2. Skolemiljøfaktorer

Alle ved, hvad en skole er. Det er en stor klods af en bygning. Et stort indgangsparti, en portal, betontrapper, lange gange og korridorer, masser af genlyd, ens klasserum på begge sider af gangen, enmandsborde på rad og række, kateder og den sorte tavle, udstyr, der er låst inde, lukkede lærerværelser (adgang forbudt for elever), værksteder, som man går forbi, men ikke kan se ind i - bare høre, at noget foregår.

En skoles bygninger med hele dens indretning foreslår en række mulige måder, som elever, studerende og lærere kan være sammen på. Bygningen tilskynder til bestemte kommunikationsformer, bestemte måder at arbejde og undervise på m.m. Samtidig stiller bygningen også begrænsninger for, hvilke muligheder der kan realiseres. Skolebygninger, som vi kender dem, opfatter vi ofte som naturlige og givne. I virkeligheden er skolebygningen et udtryk for pædagogiske, psykologiske og sociologiske ideer, som er åbne for diskussion.

Spørgsmålet om, hvordan en skole skal bygges eller udformes, finder aldrig et endegyldigt svar. Hver tid har sit svar. Spørgsmålet og svaret afhænger meget af, hvilke pædagogiske forestillinger og ideer, der er gældende i tidsperioden. For eksempel kan den pædagogiske opfattelse af vidensbegrebet fortælle meget om, hvordan en skole skal se ud, hvordan lokaler og øvrige faciliteter skal indrettes og udstyres. Men det er ikke bare spørgsmålet om, hvad viden er, men også spørgsmålet om, hvilken viden der er værdifuld. Så værdifuld at den skal gøres til genstand for undervisning og formidling til den opvoksende ungdom.

Op gennem historien har opfattelsen af, hvad der var værd at vide, og hvordan man bedst har kunnet formidle denne viden, skiftet. Et konkret udtryk for bygning og indretning af skoler finder man i Lancasters undervisningsmetode. Metoden er i Danmark bedst kendt under navnet "indbyrdes undervisning", og den blev praktiseret i begyndelsen af 1800- tallet. Metoden blev anvendt af langt de fleste grundskoler i en periode på 30-40 år.

En dansk Lancasterskole med 100 lærlinge

På den ovenstående tegning vises en dansk Lancasterskole med en lærer og 100 lærlinge.

De 100 lærlinge er inddelt i mindre grupper. Til hver gruppe er der tilknyttet en såkaldt "bihjælper", som er en dygtig lærling. Bihjælperen gennemgår tavlerne, der hænger på væggen, med lærlingene. Alt, hvad man skulle lære, var skrevet op på tavler, læsning, regning og salmevers. Nogle grupper er beskæftiget med skriveøvelser ved bordene. Det hele er under opsyn af læreren.

Lancasterskolen udtrykker den opfattelse, at viden er et fast beskrevet pensum. Viden er så at sige en uforanderlig størrelse. Ved hjælp af metoden kan man på en billig måde få lært lærlingene det, de skal kunne. Det hele skal læres udenad. Forholdet mellem lærlinge og læreren er præget af distance og autoritær ledelse. Elevernes handlemuligheder er for så vidt kun at lære pensum udenad. Evalueringen sker, ved at bihjælperne overhører eleverne. Senere kontrolleres det af læreren, hvis rolle i Lancastermetoden er at styre og kontrollere processen.

Lancasterskolen vakte stor diskussion og debat i tiden. Der var fortalere, som fremhævede det økonomiske aspekt, disciplin og orden og den effektive undervisning. Modstanderne hævdede, at metoden var menneskefjendsk.

Opfattelsen af viden, af hvad det er, og hvordan man tilegner sig viden, har i de senere år ændret sig. Den konstruktivistiske opfattelse af viden og læreprocesser har for alvor sat sig spor i undervisningen og indretningen af skolerne. Men opfattelsen af viden som noget bastant, et pensum, noget uforanderligt, som er uafhængig af læreprocessen, er stadigvæk almindelig.

Nedenstående billede giver et glimrende udtryk for, hvordan viden kan opfattes og bliver opfattet. Samtidig udtrykker skulpturen også betydningen af viden og uddannelse og det at gå i skole.

Den jydske Håndværkerskole, Hadsten. Skulptur fra 1978. "Eleven går ind i skolen og samler en klump viden op; går ud i livet med et større selv".

Med ovenstående bemærkninger om de pædagogiske forestillinger og ideer om, hvad eleverne skal lære, og ikke mindst hvordan, har vi forsøgt at pege på nogle kontante pædagogiske konsekvenser, som en skolebygning har for brugerne. Ligeledes at planlægning og projektering af skolebygninger kræver kendskab til, hvad der faktisk foregår på en skole, hvilke pædagogiske tanker og ideer der er aktuelle, men også samspillet mellem de forskellige brugere af skolebygningen. Det er naturligvis ikke tilfældigt, at Lancasterskolen er beskrevet, idet der findes visse lighedstræk mellem den og de moderne åbne læringscentre. Bag begge modeller er der en økonomisk faktor: man kan spare på de dyre lærertimer.

Skolemiljøets tre faktorer

Den norske arkitekt Birgit Cold har i en rapport om skolemiljø peget på tre faktorer, som er af betydning for et godt skolemiljø. En enkel model kan demonstrere sammenhængen:

Aktiviteterne er det, der skal foregå på skolen. Det er aktiviteter som undervisning, læring og samvær, organisering, styring og drift af skolerne. Der skal være rum og plads, så de mål, der er for aktiviteterne, kan nås.

Skolemiljø

Mennesker som skal deltage i aktiviteterne. Elever, studerende, kursister, lærere, ledere, kantinepersonale, administrative medarbejdere, m.fl., grupper med hver deres ønsker, behov, følelser og forventninger til de roller, de spiller i skolesamfundet.

Fysiske omgivelser er skolebygninger, udearealer, indretning og udstyr. Det er de muligheder, begrænsninger og forhindringer, der er for gennemførelsen af aktiviteterne.

Vekselvirkningen mellem de tre faktorer er hele tiden i bevægelse. Skolemiljøet ændrer sig, når bare en af disse faktorer ændrer sig. Hvis man altså ændrer på en af faktorerne, f.eks. en ny tilbygning, bliver skolemiljøet som helhed ændret.

I disse år er både elev- og lærerroller under stærk forandring. Denne forandring mellem brugerne af skolen ændrer skolemiljøet. Individualiseringen af undervisningen stiller nye krav og behov til skolebygningen. Nogle skoler forhindres i at kunne føre erhvervsuddannelsesreform 2000 ind i skolens liv, og mange steder skyldes det faktisk utidssvarende skolebygninger. Skolens bygninger skal og kan virke fremmende for udviklingen af de nye samarbejdsformer, læringsformer og lærersamarbejdet. Der er mange eksempler på skolebygninger, der ikke lever op til erhvervsuddannelsesreform 2000's krav og behov. F.eks.

• adskilte bygninger for værksteder og teori
• skoler med mange små klasseværelser og lange gange
• skoler uden ordentlige muligheder for sociale aktiviteter blandt eleverne
• skoler uden studiepladser for eleverne
• skoler uden faste arbejdspladser for lærerne
• skoler uden lokaler for samtaler mellem kontaktlærere og elever
• skoler med en kantine, som ikke kan rumme alle elever.

Visioner om en skolebygning

Hvad skal skolen ligne? Spørger man f.eks. elever om, hvad skolen skal ligne, så er svaret oftest, at den helst ikke skal ligne en skole. En skole er en skole, ikke en arbejdsplads. Det er et lærested, et værested. Jamen hvad skal den ligne? Vi er stødt på flere forskellige bud på, hvad svaret er på dette spørgsmål.

Én skole havde en vision om en østerlandsk bazar. Det var en skole præget af åbenhed, med flere funktioner på samme gang, i et åbent miljø. Et miljø med små pladser, hvor man kan slå sig ned, hvor man kan mødes, læse i tidsskrifter, spise og drikke kaffe, se på bøger, værktøj og værksteder, information, muligheder for video, film, drama og fysisk udfoldelse.

En anden havde en vision om, at skolen skulle være håndværkets højborg. En skole der gennem dekoration og udstilling fortæller om glæden ved godt håndværk. Fortæller om håndværkets historie og udvikling. At bygningen fortæller en historie, har sin egen atmosfære og giver lærere og elever mulighed for at bygge deres egen historie ind i den gamle.

De krav, vi kan stille til skolebygningen, er bestemt dels ud fra målene for de aktiviteter, der skal foregå på skolen, dels ud fra, hvordan vi ønsker, at "livet" på skolen skal være og udvikle sig. Men uden visioner kommer der ikke megen ny skole ud af anstrengelserne. Det er ikke tilstrækkeligt blot at stille snesevis af computere på rad og række, kalde rummet for et åbent læringscenter og sige, at her har man et moderne skolemiljø. Der skal mere til - der skal fortælles historie, der skal skabes visioner for, hvad det er for et liv, der skal/bør leves på skolen.

Model for erhvervsskolemiljø

Modellen kræver en uddybende forklaring af de tre nøglebegreber:

Funktion: De enkelte dele/afsnit af et skoleanlæg vil kunne defineres ved deres hensigt/funktion. Navngivningen fortæller noget om lokalitetens funktion. Funktionen er ofte formuleret i generelle begreber uden specifikke kendetegn (kantine, værksted, teorilokale). Således kan begreberne anvendes både i folkeskoler, gymnasier, og erhvervsskoler uden den store forskel.

Relation: Den måde de enkelte aktører indgår i relationer til hinanden, kommunikerer, organiserer sig. Det er klart, at udgangspunktet for, hvordan elever og lærere skal indgå i relation til hinanden, tager sit udgangspunkt i, hvad det er, eleverne skal lære. Men ofte er det organisationsformer og arbejdsmønstre, der er mere afgørende for skolebyggere. De to afgørende faktorer er her kapacitetsovervejelser: hvor mange der skal kunne bruge faciliteterne på samme tid (rumstørrelse) og den foretrukne kommunikationsform (hvordan lokalet indrettes).

Erhvervsskolemiljø

Kultur: (æstetisk og historisk): Det særlige i modsætning til det generelle (funktion). Erhvervsskoler, og her især tekniske skoler, har tradition for særlige områder f.eks. bagere, slagtere osv., traditioner som både signalerer, hvad der er vigtigt at beskæftige sig med, og hvilke måder det er relevant at være sammen på. Tanken har været, at det skulle afspejle en praksiskultur i erhvervet, men anvendt i en skolemæssig struktur.

De tre ovennævnte dimensioner kan bruges på skoleanlægget som helhed og på de enkelte dele, en skole kan opdeles i. For os at se er kulturdimensionen særlig vigtig for en erhvervsskole. I de senere år er der blevet bygget flere skoler, hvor forbilledet må være den almene skole, og hvor skolen til forveksling ligner en offentlig kontorbygning.

Denne side indgår i publikationen "Skoleeksempler" som kapitel 2 af 9
© Undervisningsministeriet 2001