4. PPRs lovgivningsmæssige opgaver

I Undervisningsministerens redegørelse til folketinget i 1990 om den danske folkeskoles udvikling hen imod en skole for alle fremhæves den skolepsykologiske rådgivnings betydning som værende:
"den instans, der skulle sørge for, at elevens særlige pædagogiske behov blev forenet med forældrenes ønsker, skolens muligheder og de forhåndenværende ressourcer".

Det hedder videre,
"dermed har rådgivningen kunnet investere tid og viden i en omhyggelig vurdering af mulighederne for at etablere integrerede løsninger frem for en forhastet, automatisk segregation, således som det fortsat sker i nogle af de lande, vi sammenligner os med".

I det sidste afsnit om status og fremtid oplistes en række betingelser for at fastholde og udvikle integration af handicappede elever i folkeskolen. En af betingelserne er:
"at der fastholdes og videreudvikles en pædagogisk-psykologisk rådgivningsfunktion, som kan vejlede og støtte skolen i vanskeligere undervisningssituationer".

I regeringens handlingsplan for de svagest stillede børn og unge (1) fremhæves bl.a. om pædagogisk-psykologisk rådgivning i forbindelse med rådgivning af børn, unge og forældre (s. 20):
"Denne rådgivning, som oprindelig var knyttet til indlæringsvanskeligheder og specialundervisning, har i de senere år mere og mere udviklet sig til at omfatte hele barnets livssituation. Disse rådgivningsenheder er principielt åbne for alle, og såvel børn som voksne kan således henvende sig og anmode om rådgivning og vejledning, uden at der sker nogen form for registrering eller videregivelse af oplysninger. Regeringens ønske er, at udviklingen inden for den kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning skal fremmes og fremskyndes".

Folkeskoleloven

I folkeskolelovens §3 stk. 2 udtrykkes en forpligtelse til, at kommunerne skal sikre fornøden specialundervisning, når følgende er godtgjort:
"Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand."

Med respekt for de rettigheder og hensyn, der skal tages til forældrenes synspunkter, er det samtidig en pligt for folkeskolens elever at modtage specialundervisning i det omfang, skolen finder det fornødent.Specialundervisningen – og dermed PPRs medvirken heri – bliver derved en essentiel del af folkeskolens hjælpemuligheder for at leve op til sine forpligtelser i henhold til formål m.v. for elever med særlige behov.

I §4 stk.1 udtrykkes en tilsvarende forpligtelse for kommunerne i forhold til småbørn:
"Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, tilbydes der specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen".

Denne forpligtelse er – i modsætning til hvad der gælder for skoleelever – begrænset til at være en forpligtelse til at tilbyde specialpædagogisk bistand til småbørn med tale-sprog vanskeligheder, jvf. det efterfølgende afsnit.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er fordelt mellem primærkommunerne og amtskommunerne, jvf. folkeskolelovens §20 stk. 1 og 2. og §21 stk. 1 og 2.

Amtskommunerne sørger for undervisningen i de tilfælde, hvor der er tale om børn med behov for en vidtgående hensyntagen eller støtte, og som kommunalbestyrelsen har henvist til amtsrådets foranstaltning, jvf. efterfølgende afsnit om den vidtgående specialundervisning. Kommunerne sørger for den øvrige specialundervisning.

Det centrale grundlag for PPRs virksomhed har igennem mange år været udtrykt i folkeskolelovens §12 stk.2:
"Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene".

Ved lovens revision i 1990 (2) hedder det i bemærkninger til lovforslaget:
"Det foreslås, at begrebet skolepsykologisk undersøgelse erstattes af pædagogisk-psykologisk rådgivning. Forslaget skal ses i sammenhæng med en kommende bekendtgørelse om specialundervisning. Skolepsykologen vil fortsat være med i proceduren om henvisning til specialundervisning, ligesom skole-psykologen fortsat selv afgør, hvilket grundlag der skal foreligge til brug for rådgivningen ".

De samlede lovbemærkninger til denne paragraf er gengivet i bilag 1 til dette kapitel.Undervisningsministeriet udsendte i skrivelse af 1. februar 1993 til en kommune en vejledende udtalelse om forståelse af PPRs opgaver i henhold til denne lovparagraf.

Her hedder det blandt andet:
"I almindelighed vil disse opgavers løsning forudsætte, at der i den pædagogisk-psykologiske rådgivningsvirksomhed – i forhold til skolesystemet – indgår skolepsykologer samt specialpædagoger i fornødent omfang og med den særlige ekspertise".

Det samlede svar er gengivet i bilag 1 til dette kapitel.

Folkeskolelovens §12 stk.2 er således et rets- og kvalitetskrav for børn med særlige behov og deres forældre i forhold til skolegang i folkeskolen.

Det stiller krav om, at forud for etablering af specialundervisning for den enkelte elev skal der være foretaget pædagogisk-psykologisk rådgivning efter de retningslinjer, der fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen med vejledning (3), jvf. efterfølgende afsnit om dette.

Som ovenstående viser, stiller det samtidig krav til kommunerne om at være betjent af et fagpersonale, der kan forestå denne pædagogisk-psykologiske rådgivning.

Småbørn

Bestemmelserne om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn fremgår af bekendtgørelse fra 1979 (4).

Heraf fremgår det blandt andet at det alene er en skal-opgave for kommunerne at tilbyde specialpædagogisk bistand til småbørn, såfremt der er tale om sprog- eller talevanskeligheder hos et barn, der kræver særlig hensyntagen eller støtte.

Formålet i bekendtgørelsen er at forebygge en fejludvikling hos barnet og / eller begrænse virkningerne af barnets handicap.

Barnets forældre kan med baggrund i bekendtgørelsen henvende sig til den pædagogisk-psykologiske rådgivning med anmodning om specialpædagogisk bistand til deres barn.

Som regel vil initiativet dog udgå fra andre, der kommer i kontakt med barnet under dets opvækst, fx sundhedsplejersker, dagplejere, praktiserende læger og daginstitutionspersonale.

PPR har i denne forbindelse en generel undersøgelsesforpligtelse med henblik på en vurdering af et barns eventuelle behov for specialpædagogisk bistand. De formelle regler for denne forpligtigelse er de samme, der senere vil blive omtalt i afsnittet om specialundervisning.

Den kommunale forpligtelse til at gennemføre specialpædagogisk bistand er fortsat indtil videre begrænset til at være inden for tale-sprog området, hvor barnets sproglige og kommunikative kompetencer støttes og udvikles. Det vil typisk blive udført af uddannet tale-hørelærer.

Reglerne for henvisning af et barn til specialpædagogisk bistand er stort set identiske med reglerne for henvisning til specialundervisning, jvf. dette afsnit.

Den specialpædagogiske bistand til småbørn er beskrevet i Vejledning fra Undervisningsministeriet, 1980 (5).I forordet angives blandt andet:
"Den specialpædagogiske bistand til småbørn må derfor være udtryk for et aktivt indlæringstilbud og indgå som en integreret og harmonisk del af det udviklingstilbud, forældre og samfund tilrettelægger for barnet og samordnes med andre tilbud på en sådan måde, at de af barnet og dets nære omgivelser opleves som en helhed".

Hermed lægges der blandt andet op til, at folkeskolens specialpædagogiske tilbud kun i særlige tilfælde bør være decideret undervisning / træning af det enkelte småbarn i enrum. Tilbuddet skal i langt højere grad være rådgivning og vejledning om barnets sproglige udvikling til forældre og pædagoger i daginstitutioner og om deres muligheder for at støtte barnets udvikling.

Ønsket om at undgå unødig fokus på det enkelte barn er udtrykt klart i vejledningen, side 12:
"Det er af stor betydning, at et fysisk eller psykisk handicap eller en mindre gunstig udvikling hos et barn ikke giver anledning til en sådan opmærksomhed eller særbehandling, at problemerne allerede af den grund forstærkes yderligere".

Samtidig lægges der op til, at der etableres et konstruktivt samarbejde med institutionerne og de øvrige faggrupper, der har arbejdsopgaver for de samme børn.

Folkeskolens tilbud om specialpædagogisk bistand bliver derved et vigtigt element i det tværfaglige samarbejde omkring småbørn.

Udvikling af den almindelige undervisning

Folkeskolens gældende regler for specialundervisning fra 1999 indeholder det meget klare signal, at såvel specialundervisningen med dens faglige ekspertise som den pædagogisk psykologiske rådgivning skal spille en aktiv rolle i at udvikle den almindelige undervisnings rummelighed.

Det hedder blandt andet i vejledningens bemærkninger til bekendtgørelsens§3 stk.1:
"Det påhviler enhver lærer at tilrettelægge og gennemføre sin undervisning på en så differentieret måde, at den i størst muligt omfang modsvarer de forskelle i indlæringsforudsætninger, som klassens elever har.Der henvises til folkeskolens §18.
Særlig støtte bør derfor tilrettelægges med udgangspunkt i den almindelige undervisning, og således at den mindst indgribende foranstaltning altid søges etableret før en mere indgribende".

Efter at have omtalt den enkelte lærers forpligtelse til at tilrettelægge og gennemføre en differentieret undervisning, der i videst muligt omfang tager udgangspunkt i den enkelte elevs særlige forudsætninger, hedder det videre samme sted:
"Hvor en lærer oplever, at vedkommendes egne muligheder for undervisningsdifferentiering er opbrugte, bør der kunne tilbydes rådgivning og vejledning med henblik på en eventuel yderligere differentiering. Denne vejledning kan gives af pædagogisk-psykologisk rådgivning eller andre med særlig viden eller erfaring i individualiseret undervisning".

Reglerne for specialundervisning pålægger alle ansvarlige parter i undervisningen at arbejde for, at særlig støtte til en elev tilrettelægges med udgangspunkt i den almindelige undervisning, og den mindst indgribende foranstaltning bør altid søges etableret, jvf. bemærkninger i vejledningen til §3 stk.1.

Tilsvarende krav og ønsker til PPR er udtrykt i betænkning nr.1092 fra 1987 om folkeskolens specialundervisning, s. 67-69 (6).

Den udvikling, den pædagogisk-psykologiske rådgivning har været præget af siden 1970erne har i særlig grad fokuseret på årsager og faktorer i barnets miljø – herunder dets undervisningsmiljø, jvf. den første rapport fra PPR-udvalget fra 1995 (7).

Udviklingen er sket i erkendelse af, at traditionel specialundervisning ikke er egnet til at løse alle vanskeligheder for elever med særlige behov. I mange tilfælde vil den bedste hjælp for nogle af disse elever være, at fagpersoner fra PPR indgår med deres særlige ekspertise i samarbejdet med klassens lærere for at sikre en fælles holdning og en fælles forståelse for disse elever og deres undervisning.

PPRs medansvar for udvikling af området ‘specialpædagogisk rådgivning’ som en del af det specialpædagogiske begreb kan medvirke til at udvide anvendelsesmulighederne af specialundervisningsressourcerne i den almindelige undervisning.

Specialundervisning

Ifølge folkeskolelovens §12 stk.2 er folkeskolens specialundervisning og den pædagogisk-psykologiske rådgivning uløseligt forbundet med hinanden. Specialundervisning kan kun etableres på baggrund af pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Den eneste undtagelse er, når specialundervisningen er ‘af foreløbig karakter’.

I specialundervisningsbekendtgørelsens §4 defineres dette som:
"Specialundervisning efter §7, nr. 1-3, kan iværksættes uden iagttagelse af den i §3 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog snarest ske samråd med forældrene og foretages en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis den etablerede specialundervisning skønnes at ville strække sig over mindst 3 uger (15 skoledage)".

Begrebet ‘af foreløbig karakter’, præciseres i samme paragraf til højest at kunne omfatte 15 skoledage, før PPR skal inddrages efter gældende regler.

I vejledningens bemærkninger hertil defineres yderligere, at specialundervisning af foreløbig karakter kan ske i akutte situationer, hvor øjeblikkelig indgriben er nødvendig af hensyn til såvel eleven selv som til resten af klassen.

Begrundelsen for kravet om pædagogisk-psykologisk rådgivning forud for iværksættelse af specialundervisning er beskrevet i vejledningens bemærkninger til specialundervisningsbekendtgørelsens §3 stk.4:
"Baggrunden for dette krav er, at de implicerede læreres vurdering af elevens behov for særlig støtte skal efterprøves af en sagkyndig instans. Endvidere skabes der ved en pædagogisk-psykologisk rådgivning størst mulig sikkerhed for, at den støtte, som iværksættes, bliver relevant i forhold til elevens problemer".

I det følgende skal PPRs arbejdsopgaver i forbindelse med folkeskolens specialundervisning omtales kort med henvisning til bekendtgørelse og vejledning. Hovedindholdet af disse arbejdsopgaver gælder tilsvarende i forbindelse med specialpædagogisk bistand til småbørn.

Indstilling til pædagogisk-psykologisk vurdering

I bekendtgørelsens §3 stk.1 beskrives indstillingsproceduren til PPR fra klasselærer / skolesundhedstjeneste m.fl. via skolens leder, hvis der er bekymring for, at elevens skolesituation ikke kan klares inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Indstilling kræver samråd med forældre og elev, og accepterer de ikke, kan skolens leder alene fremsende indstilling, såfremt det måtte være ‘absolut påkrævet’ af hensyn til eleven.

•Forældre og elev kan selv henvende sig

Med baggrund i bekendtgørelsens §3 stk. 3 gives forældre og elev mulighed for selv at anmode direkte om pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Denne mulighed bliver hyppigt anvendt som folkeskolens egen mulighed for åben og anonym rådgivning ved pædagogisk-psykologisk sagkyndige. Muligheden er en vigtig del af PPRs bestræbelser for at arbejde mest muligt forebyggende.

•Vurdering af behov for specialpædagogisk bistand

PPRs arbejdsopgaver er beskrevet i bekendtgørelsen §3 stk 5-7. Bemærkningerne i vejledningen definerer i kort form, hvad der i folkeskolelovens §12 stk.2 forstås ved begrebet ‘efter pædagogisk-psykologisk rådgivning’:
"Den pædagogisk-psykologiske rådgivning, som er en funktionsbetegnelse og ikke en organisationsform, omfatter i forbindelse med iværksættelse af specialundervisning: En pædagogisk-psykologiske vurdering af elevens skoleproblemer, et forslag til hvorledes disse problemer tænkes afhjulpet samt eventuelt udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk rapport".

Efterfølgende vil de 3 begreber ‘vurdering’, ‘forslag’ og ‘rapport’ blive kort omtalt på baggrund af beskrivelsen i vejledningen.

Såfremt PPR vurderer, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand fremsendes et nærmere forslag til skolens leder.
Hvis PPR ikke finder, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand, orienteres skolens leder, og PPR kan efter aftale med denne drøfte elevens situation og eventuelle behov med de lærere, der har indstillet eleven.

Efter konkret vurdering fra PPR kan der udarbejdes en rapport i tilknytning til forslaget. Forældrene har ret til at forlange udarbejdelse af en rapport.

PPR har i forbindelse med sin vurdering pligt til at inddrage andre sagkyndige, som det måtte være fagligt relevant at inddrage – fx fagpersonale fra social- og sundhedssektoren, amternes specialrådgivning og videnscentre (jvf. fortegnelse over videnscentre m.v., kapitel 9).

PPRs forslag skal afgives efter samråd med forældrene. Opnås der ikke enighed med forældrene, orienterer PPR skolens leder om situationen. PPR har pligt til at udtale, om PPR anser det for ‘absolut påkrævet’, at der etableres specialpædagogisk bistand.

Skolens leder beslutter på grundlag af forslag fra PPR eventuel henvisning til specialpædagogisk bistand. Foreligger forældrenes tilslutning ikke, kan henvisning kun ske, såfremt det er ‘absolut påkrævet’. Forældrene kan klage over en skoleleders afgørelse til kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse. PPRs forslag udgør skolelederens faglige beslutningsgrundlag.

Beslutningsgrundlaget for henvisning til specialpædagogisk bistand består således af vurdering, forslag samt eventuel rapport fra PPR. Vejledningen definerer disse 3 begreber i bemærkningerne til §3 stk.5-7.

A: Pædagogisk-psykologisk vurdering

Vejledningen beskriver formålet således:
"Den pædagogisk-psykologiske vurdering har til formål at belyse elevens faglige, personlige eller sociale problemer med henblik på at yde skolen samt eleven og dennes forældre rådgivning om relevante muligheder for at afhjælpe elevens problemer".

Der er hermed formuleret et rets- og kvalitetskrav til PPRs faglige indsats til såvel elev som forældre og skole.

Vejledningen gør endvidere gældende, at PPRs vurdering og undersøgelse i denne forbindelse skal være afpasset den foreliggende problemstilling og dermed alene sikre, at de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger tilvejebringes. Forældrenes aktive og centrale medvirken er altid påkrævet.

B: Forslaget

PPR skal orientere eleven og dennes forældre om de lokale, regionale og landsdækkende muligheder for støtte og rådgive forældrene om, hvilke løsninger, man finder mest hensigtsmæssige.

I PPRs forslag skal der lægges afgørende vægt på forældrenes ønsker. Forslaget skal indeholde en stillingtagen til form, omfang og art af specialundervisning.

Endvidere skal PPR tage stilling til, hvorvidt undervisningen eventuelt bør gives som vidtgående specialundervisning, jvf. senere omtale af dette.

C: Rapporten

I modsætning til de tidligere regler om specialundervisning er der ikke længere et automatisk krav om udarbejdelse af en rapport fra PPR i tilknytning til forslaget.

Årsagen hertil er dels en imødekommelse af forældres bekymring for unødigt skriftligt materiale om deres barn, og dels en erkendelse af at i lyset af børns udvikling bliver formelle rapporter hurtigt uaktuelle i samarbejdet omkring det enkelte barns undervisning.

I særlige tilfælde bør der dog udarbejdes en rapport, fx ved behov af vidtgående art og ved mere indgribende foranstaltninger.

Forældrene kan kræve, at der udarbejdes en rapport.

Rapporten, der er fortroligt materiale, fremsendes fra PPR til skolens leder, og forældrene har ret til at få en kopi. Det anbefales, at skolen sender rapporten tilbage til PPR, når skolen er orienteret.

•Kommunen/PPR følger udviklingen

I bekendtgørelsens §6 stk.1 fastlægges følgende:
"Kommunen henholdsvis amtskommunen følger udviklingen hos elever, der er henvist til specialundervisning, og tager mindst en gang om året stilling til, om specialundervisningen bør fortsætte, ændres eller ophøre".

Beslutning om fortsættelse, ændring eller ophør af specialundervisningen træffes for så vidt angår undervisning efter folkeskolelovens §20, stk. 1 af skolens leder på grundlag af pædagogisk-psykologisk rådgivning. For så vidt angår afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved amtsrådets foranstaltning træffes disse af kommunalbestyrelsen, mens afgørelser om det nærmere indhold af den vidtgående specialundervisning træffes af amtsrådet efter forhandling med kommunen. Beslutningerne træffes i samråd med forældrene.

I forbindelse med småbørn skal PPR foretage revurdering efter højest 6 måneders forløb, som grundlag for de ovenstående beslutninger.

•Fritagelse for undervisningen af en elev i et givet fag

Har en elev så usædvanlig store vanskeligheder i et fag, at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan det med forældrenes samtykke fritages for faget – dog ikke dansk og matematik.

Skolens leder træffer beslutningen på baggrund af et forslag fra PPR, jvf. bekendtgørelsens §11. Eleven skal modtage anden relevant undervisning i disse timer.

•Særlige vilkår ved de afsluttende prøver

I Undervisningsministeriets vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver fra 1998 (8) hedder det i bemærkningerne til §2:
"Tilladelsen til en fravigelse gives af skolelederen. Dette sker på baggrund af indstilling fra klasselæreren i samråd med lærerne i de berørte fag og pædagogisk-psykologisk rådgivning ... Fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) skal der foreligge en aktuel udtalelse om arten og graden af elevens vanskeligheder".

Der er en forpligtelse for PPR til at inddrage andre sagkyndige med særlig specialviden om den enkelte elevs specifikke vanskeligheder.

•Når en elev flytter

I bemærkningerne i vejledningen til §14 stk. 1 forudsættes det, at PPR tager initiativ til at sikre sig forældrenes tilslutning til, at PPR fremsender oplysninger til det rådgivningskontor, der betjener den nye skole, hvis eleven har specifikke undervisningsbehov, der bør tages højde for ved skolestart på den nye skole.

•Opbevaring / destruering af rapporter

Reglerne om dette er udtrykt i bekendtgørelsens §14 stk.2:
"Pædagogisk-psykologiske rapporter m.v. tilintetgøres, når de ikke længere har praktisk betydning, og senest når eleven efter undervisningspligtens ophør udskrives af folkeskolen eller af et undervisningstilbud uden for folkeskolen, jvf. folkeskolelovens §22".

Rapporten kan dog efter ønske fra forældrene opbevares i 10 år efter udskrivning af folkeskolen, såfremt det vurderes, at den kan være medvirkende til at danne grundlag for hensyntagen til den unge senere i uddannelsesforløbet, fx ved dispensation eller særlig støtte.

PPR er ansvarlig for at rette henvendelse til forældrene om deres ønsker.

•Fortsat specialpædagogisk bistand ved skolegangens ophør

I bekendtgørelsens §15 angives en forpligtelse for kommunen til at orientere elev og forældre om muligheder for eventuel fortsat specialpædagogisk bistand, specialkonsulentbistand, kuratorbistand eller rådgivning fra socialforvaltning eller den kommunale ungdomsvejledning.

Kommunen skal i samarbejde med andre relevante myndigheder medvirke til at sikre, at eleverne udnytter deres erhvervsevne bedst muligt, samt at eleverne er orienteret om deres muligheder for yderligere uddannelse (§15 stk.2).

•Specialcenter

I vejledningens bemærkninger til bekendtgørelsens §3 stk.11 beskrives specialcenteret, der har til opgave at drøfte anvendelsen af de tildelte ressourcer til alle former for særlig støtte på skolen.

Det foreslås, at specialcentret består af skolens leder, en medarbejder fra PPR samt repræsentanter for lærerne fra den almindelige undervisning og fra specialundervisningen.

Specialcentret er således et planlægningsorgan for skolens specialundervisning, hvor der drøftes såvel spørgsmål af overordnet og prioriteringsmæssig art som konkrete elevers undervisning, jvf. oplæg herom i betænkning nr. 1092, side 78-81 (6).

•Administration af bevilling til specialundervisningen

Vejledningen omtaler samme sted forskellige modeller for, hvorledes fordeling af en kommunes specialundervisningsressourcer kan foregå.

En model indebærer, at kommunalbestyrelsen overlader lederen af PPR at administrere bevillingen og dermed fordeling af ressourcerne til de enkelte skoler og til de enkelte opgaver.

Det nævnes som en fordel, at der herved skabes sikkerhed for, at der findes ressourcer til at gennemføre rådgivningens egne forslag.

Som spørgeskemaundersøgelsen fra 1994 viser – gengivet i den anden rapport fra PPR-udvalget (9) – har et meget stort antal af landets PPR-kontorer løst denne opgave i forskelligt omfang.

Kvalitetskrav til PPRs virksomhed

Som ovenfor gennemgået stiller specialundervisningsreglerne betydelige og ret detaljerede kvalitetskrav til PPRs virksomhed. Disse kvalitetskrav er samtidig retssikkerhedskrav for de involverede elever og deres forældre.

Der er i bekendtgørelse og vejledning desuden angivet en række centrale retningslinjer, som PPR må lægge til grund for sit arbejde.

1. Specialpædagogisk bistand

Nyt i specialundervisningsreglerne er det (§2), at begrebet specialpædagogisk bistand nu omfatter alle foranstaltninger, der måtte være nødvendige for elevernes undervisning.

Specialpædagogisk bistand omfatter derved følgende 6 områder:

1. Undervisning i folkeskolens fag
2. Træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder
3. Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere m.v.
4. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler
5. Personlig assistance
6. Særligt tilrettelagte aktiviteter

PPRs medvirken ved udvikling af området ‘specialpædagogisk rådgivning’ til forældre og lærere vil i de kommende år få stor betydning for folkeskolens forebyggende arbejde, jvf. kapitel 5.

Hvad angår særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler har PPR til opgave at vurdere, om et givet undervisnings- eller hjælpemiddel er af betydning for elevens muligheder for at lære, eller om det kan kompensere elevens vanskeligheder fx et handicap.

PPR skal vurdere, om fx en computer er nødvendig som undervisningshjælpemiddel både i skolen og i hjemmet.

PPR vil ofte være i den situation på dette område, hvor en helt specifik viden og kompetence er påkrævet, at rådgivningen ikke selv råder over den nødvendige kompetence. PPR må derfor i sin planlægning – også budgetmæssigt – tage højde for, at det i nogle situationer er nødvendigt at købe bistand udefra for at leve op til den faglighed, som må forventes fra rådgivningen som baggrund for udarbejdelse af et forslag.

2. Forældrene

Som det allerede er beskrevet, skal forældrene spille en central og aktiv rolle i forbindelse med støtte til elever med særlige behov.

Det er en væsentlig opgave for PPR at medvirke til at sikre, at forældrene i hele forløbet oplever, at de er ligeværdige samarbejdspartnere, og at deres ressourcer og særlige ekspertise anerkendes og udnyttes fuldt ud, jvf. kapitel 5 og 6.

3. Funktionsbeskrivelser

Bekendtgørelsen fra 1990 revideret i 1999 er udtryk for en afkategorisering i forhold til de tidligere regler, der henførte elever til bestemte kategorier som forudsætning for etablering af specialundervisning – fx funktionsnedsættelser på områderne, syn, tale, høre, bevæge, læse, adfærd eller generelle indlæringsvanskeligheder.

De nuværende regler er udarbejdet med respekt for, at elevers vanskeligheder i forhold til skolen kan have mange forskellige årsager, og at der er brug for den højest mulige grad af fleksibilitet i reglerne for at kunne tilrettelægge den fornødne specialundervisning for den enkelte elev.

4. Helhed i elevernes undervisning

Mange parters involvering omkring den enkelte elevs undervisning stiller krav om høj grad af koordinering og klar ansvarsfordeling. PPR har sammen med skolen et stort ansvar for at sikre, at specialundervisning for den enkelte elev med særlige behov ikke medfører en opsplittet skolesituation. Det gælder såvel i den aktuelle specialundervisning i de enkelte fag, som i forhold til hele forløbet af elevens skolegang.

5. Arbejdsmåder

Arbejdet omkring støtte til den enkelte elev med særlige behov indebærer et løbende samarbejde mellem de involverede lærere og PPR.

PPR må finde samarbejdsformer med specialundervisningslærerne, der muliggør, at der kan samarbejdes kvalificeret med at tilrettelægge og justere specialundervisningen. Det vil blandt andet omfatte regelmæssige drøftelser og supervision, faglige prøver, anvendelse af pædagogisk journal som arbejdsredskab, samarbejde med forældre, faglærere og skolens leder.

6. Elever med sociale og / eller følelsesmæssige vanskeligheder

Det kan være vanskeligt for skoler at tilrettelægge en hensigtsmæssig indsats for elever med sociale og / eller følelsesmæssige vanskeligheder, også selv om det foregår i samarbejde med PPR.

Det skyldes, at det ved afdækning af mulige årsager til de konkrete vanskeligheder kan være relevant både at se på sammenhængen til forhold i skolen som helhed og på undervisningen i særdeleshed. Det forudsætter således en parathed til at se på egen rolle i problemstillingen. Det har stor betydning, at skolen råder over velkvalificerede specialundervisningslærere, der er i stand til at arbejde med alle de nødvendige sammenhænge, herunder også den kollegiale vejledning, for at opgaven kan løses.

Der er derfor behov for et tæt og konstruktivt samarbejde mellem PPR og skolens leder, for at kunne arbejde med disse problemstillinger.

Skolens indsats for elever med sociale og / eller følelsesmæssige vanskeligheder er også omtalt i bekendtgørelse og vejledning ‘Til fremme af god orden i folkeskolen’ fra 1995 (10). I bemærkningerne til §9 hedder det, at skolens indsats over for sådanne elever først og fremmest må være pædagogisk og støttes med specialpædagogisk bistand:
"Da hovedformålet med en sådan støtte netop er at give den pågældende elev mulighed for at tilegne sig mere acceptable adfærdsmåder, bør den i videst muligt omfang gives i eller i tilknytning til det almindelige skolemiljø".

I nogle tilfælde vil det kunne være hensigtsmæssigt, at skolen søger samarbejde med de sociale myndigheder for at afhjælpe et barns problemer.

I disse tilfælde – når der ses bort fra egentlig underretningspligt – skal skolen søge at opfordre forældrene til selv at rette henvendelse, idet henvendelse fra skolen normalt kun må ske i forståelse med forældrene.

7. PPR og skolernes specialundervisning

PPRs faglige ansvar i forhold til kravene og arbejdsopgaverne fra specialundervisningsreglerne indebærer, at PPR må have en grundig viden om kommunens behov for etablering af specialundervisning til elever med særlige behov.

Det indebærer et stort ansvar for PPR-lederen at yde ansvarlig rådgivning af den kommunale ledelse om behov og mest mulig effektiv udnyttelse af de kommunalt bevilgede ressourcer.

På den enkelte skole bygger specialundervisningsreglerne på det grundlag, at tre parter skal blive enige for at sikre hensigtsmæssig specialundervisning for den enkelte elev:

1. Skolelederen beslutter henvisning til specialundervisning
2. Forældrenes accept kræves som altovervejende hovedregel
3. Der skal foreligge et forslag fra PPR som grundlag for henvisning til specialpædagogisk bistand

Specialundervisningsreglerne bygger på, at der er høj grad af sikkerhed for en kvalificeret beslutning om specialundervisning for den enkelte elev, når disse tre parter er enige, samtidig med at eleven inddrages.

Den vidtgående specialundervisning

Det er i henhold til folkeskolelovens §21 stk. 1 (17) kommunalbestyrelsen, der foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved amtsrådets foranstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at elevernes udvikling stiller krav om vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en amtskommunal foranstaltning.
Det er amtsrådet, der i henhold til folkeskolelovens §20, stk. 2 indretter og sørger for folkeskolens specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til amtsrådets foranstaltning. Ligeledes er det amtsrådet, der efter folkeskolens §21, stk. 2 træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen efter forhandling med kommunen og på grundlag af en indstilling fra kommunen.

PPR skal i sit forslag til specialundervisning tage stilling til, hvorvidt specialundervisningen bør gives ved amtets foranstaltning begrundet i, at barnet eller den unges udvikling stiller krav om vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en amtskommunal foranstaltning. I begrundelsen for forslaget må indgå, om kommunen har den ekspertise eller de faciliteter, der er nødvendige, for at tilgodese det enkelte barns behov. Begrundelsen kan også være af overvejende økonomisk karakter, fx når udgifterne i forbindelse med undervisningen væsentligt vil overstige det fastsatte takstbeløb, som kommunerne skal erlægge til amtskommunen, når denne overtager ansvaret for undervisningen af barnet eller den unge.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning ved amtets foranstaltning, samt afgørelse om at tilbagekalde en henvisning, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes af forældrene for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. folkeskolelovens §51 stk. 3.
Amtsrådets afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen kan ligeledes indbringes for Klagenævnet efter de samme regler, jf. folkeskolelovens §51 stk. 6.

Såfremt det er aktuelt for en elev med et forslag om specialundervisning på specialskole, har forældrene ret til at få beskrevet et alternativt tilbud for undervisning i den almindelige folkeskole – i normalklasse eller specialklasse.

De nærmere regler for PPRs arbejde med den vidtgående specialundervisning følger de samme retningslinier, der netop er beskrevet for den almindelige specialundervisning.

• Kvalitetskrav til PPR i forbindelse med vidtgående specialundervisning

Det er af afgørende vigtighed for det enkelte barn med et handicap samt for dets forældre, at der sikres en kvalificeret indledende kortlægning af barnets vanskeligheder og dets styrkeområder.

På baggrund af en fyldestgørende beskrivelse af det enkelte barn må PPR fremlægge de relevante og mulige forslag, således at der sikres den nødvendige helhedsindsats fra begyndelsen.

PPRs indledende beskrivelse af det enkelte barn og dets behov for støtte udgør – sammen med PPRs løbende undersøgelser i undervisningsforløbet – et væsentligt element i udarbejdelsen af den samlede pædagogiske handlingsplan for såvel den kortsigtede som langsigtede målsætning for undervisningen og den samlede indsats.

Forældre til børn med handicap må i henhold til reglerne om folkeskolens specialundervisning kunne forvente, at PPR har et tilstrækkelig generelt overblik over såvel de almindeligst forekommende handicap som de mulige foranstaltninger, der findes lokalt, regionalt og landsdækkende.

Amtet bør inddrages så tidligt som muligt i de sager, hvor vidtgående specialundervisning kan blive aktuel, for at give amtet mulighed for at orientere om tilbud og drøfte foranstaltningerne med forældrene og andre af sagens parter.

Det lokale PPR må tilsvarende være bekendt med den eksisterende specialrådgivning (se kap. 9) – herunder videnscentrene for de enkelte specialområder og sikre medvirken herfra i fornødent omfang, således at forældrene får mulighed for at få beskrevet alle relevante muligheder i forbindelse med den fælles udarbejdelse af PPRs forslag.

I Landsudvalget for den vidtgående specialundervisning har der i drøftelserne været stor enighed om disse kvalitetskrav til PPRs virksomhed i forbindelse med tilrettelægggelse af undervisning af elever med behov for vidtgående specialundervisning.

Et betydeligt antal elever med behov for vidtgående specialundervisning undervises i den almindelige klasse eller i grupper ved kommunens skolevæsen. For disse elever skal den lokale PPR følge udviklingen og én gang årligt stille forslag om fortsat specialundervisning. Her vil PPR ofte kunne medinddrage specialkonsulenter i forbindelse med udarbejdelse af forslag, fx konsulent fra amtet i forbindelse med undervisning af blinde.

Når elever med behov for vidtgående specialundervisning undervises på specialskoler eller specialskoleafdelinger, stiller det krav om en særlig ekspertise fra PPR-medarbejdere i forbindelse med rådgivning.

I takt med overdragelse af flere opgaver i forbindelse med folkeskolens vidtgående specialundervisning til primærkommunerne må kvalitetskravene til kommunens PPR-virksomhed understreges, herunder vurderingen af om kommunen har den ekspertise eller de faciliteter, der er nødvendige, for at tilgodese det enkelte barns behov.

Anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud

Børn, der af de sociale myndigheder er anbragt i et anbringelsessted eller henvist til et dagbehandlingstilbud, er omfattet af reglerne i folkeskoleloven.

Det indebærer, at skolemyndighederne har mulighed for at henvise børn til specialundervisning i anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud. Anbringelsessteder omfatter sociale døgninstitutioner og sociale opholdssteder.

Henvisning til specialundervisning på dette område forudsætter, at der indgås en overenskomst om undervisningen mellem de stedlige skolemyndigheder og dagbehandlingstilbuddet / anbringelsesstedet. Overenskomsten er dokumentation for, at foranstaltningen godkendes som egnet til at varetage specialundervisning.

Undervisningsministeriets ‘Vejledning om indgåelse af overenskomst om undervisning mellem kommuner / amtskommuner og dagbehandlingstilbud/ sociale anbringelsessteder’ (11), beskriver fremgangsmåden ved henvisning af børn, samt hvad der skal indgå i overenskomsten.

Såfremt et barn er anbragt i en anden kommune end den anbringende, forudsættes det i vejledningen, at der etableres et samarbejde mellem de sociale myndigheder og skolemyndighederne i den anbringende kommune og skolemyndighederne i beliggenhedskommunen.

PPR har almindelige opgaver over for denne elevgruppe i lighed med andre børn, der er bosiddende i kommunen. PPR skal stille forslag om undervisningen – herunder om den enkelte elev kan undervises på en af kommunens skoler med eller uden specialundervisning, eller om eleven har behov for specialundervisning, der kan gives ved en af kommunens specialundervisningsforanstaltninger. I andre tilfælde vil PPR kunne henvise til specialundervisning på anbringelsesstedet eller i dagbehandlingstilbuddet, såfremt der er indgået overenskomst med dette.

PPR skal efter sædvanlige kriterier tage stilling til, om specialundervisningen bør have karakter af vidtgående specialundervisning ved amtsrådets foranstaltning.

Elever i anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud, der modtager specialundervisning, skal følges løbende af PPR efter de sædvanlige regler, og der skal mindst én gang årligt tages stilling til ophør eller ændring af specialundervisningen.

Undervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder retter sig mod børn, der har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem dér, på en sådan måde at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede tilbud i anbringelsesstedet/institutionen.

PPR og tosprogede elever

For tosprogede børn er det afgørende for at kunne deltage i undervisningen i børnehaveklasse og 1. klasse, at dansktilegnelsen er godt i gang inden skolestart. Uden dette kendskab risikerer børnene at lide nederlag i forhold til skolens forventninger.

I henhold til folkeskolelovens §4a gives tilbud om sprogstimulering til 4-6 årige tosprogede børn med det formål at udvikle deres færdigheder i dansk.

Dette tilbud er beskrevet i en særlig vejledning fra Undervisnings- og Socialministeriet fra 1997 (12).

Blandt de tosprogede elever i folkeskolen vil der være elever, der har de samme typer af skolevanskeligheder som andre elever – blot med udgangspunkt i, at de tosprogede elever har dansk som andet-sprog og et andet modersmål end dansk.

PPRs vurdering er ofte vanskeliggjort i betydelig udstrækning i forbindelse med den anderledes kulturelle og sproglige baggrund. Testmateriale og faglige prøver til danske elever vil ikke umiddelbart være anvendelige. Undersøgelser ved hjælp af tolk er ofte behæftet med stor usikkerhed, og i mange tilfælde må PPR sikre undersøgelse ved psykolog / fagperson med særlige forudsætninger fra det konkrete sprogområde.

I vurderingen er det vigtigt at få afdækket elevens livsforløb, blandt andet ankomsttidspunkt til Danmark, sproglig og kulturel baggrund, skoleforløb i hjemlandet og i Danmark, religion, eventuelle traumatiske begivenheder, tidligere og nuværende familieforhold. Der indhentes eventuelt bistand fra psykolog med særlig indsigt i flygtningefamiliers krigstraumer (kap. 9).

Den pædagogisk-psykologiske undersøgelse er meget vigtig som grundlag for at iværksætte de bedst mulige specialpædagogiske foranstaltninger. Det er nødvendigt at skelne mellem vanskeligheder, der primært skyldes sprog, og vanskeligheder der har andre årsager.

Det er uheldigt for et barns udviklingsmuligheder, såfremt der iværksættes støtteforanstaltninger, der indebærer henholdsvis for store eller for små krav. Derfor kan det være nyttigt at lade en modersmålslærer undersøge elevens færdigheder på modersmålet.

Der må opstilles kvalitetskriterier for tidsafgrænsede undervisningsforløb. Den løbende vurdering af sprogtilegnelsen over tidsforløb er det mest solide grundlag for videre planlægning. Samtidig er sideløbende udvikling af modersmålet vigtigt.

Udskoling

PPR har blandt andet med sin kuratorvirksomhed til opgave at forberede og vejlede elever med særlige behov i forbindelse med overgang til fortsat uddannelse og erhvervsvirksomhed.

Denne opgave skal under elevens skolegang løses i tæt samarbejde med elev og forældre samt de øvrige rådgivningspersoner, der er involveret fra skolen, fx klasselærer og skolevejleder. Man bør i denne forbindelse være opmærksom på ‘Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen’ (13).

I forbindelse med udskrivning af skolen er det nødvendigt, at der lokalt sikres fornøden helhed i rådgivningen, og at der tages stilling til, hvordan ansvars- og opgavefordelingen skal være mellem de mulige ansvarlige parter, der har arbejdsopgaver i henhold til de forskellige lovgivningsområder.

Unge med særlige behov er stærkt afhængige af et velfungerende, koordineret system, hvor der er en enkelt fagperson, som den unge har tillid til, der er tovholder.

Der er brug for jævnlig kontakt og opfølgning til disse unge for at undgå, at de opgiver en igangværende uddannelses- eller erhvervsplan.

PPR-betjening af friskoler og private grundskoler

I bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler fra 1997 (14) fremgår det, at skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning (§3 stk.4).

Disse skoler er dermed fuldstændigt ligestillet med folkeskolerne i forhold til ret til betjening fra PPR. Hvad angår tilskudsregler om specialundervisning henvises til Undervisningsministerets vejledning (15).

PPR-betjening af efterskoler

I bekendtgørelse af Lov om folkehøjskoler, efterskoler m.v. fra 1996 (16) fremgår det af §5 stk.1, at skolerne kan tilbyde specialpædagogisk bistand.I stk. 2 beskrives, at elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.

Henvisninger til PPRs lovgivningsmæssige opgaver i henhold til folkeskoleloven m.v.

1. Handlingsplan for de svagest stillede børn og unge. Regeringens Børneudvalg, 1994.

2. Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen L 203, fremsat 14. marts, 1990.

3. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 10. juni 1999 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Vejledning af samme dato om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

4. Bekendtgørelse nr. 433 af 22.oktober, 1979 om folkeskolen specialpædagogiske bistand til småbørn.

5. Undervisningsvejledning for folkeskolen 1. Specialpædagogisk bistand til småbørn, Undervisningsministeriet, 1980.

6. Betænkning vedrørende folkeskolens specialundervisning. Betænkning nr. 1092, 1987.

7. Fra Skolepsykologi til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. Rapport fra Undervisningsministeriets PPR-projekt, 1995.

8. Undervisningsministeriets vejledning nr. 17 af 6. januar, 1998 om fravigelse af bestemmelser ved folkeskolens afsluttende prøver.

9. En analyse af de pædagogosk-psykologiske rådgivningsenheder (PPR) pr. 1.januar 1994 på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. Undervisningsministeriets PPR-projekt, 1995.

10. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar, 1995 med vejledning nr.14 af samme dato om Foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen.

11. Vejledning om indgåelse af overenskomst mellem kommuner/amtskommuner og dagbehandlingstilbud/anbringelsessteder nr. 83 af 10. juni 1999. Undervisningsministeriet.

12. Vejledning om sprogstimulerende tilbud til tosprogede småbørn. Folkeskoleloven §4a. Undervisningsministeriet og Socialministeriet, 1997.

13. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen, nr. 501 af 6. juni 2000.

14. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 23. januar, 1997 af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

15. Vejledning om tilskudsregler om specialundervisning, to-sprogede elever og svært handicappede på frie grundskoler januar 1999. Undervisningsministeriet.

16. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 569 af 20. juni, 1996 af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

17. Lovændring af lov om folkeskolen (ændret opgavefordeling vedr. den vidtgående specialundervisning) 30 maj 2000.

Bilag til kapitel 4 om PPRs lovgivningsmæssige opgaver i henhold til folkeskoleloven m.v.

Fra lovbemærkninger til lovforslag nr. L 203 til Lov om ændring af lov om folkeskolen, fremsat 14. marts, 1990:
"Det foreslås, at begrebet skolepsykologisk undersøgelse erstattes af pædagogisk-psykologisk rådgivning. Forslaget skal ses i sammenhæng med en kommende bekendtgørelse om specialundervisning. Skolepsykologen vil fortsat være med i proceduren om henvisning til specialundervisning, ligesom skolepsykologen fortsat selv afgør, hvilket grundlag der skal foreligge til brug for rådgivningen. Bestemmelserne i bekendtgørelsen indebærer blandt andet, at der skal lægges øget vægt på forældreindflydelsen. I den forbindelse skal det fremhæves, at bestemmelsen om at henvisning til specialundervisning sker efter samråd med eleven og forældrene skal forstås således, at henvisning imod forældrenes ønske kun kan ske i tilfælde, hvor barnets udvikling må anses for direkte truet".

Svarskrivelse til X-kommune fra Undervisningsministeriet af 1. februar 1993 vedrørende forståelse af folkeskolelovens daværende §11 stk.2 – nu §12 stk.2:
"Rådgivningsenheden må – inden for aldersområdet 0-18 år – være i stand til at give en fyldestgørende og specificeret vurdering af et givet barns særlige vanskeligheder i skolen samt af dets individuelle funktionsvanskeligheder (tale, hørelse, syn etc.).

Respektive må enheden have mulighed for at supplere sin vurdering med sagkyndig bistand udefra i påkommende tilfælde.

Enheden forventes at være i stand til sammen med skolens lærere og ledelse at tilrettelægge specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med henblik på at imødekomme de særlige behov for støtte hos elever med skolevanskeligheder.

Desuden må enheden være i stand til at følge udviklingen hos de elever, som er blevet henvist til specialundervisning med henblik på en løbende vurdering af muligheder og behov for at ændre den igangsatte støtte, såvel som at rådgive om mulighederne ved skolegangens afslutning og at samarbejde om, at eleverne udnytter deres erhvervsevne bedst muligt.

I almindelighed vil disse opgavers løsning forudsætte, at der i den pædagogisk-psykologiske rådgivningsvirksomhed – i forhold til skolesystemet – indgår skolepsykologer samt specialpædagoger i fornødent omfang og med den særlige ekspertise".

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om PPR – pædagogisk- psykologisk rådgivning " som kapitel 4 af 9
© Undervisningsministeriet 2000