For skolepsykologer og konsulenter var der faste regler for omfang af arbejdstid i relation til antallet af elever, som rådgivningen omfattede.

I 1980 kom nye arbejdsopgaver til inden for folkeskolen i forbindelse med pligten til at tilbyde specialpædagogisk bistand til børn fra 0-6 år, og i forbindelse med Særforsorgens udlægning, således at også børn med de sværeste handicap blev omfattet af retten til undervisning i forhold til folkeskoleloven.

I løbet af 1980erne skete samtidigt et gradvist skift i den traditionelle rolle og forventning til den skolepsykologiske rådgivning. Fra den overvejende individuelle fokusering baseret på testning og forslag til individuelle foranstaltninger begyndte rådgivningen at lægge mere vægt på vigtigheden af skolemiljøet og børnenes dagligdag i det hele taget. Forebyggelse – såvel i klassens undervisning som i hele skolens opbygning, og hvor barnet i øvrigt befandt sig – kom mere i fokus.

Samarbejdet med den sociale sektor blev udviklet i vid udstrækning i forbindelse med børn med sociale og emotionelle vanskeligheder. Psykologerne i folkeskolens skolepsykologiske rådgivning viste sig i mange kommuner hurtigt at blive vigtige fagpersoner i de ressourcekrævende familiesager. Nogle steder kunne dette medføre en reduceret og måske utilstrækkelig betjening af PPR-opgaver ved skolevæsenet.

I forbindelse med den stigende decentralisering i hele det offentlige system blev de fleste centrale retningslinjer på blandt andet PPR-området ophævet i slutningen af 1980erne. Nye og bredere enhedsforvaltninger på børneområdet blev dannet i kommunerne, og det blev op til den enkelte kommune selv at skabe sin struktur – også i forbindelse med PPR-virksomhed. Ifølge folkeskoleloven har enhver kommune konkrete arbejdsopgaver i forbindelse med at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning for børn og unge – jvf. kapitel 4.

Alle kommuner har derfor behov for at drøfte og tage stilling til to hovedproblemstillinger:

1. Hvor hensigtsmæssigt og effektivt løser PPR arbejdsopgaverne i forhold til krav fra folkeskoleloven og de kommunalt vedtagne målsætninger?
2. Hvor hensigtsmæssigt og effektivt indgår personalet fra PPR i den samlede kommunale helhedsindsats for børn og unge i forhold til lovgivningskrav og de kommunalt vedtagne målsætninger?

I dette kapitel vil der blive sat fokus på nogle af de vigtige sider af den kommunale arbejdsproces, som kan danne grundlag for arbejdet med at organisere og fastlægge arbejdsopgaverne i den enkelte kommunes PPR.

Overvejelserne kan anvendes både i kommuner, der har selvstændigt PPR, og i kommuner med fællesordning.

PPRs rolle i kommunens samlede børn og unge indsats

Folkeskoleloven understreger i formål og øvrige indhold, at vi har en fælles almendannende folkeskole. Samtidig har den enkelte elev et ubetinget krav på at få en undervisning, der er tilrettelagt i overensstemmelse med elevens forudsætninger.

På dette grundlag stilles der krav til skolen om alsidig udvikling af den enkelte elev, herunder udvikling af den enkelte elevs selvtillid og selvværd, lyst til og ansvar for fortsat læring, udvikling af social, kulturel, international og miljømæssig forståelse.

Specialundervisningen og den pædagogisk-psykologiske rådgivning har i mange år udgjort en integreret og væsentlig del af det enkelte skolevæsens muligheder for, at disse målsætninger og visioner, som Folketinget har fastlagt, også i praksis omfatter elever med særlige behov.

I forbindelse med, at det store flertal af børn efterhånden tilbringer megen tid i daginstitutioner, har Folketinget med Lov om social service beskrevet overordnede formål for børnenes ophold i daginstitutioner m.v., der i indhold nøje svarer til de overordnede formål i folkeskoleloven.

Den enkelte kommune står hermed i den situation, at der overordnet politisk er behov for at formulere visioner, målsætninger og indsatsområder for det samlede børn og unge område. Der er brug for en generel kommunal debat om de enkelte delområders målsætning, indhold og kvalitetsudvikling, og desuden om sammenhængen mellem de enkelte områder. Det drejer sig blandt andet om dagpleje, vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem / SFO, fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskole og om de særlige faggruppesystemer som fx sundhedstjenesten, sagsbehandlergruppen på børn / familieområdet og PPR. Det er som konsekvens af den overordnede politiske debat, at krav og ønsker til det lokale PPR opstår og fastlægges.

Det er vigtigt at igangsætte en løbende udviklingsproces for at sikre, at alle delområder enkeltvis og i samspil med hinanden udgør en kommunal helhedsindsats over for børn og unge i kommunen. I den forbindelse indgår også opkvalificering af børnenes primærpersoner – forældre, pædagoger og lærere og samspillet mellem dem, da de udgør grundlaget for den mest solide forebyggende indsats, jvf. kapitel 3.

Hvordan og med hvem kan dialogen om PPR føres?

Der findes mange måder at gennemføre en debat om PPR på, og kommunerne er gået forskellige veje. Der er mange interessenter inden for kommunens børn og unge område, og initiativet kan udgå fra det politiske niveau, eller det kan fremstå som initiativ fra enkeltpersoner fra fx forvaltning eller PPR.

Uanset fra hvem initiativet udgår, er det vigtigt at have for øje, at det er en debat, der vedrører mange.

I første omgang skal nøglepersonerne i skolevæsenet og på daginstitutionsområdet inddrages, blandt andet den centrale ledelse, lederen på institutioner og skoler, ansatte, bestyrelsen og fælles rådgivende organer for de respektive områder.

Den videre debat må inddrage både det politiske niveau og personale/ledere samt forældre, jvf. kapitlerne 6 og 8.

Det er nødvendigt at opbygge et forpligtende samarbejde mellem nøglepersoner, der repræsenterer de implicerede parter. Nedsættelse af en repræsentativ styregruppe for arbejdsprocessen kan være et vigtigt led i arbejdet.

Hvordan kan drøftelserne foregå?

Arbejdsprocessen med at få aftalt handlingsorienterede krav og forventninger til PPR foregår som kvalitetsudvikling på andre områder. Indholdet af drøftelserne vil dog variere.

En styregruppe kan sikre et kvalificeret debatforløb, så alle implicerede bliver inddraget og ansvarliggjort.

Erfaringer med kvalitetsudvikling viser, at startfasen er helt afgørende. Her lægges grundlaget for det efterfølgende arbejde, der må baseres på en rimelig grad af fælles grundlag og enighed.

Fundamentet for det videre arbejde med PPRs rolle og arbejdsopgaver må hvile på en kortlægning og vurdering af PPRs nuværende opgaveløsning set i forhold til de lovgivningsmæssige krav og de lokale ønsker. Styregruppen må finde arbejdsformer, der muliggør dette – for eksempel:

• debat blandt PPR-personalet
• debat blandt / med PPRs brugere eller repræsentanter (ansatte, forældre, politikere)
• spørgeskema til udvalgte grupper af brugere
• interview blandt udvalgte brugere
• temadag / høring om PPR
• kombinationer heraf

Hvad kan dialogen indholdsmæssigt omfatte?

En kortlægning og vurdering af PPRs arbejde kan foretages med mange forskellige indgangsvinkler afhængigt af de lokale behov.

Nogle steder er det især relevant at tage udgangspunkt i opgaverne i henhold til folkeskolelovgivningen. I disse tilfælde kan udgangspunktet være loven, specialundervisningsreglerne, beskrivelser i betænkninger og udvalgsrapporter om PPR og specialundervisningen. Denne vejlednings kapitel 4 oplister disse arbejdsopgaver, og det vil være et anvendeligt udgangspunkt for vurdering af PPRs løsning af de lovpligtige opgaver.

En central styregruppe kan i dette tilfælde sikre vurdering og evaluering hos PPR og dens brugere. Formen kan være debat og spørgeskema. I andre kommuner, hvor der er forventninger om, at PPR skal løse bredere opgaver, kan udgangspunktet desuden være de lokalt formulerede krav – herunder hvad der lovgivningsmæssigt måtte være formuleret inden for disse områder, jvf. kapitel 5.

Et andet anvendeligt udgangspunkt er de 15 kvalitetskriterier, som PPR-udvalgets arbejde har beskrevet i den afsluttende handlingsplan, 1997, side 14 til 20 – suppleret med de efterfølgende afsnit i denne vejledning.

De 15 kvalitetskriterier udgør de centrale tilbagemeldinger fra de 3 års PPR-udvalgsarbejde. De anses for at være afgørende områder for PPRs kvalitet og hvilket udbytte, den enkelte kommune kan have af sin PPR-virksomhed.

Hvert af de 15 kvalitetskriterier er i rapporten beskrevet indholdsmæssigt. Alle kriterier er bakket op og beskrevet i enighed af de centrale parter omkring PPR – det vil sige Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Kommunernes Landsforening samt de forskellige PPR-medarbejdergruppers faglige organisationer.

Kortlægningen af det lokale PPRs arbejdssituation og opgaveløsning kan fx ske ved at finde svar på nedenstående spørgsmål, der indholdsmæssigt er udfærdiget på baggrund af teksten i udvalgsrapporten. Der er alene angivet eksempler på hovedtyper af spørgsmål. De fleste spørgsmål vil skulle formuleres lokalt, og der skal nok formuleres adskillige underspørgsmål for at få belyst en række hovedområder. Detaljeringsgraden må fastsættes ud fra lokale ønsker og behov:

1: Præcis beskrivelse af PPRs opgavefelt, indsats og ydelser:
Er det klart præciseret, hvad PPRs opgavefelt er i forhold til gældende lovgivning og lokale ønsker?

Er der tilstrækkelig udvikling i PPRs opgaveløsning set ud fra ændrede behov hos børn, familier, skoler, daginstitutioner m.fl.?

Hvordan håndteres opgaver, man ikke umiddelbart har viden og ekspertise til at indgå i?

2: Der skal foretages en prioritering af PPRs opgaver:
Er der i forbindelse med nye arbejdsopgaver og forventninger til PPR foretaget drøftelser og beslutninger om prioritering af arbejdsopgaverne?

Har prioriteringsdrøftelserne omfattet såvel det politiske system som samarbejdspartnerne, forældrene og PPR selv?

Har PPR selv formået at afstemme og udvikle arbejdsformer med de arbejdsopgaver, der ønskes løst?

Har PPR arbejdet for, at nogle arbejdsopgaver kan udføres af andre – måske under vejledning af og ansvar over for PPR?

3: De lokale politiske myndigheder udarbejder præcise målbeskrivelser for PPR:
PPRs virksomhed i henhold til folkeskoleloven skal ifølge den kommunale styrelseslov service-beskrives og evalueres for borgerne.

Løser PPR disse arbejdsopgaver tilstrækkeligt kvalificeret?

Er PPR tilstrækkelig tværfagligt bemandet og organiseret tilstrækkelig hensigtsmæssigt til at løse disse opgaver?

Såfremt man lokalt har besluttet eller har forventninger om, at PPR løser opgaver ud over folkeskolen, har man da forud foretaget faglige analyser af, hvilke krav dette stiller til tværfaglige fagpersoner og ressourcer?

4: PPR har en sådan tværfaglig sammensætning, at den kan præstere den fornødne specialindsats:
Er PPR tilstrækkeligt tværfagligt bemandet til at leve op til brugernes berettigede forventninger og krav om kvalificeret opgaveløsning i relation til krav fra lovgivning og de lokalt fastsatte krav?

Er der behov for at overveje fælleskommunalt samarbejde for at sikre tilstrækkelig tværfaglig bredde?

Hvordan indgår PPRs medarbejdere i samarbejdet med øvrige relevante faggrupper?

5: PPR er placeret som en egen og synlig enhed:
Udgør PPR en integreret, administrativ og faglig enhed i den samlede kommunale forvaltning?

Betragter forældre generelt PPR som en neutral og tillidsvækkende lokal instans, der er i stand til at yde forældre til børn med de sværeste handicap tilstrækkelig kvalificeret rådgivning om skoleforhold m.v.?

Er tillidsforholdet til PPR tilstrækkeligt stort fra forældre, børn og unge, lærere og pædagoger til, at det er muligt at anvende PPR til åben og uformel rådgivning?

6: PPR har psykologfaglig ledelse:
Har lederen af PPR tilstrækkeligt overblik og viden om det arbejdsfelt, der er tillagt rådgivningen?

Har lederen af PPR tilstrækkeligt overblik over de samlede rådgivnings- og foranstaltningsmuligheder regionalt og på landsbasis, således at rådgivning omkring det konkrete barn altid vil ske på basis af viden om de samlede muligheder?

Er der fra brugernes side generelt tillid til lederens faglige kvalifikationer?

Er PPR-lederen aktiv i forbindelse med mulige PPR-opgaver af overordnet karakter som fx udarbejdelse af analyser og redegørelser, medvirke til / tage initiativ til udviklingsprojekter, statistiske opgørelser, virksomhedplan med indsatsområder og evaluering?

Hvordan er lederens varetagelse af den daglige ledelsesfunktion – fagligt, personalemæssigt og administrativt?

7: Det er tilstrækkeligt kendt i lokalområdet, at der findes et tilbud, som hedder PPR:
Hvordan er vurderingen af PPRs synlighed?

Hvilke konkrete initiativer tages for at sikre høj grad af information og viden om PPRs muligheder?

Er der generelt forståelse for og respekt om PPRs tilbud i lokalområdet?

8: PPR fremtræder som en brugervenlig, fagligt velfunderet virksomhed:
Opleves PPRs tilbud som en hjælp til selvhjælp eller mere i retning af klientgørelse og ansvarsfratagelse?

Er der normalt rimelig overensstemmelse mellem brugernes ønsker og behov og de forslag om foranstaltninger, der kommer fra PPR, således at brugerne oplever dem som nødvendige og hensigtsmæssige?

9: PPR udfører en sådan forebyggende indsats i skolen, daginstitution / klub, i lokalsamfundet og i familierne, at børn og unges udvikling støttes i positiv retning:
Oplever børnenes primærpersoner – forældre, lærere og pædagoger – at det er ukompliceret at søge uformel rådgivning hos PPR?

Hvordan medvirker PPR konkret i det forebyggende arbejde med at skabe udviklende og trygge rammer i børnenes almindelige miljø – det vil sige i hjemmet, daginstitutionen og skolen?

Hvordan oplever brugerne PPRs medvirken i det forebyggende arbejde, og er der forslag til forbedringer?

10: Der er en efteruddannelse for ledere af PPR-virksomheden:
Hvorledes er PPRs leder uddannelsesmæssigt rustet til at kunne varetage de mange nye arbejdsopgaver og forventninger, der stilles til PPR?

11: PPR-medarbejdernes faglige kvalifikationer opdateres i relation til den stedfundne udvikling:
Hvorledes er PPR-medarbejdernes uddannelsesmæssige kvalifikationer i forhold til nye krav om arbejdsformer, nye arbejdsopgaver og forventninger?

12: PPRs faglige kvalitet beskrives konkret og operationelt:
Besidder PPR den nødvendige faglige viden om børn og unges udvikling og indlæring og om samspillet mellem individet / gruppen og udviklingsmiljøet, herunder familien, daginstitutionen og skolen?

Kan denne viden omsættes til praktisk anvendelighed, og kan den bruges til opfølgning og revurdering af virkningerne af en given rådgivning?

13: PPR tager i overensstemmelse med ønsket om åbenhed og tillid imod alle henvendelser fra brugerne til PPR:
Henvender brugere sig uden henvisning direkte til PPR?

Hvad gør PPR konkret for at sikre let adgang til åben, anonym rådgivning?

Hvordan er brugernes tillid til og viden om dette tilbud?

14: Smidig og hensigtsmæssig udveksling af informationer på tværs af forvaltninger fremmer et effektivt PPR-arbejde:
Hvordan arbejdes der med at sikre en samlet indsats fra skole-, social- og sundhedssystemet i de tilfælde, hvor der er behov for en fælles koordineret indsats?

Er koordineringen, samarbejdet og dialogen tilfredsstillende?

Hvilke konkrete aftaler er der lavet om fx emner som koordinationsansvar, tavshedspligt, brugerinddragelse, underretningspligt og informationsformidling?

15: PPRs rådgivning er i tilfredsstillende grad og på en synlig, brugervenlig måde afstemt med anden rådgivning:
Inddrager PPR i tilfredsstillende omfang anden relevant rådgivning – lokalt, regionalt og landsdækkende – i sin rådgivning, når det er hensigtsmæssigt?

Er der tilstrækkelig viden på PPR om de øvrige rådgivnings- og foranstaltningsmuligheder?

Sikrer PPR fornøden koordination af de forskellige rådgivningssystemer, således at de enkelte børn og forældre ikke oplever uklarhed og modsatrettet rådgivning?

Bred deltagelse og tilbagemelding

En lokal kortlægning af PPRs stærke og svage sider med udgangspunkt i de 15 kvalitetskriterier kan evt. suppleres med spørgsmål i forhold til andre konkrete kvalitetskriterier fra lovgivning og lokalt vedtagne krav.

Som tidligere nævnt er det afgørende for den videre proces, at der har været en bred deltagelse af alle interessenter i analysen og statusbeskrivelsen af PPRs nuværende funktion.

Resultaterne fra analysearbejdet må opsummeres og fremlægges for alle implicerede grupper. Det er nødvendigt at sikre sig den højest mulige grad af accept af, at der er tale om en rimeligt dækkende beskrivelse.

Lokale krav og ønsker til PPR

Kortlægningen af PPRs aktuelle funktion kan give anledning til at udpege konkrete områder, der skal træffes politiske beslutninger om – fx organisation, tværfaglig bemanding, efteruddannelse og prioriteringer.

Analysen kan desuden give anledning til at udpege mere fagligt betonede områder, hvor der er ønsker / krav om udvikling, fx inden for forebyggende indsatsformer, opprioritering af opgaver i forbindelse med børns undervisning, og et mere brugervenligt rådgivningssystem.

Den fortsat brede debat om PPRs indsatsområder må ske inden for rammerne af lovgivningens krav og de kommunale målsætninger for arbejdet med børn og unge. Det skal nøje afklares, hvordan PPR tænkes at indgå i kommunens samlede arbejde på børn og unge området og indeholde en klar opgavefordeling i forhold til øvrige samarbejdspartnere.

I sidste ende er det en politisk beslutning at fastlægge de overordnede rammer, krav og forventninger til PPR.

På det grundlag er det PPRs opgave at udforme indsatsområder og udarbejde handleplaner, der dokumenterer, hvordan PPR konkret vil realisere planerne.

Det er relevant at beslutte visioner, indsatsområder og handleplaner, hvor der angives såvel et langsigtet som et mere kortsigtet forløb. Sammenhængen med kommunens øvrige indsats på børn og unge området bør fremgå.

Beskrivelserne kan fremgå af PPRs årlige virksomhedplan. I tilknytning til dem angives, hvilke evalueringsformer PPR vil anvende, og hvilke brugergrupper der skal indgå i evalueringen.

PPRs arbejde med at opstille indsatsområder, handleplaner og evalueringsformer bør ligeledes hvile på en bred dialog – på PPR internt og i dialog med PPRs brugere, jvf. kapitel 6 og 7.

Krav til organisation og bemanding

Når de politiske krav til PPRs virksomhed fastlægges, er det nødvendigt at foretage en realistisk analyse af sammenhængen mellem de opstillede krav og PPRs bemandings- og uddannelsesmæssige muligheder for at leve op til kravene, jvf. blandt andet gennemgangen af de 15 kvalitetskriterier og kapitel 7.

Uklarhed på dette område giver anledning til mere tilfældig opgaveprioritering på PPR og utilfredshed blandt brugerne.

Hensigtsmæssigheden i PPRs organisation bør tilsvarende vurderes i sammenhæng med de lovgivningsmæssige og kommunale krav og forventninger til PPR.

Skal PPRs status som et kommunalt rådgivningssystem i forhold til folkeskolen bibeholdes og eventuelt dække hele området for børn og unge, er et vellykket resultat helt afhængigt af forældrenes tillid.

For at opnå den fornødne tværfaglige bemanding kan det være nødvendigt at overveje, om det er at foretrække at etablere fælleskommunalt samarbejde for hele PPR-virksomheden eller for dele af den.

Opstilling af tids- og handleplan

I den kommunale udvikling af PPR er der som tidligere beskrevet brug for at få fastlagt og præciseret de konkrete arbejdsopgaver og få aftalt, hvem der udfører hvad.

Som følge af de trufne beslutninger kan der ofte være brug for at få udarbejdet faglige og økonomiske beregninger og redegørelser, der kan danne grundlag for politiske konsekvensbeslutninger.

For at sikre et effektivt flow i arbejdsprocesserne er det vigtigt at fastlægge en tidsplan for udarbejdelsen af de nødvendige udredninger og politiske beslutningsprocesser.

Evaluering

Udvikling af PPR kræver aftaler om forpligtende samarbejde mellem de kommunale nøglepersoner.

Det må aftales, hvordan alle brugere kan indgå i evalueringen af PPRs virksomhed, jvf. blandt andet kapitel 6 og 7.

Forventninger til oplæg fra PPR må aftales, så de kommunale visioner og målsætninger ikke forbliver frit i luften svævende ord, men bliver omsat til konkret handling.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om PPR – pædagogisk- psykologisk rådgivning " som kapitel 2 af 9
© Undervisningsministeriet 2000