5. Case-samling, seks udvalgte skoler Generelt om skolen

Blandt de mange skoler, vi har besøgt i vores projekt, har vi udvalgt seks skoler/ skoleafdelinger til særlig præsentation:

• Købmandsskolen Aabenraa Business College
• Industri- og Håndværkerskolen i Nykøbing F
• Århus Købmandsskole, Sønderhøj
• Vejle Tekniske Skole, Teknisk Gymnasium
• Viborg Handelsskole
• Kolding tekniske Skole.

De har alle inden for de sidste ti år haft større ny-, om- eller tilbygningsprojekter, som på afgørende vis fornyer skolebyggeriet på erhvervsskoleområdet.

Som det vil fremgå, er de meget forskellige, men der er en række fællestræk i de overvejelser, aktørerne har på de arkitektoniske og pædagogiske felter. Nøgleordene for dem alle har været:

• Fleksibilitet, både i den overordnede disposition og i rumformerne
• Åbenhed - gennemskuelighed, åbne læringsmiljøer
• Fællesarealer, som er indbydende for skolens brugere
• Multifunktionalitet i rumanvendelsen.

Købmandsskolen Aabenraa Business College

Generelt om skolen

Allerede i 1868 begyndte Aabenraa Handelsstandsforening handelsskoleundervisning, og skolen i Aabenraa er Danmarks næstældste handelsskole.

I skolens over hundrede års historie har undervisningen for det meste foregået i lejede lokaler. Til sidst i Nygade skole, en kommuneskole, hvor man havde haft lokaler siden 1920. Efter lærlingeloven af 1956 blev det nødvendigt med egne skolebygninger. Dette gjaldt også landets øvrige skoler.

I 1959 besluttede Handelsstandsforeningen at bygge en ny skole. I 1962 stod bygningen færdig som en handelsskole for handelslærlinge og handelsmedhjælpere. Selve skolebygningen blev til med bl.a. inspiration fra en lignende skolebygning i Slagelse.

Med et stadig større antal elever har det været nødvendigt at udbygge skolen i flere omgange: 1979, 1983 og senest i 1999.

Siden indførelsen af efg har skolen været inddelt i såkaldte klynger, og efter at skolen startede hhx i 1980, blev det i første omgang til to klynger:

• den merkantile grunduddannelse hg
• den erhvervsgymnasiale klynge hhx.

En klynge består principielt af et mindre antal klasser, der bliver undervist af den samme gruppe lærere.

Åbent læringscenter - etableret i et gangareal

Gangarealet er opdelt med stålgelænder og grønne planter

Klyngestrukturen er siden udvidet og består nu af fire klynger:

• 1 kursuscenter
• 1 klynge til erhvervsuddannelserne hg
• 2 klynger til de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx, iværksætterklyngen og internationaliseringsklyngen.

Skolens struktur og disponering

Skolens ledelse har arbejdet med at få den decentrale struktur til at være tydelig i skolens fysiske miljø. Således er der udover klasseværelser og opholdsfaciliteter tilknyttet lærerværelser, kontorer og arbejdsrum, IT- og SIMU-faciliteter til hver klynge.

Praksisrum

Af skolens hoveddisponering fremgår strukturen tydeligt. Set fra skolens hovedindgang, ligger ungdomsuddannelserne (hg og hhx) til venstre og kursuscentret til højre. I midten - mellem de unge og de voksne - ligger fællesområderne: åbne læringscentre, administration, kantine og personalestue.

Skolens struktur og disponering
(klyngeprincippet)

Aabenraa Business College, grundplan som viser klyngeprincippets anvendelse

Skolens bygninger ligger rundt om to atriumgårde. Skolen er bygget af røde mursten i ét plan med undtagelse af kursuscentret, der er i to etager. En del af hg-undervisningen foregår i kælderetagen.

Lærerummene

Aabenraa Købmandsskole er bygget i en tid (1962), hvor klasseundervisning var den gængse undervisningsform. Man byggede naturligvis skolen i overensstemmelse med den herskende pædagogik.

Det betød klasseværelser og helst så mange som muligt. Ved de senere udvidelser af skolen har det også primært drejet sig om at få flere klasseværelser.

I den omstillingsproces, der satte ind i 90'erne - det pædagogiske paradigmeskift, har skolen søgt at indrette lærerummene på en fleksibel måde. Der er indrettet åbne læringsmiljøer flere steder på skolen. Således er en tidligere vandrehal forsynet med klynger af computere, som står til disposition for alle elever og kursister.

Skolens SIMU-faciliteter er eksemplariske for SIMU-konceptet, og skolen har været den bærende kraft i udbredelsen heraf. Skolepraktikordningens elever arbejder med at organisere de øvrige handelsskolers korrespondance med tilsvarende SIMU-firmaer i Nordeuropa.

Bibliotek/åbent læringscenter

Det stigende antal elever op gennem 90'erne og kravet om flere undervisningslokaler har medført, at dele af kælderen er blevet taget i brug. Blandt andet er faget dekoration, et af de kreative fag, henvist til kælderen. Endvidere indeholder kælderen edb-lokale og almindelige undervisningslokaler.

Kursusafdelingen

Billederne viser SIMU-centrets arbejdspladser med de enkelte afdelinger

Visioner for det fysiske miljø

Skolens ledelse arbejder meget bevidst med planlægningen af det fysiske miljø, idet dette ses som en integreret del af læringsmiljøet
og dermed af den læring, som elever og kursister bringer med sig ud på virksomheder og ud i samfundet i øvrigt.

I forbindelse med den seneste udvidelse har skolen gennemført et udviklingsprojekt med deltagelse af elever og alle skolens personalegrupper. Projektet var støttet af Undervisningsministeriet.

Skolens projekt har formuleret følgende visioner og ledetråde for skolens udbygning:

• Fastholde og forbedre de fysiske rammer for de decentrale læringsmiljøer - klyngerne - for lærere, elever og kursister.
• Fastholde og udbygge de fysiske rammer for de centrale læringsmiljøer, som f.eks. åbne læringscentre.
• Sikre at der ved alle nyindretninger og byggerier og renoveringer tages hensyn til de overordnede mål og visioner, herunder især:

Projektets formål var at formulere nogle visioner for udbygningen og skolens fysiske miljø generelt og at give et eksempel på, hvordan processen kan forløbe.

Skolepraktikordningens arbejdspladser

I projektet blev de enkelte klynger bedt om at diskutere og komme med forslag til, hvordan deres fysiske afsnit af skolen skulle indrettes og udbygges. Klyngens lærere kunne selv bestemme, om eleverne skulle inddrages og i hvilket omfang.

Forslagene fra klyngerne blev fremlagt og drøftet på et fællesmøde. I disse møder deltog endvidere skolens arkitekt, som forventedes at opsamle ideer og ønsker.

Gangarealet i den nye hhx-afdeling med stort lysindfald og spændende skyggevirkning

"Elever" i praksisrum

Udstillinger i gangene viser skolens aktiviteter

Komponenter viser udviklingen i informationsteknologi

Industri- og Håndværkerskolen i Nykøbing F

Generelt om Skolen

Den nuværende placering af skolen er kun otte år gammel. Inden da var skolen placeret på fem adresser. Samlingen på én adresse kostede ca. 100 mill., og antallet af kvadratmeter kunne reduceres fra 8.300 m² til 3.200 m². Kapaciteten svarer til 1100 årselever, og der er plads til 354 i kantineområdet.

Byggeriet er opført, inden erhvervsuddannelsesreform 2000 blev vedtaget, og skolen fremhæver, at der nok var nogle ting, som man ville have bygget anderledes. Men i det store hele er byggeriet rimeligt fremtidssikret.

Indgangsparti med store glasflader

Byggeriet er forsynet med automatisk klimastyringsanlæg og regulering af belysning.

I opbygningen har man forsøgt at bevare de enkelte områders (branchers) kultur, men opretholder en fælles kantine. I forbindelse med kantinen er levnedsmiddel således placeret, at bager- og slagterbutik "stikker ind" i kantineområdet. Hensigten er, at kunderne i butikkerne "tvinges" ind igennem skolens øvrige lokaliteter.

Receptionen

Ny levnedsmiddelafdeling  

Levnedsmiddelafdelingen fik lov at bruge hele skolens anlægsbudget i en periode, og der blev foretaget nyinvesteringer for 6 mill. I indretningen er der fokuseret på "lys og luft" ift. åbne etageadskillelser og mange glaspartier.

"Kommandobroen" i hele bygningens længde med udsigt ned i elevkantinen

Levnedsmiddelafdelingen er bygget i forlængelse af kantinen, så dens butikker præsenterer sig i forhold til brugerne, interne såvel som eksterne

I køkkenerne er der flytbare og højde-indstillelige borde

Bager- og slagtervarer i samme butik

"Kuben", som rummer restaurant og undervisningslokaler, er placeret skævt ind i den oprindelige bygning

I køkkenerne har man installeret berøringsfrie brusere og vandhaner (hygiejnehensyn)

Her er der først og fremmest grund til at fremhæve lyse trappepartier og de gode kombinerede opholds- og gangarealer

I køkkenet er der indrettet et grupperum med glasparti, som kan benyttes til gruppeinstruktioner, informationssøgning eller andre aktiviteter, som ikke kan laves i køkkenerne

I forbindelse med skolehjemmet er man i gang med at lave et "amfiteater" til udendørsarrangementer af forskellig art

Århus Købmandsskole, Sønderhøj

Generelt om afdelingen

Den nye afdeling af Århus Købmandsskole, der rummer videreuddannelserne, er beliggende på en grund, hvor FDB's gamle fabrikker lå. Afdelingen er bygget op over en gammel margarinefabrik, som sagkyndige anså for bevaringsværdig, og i forlængelse af den oprindelige bygning er der tilføjet en helt ny. Restaureringen er foretaget i samarbejde mellem FDB og skolens rådgivende ingeniører.

Skolens ledelse ønskede, at om- og tilbygningen skulle bevare den oprindelige arkitektur med to tårne (se billedet side 44). Det betød bl.a., at gennemgange mellem bygningsafsnittene kun er mulig i stueetage og på 1. sal (bygningen er i fire etager).

Grundplan for byggeriet i Sønderhøj (stueplan)

Licitationsmaterialet blev til i samarbejde mellem lærere og ledere, som udarbejdede ønsker og krav til bygherrerne. De vigtigste principper var:

1. En åben skole: glaspartier til alle lokaler, så man kan se aktiviteterne - åbninger, så man kan se fra etage til etage.
2. Et fælles "Learning-center" (udvidet bibliotek) for videregående IT og merkantil.
3. Opbygge små skoler i den store for at modvirke "mastodontvirkningen".

Bygningen er opdelt i tre afsnit: A: Videregående IT-uddannelser og administration, B: kantine, personalerum, Learning-Center, auditorium og reception og endelig C: Videregående merkantile uddannelser samt Ledelsesakademiet.

Afsnit B, som forbinder den gamle restaurerede fabrik og den nye bygning, har nogle klare signaler. Hovedindgangen fører direkte ind i elevkantinen. Henover elevkantinen fører en "kommandobro" lige ind i biblioteket/det åbne læringscenter - "broen til viden"

Af skolens byggeprogram fremgår det, at der er et samlet etageareal på 13.472 m². Endvidere er der udvidelsesmuligheder, idet FDB har planer om en helt ny "bydel" på området i Sønderhøj.

Sammenlagt har afdelingen på nuværende tidspunkt en kapacitet på 1000 elever (ca. 500 pr. afsnit - A og C) og tilknyttet ca. 100 lærere.

IT-afdelingen og serverne til hele Århus Købmandsskoles 1200 pc'er styres herfra og er i skolekredse berømt for at være temmelig avanceret.

Idégrundlag

I byggeprogrammet for Sønderhøj står der som projektets idégrundlag:

• "…skolen skal danne optimale rammer som lære- og værested.
• …skabe velegnede fremtidssikre fysiske rammer om skolens aktiviteter.
• Et nøgleord for projektet er derfor fleksibilitet. Det er vigtigt, at der inden for de økonomiske rammer kan skabes maksimale muligheder for løbende at kunne ændre og tilpasse rumindretningen såvel som de etablerede og disponerede tekniske installationer.
• …godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Bygningen skal fremstå som en harmonisk enhed, der indkluderer brug af "miljørigtige" byggematerialer i en spændende arkitektonisk udformning...."
• …Ved planlægningen skal det sikres, at der kan foretages begrænsede indgreb i bestående bygninger, således at bygningsmæssige og funktionelle sammenhænge kan bevares også efter en omflytning."

Billedet herunder skal ses sammen med illustrationen ovenfor

Programmet præciserer, hvad skolen mener med fleksibilitet:

• "at der eksisterer forskellige rumstørrelser
• at ruminddelingerne relativt let kan ændres ved f.eks. foldevægge, lave skærmvægge, reoler mv.
• at rummene indrettes som åbne miljøer med mulighed for etablering af afskærmninger til gruppearbejde og administrativt arbejde
• at indretningen åbner mulighed for etablering af miljøer, hvor virkeligheden eller den simulerede virkelighed kan afprøves."

Det hedder endvidere:

• "Bygningen skal indrettes med sammenhængende områder for de enkelte uddannelser, således at der er mulighed for at skabe et pædagogisk, fagligt og socialt miljø for de konkrete uddannelser.
• Da de studerende går på skolen i flere år, er det vigtigt med et samlet miljø, som de kan føle ansvar for.
• Ved udformningen vil det være ønskeligt at integrere farvesætning og kunstnerisk udsmykning, der vil medvirke til at skabe et rart og inspirerende miljø."

Lærerummene

Der anvendes forskellige typer af rum i oplægget til byggeriet. F.eks. ønskede Datamatikafdelingen følgende:

• 10 klasserum af 70 m² (25-30 elever)
• 2 laboratorier 70 m² (forskellige maskinopstillinger)
• 3 auditorier (75 personer i hver) med mulighed for sammenlægning
• 1 maskinlokale (med fast undervisningsopstilling)
• 1 kontor (elevråd)
• 1 lokale til 5. semester (40-50 studerende - 18-20 maskiner)
• 3 Open Learning Centre (hver med plads til 30-40 studerende, ca. 20 maskiner, 8-10 grupper)
• 3 mindre mødelokaler (kan sammenlægges til ét stort).

Byggeafsnit A

Byggeafsnit B

Byggeafsnit C

Informatikuddannelserne, et spændende miljø, som ligger helt oppe under taget. Store skydedøre sikrer, at miljøet kan ændres efter behov

Til forskel herfra arbejdede Informatikafdelingen med følgende rumtyper:

• 1 åbent læringsmiljø med 75 pc'er
• 5 klasselokaler 70 m² (25-30 elever)
• 2 multimedierum (25 pc'er i hver)
• Tv-studie (225 m²)
• 12 grupperum (4-10 personer)
• 1 kursuslokale (20 pc'er)
• 1 pc-værksted (forskellige opstillinger)
• 1 kontor (elevråd).

Økonomisering med pladserne

Da skolen planlagde byggeriet i de tidligere lokaler, bestræbte man sig på at økonomisere med pladsen. Eleverne havde typisk tre arbejdspladser: grupperum, klasserum og udstyrsrum (pc'ere), og erfaringen var, at der altid var to tomme.

Derfor skulle undervisningsrummene være mere fleksible, således at alle elevpladser kunne rummes i samme rum.

Projekt "Elevbord"

Sammen med firmaet Kinnarp prøvede man at udvikle et elevbord, som dels skulle være et almindeligt bord til at skrive noter på efter katederundervisning, dels indeholde en pc-harddisk på siden og tastatur og skærm i bordklappen (som gammeldags pulte), endelig skulle der på hvert bords bagkant være fastspændt en white-board, som ved gruppearbejder skulle kunne hæves, samtidig med at bordene kunne stilles sammen, således at white-boardene kunne fungere som skillerum ift. andre. Planerne blev opgivet af økonomiske grunde, men bliver muligvis fundet frem igen, når skolen til foråret kommer op på fuld blus.

Sikkerhed - tyverier

Der har været installeret videokanoner i alle lokaler, men til trods for at skolen har gjort en del for sikkerheden (se billede nedenfor), har byggeriet været præget af tyverier, og skolen står magtesløs over for disse, som forhindrer den ønskede åbenhed og anvendelsen af de ønskede undervisningsformer. Man overvejer at udbygge sikkerheden og kontrollere adgangen yderligere.

Eksempler på kantine og udnyttelse af gangarealerne

Vejle Tekniske Skole, Teknisk Gymnasium

I Strandgade i Vejle er der igennem de seneste år gennemført et større ombygnings og renoveringsarbejde for ca. 20 mill. Bygningerne har hidtil rummet erhvervsuddannelserne, men ombygningerne blev planlagt til at huse Vejle Tekniske Gymnasium og videregående teknikeruddannelser, og der blev i alt plads til 380 elever.

De oprindelige bygninger er fra århundredskiftet, men et par nyere bygningsdele er revet ned i forbindelse med ombygningerne, da de skæmmede de gamle bygninger.

Den oprindelige bygning

Sådan som bygningen ser ud i dag

Principperne for byggeriet har været:

• "Trække lys og luft ind"
• "Åbenhed".

Skolen har en central beliggenhed, men byungdommen går til det almene gymnasium. Derimod ser det ud til, at man kan tiltrække oplandseleverne.

Bygningen er formet som en hjørnebygning. Den ene "arm" indeholder htx, den anden Teknikerakademiet (levnedsmiddel - stærkstrøm/elinstallatør). Hjørnebygningen indeholder alle centrale/generelle funktioner. Jo mere man kommer ud i "armene", jo mere specifikke formål tjener rummene (her er faciliteter, der kun kan bruges af de enkelte uddannelser).

Glaspartiet set fra gården, hvor også "elevatorsiloen" ses til højre i billedet

Detaljer inde fra "rampen", som forbinder de to bygningsafsnit

I forbindelse med beslutningen om renovering nedsatte skolen en visionsgruppe. Rektor, som selv er arkitekt, deltog i denne. Den gamle skole var vanskelig at komme rundt på, så en af de store opgaver var at løse logistikproblemer. Dette blev løst på fornemste vis via en glasbygning, som rummer forbindelsesgange i alle etager mellem bygningsafsnit med forskellige niveauer. Gangene skråner let, mens de samtidig buer, hvilket giver et spændende miljø at færdes i.

Følgende er taget fra byggeprogrammet:

"Det er målet, at plan 0 (det tidligere kælderniveau) i fremtiden skal være skolens primære etage. Dette opnås bl.a. ved at forsænke arealet foran hovedbygningen og på gårdsiden, således at der bliver en niveaufri og dermed kørestolsvenlig adgang til skolen."

Detaljer inde fra "rampen", som forbinder de to bygningsafsnit

"Rampe" og "ophold" er omkranset af store glaspartier og forener på en smuk måde de to bygningsafsnit, som ligger i forskellige niveauer

Der er desuden lavet musikrum, og hele skolen har fået installeret alarmsystemer, med personlig kort og kode for alle elever.

Endelig er der etableret netværk i huset, og man kører i øjeblikket med tre pcklasser på htx. Der er således installeret "plug-in" overalt på skolen.

Fra avisartikel i Vejle Amts folkeblad, 18.7.00, er følgende citat, som antyder ideerne bag projektet:

"Der er så vidt muligt taget højde for den moderne undervisningsform under renoveringen …. Skolen har fået syv nye undervisningslokaler, diverse gruppe- og opholdsrum, et mediatek med elektroniske hjælpemidler og et internt computernetværk, der binder hele huset sammen og giver skolens tre pc-baserede htx-klasser bedre studievilkår.

"Glasoverdækkede gangbroer og et elevatortårn (for handicappede)"

"Eleverne har allerede døbt elevatortårnet for raketsnuden"…."

På denne og næste side vises en række smukke detaljer, som er bevaret fra den oprindelige bygning.

Rektor har skrevet en Pædagogikumrapport om byggeriet, hvorfra følgende citater uddyber ideerne:

"VTS har bevilget et projekt "Pædagogisk Modelskole" - videreudvikling af et voksenuddannelsesmiljø i de videregående teknikeruddannelser…..målene er at fremme

• et læringsmiljø, der styrker de studerendes medbestemmelse og ansvarlighed samt fremmer deres bevidsthed om egen læring
• integration af teoretiske og praktiske læreprocesser
• de studerendes kvalificering til fremtidige jobfunktioner samt deres bevidsthed om videregående uddannelse som grundlag for livslang læring."

"Fysiske rammer: ….at få etableret et læringsmiljø bestående af faciliteter til gennemførelse af projektarbejde… må som minimum indeholde mediatek/læsesal, åben datastue samt gruppefaciliteter….

…..Vigtigt i den sammenhæng er så også, at virksomhedskulturen lægger op til en god og spændende udnyttelse af de fysiske faciliteter, og at man faktisk får nogle spændende aktiviteter til at foregå i bygningerne, det være sig foruden "normal" undervisning, foredrag, musikoplevelser, fester og andre arrangementer..

….Det er målet at udvikle akademiets fjernundervisningscenter, således at ikke kun praktikanter på levnedsmiddelteknikeruddannelsen, men også akademiets andre studerende kan anvende den moderne informations- og kommunikationsteknologi i studieøjemed….."

Alt i alt et eksempel på en smuk renovering og kombination mellem gammelt og nyt byggeri.

Her er kantine og cafémiljø, et lyst gruppe og mødelokale samt udemiljø ifm. kantinebygningen.

Kantinen

Cafemiljø

Viborg Handelsskole

Skolen er beliggende lidt uden for byens centrum på et "historisk" sted, hvor der har ligget gamle klosterbygninger. Stedet er oprindeligt valgt pga. af den smukke beliggenhed ned til søen.

Det var også planen at udnytte samarbejdsmulighederne med en nærliggende idrætshøjskole, hvilket kun er lykkedes i beskedent omfang.

I alt er der plads til 800 elever (500 3- årig hhx'ere og 300 hg'ere). Herudover er der er 1-årig hhx og kvu i lejemål i midtbyen. Endelig har skolen en del efteruddannelse.

Ny tilbygning

De gamle bygninger er meget massive og mørke, så ønskerne til den nye tilbygning var, at der skulle skabes et lyst og venligt miljø, hvor fleksibilitet og en højere grad af individualitet skulle være nøgleordene: der skulle være mulighed for en gradvis opløsning af klassebegrebet.

I en pjece fremstillet af skolen fremgår det:

"Da vi i 1996 skulle planlægge en stor tilbygning til Viborg Handelsskole, stod vi over for en kæmpe udfordring. Den hidtidige traditionelle indretning var karakteriseret ved en række ensartede rum. Andre arbejds- og indlæringsformer trængte sig på - case-, tema- og projektarbejde med krav om åbne, fleksible miljøer. Også hensynet til elevernes personlige udvikling, ansvar for eget udbytte af undervisningen, helhedsorientering samt tværfaglighed var vigtige faktorer. Hvordan skulle den nye tilbygning i sin rumlige udformning tilgodese disse krav?"

En henvendelse til arkitektskolen gav ikke resultat, men en artikel af Erik Laugesen Kristensen i Handelsskolen gav en frugtbar dialog med Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). En inspirationstur til Århus Købmandsskole i Risskov, til virksomheden Pressalit (administrationsbygningen) og Købmandsskolen Aabenraa Business Colleges 54 åbne læringscentre, og tilknytningen af indretningsarkitekt Mette Milling gav yderligere skub i planerne.

Tilbygningen skulle have et selvstændigt udtryk uden at "stikke ud". Den var beregnet for hg'erne, da man mente, at den pædagogisk udvikling inden for dette område var mest presserende. Desuden skulle efterfølgende skoleperioder (efter hg) også kunne være der.

Lærermiljøet - "Kernehuset"

Det første, man kommer til, er et rundt lærermiljø, indrettet med såvel individuelle arbejdspladser (dog ikke til alle), et rekreationsafsnit og mødefaciliteter.

"Erantislokalet"

I den nye tilbygning forsøgte man sig med en ny konstruktion af et undervisningsmiljø, hvor "den fysiske udformning skulle muliggøre forskellige rumstørrelser ved anvendelse af flytbare vægge."

"Erantis-modellen" blev udviklet (se fig. side 55):

• et cirkulært rum til fremlæggelser/foredrag
• individuelle pc-arbejdspladser uden om
• en række gruppearrangementer med og uden pc-ere.

De individuelle pc-arbejdspladser på ydersiden af "Erantis" blev i starten ikke så populære blandt eleverne, fordi de skulle sidde og kigge ind i væggen.

Lærergruppen har haft en del besvær med at bruge "Erantisrummet" efter hensigten og har søgt om at få det lavet om til et mere traditionelt lokale. Forstanderen har bedt lærerne om at "genfinde ideerne med rummet!", som han udtrykker det.

Studieværksteder uden om "Erantis"

Gangmiljøerne er meget spændende og indbydende, mens klasselokalerne synes rimeligt traditionelle

Alle installationer i tilbygningen er trukket i loftet og ført ned gennem nogle blå rør, som relativt let kan flyttes hen, hvor der er brug for dem.

"Bazargaden"

Gangarealet blev tænkt udformet som en "bazar-gade", en markedsplads, hvor der skulle være fuldt af liv og rart at være.

Læg mærke til "kultursammenstødet"

Lokalerne, der ligger i firkanter langs bazargaden, stikker ind i gangen med skrå hjørner, som bryder fornemmelsen af, at man går gennem en gang. På disse hjørner/ vægge er der lavet kæmpe blomsterdekorationer (se billeder). Endvidere er gulvbelægningen på gangen og i lokalerne forskellige, ligeledes for at bryde gangfornemmelsen.

Kolding tekniske Skole

Kolding tekniske Skole har som så mange andre ønsket at samle en række uddannelser på samme adresse, og man er i øjeblikket i fuld gang med at nybygge et skoleafsnit inkl. et nyt skolehjem til i alt 140-150 mill. Byggeriet er endnu ikke så langt, at det kan præsenteres via billeder, men ideerne bag er efter vores opfattelse så væsentlige, så de fortjener at blive præsenteret her. Modelbilledet side 62 kan forhåbentlig give et indtryk af bygningen.

Skolens nuværende hovedbygning

I Byggeprogrammet fremgår det:

" …det nye byggeri er reduceret fra ca. 42.000 m² til 27.000 m² bebygget areal i alt for Kolding tekniske Skoles aktiviteter. Når en så kraftig reduktion er mulig, skyldes det et andet byggekoncept, der er i overensstemmelse med de nyeste tanker og strømninger inden for pædagogik og skolemiljø - "open learning center, som tillader en intensiv udnyttelse af arealerne og et tæt samarbejde med AMU-center Trekantområdet.

… samlet på tre adresser. I undervisningsbygningen skal være følgende afdelinger: administration, fælleslokaler, tekniker/mediekoordinator, htx teknisk gymnasium, laborant, hotel og restaurant, helse & design. Nybyggeriet er på 8.400 m² netto (inkl. skolehjem) - udgiftsrammen er for skolehjemmet 24 mill. og for undervisningsbygningen 126 mill."

Det følgende er et fyldigt uddrag af de pædagogiske ideer udfoldet ift. de forskellige områder i det nye byggeri:

"Skolens vision: "at vi vil udvikle og fastholde skolen som et kompetencecenter.""

"Udefra skal bygningen sende et signal om åbenhed og imødekommenhed. En bygning som fortæller, at her er mennesker samlet i et socialt, kulturelt vidensmiljø. Og en bygning som naturligt falder ind i områdets smukke natur. Bygningen må gerne være i to etager - og disse må gerne være forskudte. Arealerne omkring bygningerne skal kunne anvendes til sociale, idrætsaktiviteter af forskellig art."

"Indvendigt skal aktiviteterne foregå i lokaler, hvis indretning er i overensstemmelse med de pædagogiske krav, som samfundsudviklingen sætter. Skolen skal være et sted, hvor viden produceres i læringsmiljøer etableret på tværs af traditionelle faggrænser. Indretningen skal tilgodese et godt miljø for elever, kursister og medarbejdere."

"Vi vælger storrummene, som man kender dem fortrinsvis fra byggetekniker/ bygningskonstruktøruddannelserne. Vi tror på, at den form for indretning understøtter:

• eleverne som medarbejdere på egne læreprocesser
• helhedsorienteringen
• differentieringen
• fleksibiliteten
• samarbejdet
• det fælles samvær mellem elever, kursister og medarbejdere
• den maksimale ressourceudnyttelse
• det gode skole- og studiemiljø."

"For at undgå misforståelser, vi forventer ikke, at der gennemføres klasseundervisning i storrummene. Der er ikke tale om en åben skoleplan til traditionel undervisning. I storrummene har eleverne deres arbejds/studiepladser grupperet i øer på forskellige niveauer i rummet; miljøer som tillader individuel fordybelse og gruppearbejde. Her optræder læreren som vejleder, konsulent eller supervisor ikke som klasselæreren.

Klassen/holdet som organisationsform eksisterer ikke. Der arbejdes på tværs af årgangene, i visse tilfælde endda på tværs af fagene.

Storrumskonceptet gennemføres både i den teoretiske uddannelse og i den praktiske.

Storrummene indrettes i forskudte planer, som udnytter storrummets fordele, men bryder det "hal-lignende" miljø.

Materialerne er alle steder lyse, miljøvenlige og lette at vedligeholde - gerne et meget rustikt, nordisk miljø, hvor dagslyset strømmer ind."

"Indretningen i "praktiklokalerne" vil hente inspiration fra eksperimentarierne og Edu-tainmentkonceptet, som vi kender det fra Eksperimentariet og LEGO."

"Omkring storrummet indrettes mindre lokaler til demonstration; auditorier til forelæsninger mv. Lokalerne bliver uden de sædvanlige elev-lærer-borde opstillinger. Man skal kunne se ind og ud af rummene, så glasdøre og glasskillerum bør anvendes, hvor brandmyndighederne tillader det."

"Skolen skal være åben og udadvendt med rum til sociale og kulturelle aktiviteter. Der skal være døgnåben, og der skal ikke være ringetider."

"Cafémiljøet skal smelte sammen med studiemiljøet. Derfor placeres en bistro - en mellemting mellem en kantine og en restaurant - i midten af skolen. Den er det fælles samlingssted orienteret mod et "indre miljø" a la Illums varehus. Der må derfor også gerne være højt til loftet. En evt. elevator bør være indvendig og synlig som glaselevatoren i Illum."

"I tilknytning til bistroen er der ITcafeer, informationskontorer, supermarked til brugerne af skolen og erhvervskostskoleeleverne.

Bistroen indrettes med meget forskellige bordopstillinger, og på en sådan måde, at store og små kulturarrangementer kan afholdes der. Bistroen virker som byens klassiske torv. Den er skolens pulserende hjerte. Der mødes man efter aftale eller helt tilfældigt. Den bør placeres i tæt sammenhæng med undervisningsrestauranten, og så er der udsigt over golfbanen."

"Fra det fælles bevæger man sig ud i periferien mod det særlige, de fagspecifikke lokaler. Inden da møder man lektiecafeerne, det fleksible læringscenter og lærerværestedet. Disse rum fungerer som rum til fordybelse og kollektiv forberedelse på tværs af faggrænser.

Lærerværestedet er indrettet, så alle lærerne kan være i det samme lærerværested. Rummet skal i sin indretning medvirke til at forebygge eller helst fjerne samarbejdsnedbrydende subkulturer."

"Administrativt personale og ledelsen placeres i et åbent kontorlandskab grupperet i øer efter funktion. Indretningen tænkes gennemført efter Oticonkonceptet, så høj grad af fleksibilitet opnås. Der etableres samtalerum, møderum samt meget små arbejdsrum, hvor én person kan arbejde alene på sin computer. Rummene etableres i tilknytning til administrationen.

Infokonsulenter, uddannelses- og erhvervsvejledere, administrativt personale og ledelsen er koblet på et intranet, som sikrer maximal information og understøtter igangværende konferencer og involvering i idéudviklingen og problemløsningen på skolen.

Endelig indrettes der et samværsrum, hvor elever og medarbejdere samt deres børn kan opholde sig ifm. kurser e.lign."

Efter licitationen fik vinderprojektet følgende dommerudtalelse med på vejen (i uddrag):

"….bygningerne ligger frit i landskabet, og der er skabt en enkelhed og logisk placering i forhold til det omkringliggende landskab."

"…Undervisningsbygningen udtrykker sig som et naturligt tyngdepunkt med sin store kubiske form. Adgangen markeres ved et stort indadgående hjørne, og herfra er der adgang til fællesrummet. De forskellige afdelinger er samlet omkring dette rum, som mod øst åbner sig mod landskabet med en stor glasvæg. Fællesrummet indeholder opholdsarealer, bistro, studieområder mv. og fungerer samtidig som fordelingscentral til de enkelte afdelinger. Den kompakte struktur resulterer i et beskedent arealforbrug."

"Hovedgrebet og disponeringen virker overbevisende og rigtig. Bygningens indre logik sikrer et godt overblik, og fællesrummet vil kunne fungere som et vældigt aktiv med sit varierede indhold og med den tætte kontakt til landskabet. Bygningens åbne struktur sikrer en høj grad af fleksibilitet og muliggør selv store fremtidige ændringer, uden at bygningens idé svækkes. Bygningens disponering lever helt op til udskriverens intentioner."….

"Bygningens arkitektur med de blådæmpede teglsten og de hvide betonfriser udtrykkende en tyngde og en klassisk tidløs elegance, som - kombineret med skolehjemmets lave og enkle bygninger - tilfører området et byggeri med en sikker komposition i fin balance med de omkringliggende friarealer."

Vinderprojektet

Denne side indgår i publikationen "Skoleeksempler" som kapitel 5 af 9
© Undervisningsministeriet 2001