1. Undervisningsplanlægning er ledelsens udfordring

Dette temahæfte præsenterer resultaterne af FoUprojektet "Pædagogisk ledelse og lokal undervisningsplanlægning", nr. 1998-2534-88, som drejede sig om erhvervsskolelederens håndtering af den lokale undervisningsplanlægning.

Projektet er finansieret af FoU-midler fra Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen.

I projektet deltog følgende: Inspektør Ulla Poulsen, Skanderborg Odder Handelsskole; inspektør Anette Bondesen, Århus Købmandsskole; inspektør Preben Haagen, Kolding Købmandsskole; inspektør Axel Kramhøft, Randers Tekniske Skole; inspektør Poul Henning Olesen, Den Jydske Håndværkerskole; adjunkt og fagkonsulent Stig Guldberg, adjunkt Jesper Piculell og lektor Lars Stegsted Rasmussen. De tre sidstnævnte fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Alle deltagere har bidraget med at indsamle og bearbejde de informationer, som har ført frem til dette hæfte. De tre DEL deltagere har imidlertid alene foretaget det endelige skrive- og redigeringsarbejde, og de hæfter derfor alene for den foreliggende publikations udsagn og vurderinger.

FoU-projektet tog sit udgangspunkt i, at udarbejdelse, brug og justering af den lokale undervisningsplan er en vigtig pædagogisk ledelsesopgave, som giver skolernes pædagogiske ledere mulighed for at kvalitetsudvikle skolens grundydelse i form af undervisning på erhvervsskolernes mange uddannelser.

Det bagvedliggende FoU-projekt og dette hæfte retter som noget centralt fokus på ledernes ansvar for og rolle i forbindelse med erhvervsskolernes lokale undervisningsplanlægning.

Hæftet afviger dermed fra tidligere publikationer om lokal undervisningsplanlægning, der først og fremmest har fokuseret på lærerne.

I dette hæfte rettes fokus mod lederne og den pædagogiske ledelsesopgave gennem en diskussion af lederes erfaringer med lokal undervisningsplanlægning. På baggrund af disse erfaringer beskrives bl.a. en model med fire typer af ledelsesstile og en eksemplarisk case over en leders overvejelser i forbindelse med lokal undervisningsplanlægning. Modellen og casen kan anvendes af de pædagogiske ledere til at overveje, hvordan man vil lede arbejdet med lokal undervisningsplanlægning. Derudover beskrives en række af de problemstillinger og knudepunkter, som har betydning for lokal undervisningsplanlægning på en erhvervsskole.

Vores grundantagelse er, at kvalitetsudvikling af læreprocesser, pædagogisk ledelse og undervisningsplanlægning i praksis er tæt forbundet, og at lederne derfor indtager en nøgleposition i dette arbejde. Vi antager endvidere, at lederen, hvis kvalitetsudvikling gennem lokal undervisningsplanlægning skal bære frugt, skal være aktiv deltager i arbejdet med den lokale undervisningsplanlægning, og som en central opgave skal kunne give såvel lærergruppen som det lokale uddannelsesudvalg pædagogisk med- og modspil under hele udviklingsprocessen.

Betydningen af lokal undervisningsplanlægning er ikke ny, men er tiltaget betydeligt i kraft af, at love og bekendtgørelser i stadig stigende grad foretager en overordnet mål- og rammestyring af erhvervsuddannelserne. Mål- og rammestyringen giver den enkelte skole og afdeling betydelige pædagogiske frihedsgrader.

Men det betyder samtidig, at lederne sammen med lærerne er blevet pålagt et betydeligt ansvar for at sikre en undervisning, der både tilgodeser de centralt opstillede mål og rammer og samtidig giver plads til lokalt baserede behov og erfaringer. De øgede frihedsgrader betyder, at den enkelte skole har opnået retten til at træffe didaktiske valg, som kan medføre langt kraftigere profileringer af uddannelserne end tidligere set.

Med mål- og rammestyringen er målet fastlagt, men fortolkningen og omsættelsen af målene til undervisningsforløb er skolen forpligtet til at foretage. Det er denne fortolknings- og omsættelsesproces, den enkelte leder har et hovedansvar for i sin afdeling og på sin skole.

Ved projektets begyndelse var erhvervsuddannelsesreform 2000 ikke vedtaget. Vi skønner imidlertid, at denne reform yderligere har aktualiseret vores tema, da reformen skærper kravene til lokal undervisningsplanlægning ved direkte at stille krav om, at planen skal dokumentere de didaktiske overvejelser og beslutninger, som ligger til grund for en lokal undervisningsplan.

Samtidig stiller reformkravene om øget modulisering og individualisering nye og skærpede krav til den pædagogiske planlægning bag uddannelserne. Den pædagogiske leders håndtering af den lokale undervisningsplanlægning er derfor i endnu højere grad end hidtil blevet et af ledernes centrale arbejdsområder.

Projektet har vist, at lederens opgave i forbindelse med lokal undervisningsplanlægning er enkel, men vanskelig.

Enkelheden i opgaven består kort og godt i, at lederen forventes:

• At kunne lede en pædagogisk udviklingsproces.

Vanskeligheden ved denne på papiret enkle opgave består i udførelsen, da lederen i forbindelse med lokal undervisningsplanlægning forventes:

• Både at kunne organisere og styre selve udviklingsprocessen med dens udviklingsdiskussioner og skrivearbejde i lærergruppen, med det lokale uddannelsesudvalg og med andre berørte aktører.
• Og at kunne være synlig og aktiv i selve processen ved som konstruktiv med- og modspiller at komme med sine ideer og visioner for uddannelsens pædagogiske profil.

Den måde, den enkelte leder konkret varetager sin lederrolle på, når det gælder ledelse af den lokale undervisningsplanlægning, er afhængig af flere organisatoriske forhold. Det spiller ikke mindst ind på lederrollen, hvor i ledelsesstrukturen lederen befinder sig. En leder med ansvar for flere afdelinger, vil typisk varetage ledelsen af arbejdet med den lokale undervisningsplanlægning på et overordnet og proceduremæssigt niveau. Og disse ledere vil derfor oftest fungere som med- og modspillere for lærere og eventuelt underordnede ledere på et forholdsvist generelt niveau.

Skolekulturen har også betydning for lederrollen i forbindelse med lokal undervisningsplanlægning. Nogle erhvervsuddannelser udfoldes i en skolekultur, hvor der er tradition for en høj grad af detailstyring af undervisningsforløbene. Andre erhvervsuddannelser lever i en kultur, hvor normen er store frihedsgrader til den enkelte lærer. Den praksis, som lederen har med hensyn til graden af detail- eller rammestyring, er naturligvis præget af den skolekultur, som lederen er en del af.

Det er i øvrigt væsentligt at pointere, at den pædagogiske leder foruden sit procesansvar i forbindelse med lokal undervisningsplanlægning naturligvis også har et produktansvar. En del af ledelsesopgaven består i at sikre, at undervisningsforløb er dokumenteret via den lokale undervisningsplan.

Vi har valgt at understrege processiden i forbindelse med lokal undervisningsplanlægning, da projektet har vist, at en god undervisningsplan ikke alene sikrer kvalitet i den faktisk gennemførte undervisning. Kvaliteten i grundydelsen undervisning sikres derimod kun ved, at arbejdet med lokal undervisningsplanlægning gøres til en fast forankret del af skolens kultur, struktur og processer. Det betyder naturligvis ikke, at den lokale undervisningsplan i sig selv er uvæsentlig, da planen er det konkrete udgangspunkt og opfølgningsværktøj, som lederen og lærerne skal samles om. Planen er således både mål og middel i arbejdet med lokal undervisningsplanlægning. Den pædagogiske leder har ledelsesansvaret for, at planen er tilstede.

Samtidig har han ledelses- og procesansvaret for, at en pædagogisk udviklingsproces finder sted gennem arbejdet med den lokale undervisningsplan. Det gennemførte FoU-projekt har vist, at dette ledelsesansvar kan forvaltes og udfoldes på mange måder. Men projektet har også vist, at mange ledere oplever store vanskeligheder ved at lede lokal undervisningsplanlægning.

Denne side indgår i publikationen "Ledelse og lokal undervisningsplanlægning " som kapitel 1 af 5
© Undervisningsministeriet 2000