenterklasser samt ca. 200 hg'ere. Herudover er der 400
studerende på videregående uddannelser, hvoraf halvdelen er på hovedskolen. Resten er
på et nyindkøbt slot "Hvidsminde", hvor der uddannes Designmanagere.
Skolen i Kolding er total røgfri! Vi fandt dog et rum, der blev brugt til rygerne, men
ellers er de henvist til at gå udenfor. En donator har på et tidspunkt skænket skolen
100.000 kr. med et krav om, at hans valgsprog skulle pryde skolens indgangsparti:
"Flid og sparsomhed".
Der er utallige steder, hvor elever kan slå sig ned (kantiner, gange, korridorer,
udendørs, f.eks. ved indgangspartiet), og dette står til en vis grad i modsætning til
de fyldte undervisningslokaler.
De ældste bygninger har meget små undervisningslokaler, mens de i den nyere del er
lidt større.
Der er mange planter rundt omkring, og der er en del kunst på væggene, lyse gange med
god belysning og som nævnt de mange opholdssteder på gangene.
Lærerværelset er et virkeligt "værested" (rekreation), men med meget få
egentlige lærerarbejdspladser.
De to kantiner er meget flotte og veludstyrede, hvilket også gælder for biblioteket.
I 1986 blev kantinen udbygget til "Oasen", som den fungerer i dag. Samtidig
blev alle gangene renoveret. Siden er der bygget til i den nordlige ende af skolen, først
auditorium og siden kursusafdeling med eget cafemiljø (1996).
Skolen har planer om at udvide med 8- 10.000 m2 (til de nuværende 12.500). Her vil man
benytte sig af hjemstavnsprincippet, således at der bliver skabt et særligt
ungdomsmiljø.
Alle lærere er organiseret i klynger, som har hver sit speciale:
- iværksætterklyngen ("ung virksomhed" i samarbejde med TietgenSkolen)
- ITklyngen
- international klynge (Europa, Australien)
- PEEL-klynge (fungerer som interne konsulenter)
- Sportslinie.
Skolen er meget involveret i PIU (Praktik I Udlandet) og har ca. 200 elever på
verdensplan.
Skolen er endvidere certificeret af et universitet i UK.
Kolding Købmandsskole, indgangsparti
Overgangen fra kantinen til Internetcafé
Kantinemiljø, "Oasen"
Skolen har 120 lærere (80 hhx og hg, 20 kvu, 10 kursus- og timelærere) og synes selv,
at de er kommet langt i teamarbejdet. Fleksibiliteten på skolen ligger ikke så meget i
bygningerne som i lærerkvalifikationerne. Der satses meget på lærerefteruddannelse.
Kolding Købmandsskole, udnyttelse af gangarealer
Kolding Købmandsskole, Ny kursusafdeling, kantinemiljø
Lærermiljøet
På EUC Midt i Viborg arbejder man med "videnskabscentre" som en helt ny form
for undervisningsrum. Indtil nu er der bygget et "naturvidenskabeligt center",
men planen er, at der skal bygges endnu et, nemlig et "humanistisk center".
Centret består af en kerne, som er et formidlingsrum, og en periferi, hvor elever og
lærere kan lave praktiske eksperimenter og øvelser.
Indgangspartiet med naturvidenskabeligt center til højre
(For en nærmere beskrivelse henvises til A. Neil Jacobsen: "Åbne læringscentre
hvorfor og hvordan", s. 78-88).
Det "naturvidenskabelige center" er en del af et større miljø, som skolen
selv kalder et "Flex-center", bestående af et biblioteksmiljø, nogle
studiepladser og et pc-rum. Alle skolens uddannelser skal benytte centeret, men tanken er,
at der herudover skal opbygges branchespecifikke miljøer i de enkelte afdelinger.
Kantinemiljø
Naturvidenskabeligt center set fra forskellige vinkler
Der er truffet en overordnet beslutning om en tidsmæssig fordeling mellem elevernes
ophold i de tre typer af rum: otte timer pr. uge i hver af de to centre, mens eleverne
skal være 20 timer pr. uge i de branchespecifikke miljøer.
Der er store logistikproblemer efter reformen af erhvervsuddannelserne, da holdet ikke
længere er den organisatoriske enhed. Derfor har man oprettet en logistikgruppe
bestående af en række ledelsesrepræsentanter. De skal udarbejde centralt fastlagte
modeller for skemalægning, lokaleudnyttelse, administrative procedurer m.m.
Bibliotek
Opholdssted mellem bibliotek og naturvidenskabeligt center
Følgende billeder til inspiration er fra det nybyggede og præmierede
"Hotelakademi":
Indgangsparti
Pausemiljø på balkonen
Computergrupper, læg mærke til udenomspladsen
Åbne trapper og stort lysindfald
Her er en række billeder fra lokalerne, som rummer efteruddannelser og kvu
Det meget smukt udnyttede gangareal brugt til rekreativt område med balkoner
Reception
Fra hallen mod undervisningsområderne
På Nakskov Tekniske Skole har man på htx-afdelingen igennem en del år arbejdet med
at opbygge undervisningsmiljøet og herunder et åbent læringsmiljø: pc'ere placeret
rundt langs væggene og med caféborde i midten. Uddannelseslederen fortæller, at
miljøet er forsøgt indrettet så fleksibelt som muligt med flytbare vægge og fleksible
elinstallationer. Lærerværelset er placeret i midten, så eleverne kan kontakte lærerne
efter behov (åben dør).
Man har dog opretholdt almindelige klasselokaler, men det er lykkedes at have åbne
døre til lokalerne og en fleksibel anvendelse af det fælles åbne læringsmiljø.
Af servicehensyn er alle pc'ere samlet i åbent læringscenter, dog har man enkelte
bærbare pc'ere i faglokalerne til beregninger ved forsøg i undervisningen.
Åbent læringscenter, htx
Uddannelseslederen ønsker en udbygning af det åbne læringsmiljø. Der bør også
være opslagsbøger og "værktøjskasser", som står til elevernes disposition.
Man har f.eks. netop invisteret i "Lego-robolab" of "E-lab"
(energi-program) udviklet af LEGO i samarbejde med Seymor Papert.
Hallen, hvor værkstederne ligger, er kun fire år gammel. De gamle værksteder gik til
ved en brand, og lærerne deltog i udviklingen af nye, åbne værksteder.
Indgangsparti
Cafémiljø
De mest bemærkelsesværdige ændringer ifm. smedeværkstedet er:
- Runde svejsekabiner med plads til fire elever, aftagelige skillevægge - bruges bl.a.
ved svendeprøver, samt løse "gardiner" som kan bruges til at afskærme med ved
projektarbejde
- Udsugning i gulvet, ingen støj af betydning, trinløs udsugning efter behov
- "Spor" (metalskinner) i gulvet til brug for at projektopgaver kan fastgøres
- Teorilokaler ligger direkte i sammenhæng med værksteder (1. sal) og er beliggende
mellem smede- og maskinværkstederne, således at begge afdelinger kan bruge dem.
Afdelingen ønskede sig pc'ere i tilknytning til værkstedet (inspireret af
maskinafdelingen på Herning Tekniske Skole).
Man skelner i Thisted mellem "åbne værksteder" og
"multiværksteder": førstnævnte er belagt med faste hold inden for hver sit
afsnit i værkstedet, mens sidstnævnte er organiseret helt individuelt, efter den enkelte
elevs opgave/læringsbehov.
Der kan henvises til en FoU-rapport (nr. 4139, 1996) "Individuelt tilpassede
undervisningsmiljøer", som på glimrende vis redegør for afdelingens tanker.
Udsugning i gulvet
Runde svejsekabiner med fire elever i hver - mere fleksibel udnyttelse
Projektværksted - Smede
I begyndelsen af 1970'erne overtog Metalindustriens Fagskole en fabriksbygning i
Ballerup. Bygningerne bestod af kontor/ administrationsbygninger og store
produktionshaller. Tidens opfattelse af undervisning inden for jern og metaluddannelserne
gjorde det enkelt at indrette bygningerne til undervisningsbrug. De store
produktionshaller blev indrettet med værktøjsmaskiner dvs. drejebænke, fræsere og
boremaskiner. Værktøjerne blev opstillet i rækker og geledder, inddelt i mindre
grupper, der svarede til efgtidens holdstørrelser, nemlig 12 elever pr.klasse. Fra de
tidligere "værkførerbure" har lærere og ledere på skolen haft et godt
overblik over aktiviteterne i undervisningsrummet.
Med afslutningen af efg, ændringer i opfattelsen af god undervisningspraksis og ikke
mindst med individualiseringen af undervisningen i begyndelsen af 1990'erne bliver det
nødvendigt med ændringer i skolemiljøet. Indretningen og udformningen af
undervisningsrummene bliver i midten af årtiet ændret. At ændre miljøet i de
eksisterende rammer:
produktionshaller, er en vanskelig opgave. På Metalindustriens Fagskole har man opdelt
hallerne i mindre enheder ved hjælp af grønne planter, jalousivægge, parasoller og
lignende.
Trods de i udgangspunktet vanskelige betingelser er det lykkedes skolen at etablere
nogle gode tidssvarende miljøer.
Regelsættene for anvendelsen af det åbne læringscenter
"Det kulturelle møde" mellem Holger Danske og "nydanskerne"
Parasoloverdækket pc-miljø
Centret er flyttet ind i en gammel margarinefabrik i Valby. Den er blevet restaureret/
renoveret af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og centrets medarbejdere har været taget med
på råd. Efter indflytningen i 1995 er der sket ændringer i centrets udbud (Elektronik
og CNC er gledet ud), så det har allerede været nødvendigt at ændre på den fysiske
indretning.
I ombygningsarbejdet har nøgleordene været fleksibilitet og komprimering. Kapaciteten
er ca. 400-450 kursister ad gangen, 40-45 lærere.
Følgende uddannelser har hjemme i afdelingen i Valby: Medie og IT, service
(rengøring), proces, industrioperatør (eud) og vagt og sikkerhed. Desuden har VUC nogle
lokaler, og medarbejdere herfra bruges.
I komplekset, som stadig ejes af LD, er den gamle fabriksbygning og en ny bygning
forbundet med en kæmpe glasover dækket gade i fire etagers højde. En del af den
nye bygning er optaget af et IT-firma, men det diskuteres på visionsplan, om der skal
indrettes en "kvalifikationsarkade" i et samarbejde med andre
voksenuddannelsesinstitutioner.
Mobile prøvestande
Pc-miljø i værkstedet
Beliggenheden er valgt fuldt bevidst primært ud fra trafikale overvejelser (bus og
tog). Som uddannelseschefen sagde, "ville det være en helt forkert signalværdi at
placere centret på H.C. Andersens Boulevard". Desuden er området et vækstområde,
hvor der ligger et teknisk informationscenter, Niels Brock og Hovedstadens Tekniske Skole
er også tæt på.
Mobile opstillinger
Processtyringsanlæg
Indretningsmæssigt er stedet et udtryk for "et sidste pust af det gamle".
Uddannelseschefen har visioner om et nyt miljø bestående af et "kapel" (i
modsætning til nuværende "katedral"), hvor der i tilknytning hertil skal være
fire værkstedstyper forbundet hermed:
- L-A-L-værksted, (at lære-at-lære), hvor kun helt nye på arbejdsmarkedet har adgang
- "Digitet" (et digitalt bibliotek) med forskellige faciliteter
- Åbent værksted, produktionsmiljøer indrettet til eksperimenter
- Blødt værksted, udviklingen af personlige kvalifikationer/kompetencer.
Uddannelseschefen er inspireret af og bidragyder til "Det digitale
kompetencemarked" (Mandag Morgen, 1998).
Det mest iøjnefaldende er administrationstårnets 4. sal, hvor der er et meget smukt
kontormiljø rundt om et "forhøjet" mødelokale, som nærmest ligger på en
piedestal, men dog lukket af med glasvægge.
Det er godt med glasvægge ind til lokalerne, men gardiner er nu heller ikke at
foragte
Aarhus tekniske Skole har planer om at bygge en helt ny Levnedsmiddelafdeling i
forbindelse med midtbyskolen til afløsning for afdelingen i Skødstrup. Den nye bygning
bliver på tre etager og med ca. 1700 m2 bebygget areal.
Udover at modellerne ser spændende ud, er det interessant, hvordan man beskriver de
enkelte rumtyper. Her er et udklip fra "Konkurrenceforslaget", som er det
eneste, der er tilgængeligt i øjeblikket.
Eksempel på flytbart køkkenmodul
Grundplan over den planlagte Hotel- og Restaurantskole, bemærk at rumtyperne
benævnes både pædagogisk (projekt) og produktionsteknisk (spisested med salgssteder)
Et eksempel på en meget omfattende ombygning af traditionelle skolebygninger til
moderne miljøer.
Det karakteristiske træk, som også går igen i de nyere danske eksempler, er:
- store åbne pclandskaber
- glasvægge til nødvendige klasselokaler/ grupperum
- ottekantede borde med mulighed for enkeltmands- og/eller gruppearbejde
- lyse farver og grønne planter.
College' egen vuggestue/børnehave
En lærer underviser en mindre gruppe elever i åbent læringsmiljø
Ankomst - receptionen for hele etagens læringscenter
Åbne læringslandskaber
Åbent læringslandskab
"Glasbur" til almindelig klasseundervisning
Moderne fysiklokale
Teknologicentret er bygget til at rumme flere formål: industri/offentlige aktiviteter,
læreruddannelse og konferencecenter. Udstyret leases, så man altid er i stand til at få
det nyeste.
De vigtigste bygningsmæssige kvaliteter er den store gennemsigtighed, mange
glaspartier og "hul" imellem etagerne.
Værkstederne kan bedst karakteriseres som "teknologiværksteder" og kan
minde meget om htx-værkstederne herhjemme.
"Glasbure", hvor grupper af elever kan samles - bemærk de ottekantede
borde
Curriculum bygger på tre områder: (se fig. nedenfor)
- materialer: at udvikle en forståelse for mikrostruktur og udforske materialers grænser
- informationsteknologi: her er de centrale størrelser design og modellering
- systemer: anvendelsen af IT i industrielle processer (kvalitetssikring) - elektronik,
mekanik, pneumatik.
Ottekantede borde med diverse installationsmuligheder kombinerer individuelle
arbejdspladser med øgede samarbejdsmuligheder eleverne imellem.
Der lægges i det hele taget vægt på et eksperimentelt miljø.
Grundplanen for det største af områderne: Materialeworkshoppen.
Htx-lignende værkstedsmiljø
Denne side indgår i publikationen "Skoleeksempler" som
kapitel 6 af 9
© Undervisningsministeriet 2001
|