7. Rids af erhvervsskolernes historie

Det følgende er et kort rids af den historiske udvikling, erhvervsskoler og erhvervsuddannelser har gennemløbet. Det er vores opfattelse, at dette kan være nyttig for en forståelse af den bygningsmæssige udvikling. Vægten ligger på det bygningsmæssige udtryk, der har været gældende for erhvervsskolerne. Det er vores opfattelse, at skolebygningernes historie i høj grad afspejler den pædagogiske tænknings historie. At man ved at undersøge skolebygningernes arkitektur og indretning får et ganske godt billede af tidens herskende opfattelse af undervisning og pædagogik. Det, vi har i fokus, er ikke så meget bygningernes arkitektoniske form, men bygningernes funktion, deres brugsmæssige egenskaber, som rammer for undervisning og læring.

Men først lidt om baggrunden for at bygge alle de skoler. Det blev til mange i årenes løb. I 1940 nåede antallet af tekniske skoler op på ca. 350, og antallet af handelsskoler, dvs. handelsskoler, købmandsskoler og handelsgymnasier nåede i 1959 op på i alt 187.

De første egentlige erhvervsskoler i Danmark har flere forudsætninger. Baggrunden for skolerne var den begyndende industrialisering, handelen med omverdenen og den manglende almene dervisning - det må erindres, at først i 1814 fik Danmark de første skolelove for grundskolen. Søndagsskolebevægelsen - for uddannelsen af håndværkere - var aktiv fra år 1800, og håndværksfagene selv har ligeledes forsøgt sig med flere initiativer, f.eks. Instituttet for Metalarbejdere, Akademiet for håndværkere og Det tekniske Institut. Handelsskoler og egentlige handelsuddannelser ser dagens lys i midten af 1800-tallet.

Søndagsskoler for lærlinge

Traditionelt er det opfattelsen, at de tekniske skoler har deres rødder i de søndagsskoler for lærlinge, som idealistiske borgere og præster i begyndelsen af 1800-tallet tog initiativ til at oprette. Og sandt er det, at de første søndagsskoler for lærlinge blev oprettet i år 1800 af Massmann. Massmann, der var præst ved den tyske kirke (Frederikskirken) i København, etablerede en søndagsskole for unge håndværkerlærlinge. Inspirationen til etablering af søndagsskolerne kom fra Kiel, hvor der i 1796 blev oprettet en søndagsskole for håndværkslærlinge og svende. Fagene, der blev undervist i, var "religion, skriftlige udarbejdelser og tegning". Det er højst tænkeligt, at Massmann, som havde forbindelser til Kiel, har haft kendskab til denne bevægelse. C. Nyrop, Kjøbenhavn 1900. Undervisningen foregik til at begynde med i kirkens skole. Man startede med 40 lærlinge, inddelt i fire klasser. Dertil havde man fire lærere, hvoraf de tre arbejdede gratis. Der meldte sig stadig lærlinge til undervisningen. Allerede inden året var omme, havde man over hundrede elever indskrevet til undervisning. Lokalerne blev fundet rundt om i København. Ingen tvivl om at de Massmannske søndagsskoler var en succes.

I begyndelsen af 1800-tallet spredte søndagsskolebevægelsen sig til andre steder i landet. Flere af de store provinsbyer fik deres egne søndagsskoler. Ofte var det de lokale præster, der oprettede disse skoler. Således etableres i 1802 en søndagsskole i Helsingør, og i 1804 en søndagsskole i Aalborg, i 1805 i Randers, i 1810 Næstved osv.

De Massmannske Søndagsskoler virkede helt frem til efter første verdenskrig. Undervisningen af håndværkslærlingene var da helt overtaget af fagene selv.

Institut for Metalarbejdere/ Det tekniske Institut/Det tekniske Selskab

I 1807 oprettede Kobbertøjsfabrikanten Jørgen Conrad et institut på sit eget værksted. Her skulle metalhåndværkerlærlingene undervises i drejning, drivning, ciselering og gravering, og fra 1810 udvides fagrækken til at omfatte støbning, hamring, slibning og polering, og endelig i 1820 inddrages tegning i undervisningen. Instituttet for metalarbejdere repræsenterer et væsentlig fremskridt. Man kan betragte instituttet som den første egentlige fagskole. Selvom kilderne ikke meddeler meget om selve undervisningen, så må det formodes, at undervisningen har haft et tydeligt praktisk sigte. C. Nyrop, Kjøbenhavn 1893.

I 1843 oprettedes Det tekniske Institut af snedkermester Larsenius Kramp. Instituttet havde udover søndagsundervisning tillige aftenskole og dagskoleundervisning. Skolen startede i lånte lokaler i Bagernes Laugshus i København. Instituttet ændrede senere navn til Det tekniske Selskab.

Fagskolebevægelsen startede allerede i begyndelsen af 1800-tallet. I 1827 startede en fagskole for snedkere, i 1829 en skole for guldsmede, i 1831 en malerskole tillige med en skole for tømrertegning med flere. Flere af skolerne havde dog relativ kort levetid. I slutningen af århundredet kom der nyt liv i fagskolerne. Skomagernes Fagskole blev grundlagt 1887, i 1889 en urmagerskole, en farverfagskole, en handskemagerskole, en glarmesterskole, en fagskole for tapetserere og i 1905 Damefrisørernes Fagskole.

Landet over begyndte der at opstå tekniske selskaber. Det var ofte lokale håndværksmestre og skolelærere, der stod for den praktiske undervisning. Initiativerne kom overvejende fra de lokale håndværkerforeninger. Hver større by fik sin tekniske skole. Skolerne tilbød for ringe betaling aftenskoleundervisning i almene fag som skrivning, regning og ikke mindst tegning. De første tekniske skoler var tegneskoler. Jonas Møller, Odense 1991. Undervisningen foregik i vinterhalvåret og om aftenen. I de mindre byer var det ofte den lokale skoles lokaler, der blev anvendt, men også forsamlingshuse, gæstgiverier og håndværkerforeningens lokaler kunne bruges. For de fleste tekniske skoler blev pladsen efterhånden for trang, og man søgte efter midler, så man kunne bygge sin egen skolebygning.

Handelsskolen

Egentlige handelsskoler, faktisk private kurser for handelslærlinge, blev etableret i 1821. En translatør og sproglærer averterede i Viborg med, at der gives undervisning på aftenkursus i bogholderi, korrespondance, regning efter en "letfattelig og behagelig ny læremetode". Erik Langsted, Kolding 1960. Urtekræmmerforeningen oprettede kursus i 1837 i København, Langkærs Handelsakademi 1842 og Grüners Handelsakademi 1843. Desuden opstod der såkaldte Søndagsskoler for handelslærlinge. Efter loven om næringsfrihed i 1857 opstod handelsstandsforeningerne, og dermed rejste sig snart kravet om en handelsuddannelse. I Århus oprettedes den første handelsskole under handelsstandens ledelse. I marts 1865 startede skolen med fire klasser. Det var aftenundervisning med fire ugentlige timer. Derefter gik det fremad. Andre byer oprettede ligeledes handelsskoler. Horsens i 1869, Hjørring i 1872, Aalborg i 1876. Derefter fulgte byerne Fredericia, Odense og Randers. Først i 1880 kommer København med. Da stiftedes "foreningen til unge handelsmænds uddannelse" og i 1881 begyndte undervisningen.

Håndværkets mænd bygger tegneskoler

I de første mange år var både de tekniske uddannelser og handelsuddannelserne henvist til at benytte sig af lejede lokaler. Oftest var det i den lokale kommuneskole, der villigt stillede lokaler til rådighed. De lokale håndværkerforeninger havde også lokaler, der kunne være brugbare. Tit var det skolelærerne ved kommuneskolen eller lokale håndværkere og arkitekter, der underviste lærlingene på aftenskolen. I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte flere skoler at tilbyde dagundervisning. Hermed bliver ønsket om egen skolebygning forstærket, og muligheder for at bygge egen skole vokser, da staten var med til at finansiere byggeriet. Gennem lokale indsamlinger og gaver fra virksomheder og foreninger lykkedes det at rejse talrige tekniske skoler og handelsskoler over hele landet.

Skolebyggeriet var præget af tidens strømninger inden for arkitektur og moder. Siden 1814, hvor de første skolelove for grundskolen kom, havde arkitekter og skolefolk arbejdet med at finde frem til en særlig skolearkitektur. "Skolen bør give sig til kende - ikke som en privatmands, men som en samfundsbygning. Som udtryk for noget fælles, noget ud over den enkelte, skulle den også være noget ud over den almindelige privatbolig, den bør være anseligere og fylde så godt på sin plads, at den - i al beskedenhed - alligevel bliver en monumental bygning." Tegninger til Skolebygninger, København 1913. Dette citat er taget fra en sammenhæng om folkeskolebygninger, men citatet udtrykker noget generelt om skolebygninger.

De modeller, der var til rådighed for erhvervsskolebyggeriet og tidens forestillinger om en skole, spiller naturligvis en stor rolle for, hvordan de tekniske skoler og handelsskoler bliver formgivet. Sammenligningen gælder også for det indholdsmæssige. Det er stort set de samme fag, der blev undervist i, både i kommuneskolen og på lærlingeskolerne. De samme lærere og som sådan de samme undervisningsmetoder. Det, man havde brug for, var klasseværelser. Klasseværelser til brug for undervisning i først og fremmest tegning, men også skrivning og regning.

Det tekniske Selskab (Københavns tekniske Skole) begynder at bygge sin første skole i 1879, og i efteråret 1881 blev skolen indviet - Ahlefeldtsgade, København. Som det ses på tegningen side 95, er skolens udtryk ganske overvældende. Facaderne som et italiensk renæssancepalads. "Den italienske renæssance var et udtryk for viden og håndværksmæssig kunnen - her uddanner et kulturfolk sin ungdom." Danmarks Arkitektur: Magtens Bolig, København 1980. Bygningen er imponerende og har været med til at give håndværkeruddannelserne en status og betydning i samfundet. Det er til gengæld ikke sikkert, at en ung lærling vil føle sig hjemme på skolen. Man kan let forestille sig, at lærlingen har følt sig "lille" og udvist en ydmyg adfærd på skolen. På den måde har skolebygningen en opdragende virkning på lærlingene. Det er et sted med stor alvor, ikke et sted for barnlig leg og pjank.

I de større købstæder byggede man i slutningen af 1800-tallet erhvervsskoler.

Aarhus tekniske Skole. Opført 1884. Øverste etage 1924

Aarhus tekniske Skole byggede allerede i 1884 en fornem bygning for lærlingeundervisningen.

Det tekniske Selskabs Skole, Ahlefeldtsgade, København. Opført af arkitekt Ludvig Fenger

Silkeborg Tekniske Skole

I 1889 byggede Silkeborg Håndværkerforening en teknisk skole. Bygningen indeholder fem "rummelige og tidsvarende klasseværelser". Og undervisningen på skolen omfattede følgende fag: elementær tegning, dansk, skrivning, regning og bogføring, tillige fagtegning for bygningshåndværkere, metalarbejdere og malere. Som det ses af fagrækken, blev skolen også benyttet til uddannelse af handelslærlinge.

Grenå Tekniske Skole blev stiftet som søndagsskole i 1839 efter forbillede fra de Massmannske Søndagsskoler i København. Undervisningen foregik hver søndag eftermiddag fra kl. 16-18 og fandt sted i borgerskolen, den lokale kommuneskole. På en generalforsamling i Håndværkerforeningen vedtog man i 1879 at oprette en Tegneskole for håndværkere. Undervisningen blev senere udvidet til også at foregå om aftenen på hverdage - undervisningen foregik stadig på kommuneskolen.

Grenå Tekniske Skole efter tilbygningen i 1937

I 1890 besluttede Håndværkerforeningen at bygge en teknisk skole, og året efter blev den "smukke og stilfulde" bygning taget i brug. Forstander på skolen blev en tidligere kommuneskolelærer, som havde været fast underviser på teknisk skole i en årrække. Skolebygningen blev tegnet af Overbanemester Jensen.

Allerede i 1901 begyndte man med dagskoleundervisning for malere og senere dagskole for bygningshåndværkere med 18 timers ugentlig undervisning.

I 1936 udarbejdede skolens forstander og arkitekt et forslag til en ny tilbygning til skolen, og i 1937 blev den ombyggede skole indviet. På billedet side 96 kan man se, at den nye bygning er tilpasset skolens oprindelige arkitektur og føjer sig således smukt ind i en helhed. Bygningens æstetiske udtryk henter tydeligvis sine forbilleder fra tidens stil for offentlige bygninger, som kan karakteriseres som monumentale bygninger, der udstråler magt og autoritet.

Kolding tekniske Skole 1890. Arkitekt Fussing

I Kolding henvendte Teknisk Selskab Kolding sig til arkitekten Fussing og bad ham om at udarbejde tegninger til en teknisk skole. Byggeriet blev snart efter sat i gang, og i 1890 blev skolen taget i brug. Allerede i 1907 blev skolen udvidet, og efter ombygningen indeholdt skolen 18 klasseværelser, en foredragssal samt bolig for forstander og skolebetjent.

Teknisk Skole i Glamsbjerg er opført efter skitseforslag fra Bygmester Rs. Pedersen, som var medlem af byggeudvalget og lærer på skolen. Han underviste i malerfaget. De endelige tegninger til skolen er udarbejdet af Bygmester M. Jensen, Køng Håndværkerskole. Skolen blev opført i 1921 og indeholdt fire klasseværelser, et mindre værksted og bolig for en skolepedel. På skolen modtog håndværker-, handelslærlinge og unge landmænd undervisning.

Bygningen er tydeligvis tegnet af lokale folk med forestillinger om skolens betydning som kulturhus. Inspirationen er hentet fra palæstilen med de græske søjler og fra den borgerlige villa. Det vigtige er, at bygningen udtrykker autoritet og status. Den brede hovedtrappe og den massive egetræsdør fortæller, at dette hus er ikke for åndelige dværge, og at her beskæftiger man sig med ting af betydning.

På skolen modtog både handels- og håndværkerlærlinge undervisning helt frem til 1917, da blev der oprettet en egentlig handelsskole.

Glamsbjerg Tekniske Skole. Opført 1921

Århus Handelsskole indviet 1905

Års Tekniske Skole. Opført 1932 efter tegninger af arkitekt W. Brorsen

Bjerringbro Tekniske Skole. Indviet 1909

Struer Tekniske Skole. Indviet 1909

Christiansgades Pigeskole opført ca. 1904. Overtaget af Århus Købmandsskole i slutningen af 1950'erne

Grundlaget for skolerne

I 1889 får Danmark sin første lærlingelov. I loven beskrives svendeprøver ikke som obligatoriske, men loven anerkendte, at de kunne benyttes i en række fag, og lovens paragraf 10 havde følgende ordlyd: "I de Fag, hvor der til Svendeprøve er knyttet en teoretisk Prøve i Tegning, Udregning og lign., skal Læremesteren give Lærlingen den fornødne Tid til i en af de paa Stedet værende Handels eller tekniske Skoler at erholde den til Udførelsen af en saadan Prøve fornødne Undervisning samt have Tilsyn med, at Lærlingen benytter denne Undervisning paa en forsvarlig maade." Her citeret efter: Fra tegneskole til teknisk skole.

Med loven kom der, som det er fremgået af de viste eksempler, gang i skolebyggeriet. Skolegangen var ikke obligatorisk med 1889-loven.

I 1921 kom der en mindre revision af loven, og nu blev mestrene forpligtet til at sende deres lærlinge på skolebænken.

Lærlingeloven af 1937 foreskriver mestrene at sende lærlingene på skole. Loven foreskriver nu obligatoriske svendeprøver. Samtidig blev det understreget, at undervisningen kun skulle gå til kl. 20. Desuden blev der med loven indført værkstedsskoler.

Antallet af skoler voksede stærkt, efterhånden som samfundets krav til lærlingeuddannelserne forstærkedes. Af nedenstående tabel fremgår det tydeligt, at der er stor vækst i antallet af skoler. Det må formodes, at noget tilsvarende gælder for handelsskolerne, men det har ikke været muligt at fremskaffe dokumentation for handelsskolerne.