6. Øvrige besøgte skoler

Udover de foregående seks skoler har vi besøgt en række skoler, som hver på deres måde bidrager til fornyelserne i erhvervsskolebyggeriet.

• Slagelse Tekniske Skole (nu del af Selandia - Center for Erhvervsuddannelse)
• Kolding Købmandsskole
• EUC Midt, Viborg
• Ålborg tekniske skole
• Nakskov Tekniske Skole
• Teknisk Skole & Teknisk Gymnasium ThyMors
• Metalindustriens Fagskole, Ballerup
• AMU-Center København/Frederiksberg - "Sukkertoppen"
• Aarhus tekniske Skole, Levnedsmiddel - Dollerupvej
• South East Essex College, Southend, UK
• Immanuel College Technology Centre, Adelaide, Australien.

Disse skoler adskiller sig fra de øvrige, ved at omfanget af ændringerne er noget mindre, men vi har taget dem med her, fordi de bidrager til vores forståelse af, hvordan erhvervsskolebyggere tænker, og hvad de anser for at være væsentlige moderniseringer i skolernes fysiske indretning.

Beskrivelsen af de enkelte skolebesøg er begrænset, men billederne giver forhåbentlig indtryk af spændende og inspirerende miljøer, både hvad angår de primære lærerum og de fælles arealer.

Sidst i kapitlet har vi medtaget en australsk og en engelsk skole, som vi ved har inspireret de danske byggerier, som vi har omtalt her, og som sikkert kan inspirere endnu flere.

Slagelse Tekniske Skole
(nu Selandia - Center for Erhvervsuddannelse)

I maskinafdelingen har skolen foretaget ombygning for ca. 4,5 million. Ombygningen har været styret af lærergruppen selv, og nøgleordet har været flexible værksteder, hvor det er muligt at slå bro mellem teori og praksis. Ønsket har været at indrette projektværksteder - f.eks. har der lige været en 4. skoleperiode, som flyttede om efter egne behov.

Lærerne er meget tilfredse med ombygningerne. De oplever en større travlhed, eleverne arbejder meget mere selvstændigt, også i pauser og uden for almindelig skoletid.

Planen er, at man vil foretage noget tilsvarende i Smedeafdelingen, men her synes lærergruppen ikke på samme måde at kunne se meningen med flexible multiværksteder.

IT-center: På en anden adresse i Slagelse, er der en afdeling for efteruddannelser (Erhvervskursuscenter 1 og 2). Der er tale om ombygning af en stor fabrikshal, som var bygget i to etager.

Miljøet består af et åbent læringscenter og et praksismiljø, hvor man gennemfører fejlfindingskurser med flytbare opstillinger. Endvidere er der svejseværksteder, hvor man har udviklet et multimedieprogram, med pc-baserede teoritekster samt prøver og tests. (Udviklingsprojekt for DI/DM).

Kolding Købmandsskole

Skolen er placeret tæt ved midtbyen og i beboet område. På nuværende tidspunkt har skolen 23 hhx-klasser og to studenterklasser samt ca. 200 hg'ere. Herudover er der 400 studerende på videregående uddannelser, hvoraf halvdelen er på hovedskolen. Resten er på et nyindkøbt slot "Hvidsminde", hvor der uddannes Designmanagere.

Skolen i Kolding er total røgfri! Vi fandt dog et rum, der blev brugt til rygerne, men ellers er de henvist til at gå udenfor. En donator har på et tidspunkt skænket skolen 100.000 kr. med et krav om, at hans valgsprog skulle pryde skolens indgangsparti: "Flid og sparsomhed".

Der er utallige steder, hvor elever kan slå sig ned (kantiner, gange, korridorer, udendørs, f.eks. ved indgangspartiet), og dette står til en vis grad i modsætning til de fyldte undervisningslokaler.

De ældste bygninger har meget små undervisningslokaler, mens de i den nyere del er lidt større.

Der er mange planter rundt omkring, og der er en del kunst på væggene, lyse gange med god belysning og som nævnt de mange opholdssteder på gangene.

Lærerværelset er et virkeligt "værested" (rekreation), men med meget få egentlige lærerarbejdspladser.

De to kantiner er meget flotte og veludstyrede, hvilket også gælder for biblioteket.

I 1986 blev kantinen udbygget til "Oasen", som den fungerer i dag. Samtidig blev alle gangene renoveret. Siden er der bygget til i den nordlige ende af skolen, først auditorium og siden kursusafdeling med eget cafemiljø (1996).

Skolen har planer om at udvide med 8- 10.000 m2 (til de nuværende 12.500). Her vil man benytte sig af hjemstavnsprincippet, således at der bliver skabt et særligt ungdomsmiljø.

Alle lærere er organiseret i klynger, som har hver sit speciale:

• iværksætterklyngen ("ung virksomhed" i samarbejde med TietgenSkolen)
• ITklyngen
• international klynge (Europa, Australien)
• PEEL-klynge (fungerer som interne konsulenter)
• Sportslinie.

Skolen er meget involveret i PIU (Praktik I Udlandet) og har ca. 200 elever på verdensplan.

Skolen er endvidere certificeret af et universitet i UK.

Kolding Købmandsskole, indgangsparti

Overgangen fra kantinen til Internetcafé

Kantinemiljø, "Oasen"

Skolen har 120 lærere (80 hhx og hg, 20 kvu, 10 kursus- og timelærere) og synes selv, at de er kommet langt i teamarbejdet. Fleksibiliteten på skolen ligger ikke så meget i bygningerne som i lærerkvalifikationerne. Der satses meget på lærerefteruddannelse.

Kolding Købmandsskole, udnyttelse af gangarealer

Kolding Købmandsskole, Ny kursusafdeling, kantinemiljø

Lærermiljøet

EUC MIDT Erhvervsuddannelsesescenter MIDT

På EUC Midt i Viborg arbejder man med "videnskabscentre" som en helt ny form for undervisningsrum. Indtil nu er der bygget et "naturvidenskabeligt center", men planen er, at der skal bygges endnu et, nemlig et "humanistisk center".

Centret består af en kerne, som er et formidlingsrum, og en periferi, hvor elever og lærere kan lave praktiske eksperimenter og øvelser.

Indgangspartiet med naturvidenskabeligt center til højre

(For en nærmere beskrivelse henvises til A. Neil Jacobsen: "Åbne læringscentre hvorfor og hvordan", s. 78-88).

Det "naturvidenskabelige center" er en del af et større miljø, som skolen selv kalder et "Flex-center", bestående af et biblioteksmiljø, nogle studiepladser og et pc-rum. Alle skolens uddannelser skal benytte centeret, men tanken er, at der herudover skal opbygges branchespecifikke miljøer i de enkelte afdelinger.

Kantinemiljø

Naturvidenskabeligt center set fra forskellige vinkler

Der er truffet en overordnet beslutning om en tidsmæssig fordeling mellem elevernes ophold i de tre typer af rum: otte timer pr. uge i hver af de to centre, mens eleverne skal være 20 timer pr. uge i de branchespecifikke miljøer.

Der er store logistikproblemer efter reformen af erhvervsuddannelserne, da holdet ikke længere er den organisatoriske enhed. Derfor har man oprettet en logistikgruppe bestående af en række ledelsesrepræsentanter. De skal udarbejde centralt fastlagte modeller for skemalægning, lokaleudnyttelse, administrative procedurer m.m.

Bibliotek

Opholdssted mellem bibliotek og naturvidenskabeligt center

Aalborg tekniske skole

Følgende billeder til inspiration er fra det nybyggede og præmierede "Hotelakademi":

Indgangsparti

Pausemiljø på balkonen

Computergrupper, læg mærke til udenomspladsen

Åbne trapper og stort lysindfald

Her er en række billeder fra lokalerne, som rummer efteruddannelser og kvu

Det meget smukt udnyttede gangareal brugt til rekreativt område med balkoner

Reception

Fra hallen mod undervisningsområderne

Nakskov Tekniske Skole

På Nakskov Tekniske Skole har man på htx-afdelingen igennem en del år arbejdet med at opbygge undervisningsmiljøet og herunder et åbent læringsmiljø: pc'ere placeret rundt langs væggene og med caféborde i midten. Uddannelseslederen fortæller, at miljøet er forsøgt indrettet så fleksibelt som muligt med flytbare vægge og fleksible elinstallationer. Lærerværelset er placeret i midten, så eleverne kan kontakte lærerne efter behov (åben dør).

Man har dog opretholdt almindelige klasselokaler, men det er lykkedes at have åbne døre til lokalerne og en fleksibel anvendelse af det fælles åbne læringsmiljø.

Af servicehensyn er alle pc'ere samlet i åbent læringscenter, dog har man enkelte bærbare pc'ere i faglokalerne til beregninger ved forsøg i undervisningen.

Åbent læringscenter, htx

Uddannelseslederen ønsker en udbygning af det åbne læringsmiljø. Der bør også være opslagsbøger og "værktøjskasser", som står til elevernes disposition. Man har f.eks. netop invisteret i "Lego-robolab" of "E-lab" (energi-program) udviklet af LEGO i samarbejde med Seymor Papert.

Teknisk Skole & Teknisk Gymnasium Thy-Mors

Smede- og maskinområdet "Åbne værksteder"

Hallen, hvor værkstederne ligger, er kun fire år gammel. De gamle værksteder gik til ved en brand, og lærerne deltog i udviklingen af nye, åbne værksteder.

Indgangsparti

Cafémiljø

De mest bemærkelsesværdige ændringer ifm. smedeværkstedet er:

• Runde svejsekabiner med plads til fire elever, aftagelige skillevægge - bruges bl.a. ved svendeprøver, samt løse "gardiner" som kan bruges til at afskærme med ved projektarbejde
• Udsugning i gulvet, ingen støj af betydning, trinløs udsugning efter behov
• "Spor" (metalskinner) i gulvet til brug for at projektopgaver kan fastgøres
• Teorilokaler ligger direkte i sammenhæng med værksteder (1. sal) og er beliggende mellem smede- og maskinværkstederne, således at begge afdelinger kan bruge dem.

Afdelingen ønskede sig pc'ere i tilknytning til værkstedet (inspireret af maskinafdelingen på Herning Tekniske Skole).

Man skelner i Thisted mellem "åbne værksteder" og "multiværksteder": førstnævnte er belagt med faste hold inden for hver sit afsnit i værkstedet, mens sidstnævnte er organiseret helt individuelt, efter den enkelte elevs opgave/læringsbehov.

Der kan henvises til en FoU-rapport (nr. 4139, 1996) "Individuelt tilpassede undervisningsmiljøer", som på glimrende vis redegør for afdelingens tanker.

Udsugning i gulvet

Runde svejsekabiner med fire elever i hver - mere fleksibel udnyttelse

Projektværksted - Smede

Metalindustriens Fagskole, Ballerup

I begyndelsen af 1970'erne overtog Metalindustriens Fagskole en fabriksbygning i Ballerup. Bygningerne bestod af kontor/ administrationsbygninger og store produktionshaller. Tidens opfattelse af undervisning inden for jern og metaluddannelserne gjorde det enkelt at indrette bygningerne til undervisningsbrug. De store produktionshaller blev indrettet med værktøjsmaskiner dvs. drejebænke, fræsere og boremaskiner. Værktøjerne blev opstillet i rækker og geledder, inddelt i mindre grupper, der svarede til efgtidens holdstørrelser, nemlig 12 elever pr.klasse. Fra de tidligere "værkførerbure" har lærere og ledere på skolen haft et godt overblik over aktiviteterne i undervisningsrummet.

Med afslutningen af efg, ændringer i opfattelsen af god undervisningspraksis og ikke mindst med individualiseringen af undervisningen i begyndelsen af 1990'erne bliver det nødvendigt med ændringer i skolemiljøet. Indretningen og udformningen af undervisningsrummene bliver i midten af årtiet ændret. At ændre miljøet i de eksisterende rammer:

produktionshaller, er en vanskelig opgave. På Metalindustriens Fagskole har man opdelt hallerne i mindre enheder ved hjælp af grønne planter, jalousivægge, parasoller og lignende.

Trods de i udgangspunktet vanskelige betingelser er det lykkedes skolen at etablere nogle gode tidssvarende miljøer.

Regelsættene for anvendelsen af det åbne læringscenter

"Det kulturelle møde" mellem Holger Danske og "nydanskerne"

Parasoloverdækket pc-miljø

AMU-Center København/Frederiksberg "Sukkertoppen"

Centret er flyttet ind i en gammel margarinefabrik i Valby. Den er blevet restaureret/ renoveret af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og centrets medarbejdere har været taget med på råd. Efter indflytningen i 1995 er der sket ændringer i centrets udbud (Elektronik og CNC er gledet ud), så det har allerede været nødvendigt at ændre på den fysiske indretning.

I ombygningsarbejdet har nøgleordene været fleksibilitet og komprimering. Kapaciteten er ca. 400-450 kursister ad gangen, 40-45 lærere.

Følgende uddannelser har hjemme i afdelingen i Valby: Medie og IT, service (rengøring), proces, industrioperatør (eud) og vagt og sikkerhed. Desuden har VUC nogle lokaler, og medarbejdere herfra bruges.

I komplekset, som stadig ejes af LD, er den gamle fabriksbygning og en ny bygning forbundet med en kæmpe glasover  dækket gade i fire etagers højde. En del af den nye bygning er optaget af et IT-firma, men det diskuteres på visionsplan, om der skal indrettes en "kvalifikationsarkade" i et samarbejde med andre voksenuddannelsesinstitutioner.

Mobile prøvestande

Pc-miljø i værkstedet

Beliggenheden er valgt fuldt bevidst primært ud fra trafikale overvejelser (bus og tog). Som uddannelseschefen sagde, "ville det være en helt forkert signalværdi at placere centret på H.C. Andersens Boulevard". Desuden er området et vækstområde, hvor der ligger et teknisk informationscenter, Niels Brock og Hovedstadens Tekniske Skole er også tæt på.

Mobile opstillinger

Processtyringsanlæg

Indretningsmæssigt er stedet et udtryk for "et sidste pust af det gamle". Uddannelseschefen har visioner om et nyt miljø bestående af et "kapel" (i modsætning til nuværende "katedral"), hvor der i tilknytning hertil skal være fire værkstedstyper forbundet hermed:

• L-A-L-værksted, (at lære-at-lære), hvor kun helt nye på arbejdsmarkedet har adgang
• "Digitet" (et digitalt bibliotek) med forskellige faciliteter
• Åbent værksted, produktionsmiljøer indrettet til eksperimenter
• Blødt værksted, udviklingen af personlige kvalifikationer/kompetencer.

Uddannelseschefen er inspireret af og bidragyder til "Det digitale kompetencemarked" (Mandag Morgen, 1998).

Det mest iøjnefaldende er administrationstårnets 4. sal, hvor der er et meget smukt kontormiljø rundt om et "forhøjet" mødelokale, som nærmest ligger på en piedestal, men dog lukket af med glasvægge.

Det er godt med glasvægge ind til lokalerne, men gardiner er nu heller ikke at foragte

Aarhus tekniske Skole, Levnedsmiddel - Dollerupvej

Aarhus tekniske Skole har planer om at bygge en helt ny Levnedsmiddelafdeling i forbindelse med midtbyskolen til afløsning for afdelingen i Skødstrup. Den nye bygning bliver på tre etager og med ca. 1700 m² bebygget areal.

Udover at modellerne ser spændende ud, er det interessant, hvordan man beskriver de enkelte rumtyper. Her er et udklip fra "Konkurrenceforslaget", som er det eneste, der er tilgængeligt i øjeblikket.

Eksempel på flytbart køkkenmodul

Grundplan over den planlagte Hotel- og Restaurantskole, bemærk at rumtyperne benævnes både pædagogisk (projekt) og produktionsteknisk (spisested med salgssteder)

South East Essex College, Southend-on-Sea, UK

Et eksempel på en meget omfattende ombygning af traditionelle skolebygninger til moderne miljøer.

Det karakteristiske træk, som også går igen i de nyere danske eksempler, er:

• store åbne pclandskaber
• glasvægge til nødvendige klasselokaler/ grupperum
• ottekantede borde med mulighed for enkeltmands- og/eller gruppearbejde
• lyse farver og grønne planter.

College' egen vuggestue/børnehave

En lærer underviser en mindre gruppe elever i åbent læringsmiljø

Ankomst - receptionen for hele etagens læringscenter

Åbne læringslandskaber

Åbent læringslandskab

"Glasbur" til almindelig klasseundervisning

Moderne fysiklokale

Immanuel College Technology Centre, Adelaide - Australien

Teknologicentret er bygget til at rumme flere formål: industri/offentlige aktiviteter, læreruddannelse og konferencecenter. Udstyret leases, så man altid er i stand til at få det nyeste.

De vigtigste bygningsmæssige kvaliteter er den store gennemsigtighed, mange glaspartier og "hul" imellem etagerne.

Værkstederne kan bedst karakteriseres som "teknologiværksteder" og kan minde meget om htx-værkstederne herhjemme.

"Glasbure", hvor grupper af elever kan samles - bemærk de ottekantede borde

Curriculum bygger på tre områder: (se fig. nedenfor)

• materialer: at udvikle en forståelse for mikrostruktur og udforske materialers grænser
• informationsteknologi: her er de centrale størrelser design og modellering
• systemer: anvendelsen af IT i industrielle processer (kvalitetssikring) - elektronik, mekanik, pneumatik.

Ottekantede borde med diverse installationsmuligheder kombinerer individuelle arbejdspladser med øgede samarbejdsmuligheder eleverne imellem.

Der lægges i det hele taget vægt på et eksperimentelt miljø.

Grundplanen for det største af områderne: Materialeworkshoppen.

Htx-lignende værkstedsmiljø

Denne side indgår i publikationen "Skoleeksempler" som kapitel 6 af 9
© Undervisningsministeriet 2001