5. PPR-arbejdsopgaver i forhold til lovgivning på børn- og unge området

Regeringens børneudvalg, der består af ministre fra 16 ministerier, udsendte i 1994 en samlet handlingsplan for de svagest stillede børn og unge (1).

Regeringens handleplan lægger vægt på, at der etableres sammenhæng og helhed i arbejdet med truede børn og unge. Dens hovedbudskaber er siden indgået i de tre lovgivninger for henholdsvis skole, social service og forebyggende sundhedsordninger.

Ønsket om helhed og sammenhæng i hjælpesystemerne for de svagest stillede børn og unge lægger op til at se de mulige PPR-arbejdsopgaver i en sammenhæng. PPRs arbejdsopgaver fordeler sig på følgende hovedområder:

• I forhold til den generelle udvikling af systemer, institutioner og foranstaltningstyper.
• I forhold til personaleudvikling.
• I forhold til børn, unge og forældre.

I regeringens handlingsplan defineres ca. 15 procent af børn og unge at tilhøre ‘de svagest stillede’, der fordeler sig i følgende tre grupperinger:

• Ca. 4 procent børn og unge, der som følge af massive og langvarige negative påvirkninger må betegnes som direkte behandlingskrævende.
• 3-4 procent der på et eller andet tidspunkt under deres opvækst udsættes for en eller flere så alvorlige belastninger, at de kun gennem særlig hjælp og støtte kan komme igennem vanskelighederne uden varige skader.
• 7-8 procent der på et eller andet tidspunkt udsættes for belastninger, som de risikerer ikke at komme over ved egen hjælp, fx belastninger i forbindelse med opbrud i familien, dødsfald eller alvorlig sygdom hos forældre.

Der efterlyses – særligt i forbindelse med den sidstnævnte gruppe – en mere målrettet støtteindsats, således at egentlig behandlingsindsats kan undgås.

I denne gruppe – typisk unge fra 10 til 14 år samt unge tosprogede – findes der børn fra familier præget af arbejdsløshed og manglende tilknytning til samfundslivet i øvrigt.

I handlingsplanen efterlyses en mere koordineret indsats af de forskellige ekspertsystemer og en videreudvikling af dem med henblik på blandt andet at styrke koordinering og samarbejde mellem disse. Desuden understreges vigtigheden af at satse på en styrkelse af barnets / den unges sociale netværk og kontaktflade (side 13-14):
"Der er behov for metodeudvikling med hensyn til såvel organiseringen som udformningen af indholdet i et væsentligt mere udbygget tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Samarbejdet skal omfatte både det pædagogiske, det sundhedsmæssige og det sociale område:"

Regeringens børneudvalg fremsætter herefter 10 konkrete forslag til handling, hvor lovgivning og initiativer fra skiftende ministerier vil være påkrævet:

1. Styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i indsatsen.
2. Åbne, anonyme og fortrolige kontakt- og rådgivningssteder for større børn og unge.
3. Åbne dag- og aftentilbud.
4. Revision af forebyggende sundhedsordninger.
5. En bedre forebyggende og støttende indsats i dagtilbud over for de svagest stillede børn.
6. Folkeskolens rolle som socialt netværk.
7. Styrke klubbernes rolle i indsatsen over for de svagest stillede børn og unge.
8. Styrkelse af indsatsen over for børn i familier med misbrug.
9. Særlige forhold omkring tosprogede børn og unge.
10. Forskning, udvikling og formidling af erfaringer.

De enkelte forslag beskrives nærmere i handleplanen (side 25-64).

Børneudvalget ser PPR i en vigtig rolle, når disse handlingsplaner skal udmøntes (side 19-20):
"Dette helhedsperspektiv har ligeledes resulteret i, at PPR i flere og flere kommuner er fælles for skole- og socialforvaltningen og personalemæssigt tilpasset denne brede opgave. Disse rådgivningsenheder er principielt åbne for alle, og såvel børn som voksne kan således henvende sig og anmode om råd og vejledning, uden at der sker nogen form for registrering eller videregivelse af oplysninger. Regeringens ønske er, at udviklingen inden for den kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning skal fremmes og fremskyndes."

I forbindelse med det sidstnævnte henviser børneudvalget til arbejdet i PPR-udvalget, der senere resulterede i 3 rapporter og en afsluttende rapport og handlingsplan.

I dette kapitel vil der blive omtalt en række relevante arbejdsopgaver for PPR omkring børn og unge med udgangspunkt i disse lovgivninger.

Der er tale om vigtige arbejdsopgaver i forbindelse med kvalificering af den samlede kommunale indsats for børn, unge og deres familier.

Det er et kommunalt valg, hvorvidt man ønsker arbejdsopgaverne udført af det lokale PPR eller på anden måde. Der er brug for en grundig lokal debat, når der skal fastsættes præcise afgrænsninger af indhold og omfang af de opgaver, der ønskes løst af PPR, jvf. kapitel 2.

I det omfang man lokalt ønsker, at PPR skal medvirke ved løsningen af disse arbejdsopgaver, er det nødvendigt, at der foretages nøje analyser af, hvor mange og hvilke slags nye fagpersoner, det vil kræve. Derved kan det sikres, at PPR fortsat kan udføre sine primære opgaver i forhold til folkeskolelovgivningen, jvf. forrige kapitel samt kvalitetskriterie nr. 3, s. 16 fra PPR-udvalgets handlingsplan (2).

I det følgende fremhæves mulige arbejdsopgaver fra

1. Folkeskoleloven (3)
2. Lov om social service (4)
3. Sundhedslovgivningen (5)

De tre lovgivningers fælles oplæg om sammenhæng i indsatsen for børn og unge beskrives samlet i slutningen af dette kapitel under overskriften ‘Helhed og sammenhæng i indsatsen for børn og unge’. Der henvises til ‘Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene’ fra Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet (16).

I indledningen af hvert afsnit omtales centrale områder og udviklingstendenser som baggrund for at vurdere mulige PPR-arbejdsopgaver. Der henvises til relevant litteratur med uddybende læsemuligheder.

Der er tæt sammenhæng mellem det lokale valg af arbejdsopgaver for PPR og valg af organisationsmodel for PPR, jvf. kapitel 8.

1. Folkeskoleloven

I folkeskoleloven lægges der vægt på en række centrale forhold – blandt andet:

• Undervisningen skal medvirke til den enkelte elevs alsidige udvikling (§1 stk.1).
• Undervisningen skal svare til den enkelte elevs behov og forudsætninger (§18 stk.1).
• Lærer og elev samarbejder løbende om fastlæggelse og evaluering af mål for den enkelte elev (§18 stk.4).
• Der skal undervises i tværgående emner og problemstillinger (§5 stk.1).
• Store krav til fælles planlægning og koordinering mellem klasselærer og klassens lærere (bemærkninger til §18).

Loven bygger på, at der tilvejebringes den nødvendige viden om den enkelte elevs forudsætninger som basis for tilrettelæggelse af undervisningen, samtidig med at undervisningen fortsat skal ske ud fra fælles mål for den enkelte klasse.

Undervisningsdifferentiering og nye varierede undervisningsformer som projektarbejde er nødvendige forudsætninger for at leve op til dette. Det samme er det konkrete samarbejde mellem lærer og elev, mellem lærer og forældre og ikke mindst mellem lærerne indbyrdes.

Folkeskoleloven har dermed indbygget en række væsentlige elementer fra tidligere forsøgs- og udviklingsvirksomhed, hvor man har afprøvet utraditionelle samarbejds-, organisations- og arbejdsmønstre.

En spændende og vanskelig udfordring ligger i, at erfaringerne fra disse udviklingsprojekter nu via loven er gjort til fælles og obligatoriske krav til alle lærere. Det indebærer betydelige ændringer i lærerrollen og krav om tæt samarbejde og indordning under den enkelte skoles målsætning, principper og behov.

Den enkelte skole må udvikle sig fra en mere løst sammenhængende institution, hvor den enkelte medarbejder overvejende passede sit, til en professionelt samarbejdende organisation, hvor medarbejdere og ledelse sammen udarbejder fælles visioner og mål, som de i fællesskab arbejder på at indfri.

Udvikling af lærernes teamsamarbejde omkring de(n) enkelte klasse(r) er en afgørende faktor for, at arbejdet lykkes.

I Undervisningsministeriets kvalitetsudviklingsprojekt er beskrevet mulige måder at arbejde med skoleudvikling på. Arbejdet kan inddeles i flere faser: gennemførelse af en status for området, opstilling af kriterier der tjener som udgangspunkt for at opstille konkrete mål, og tilrettelæggelse og gennemførelse af en evaluering.

Arbejdet med skoleudvikling og udvikling af lærerrollen kræver systematisk og vedvarende indsats med bidrag fra alle skolens interessenter, inkl. PPR.

Nedenfor beskrives en række områder, hvor PPR fagligt er udrustet til at yde kvalificerede bidrag. Nogle af opgaverne er PPR i forvejen involveret i gennem arbejdet med de lovpligtige opgaver, men der kan lokalt være ønsker om en mere omfattende indsats, end det er muligt at tilgodese med de eksisterende ressourcer – uden at det går ud over arbejdet med de elever, der har de mest omfattende skolevanskeligheder.

De fleste af de nævnte opgaver er af forebyggende art. Her sigtes der mod at udvikle en så rummelig skole som muligt, hvor der i videst mulig udstrækning indbygges den fornødne hensyntagen til elever med særlige behov inden for den almindelige undervisning.Det endelige mål for kvalitetsudviklingen af skolens undervisning og hele indsats skal findes i elevernes læring og udvikling.

Lærerforventninger til samarbejde og bistand fra PPR er blandt andet udtrykt i evalueringsrapporten ‘Inspiration til undervisningsdifferentiering’, Undervisningsministeriet, 1998 (6). Rapporten er resultat af det to-årige arbejde med indsatsområdet ‘undervisningsdifferentiering’ på baggrund af 60 udviklingsarbejder på 34 skoler. Her anføres på side 124:
"Lærerne i udviklingsarbejderne giver udtryk for, at de har et stort behov for at have psykologen tættere knyttet til hverdagens praksis i skolen, at psykologen bliver den enkelte lærers / lærerteams ressourceperson, som i kraft af sin særlige faglighed og sin ‘eksterne’ tilknytning til skolen kan tilføre væsentlige kvaliteter."

Lærerne udtrykker behov for at kunne anvende PPR til at drøfte forhold omkring enkeltelever, undervisningen og lærerens samspil med den enkelte elev eller forældrene.

Samarbejdet i lærerteams

Der peges blandt andet på, at der er behov for hjælp fra PPR til at udvikle en samarbejdskultur i lærerteams, der kan styrke den enkelte lærers faglige kompetence (6 - s.137).

Det foreslås, at PPR anvender sin faglighed via kursusvirksomhed og ved deltagelse i teammøder til udvikling af lærernes kommunikative kompetencer. Lærerne erkender, at de har behov for undervisning for at blive bedre til at føre professionelle samtaler med hinanden og med elever og forældre.

PPR som udviklingskonsulent

En del lærere efterlyser, at PPR kan fungere som udviklingskonsulent, således som de har erfaret det under udviklingsarbejderne (6 - s.139):
"En person, der både kan inspirere til nytænkning og som kan give den ‘sparring’, der skal til for at fastholde nye tiltag, så man ikke glider tilbage i gamle rutiner."

Konsulentrollen er uddybende beskrevet (6 - s.141-143), og den vil være afhængig af de(n) enkelte medarbejder(e)s faglige kompetence og de lokale ønsker og behov. Vigtigt er det dog, at der er klarhed over rolle og funktion og størst mulig opbakning bag.

Arbejdsopgaverne kan blandt andet omfatte:

• at stille forslag til konkret udviklingsarbejde eller medvirke ved drøftelse og opstilling af udviklingsprojekter.
• at undervise i relevante stofområder.
• at være sparringspartner for lærerne og hjælpe med at fastholde det væsentlige, at udtrykke og beskrive det der sker, og at forholde sig kritisk-konstruktivt til det, de gør.
• at være proceskonsulent med fokus på samspillet mellem parterne i udviklingsarbejdet.

Opkvalificering af lærerne i specialundervisningen

Der peges i rapporten (6 - s.127) på behovet for at opkvalificere lærere i specialundervisningen til at varetage rådgivnings- og vejledningsopgaver over for lærerne i den almindelige undervisning. Det indebærer blandt andet uddannelse af specialundervisningslærere til pædagogisk prøvetagning af enkeltelever, grupper og hele klasser samt til vejledning og supervision til lærere på baggrund af observationer i klassen.

Som et væsentligt led i dette peges på vigtigheden af, at PPR medvirker til, at gruppen af specialundervisningslærere får opbygget en mødestruktur og mødekultur, der giver mulighed for at iværksætte tidlig indsats, når der iagttages vanskeligheder i en klasse eller på skolen som helhed. Der siges om dette (6 - s.127):
"En mødekultur, som er afklarende og effektiv, opleves aflastende for de implicerede og kan være eksemplarisk for de deltagende specialundervisningslærere, så de herved får træning i samtale- og arbejdsformer, som de kan anvende i deres rådgivnings- / vejledningssamtaler med lærerne."

Kvalificering af specialundervisningslærerne til øget rådgivning og vejledning af andre lærere og forældre på basis af deres egen fagekspertise – herunder systematisk informationsindsamling – kan bidrage til en vis omprioritering af arbejdsopgaver for PPR.

En kvalificering af mødestrukturen for specialundervisningslærerne vil forøge skolens muligheder for at arbejde forebyggende, fordi skolens forskellige specialundervisningskonferencer er vigtige redskaber til at skabe udvikling i skolens og i de enkelte klassers undervisning.

Konferencerne kan have forskellige navne som fx specialcenterkonference, specialundervisningskonference, skolekonference, klassekonference og læsekonference.

De faste mødedeltagere vil typisk være specialundervisningslærere, lærere fra den almindelige undervisning, skoleledelse og PPR.

Her drøftes væsentlige forhold for de enkelte klassers undervisning på baggrund af forud indhentede observationer, pædagogisk prøvetagning m.v., og på baggrund heraf er der mulighed for at arbejde med konkret udvikling af de enkelte klassers undervisning.

Formål, form og indhold af de forskellige konferencetyper er beskrevet i det planlægningsværktøj, der indgår i kvalitetsudviklingsværktøjet ‘Kvalitet i specialundervisningen’, der er udgivet af de specialpædagogiske foreninger, 1997 og 1998 (7).

Der kan yderligere henvises til Temahefte 16 ‘Skolen og Specialundervisning’, Undervisningsministeriet, 1996 (8).

Urolige elever – kollegavejledning / supervision

I forbindelse med undersøgelsen ‘Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser’, Undervisningsministeriet, 1997 (9) fremkommer tydelige lærerudsagn, der efterlyser aktiv medvirken fra PPR til at sikre disse elever en kvalificeret undervisning med fortsat udgangspunkt i den almindelige klasse.

Undersøgelsen synes at vise, at lærernes mulighed for at fremme et positivt samspil med den eller de elever, der giver anledning til forstyrrelser, hænger nøje sammen med deres kompetence til at anvende kollegavejledning i det enkelte lærerteam, jvf. tidligere beskrivelse af arbejdet i lærerteams.

Som rapporten anfører (side 99), kræver det, at lærerne er åbne over for hinanden og over for iagttagelse og evaluering af hinandens undervisning. I visse situationer er egentlig supervision af den enkelte lærer og dennes reaktionsmønster i forhold til konkrete elever relevant. Hvis denne arbejdsform praktiseres, kræves fuldstændig accept fra den enkelte lærer.

Det samme er tilfældet, når det drejer sig om PPR-supervision af en klasses lærere, når de arbejder med trivsels- / miljøproblemer i den enkelte klasse – herunder mobning. Også i disse tilfælde er der gode muligheder for at ændre på uhensigtsmæssige samarbejdsformer.

Screeninger

I det forebyggende arbejde er det væsentligt med fortsat udvikling af screening som værktøj på relevante alderstrin og over for vigtige udviklingsområder.

To kendte og betydningsfulde screeninger, der anvendes, er sprogscreening af alle 3-årige samt den kontrollerede tegneiagttagelse (KTI) i børnehaveklassen.

Klasselæseprøver, klassestaveprøver, klassematematikprøver er andre eksempler på værdifulde værktøjer til at få et overblik over en hel klasse.

Der kan være behov for, at PPR videreudvikler prøver og andre systematiserede iagttagelsesformer – både til brug i den generelle indsats for hele grupper af børn og med henblik på at beskrive behov for videre undersøgelser blandt børn med særlige vanskeligheder.

Småbørn

Som omtalt i kapitel 4 er det kun obligatorisk for den enkelte kommune at tilbyde specialpædagogisk bistand til småbørn med sprog-taleproblemer.

Mange kommuner har fået uddannet lærere og pædagoger til at udføre specialpædagogisk bistand til børn på andre udviklingsområder.

Der kan i nogle tilfælde også være behov for at tilbyde specialpædagogisk bistand på andre handicapområder, fx for børn med motoriske vanskeligheder, børn med sociale / emotionelle vanskeligheder og børn med generelle udviklingsvanskeligheder.

Som understreget i kapitel 3, er det hensigtsmæssigt, at PPR sikres mulighed for at opprioritere arbejdet omkring småbørn i samarbejde med de parter, der er ansvarlige for børns ophold i dagtilbud, jvf. senere omtale.

Andre arbejdsopgaver med direkte baggrund i folkeskoleloven

Idèliste over andre relevante arbejdsopgaver, hvor PPRs sagkundskab kan være relevant og nyttig:

• Medvirke ved drøftelse af skolepolitiske mål og principper.
• Medvirke ved udarbejdelse af mål og handleplan for læseudvikling.
• Medvirke ved udarbejdelse af kommunale læseplaner.
• Indgå i den kommunale kursusvirksomhed.
• Medvirke ved koordination, planlægning og vurdering af behovet for uddannelse.
• Skriftlige oplæg om god praksis og samarbejde.
• Skriftlige oplæg og forslag til handleplaner.
• Beskrivelse / udredninger af relevante faglige emner, fx urolige børn, læsning, skolestart, mobning, supervision.
• Etablering af relevante samarbejdsstrukturer, fx mellem specialundervisningslærerne indbyrdes og i forhold til lærerne fra den almindelige undervisning, samarbejde med forældre, samarbejde ved elevers udskoling, samarbejde med andre faggrupper, jvf. det senere afsnit om helhed og sammenhæng.
• Udarbejdelse af kursustilbud til grupper af elever eller hele klasser i samarbejde med specialundervisningens lærere.
• Udarbejdelse af retningslinjer for klassegennemgang.
• Kursus / foredrag om relevante faglige emner for forældre, lærere, pædagoger m.fl.
• Foredrag / kurser / undervisning for særlige forældregrupper, fx småbørnsforældre, forældre til handicappede, forældre til børn med svære læsevanskeligheder, forældre til børn med sociale og / eller emotionelle vanskeligheder.
• Medvirke ved udarbejdelse af omsorgs- / kriseberedskabsplaner på skoler og daginstitutioner. Planerne rummer institutionens handleberedskab i tilfælde af dødsfald, alvorlige ulykker eller selvdestruktiv adfærd. Arbejdet med dette beredskab er beskrevet i ‘OmSorg handleplan’, Kræftens bekæmpelse, 1998 (10).

PPRs arbejdsopgaver på det forebyggende område er blandt andet beskrevet nærmere i et temanummer udgivet i fællesskab af Danmarks Skolelederforening og Pædagogiske Psykologers Forening, 1997, ‘Elever med særlige behov – en fælles opgave for skolelederne og PPR’, (11).

I ‘Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark’, Sundhedsstyrelsen 1998, anføres det i afsnittet om specifik forebyggelse side 44, at:
"De eksisterende pædagogiske-psykologiske rådgivninger (PPR) bør rustes, både fagligt og normeringsmæssigt til at kunne tilbyde støtte / rådgivning og behandling til elever, der udviser selvmordsadfærd, såfremt de ikke bedst tilbydes behandling i psykiatrisk regi".

PPR bør derfor normeres således, at behandligstilbud kan realiseres umiddelbart og om nødvendigt opkvalificeres til denne opgave gennem efteruddannelsesprogrammer. I de kommuner, hvor PPR ikke systematisk har et tilbud til elever på ungdomsuddannelserne, skal elever, der udviser selvmordsadfærd sikres andre støtte- og behandlingsmulighder (12).

Der kan angives flere meget relevante arbejdsopgaver især i forbindelse med arbejdet omkring det konkrete barn / familie samt i forbindelse med det tværfaglige samarbejde. En del af disse opgaver er placeret under omtalen af lov om social service og sundhedslovgivningen samt i det afsluttende kapitel om helhed og sammenhæng.

I forlængelse af beskrivelsen af mulige arbejdsopgaver i forhold til folkeskoleloven skal nævnes, at det en række steder kan være relevant at anvende PPR til såvel konkrete undersøgelses- og rådgivningsopgaver som til opgaver af mere generel art i forbindelse med de forskellige ungdomsuddannelser.

PPR har fx mange steder vigtige arbejdsopgaver for de lokale gymnasier, men også på handelsskoler, tekniske skoler m.v. kan PPRs ekspertise være nyttig. Dette område skal ikke nærmere gennemgås her, men der henvises til lovgivning og lokale drøftelser herom.

2. Lov om social service

Servicelovens krav på børn og unge området er blandt andet beskrevet i tre vejledninger fra Socialministeriet fra 1998, henholdsvis ‘Dagtilbud til børn’ (13) ‘Særlig støtte til børn og unge’ (14) og ‘Sociale tilbud til børn og unge med handicap’ (15).

a. Dagtilbud til børn

‘Vejledning om dagtilbud til børn’ beskriver blandt andet de nye formål med børns ophold i dagtilbud (s.17-22).

Gennemgangen viser, at dagtilbud med denne lov har fået formål og krav om medvirken til alsidig udvikling af de enkelte børn, der nøje svarer til formålsbeskrivelsen i folkeskoleloven, jvf. bilag.

Personalet i dagtilbudene står derved – som lærerne i folkeskolen – over for en betydelig opgave, der indebærer såvel udvikling af pædagogrollen som udvikling af den enkelte institutions virksomhed. Dette gælder også, hvis fritidsordningen er organiseret som SFO.

I formålskravene indgår, at det enkelte barns personlige udviklingsforløb står i centrum, og at indsatsen skal udformes i tæt samarbejde med forældrene. Specifikt i forbindelse med børn med særlige behov angives (s. 20):
"Dagtilbudene er en integreret del af den samlede indsats på børneområdet. Herudover har dagtilbudene en opgave i forhold til at medvirke til, at børn med særlige behov får den nødvendige støtte. Personalet i dagtilbudene skal være opmærksomme på, om det enkelte barn og familien har problemer, der kræver en særlig indsats."

Det forudsættes, at dagtilbud – i samarbejde med forældrene – sikrer truede børn den fornødne støtte, og at der om nødvendigt sker henvisning til relevante faglige instanser. Der henvises i denne forbindelse til ‘Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene’ fra Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet (16).

Kendskab til dagtilbudenes samarbejdspartnere og til opgavefordelingen mellem disse er nødvendige forudsætninger (s. 21):
"En forudsætning for, at dagtilbudene kan være en del af den forebyggende indsats i kommunerne er, at dagtilbudene indgår i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, fx sundhedsplejersker, psykologer, socialrådgivere osv. Det er kommunens opgave at skabe rammerne for denne tværfaglige og forebyggende indsats for børn og børnefamilier."

Blandt de udviklingsområder hos børn, som dagtilbudene skal have i fokus kan nævnes:

• Barnet skal sikres omsorg og have den nødvendige pasning og pleje samt følelsesmæssig kontakt.
• Barnet skal sikres sociale og almene færdigheder med udvikling af egenskaber som åbenhed, tolerance og respekt for andre.
• Der skal arbejdes målrettet med det enkelte barns sproglige og begrebsmæssige udvikling.

Mulige rådgivningsopgaver i dagtilbud

Pædagogisk-psykologisk rådgivning er i forvejen involveret i samarbejde med dagtilbudene i den enkelte kommune – især daginstitutioner for småbørn.

I forbindelse med udvikling af dagtilbudene, som forudsat i serviceloven, kan det være relevant, at man lokalt overvejer at bemande PPR til at medvirke på en række områder. Der kan være brug for PPRs deltagelse på det overordnede generelle plan med udvikling af pædagogrollen, ved udvikling af den enkelte daginstitution / dagtilbud eller ved konkret indsats direkte rettet mod børn med særlige behov.

I analyserapporten fra PPR-udvalget (17) fremgår det, at der pr. 1. januar 1994 var 224 ud af 256 kommuner, der havde tillagt deres PPR-virksomhed arbejdsopgaver med supervison af pædagoger i daginstitution / fritidsordninger.

På det generelle udviklingsniveau vil PPR kunne medvirke på en række tilsvarende arbejdsområder som gennemgået i det forrige afsnit om folkeskoleloven, fx:

• Medvirke ved drøftelse af mål og principper for dagtilbudene.
• Medvirke ved udvikling af det almindelige pædagogarbejde, fx i forbindelse med teamsamarbejde, kollegial supervision, forældresamarbejde, beskrivelse af børn.
• Anvendelse af screeningsundersøgelser på givne områder.
• Skriftlige oplæg om god praksis og samarbejde.
• Skriftlige oplæg til projekter om udvikling.
• Medvirke i udviklingsarbejde.
• Beskrivelse / udredninger om relevante faglige emner, fx urolige børn, sproglig udvikling, supervision m.v.
• Udarbejde udkast til handleplaner for udvikling af indsatsområder.
• Etablere samarbejdsstrukturer fx i forhold til andre faggrupper og andre institutioner / skoler.
• Kursus / foredrag om faglige emner for forældre, pædagoger, dagplejere m.fl.
• Foredrag / kurser / undervisning for særlige forældregrupper, fx småbørnsforældre, forældre til handicappede, forældre til børn med aktuelle arbejdsopgaver for sagsbehandlerne på børn og familieområdet, jvf. det efterfølgende. Det kan blandt andet handle om:
• Supervisere pædagogens arbejde.
• Supervisere støttepædagogers arbejde – herunder eventuel gruppesupervision af støttepædagoggruppen.
• Observere / undersøge børn.
• Beskrive børnegruppers funktion.
• Stille forslag til særlige foranstaltninger, fx gruppetilbud til børn med særlige handicap.
• Supervisere pædagogers arbejde i forbindelse med etablering af grupper af børn med særlige handicap.
• Deltage i forældremøder, fx i forbindelse med samtale om barnets trivsel / udvikling eller handicap.
• Deltage i personalemøder med drøftelse af konkrete børn eller grupper af børn.
• Vejlede om anvendelse af pædagogisk materiale.
• Psykologisk behandlingsarbejde i forhold til det enkelte barn.
• Rådgive / vejlede personale og forældre i forbindelse med børns udvikling.
• Henvise og kontakte andre undersøgende og behandlende institutioner.
• Medvirke ved opstilling og evaluering af handlingsplan for børn.

b. Særlig støtte til børn og unge

‘Vejledning om særlig støtte til børn og unge’ beskriver den særlige støtte til børn, unge og deres familier. De forskellige sociale foranstaltningsmuligheder gennemgås – herunder de tvangsmæssige muligheder. Herudover beskrives kvalitetskrav til arbejds- og samarbejdsformer.

I §32 i lov om social service er formålet for særlig støtte til børn og unge formuleret. Det skal blandt andet sikres, at børn og unge med særlige behov for støtte skal have opvækstvilkår, der rummer samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Støtten skal gives tidligt og sammenhængende. Barnet eller den unges egne synspunkter skal altid medinddrages, ligesom vanskeligheder hos børn og unge skal løses i samarbejde med familien.

Krav til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Med udgangspunkt i servicelovens §4 stk.2 understreges blandt andet krav til en sammenhængende kommunal indsats på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer, side 12:
"Dette betyder, at indsatsen efter serviceloven må tilrettelægges i sammenhæng med den indsats, der iværksættes fx efter lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge og som led i pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskoleloven. Det forudsætter, at det allerede i den indledende fase, dvs. inden der træffes afgørelse, om at sætte en særlig støtte iværk over for et barn, undersøges i hvilken udstrækning, der fra fx pædagogisk-psykologisk rådgivning er iværksat initiativer over for samme barn eller søskende. En sammenhængende indsats nødvendiggør et tæt samarbejde mellem de involverede myndigheder, ikke blot i den indledende fase, men under hele forløbet. Ændringer i indsatsen må derfor også altid ske i tæt koordinering med øvrige involverede instanser."

Undersøgelse af børn

Servicelovens §38 omhandler den kommunale forpligtelse til at sikre undersøgelse af børn, unge og forældre, når det må antages, at de har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Her understreges yderligere en forpligtelse for sagsbehandleren til at foretage en grundig indledende undersøgelse og sikre, at foreliggende viden fra andre samarbejdsparter inddrages og udnyttes, vejledningens side 39:
"Det præciseres i §38 stk. 1, at undersøgelsesresultatet skal tilvejebringes ved en tværfaglig indsats fra kommunens side, og at undersøgelsen i videst muligt omfang må inddrage allerede foreliggende viden, fx hos barnets dagtilbud, skole eller hos sundhedsplejerske eller andre, der har kendskab til barnets eller den unges forhold."

Åben anonym rådgivning

I servicelovens §5 beskrives den kommunale forpligtelse til at yde forældre, børn og unge gratis rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien (vejledningens side 13-17). Kommunen skal være opsøgende i sit arbejde med særligt truede grupper af børn og unge, og der skal kunne rådgives om alle aspekter, der har betydning for børn, unge og deres familier. Der er ikke notatpligt i forbindelse med ydelse af sådan rådgivning.

På vejledningens side 15 omtales den tilsvarende forpligtelse til rådgivning af børn, unge og forældre fra folkeskolelovgivningen, som det udtrykkes i specialundervisningsbekendtgørelsen, jvf. kapitel 4.

Regeringens handlingsplan understreger, at det er et helt centralt tilbud at yde anonym, fortrolig og øjeblikkelig rådgivning til børn og voksne i situationer, hvor det er begyndt at gå skævt. Denne rådgivning og vejledning bør i visse tilfælde følges direkte op af tilbud til forældre om forældrekurser (side 21):
"Det har typisk været PPR-kontorer, der har taget initiativ til kurserne, og som har varetaget undervisningen på dem. De foreløbige erfaringer er gode. Forældrene har følt, at de er blevet hjulpet, og mange erkender, at kurserne har øget deres ansvarsbevidsthed over for forældreopgaven. Som et led i rådgivningen og vejledningen mener regeringen, at der bør være generelle tilbud om forældrekurser."

Skolegang for børn anbragt i døgninstitution / plejefamilier / opholdssteder

De særlige vanskeligheder, der er forbundet med skolestart og videre skolegang for børn, der placeres i familiepleje eller på opholdssted, er taget op i vejledningens side 106. Her betones vigtigheden af, at der er indledt samarbejde, som giver grundlag for at vurdere skolemuligheder forud for en eventuel anbringelse:
"Efter §56 stk. 2, skal kommunen altid underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen, hvis anbringelsesstedet ligger i en anden kommune end den anbringende. Der bør etableres et samarbejde med skolen og pædagogisk-psykologisk rådgivning inden modtagelsen af barnet eller den unge for at sikre, at barnets eller den unges skolemæssige behov kan opfyldes ved placeringen."

Mulige PPR-arbejdsopgaver i relation til serviceloven

I analyserapporten fra PPR-udvalget (17) fremgår det, at pr. 1.januar 1994 var PPR involveret på følgende områder:

• Åben rådgivning (i 140 kommuner)
• Rådgivning / vejledning af sagsbehandlere på social- og sundhedsområdet (i 199 kommuner)
• Supervison af sagsbehandlere på social- og sundhedsområdet (i 136 kommuner)
• Supervision af ‘hjemme-hos’ pædagoger (i 127 kommuner)
• Familiebehandling / terapi (i 82 kommuner)
• Informationsopgaver / kurser ud over folkeskoleområdet (i 214 kommuner)

Det kan være svært at gennemskue nøjagtigt, hvad der gemmer sig bag tallene, men følgende typer af arbejdsopgaver kan det blandt andet være relevant at tage stilling til, om man lokalt ønsker PPR udvidet til at løse.

På det overordnede generelle niveau kan det blandt andet omfatte:

• Medvirke ved undersøgelse og evaluering af den samlede kommunale foranstaltningsindsats for børn, unge og familier – herunder anbragte børn.
• Medvirke ved overvejelser og drøftelser samt ved konkrete forslag til ændringer og justeringer af indsatsen – herunder forslag til nye foranstaltningstyper.
• Medvirke ved konkrete udviklingsprojekter i forbindelse med nye foranstaltningsformer.
• Medvirke ved udvikling af samarbejdsstrukturen.
• Beskrivelser / udredninger / undersøgelser om relevante faglige emner, fx børn fra alkoholfamilier, børn fra familier med stofmisbrug, børns udbytte af forskellige foranstaltningstyper og endelig antal og omfang af børn, unge eller familier med konkrete problemer.
• Kurser / foredrag / studiegrupper om relevante faglige emner for sagsbehandlere, familierådgivere m.v.
• Skriftlige oplæg om god praksis på givne områder.
• Udarbejde udkast til handleplaner for udvikling af indsatsområder.
• Medvirke ved forebyggende arbejde på ungeområdet, blandt andet i forbindelse med SSP-arbejdet, anonym rådgivning, generel rådgivning af unge og forebyggelse af misbrug.

Mere direkte arbejdsformer kan blandt andet være:

• Supervision af sagsbehandlere såvel individuelt som i gruppe.
• Supervison af familierådgivere / ‘hjemme-hos’-pædagoger såvel individuelt som i gruppe.
• Medvirke ved sagsvurdering og opstilling af handleforslag / handleplan.
• Undersøgelsesopgaver af børn og familier.
• Gennemgang af sag med henblik på at udnytte den givne viden til at opstille en samlet oversigt over de foreliggende handlemuligheder – herunder vurdering af forældreevne.
• Medvirke ved godkendelse af plejefamilier.
• Supervison af plejefamilier.
• Terapi af børn og forældre.
• Deltagelse i visitationsteams og medvirken ved henvisning til andre instanser / foranstaltninger.
• Supervision, rådgivning, undersøgelsesopgaver for familiecentre / værksteder m.v.
• Hjælp ved personlig krise hos unge.
• Medvirke ved vurdering af optagelse af børn med særlige behov i daginstitution, særlig daginstitution for handicappede, på efterskoler m.v.
• Medvirke ved vurdering af børns behov for tildeling af støttepædagog.

I tilknytning til lokale overvejelser over, hvilke arbejdsopgaver for den sociale lovgivning, der ønskes løst af PPR, kan voksenområdets behov medtænkes.

Disse vil ikke blive nærmere gennemgået her, men der henvises til lov om social service og vejledningerne om voksne med handicap samt voksne sindslidende, stofmisbrugere m.v.

Arbejdsopgaverne kan ligge i forbindelse med voksne med vidtgående handicap, sindslidende – herunder arbejdet med distriktspykiatri, arbejdet i bofællesskaber, voksenterapi, krisebehandling m.v.

Der kan her udover være psykologopgaver i forbindelse med revalidering og førtidspensionering samt på hele aktiveringsområdet, blandt andet i forbindelse med unges beskæftigelse og arbejdsløshed.

3. Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

Reglerne for de forebyggende sundhedsordninger for børn og unge er beskrevet i loven, bekendtgørelse og retningslinjer fra 1995 (18).

Indholdet skal ikke gennemgås her, men det overordnede formål kræver, at kommuner tilrettelægger forebyggende sundhedsordninger, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse (lovens §1 stk.1). I lovens §1 stk. 2 udtrykkes:
"Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge."

Med baggrund heri er den kommunale sundhedstjeneste udbygget med sundhedsplejersker og kommunelæge til at varetage generelle tilsyns- og rådgivningsopgaver i forhold til daginstitutioner, skoler m.v., til at vejlede alle forældre til nyfødte, til at foretage regelmæssige sundhedsundersøgelser af alle børn fra fødsel til udskrivning af skolen samt til forøget rådgivende og undersøgende virksomhed i forbindelse med børn med særlige behov.

Den kommunale sundhedstjeneste er derved særdeles central i forbindelse med kommunens samlede forebyggende indsats – dels ud fra sit kendskab til samtlige forældre og børn, og dels ud fra at sundhedstjenesten via sine faglige opgaver sædvanligvis har etableret meget positive relationer til de enkelte forældre.

Sundhedstjenesten har desuden tradition for at tænke og udvikle sit arbejde i retning af mest mulig forebyggende virksomhed.I forbindelse med lovændringen pr. 1.januar 1996 har Sundhedstjenesten yderligere fået opgaver i forhold til daginstitutionerne hvad angår generel rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel og konkret rådgivning i forhold til børn, der udviser særlige problemer.
Lov om forebyggende sundhedsordninger indeholder ligesom folkeskoleloven og lov om social service krav om etablering af det nødvendige tværfaglige samarbejde i de tilfælde, hvor det måtte være påkrævet (lovens §7):
"For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. Stk. 2. En af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det enkelte barn og den enkelte unge."

I bemærkningerne hertil (side 17) angives, at der alene tænkes på de børn og unge, som har særlige behov, der ikke kan afhjælpes ved det almindelige lokale arbejde.

Det er desuden op til kommunerne at afgøre omfang, form og funktion af de tværfaglige grupper. Eksisterende samarbejdsgrupper vil kunne anvendes.

Mulige PPR-arbejdsopgaver overfor den kommunale sundhedstjeneste

I analyserapporten fra PPR-udvalget (17) angives, at der i 124 kommuner ud af 235 er etableret supervision fra PPR til sundhedsplejen. PPRs medarbejdere samarbejder i forvejen med sundhedstjenesten. Det er vigtigt på alle måder at udbygge samarbejdet mellem PPR og den kommunale sundhedstjeneste – i forhold til konkrete børn og i forhold til mere forebyggende indsats.

Sidstnævnte kan fx omfatte fælles rådgivningstilbud på fastlagte tidspunkter i den enkelte daginstitution som et åbent tilbud til forældrene, medvirken ved udarbejdelse af handleplan for kriseberedskab i skoler, daginstitutioner m.v.

Det er væsentligt at sikre de enkelte sundhedsplejersker det bedst mulige samarbejde med forældre til børn med betydelige opvækstproblemer. Det kan ofte være en vanskelig samarbejdsopgave i forhold til visse forældre, og såvel personsupervison som sagssupervison fra PPR kan være nyttig. Tilsvarende vil det kunne være relevant at tilbyde supervison af gruppen i den kommunale sundhedstjeneste.

Helhed og sammenhæng i indsatsen for børn og unge

I programmet ‘Folkeskolen år 2000’ fra 1997 (19) har Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening i enighed opstillet 8 fokusområder for arbejdet i folkeskolen med evaluering i år 2000.

Fokusområde 5 hedder ‘En god start – det fælles grundlag’. Her lægges der op til større sammenhæng i børnenes hverdag og et kvalificeret og struktureret samarbejde mellem institutioner og personalegrupper.

Især skal der via forsøgs- og udviklingsarbejde gøres erfaringer ved et intensiveret samarbejde mellem børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner i forbindelse med undervisningen på de yngste klassetrin. Dette indebærer også et intensiveret og udvidet samarbejde mellem lærer og pædagog.

Børns skift fra én institutionsform til en anden indebærer altid risiko for, at børn får vanskeligheder. I den tidligere omtalte undersøgelse over urolige elever (9) fremgår det, at det især er i skolestarten, at uro hyppigst optræder hos eleverne, og der anføres (side 90):
"I børnehaveklassen og i 1. klasse er det især tilvænningen til nye regler, rammer og arbejdsformer, der volder problemer. Overgangen fra daginstitution til børnehaveklasse og fra børnehaveklasse til 1. klasse er tydeligvis ofte svær."

Kravet fra fokusområde 5 om at sikre større sammenhæng i den kommunale indsats for børn og unge svarer nøje til de netop omtalte krav til dagtilbudene fra serviceloven.

Det videre arbejde med fokusområdet giver anledning til to hovedtyper af forsøgs- og udviklingsvirksomhed:

1. Sammenhæng og helhed i den totale kommunale indsats for børn og unge.
2. Udvidet skolegang på de yngste klassetrin.

a. Sammenhæng og helhed i den totale kommunale indsats for børn og unge

Serviceloven har med virkning fra 1.juli 1998 udfærdiget overordnede formålskrav til de kommunale dagtilbud, der er sammenlignelige med de overordnede formålsbestemmelser for arbejdet i folkeskolen, jvf. bilag.

I begge lovgivninger stilles der krav om, at henholdsvis dagtilbudene og folkeskolen sikrer det enkelte barn trygge og optimale udviklingsmuligheder i forhold til dets forudsætninger og behov.

Blandt andet understreges kravet om at udvikle børnenes sociale færdigheder, lyst til at lære, selvstændighed, selvværdsfølelse, medansvar, fantasi, forståelse for kulturelle værdier samt miljøbevidsthed.

Såvel dagtilbud som folkeskole forudsættes at udføre sit arbejde i tæt samarbejde og i dialog med forældrene.Det enkelte barn passerer i sit aldersforløb gennem et vist antal institutioner / skoler.

Det enkelte barns udvikling er afhængig af såvel kvaliteten i den enkelte institutions tilbud som i sammenhængen mellem de enkelte institutioner og skoler.

Barnets og den unges udvikling er således helt afhængig af samspillet mellem dets familie, dagpleje / vuggestue, børnehave, fritidshjem, skole og forskellige former for klubber, samt kvaliteten af arbejdet i hvert af disse områder.

Kvalificeret arbejde med dette udviklings- og indsatsområde må blandt andet indbefatte:

1. Debat og kortlægning i det enkelte dagtilbud / skole af, hvordan man konkret arbejder med udmøntning af formålskravene. Hvordan bruger man rent faktisk barnets tid?
   Hvordan vurderes de langsigtede konsekvenser af den foreliggende pædagogiske praksis?
2. Hvilke konkrete mål for børnene vil man søge at leve op til, når børnene videregives til de næste institutioner / skoler?
3. Hvilke forventninger til udviklingsmål for børnene har man fra de institutioner / skoler, der modtager børnene?
4. Hvilke forventninger har man til forældre og børn?
5. Hvilke forventninger har børn og forældre?
6. Hvilke konkrete mål og planer arbejdes der med aktuelt?
7. Hvilke konkrete dialog- og samarbejdsformer mellem institutioner og skoler er nødvendige for at sikre:
   – viden om hinandens mål og faglige arbejde
   – nødvendig erfaringsudveksling
   – at parterne kan stille krav til hinanden
   – at man udfærdiger og arbejder mod fælles mål
   – evaluering.
8. Hvilke behov for fælles kursus- og efteruddannelse kan være relevant?

Høj grad af overensstemmelse i formålsformuleringerne og koordineret pædagogisk praksis for dagtilbud og folkeskole vil sikre helhed og sammenhæng for det enkelte barns udvikling. Det vil skabe mulighed for at forvente et ligeværdigt samarbejde mellem de involverede faggrupper – fortrinsvis pædagoger og lærere, men også andre faggrupper som sundhedsplejersker, psykologer, tale-hørepædagoger og socialrådgivere.

Der er behov for, at dette indsatsområde får en vedvarende form med indbygget regelmæssig evaluering, der beskrives i de årlige virksomhedplaner.

I forbindelse med dette væsentlige udviklingsarbejde har den brede medarbejdergruppe på PPR stor erfaring og viden fra arbejdet i alle institutioner og skoler. Medarbejderne har kendskab til samtlige børn med særlige behov og har relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Hertil kommer, at PPR-medarbejderne både opleves som værende en del af den enkelte institution, men samtidig som udefra kommende med deraf følgende neutralitet.

b. Udvidet skolegang på de yngste klassetrin

På baggrund af at næsten alle børn på de yngste klassetrin i forvejen går fra skolen over i fritidstilbud, overvejes det mange steder at udvide den daglige undervisningstid til at omfatte fx fra klokken 8 til 14. Det vil kunne forbedre de tidsmæssige muligheder for at skabe en mere sammenhængende og helhedspræget skoledag og leve op til forventningerne i folkeskoleloven.

Der har tidligere været mange udviklingsarbejder om helhedsskolen, hvor evalueringen angiver centrale forhold (20). Der tales om behovet for at sikre en skoledag, der er præget af helhed i indhold, tid, undervisning, menneskelige relationer og i det fysiske miljø.

To centrale forhold har afgørende betydning, når der skal skabes en ny og sammenhængende skoledag. Det drejer sig om forståelse og udvikling af:

1. undervisning / læring / leg
2. samarbejdsformer

Undervisning / læring / leg

Der må arbejdes med en bred opfattelse af undervisningsbegrebet, hvor undervisning defineres som støtte til elevaktiviteter, der muliggør målrettet tilegnelse af et bestemt indhold, stof eller kompetence.

Genstanden for undervisningen er hverken eleven eller stoffet, men elevernes aktive tilegnelse af stof / indhold.

Planlægning af undervisning indebærer således altid didaktiske og metodiske overvejelser over mål og midler i forhold til formålet med undervisningen. Lærerens begrundelse for valg af indhold og aktiviteter står centralt i dialogen med elever og forældre.

Læringsbegrebet er mere omfattende end undervisning. Det må forudsættes, at der altid foregår læring i forbindelse med undervisning, men der kan også foregå læring uden undervisning fx gennem hverdagserfaringer, produktivt arbejde eller gennem leg.

Ingen børn leger for at lære noget bestemt. De leger for at lege.Gennem læring udvikles kulturteknikker, refleksion, begreber og færdigheder.

Gennem leg udvikles fantasi, indsigt i tegn / modeller / symboler, forståelse for egne og andres handlinger og lyst og motivation til at lære.

Skolens undervisning medvirker til personlighedsudvikling gennem elevens læring af bestemte stofområder med udgangspunkt i målsætninger, læseplaner m.v.

I det socialpædagogiske arbejde foregår der også undervisning i form af instruktion, oplysning, konsultativ støtte m.v., men hovedkilden til barnets mere almene udvikling findes i dets selvaktivitet og selvudfoldelse.

Lærerarbejdet nødvendiggør også socialpædagogiske aktiviteter, fx ved opståede problemer, der influerer på undervisningen eller generelle forhold af betydning for undervisningen, der udspringer af et bredt læringsbegreb.

Der er således en naturlig overlapning mellem lærer- og pædagogarbejdet, der nødvendiggør tæt samarbejde.

Samarbejde

I folkeskoleloven forudsættes der generelt et tæt lærersamarbejde omkring den enkelte klasse. Her aftales blandt andet årsplan for klassens arbejde, ligesom der forudsættes løbende fælles forberedelse og samarbejde omkring den konkrete undervisning og som fundament for samarbejdet med forældrene.

Når der skal etableres udvidet skolegang for de yngste klassetrin for at opnå en mere helhedspræget og sammenhængende skoledag, er det nødvendigt at skabe et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem lærere og pædagoger omkring få klasser.

Der er behov for at tildele høj grad af selvstyre til lærer / pædagoggruppen for at sikre den nødvendige fleksibilitet i undervisningen.

Samarbejde indebærer ikke alene fordeling og koordinering af arbejdsopgaverne. Det indebærer også fælles forberedelse, planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen. Lærer / pædagog-teamet må derfor føle et fælles ansvar for den samlede undervisning af eleverne.

Det er vigtigt at fastholde en personmæssig kontinuitet i forholdet mellem skole og fritidsordninger, og de involverede pædagoger i teamet må have mange timer begge steder.

Det vil kræve et omfattende og langvarigt udviklingsarbejde i skolen at opnå, at udvidet skolegang ikke blot indebærer mere traditionel undervisning for børnene, men i højere grad lever op til folkeskolelovens intentioner.

Den udvidede tid bør give mulighed for mere hensyntagen til den enkelte elev, tid til fordybelse, vægt på det praktisk-musiske og mere tid til fysisk udfoldelse.Der vil blive behov for mange samarbejdsparter i dette arbejde. PPR kan med sin tværfaglige ekspertise og sit grundige kendskab til skolens miljø og børns behov være en værdifuld part i dette vigtige arbejde, (jfr. tidligere beskrivelse).

Henvisninger:

1. Handlingsplan for de svagest stillede børn og unge. Regeringens Børneudvalg, 1994.

2. Pædagogisk-psykologisk rådgivning. Afsluttende rapport og handlingsplan. Undervisningsministeriets PPR-projekt, 1997.

3. Lov om Folkeskolen af 23. Juni, 1993. (med efterfølgende ændringer)

4. Lov om Social service. Lov nr. 454 af 10. Juni, 1997.

5. Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge af 14. Juni, 1995.

6. Inspiration til undervisningdifferentiering. Undervisningministeriet, Folkeskoleafdelingen, 1998.

7. Kvalitet i specialundervisningen. Samrådet af specialpædagogiske foreninger, 1997 og 1998. Dansk Psykologisk Forlag.

8. Skolen og specialundervisning – om at lave individuelle undervisningsplaner. Temahefte 16, Folkeskoleafdelingen, 1996.

9. Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser. Undervisningsministeriet, 1997.

10. OmSorg handleplan, Kræftens bekæmpelse, 1998

11. Elever med særlige behov - en fælles opgave for skolelederne og PPR. Udgivet i tidsskriftet Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr. 6, 1997.

12. Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 1998.

13. Vejledning om Dagtilbud mv. til børn. Socialministeriet, 1998.

14. Vejledning om Særlig støtte til børn og unge. Socialministeriet, 1998.

15. Sociale tilbud til børn og unge med handicap. Socialministeriet, 1998.

16. Dialog og samarbejde med forældrene. Gennemgang af reglerne om tavshedspligt. Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, 1995. Er under revision.

17. En analyse af de pædagogisk-psykologiske rådgivningsenheder (PPR) pr. 1.januar 1994 på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. Undervisningsministeriets PPR-projekt, 1995.

18. Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Sundhedsstyrelsen, 1995.

19. Folkeskolen år 2000. Information nr. 47, 1997 fra Undervisningsministeriet.

20. Helhedsskolen. Læring, faglighed, lærersamarbejde, struktur. Danmarks Lærerhøjskole, 1992.

Bilag til kapitel 5 om ‘mulige arbejdsopgaver i forhold til anden lovgivning m.v.’

Formål med dagtilbud

Servicelovens §8:

Stk. 1.Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede og generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte.

Stk. 2.Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3.Dagtilbudene skal give mulighed for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.

Stk. 4.Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til,at indgå i forpligtende fællesskaber.

Stk. 5.Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen.

Folkeskolens formål

Folkeskolelovens §1:

Stk. 1.Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkeltes alsidige, personlige udvikling.

Stk. 2.Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3.Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om PPR – pædagogisk- psykologisk rådgivning " som kapitel 5 af 9
© Undervisningsministeriet 2000