Resumé

I denne publikation beskæftiger vi os med ledelse og lokal undervisningsplanlægning for at se, hvordan de lokale undervisningsplaner indgår som led i den pædagogiske ledelse.

Lokal undervisningsplanlægning består af to pædagogiske opgaver, nemlig en, der vedrører udvikling, og en, der drejer sig om beskrivelse eller dokumentation.

Udviklingsopgaven er rettet mod den proces, som ledelse og lærere gennemløber under arbejdet med planlægning af undervisningen på en given uddannelse. Mens beskrivelsesopgaven omfatter produktsiden, altså udformningen af den lokale undervisningsplan som dokumentation af det resultat, der kom ud af processen.

I hæftet og i det bagvedliggende forsøgs- og udviklingsprojekt har vi søgt at afdække tre aspekter af betydning for den måde, hvorpå den lokale undervisningsplan indgår som middel for den pædagogiske ledelse:

• Hvordan bliver undervisningsplanen til?
• Hvordan er den udformet?
• Hvordan anvendes den?

Vores undersøgelser viser, at lederne har meget forskellige prioriteringer i forhold til de tre aspekter.

Vi har sammenfattet ledernes brug af lokal undervisningsplanlægning som ledelsesværktøj i en model. Modellen viser dels, om lederne prioriterer udviklingsprocessen (= den pædagogiske udviklingsopgave) eller udviklingsproduktet (= den pædagogiske beskrivelsesopgave), og dels, om de prioriterer en detaljeret eller en mere overordnet lokal undervisningsplan.

Kombinationen af disse to sæt af kriterier giver fire forskellige typer ledelsesstil:

• Proceslederen
• Udviklingslederen
• Dokumentationslederen
• Uddelegeringslederen.

Proces- og Udviklingslederne ligner hinanden ved, at de begge prioriterer udviklingsprocessen højt. I forbindelse med udformningen af den lokale undervisningsplan inddrager de derfor alle lærere ved den aktuelle uddannelse. I modsætning hertil ligner Dokumentations- og Uddelegeringslederne hinanden ved, at de begge prioriterer udviklingsproduktet højt. De vælger derfor at lade nogle få udvalgte lærere varetage udvikling og skrivning af den lokale undervisningsplan.

I forhold til indholdet i undervisningsplanen er der derimod lighedspunkter mellem Proces- og Dokumentationslederne, der begge prioriterer en plan, der er så detaljeret, at lærerne direkte kan anvende den som en del af forberedelsen til de enkelte undervisningslektioner. Udviklings- og Uddelegeringslederne prioriterer derimod begge en mere overordnet mål- og rammebeskrivelse, som til gengæld forudsætter, at lærerne selv foretager en detaljeret planlægning og forberedelse af deres undervisning.

Vores undersøgelse viser, at lederne anser lokal undervisningsplanlægning som vigtig, men også at de har meget forskellige opfattelser af såvel målet med lokal undervisningsplanlægning som deres egen rolle i den forbindelse.

Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger stor vægt på den enkelte elevs medansvar og muligheder for selv at vælge mål og midler for sin uddannelse, og i den proces vil elevernes individuelle uddannelsesplanlægning støttet af en velfungerende elevplan og kontaktlærerordning uden tvivl få en afgørende betydning.

Reformen overflødiggør imidlertid ikke skolernes lokale undervisningsplanlægning. Tværtimod vil individualiseringen af elevernes uddannelsesforløb kombineret med en større modulisering af undervisningen stille øgede krav til planlægningen, til den lokale undervisningsplan og til dens rolle som pædagogisk udviklings- og ledelsesværktøj.

Denne side indgår i publikationen "Ledelse og lokal undervisningsplanlægning " som resumé
© Undervisningsministeriet 2000