Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

4. Læsefærdighed, læsemotivation og læsemønster





At kunne tilgodese og hjælpe de svage læsere i erhvervsuddannelserne indebærer, at læselærerne, kontaktlærerne og de øvrige lærere har en forståelse for begreberne læsefærdighed, læsemotivation og læsemønster. I det følgende definerer vi disse begreber og giver bud på, hvordan et fag som Faglig læsning og skrivning kan hjælpe eleverne, så deres læsekompetence i højere grad bliver i overensstemmelse med de krav, de møder.

Læsefærdighed og læsekompetence

Læsning er en kombination af at kunne afkode ordene og forstå meningen.

En god læsefærdighed er en forening af en automatiseret afkodning og en god forståelse af det læste. Den aktive og effektive læser kender forskellen mellem elementær læsefærdighed og funktionel læsefærdighed. Den elementære læsefærdighed betyder, at eleverne kan afkode og forstå lettere hverdagstekster. Den funktionelle læsefærdighed betyder, at eleverne kan læse, forstå og anvende de faglige og almene tekster, som de har brug for i forbindelse med uddannelse og dagligliv i et informationssamfund.

Den funktionelle læsefærdighed kan defineres på flere måder, f.eks. at læsning er et middel til kommunikation og problemløsning. Udvikling af en funktionel læsefærdighed må bygge på de færdigheder og funktioner, som læseren rummer, og indbefatter også at kunne benytte forskellige læsestrategier, valgt hensigtsmæssigt efter formålet med den aktuelle læsning.

Læsning er et kompliceret forløb, som bedst kan beskrives med ordene kontekst og kompleksitet.

Læsning må betragtes som en virksomhed, hvor læseren til stadighed skifter mellem at udnytte kontekst og detaljer i teksten.

Læsning kan betragtes fra vidt forskellige synsvinkler, der alle er brikker i et puslespil. Nøgleordene i læseprocessen er opmærksomhed, forståelse (perception), hukommelse, syntaks, semantik, skema og omverden, for læsning er grundlæggende en intellektuel færdighed, en kognitiv proces. Målet med læsning er at skabe og videreudvikle viden og erkendelse.

I praksis hænger den funktionelle læsefærdighed eller læsekompetence sammen med, hvilke krav eleverne stilles overfor i løbet af deres uddannelse. At være en svag læser betyder, at de aktuelle læsefærdigheder er mindre end læsekravene på uddannelsen, i samfundet og i det kommende job.

Eleverne i erhvervsuddannelserne skal udover at mestre de grundlæggende læsefærdigheder: at kunne afkode og forstå, også være i stand til at planlægge læsearbejdet. De skal have en læsekompetence, der er i overensstemmelse med de krav, der stilles i den pågældende uddannelse.

Mens begrebet læsefærdighed således primært omhandler læseprocessens to hovedelementer, afkode og forstå, er begrebet funktionel læsefærdighed bredere og omfatter læsning kombineret med motivation, viden om og anvendelse af forskellige læsestrategier.

Den elevgruppe, der hidtil har fulgt valgfaget Faglig læsning og skrivning, har haft grundlæggende læsefærdigheder, men ikke en læsekompetence, der var i overensstemmelse med uddannelsernes krav.

Læsemotivation

Motivation for at læse er en væsentlig underliggende forudsætning for at kunne øge sine læsefærdigheder og sin læsekompetence. Ønsker man at blive en bedre læser, må man læse mere.

Imidlertid vil de færreste elever i fagets målgruppe som udgangspunkt have en reel læselyst. Få af de elever, der har fulgt Faglig læsning og skrivning, har fra starten haft lyst til at læse i fritiden, dvs. til hobbybetonet læsning. De elever, der har meldt sig til faget, har ikke haft en læselyst, men et læseønske, der bunder i et behov for at kunne læse de tekster, som er nødvendige for at kunne gennemføre uddannelsen og bestride et fremtidigt job.

Læsemotivation kan således både opfattes som læselyst og/eller som læseønske.

Såvel læselyst som læseønske har som udgangspunkt, at man læser for at lære, for at opnå vækst i baggrundsviden, ordforståelse og nye faglige områder. Eleven bruger læsning som et redskab til at få ny information, nye ideer, holdninger og værdier. Er udgangspunktet læselyst, vil det som regel betyde, at elevernes motivation bunder i både et personligt behov for øget viden og i, at de basale læsefærdigheder afkodning og forståelse ikke længere er et problem. Er udgangspunktet derimod et læseønske, kan det betyde, at eleverne læser meget lidt "frivilligt".

Udover det nødvendige for at kunne gennemføre deres uddannelse kan det for eksempel være aviser og ugeblade på overskriftsniveau og undertekster i forbindelse med diverse film og fjernsynsudsendelser. Disse elever har brug for at læse mere, dels for at få en vækst i deres ordforråd, ordforståelse og almene baggrundsviden (den kognitive kompetence), dels for at give sig selv træning, da det har betydning for deres læseudvikling, at de faktisk får læst.

I undervisningen af svage læsere er det vigtigt og nødvendigt at tage udgangspunkt i teksternes indhold og opbygning, ligesom det er vigtigt at udnytte elevernes motivation, viden og intellektuelle forudsætninger.

Et meget væsentlig mål med undervisningen i Faglig læsning og skrivning er at understøtte og videreudvikle elevernes læseønsker. At træne de basale danskfærdigheder afkodning, forståelse, retskrivning og formuleringsevne med udgangspunkt i en faglig vinkel er tydeligvis motiverende for eleverne. I de interview, vi har foretaget, har eleverne understreget, at det, at læsningen er meningsfuld og nyttig, er værdifuldt for deres lyst til at give sig i kast med at læse mere. I forlængelse heraf har det for flere elever betydning, at de i valgfaget Faglig læsning og skrivning bliver præsenteret for det synspunkt, at læsning er et håndværk, og at det kan læres som ethvert andet håndværk.

Mange af de elever, der tilmelder sig Faglig læsning og skrivning eller anden støtteundervisning, har ingen spontan læselyst. Derfor må faget ved sine metoder og holdninger prøve at fremme lysten til at læse, da man kun lærer at læse godt ved at læse meget. Der findes ingen genveje til at øge læsefærdigheden. For læselærerne er det derfor et afgørende spørgsmål, hvordan de kan vække elevernes læselyst og åbne litteraturens verden for dem, så de får lejlighed til at opdage og opleve, at læsning kan være en kilde til spænding og viden, til erkendelse og selverkendelse. Læselærerne arbejder på at ændre elevernes læsemønster. Men skal eleverne udvikle en egentlig og varig læselyst, skal deres grundlæggende læsefærdigheder afkodning og forståelse ikke volde problemer.

Læsemønster

Læsemønster definerer vi som elevernes læsevaner - og uvaner. Læsemønster omfatter, hvad eleverne læser, hvornår de læser, og hvordan de læser.

Det er særdeles vanskeligt at sige noget generelt om elevernes læsemønster. Udfra de interview, vi har foretaget med såvel elever som lærere, kan vi udelukkende pege på nogle tendenser.

Med hensyn til hvad eleverne læser, viser interviewene, at eleverne på valgfaget Faglig læsning og skrivning mest læser sporadisk: de sætter sig ikke ned og læser aviser eller bøger. De tror ikke selv, at de læser, fordi de ikke læser romaner og noveller. Men ved nærmere eftertanke orienterer flere sig i husstandsomdelte reklamer, tilbudsaviser mv., ligesom flere af drengene læser forskellige skærmtekster i computerspil og pigerne typisk ugeblade. Eleverne læser som regel, hvad de bliver bedt om i forbindelse med uddannelsen.

På baggrund af interview med elever og læselærere er det selvfølgelig ikke muligt at sige noget præcist om, hvorvidt elevernes læsemønster ændrer sig afgørende på længere sigt. Men de fleste læselærere bestræber sig på også at arbejde med tekster, der hjælper eleverne til at forstå sig selv og deres omverden. De præsenterer eleverne for "letlæsningsserier", for mulighederne på bibliotek, for læsletavis og meget andet 5.

Angående hvornår eleverne læser, foregår uddannelseslæsningen ofte forholdsvis sent om aftenen, tit lige før sengetid. De andre former for læsning er tilfældige og usystematiske "når jeg keder mig", "når jeg spiser" eller "når jeg venter på nogen" er typiske udtalelser.

Angående hvordan de læser, har det vist sig, at disse elever er passive læsere, der er autoritetstro over for de tekster, de præsenteres for. Det betyder, at de giver alle dele af teksten lige stor opmærksomhed. De tror, de skal læse alt grundigt fra ende til anden helt uafhængig af læseformål. De vurderer ikke den tekst, de sidder med, i forhold til genre og læseformål og er ikke særlig bevidste om, at en tekst kan angribes på forskellige måder f.eks. skimming, punktlæsning eller overblikslæsning. Flere af de elever, der faktisk anvender skimming, tror det er snyd og er ikke bevidste om, at de faktisk er i gang med en hensigtsmæssig læsestrategi, hvor de skelner væsentligt fra uvæsentligt.

Vi kan således ikke konkludere entydigt på, at det at følge et 80 timers fag afgørende ændrer elevernes læsemønstre. Imidlertid er der ud fra de foreliggende oplysninger meget, der tyder på, at faget er med til at give eleverne et skub i den rigtige retning. At opleve det at læse som både nyttigt og nødvendigt kan være en forudsætning for, at eleverne også oplever en læselyst, og ikke kun et måske lidt abstrakt læseønske.

Den træning i at blive aktive og bevidste læsere, som eleverne får på valgfaget Faglig læsning og skrivning og lignende aktiviteter, betyder faktisk, at de får nogle redskaber og teknikker, der kan hjælpe dem til at blive aktive læsere. De lærer at gøre sig formålet med læsningen klar, inden de starter, og at kunne vælge læsestrategi i overensstemmelse hermed. De lærer, at det ikke er snyd at skimme. At det faktisk kan være en væsentlig læsestrategi.

Samtidig er det væsentligt at være opmærksom på, at en bred forskelligartet læsning er en vigtig faktor bag udvidelsen af elevernes læsekompetence, hvilket er en af begrundelserne for, at Faglig læsning og skrivning skal beskæftige sig med både faglige og almene tekster inklusiv skønlitteratur. Læsning af skønlitterære tekster kan blandt andet hjælpe eleverne til større selverkendelse og til at få mere at vide om verden. Dvs. til at kunne "læse" verden, få flere ydre ledetråde, der igen hjælper dem til bedre at forstå teksterne.

Læse- og skrivekrav i erhvervsuddannelserne

Vi har tidligere omtalt, at de samfundsmæssige og uddannelsesmæssige læsekrav er stigende. Der er brug for, at flere også i erhvervsuddannelserne kan læse mere og mere nuanceret, fordi teksttyper som manualer, etiketter, tekster på skærm, værkstedshåndbøger, lærebøger, orienteringsmaterialer og lignende findes inden for alle uddannelsesområder.

Læsekravene er forskellige fra uddannelse til uddannelse og fra profession til profession. Det kan derfor være vanskeligt at sige noget generelt om læse- og skrivekravene i de forskellige erhvervsuddannelser. Kravene til elevernes læse- og skrivekompetence vil være afhængig af, hvilke undervisningsmaterialer og hvilke teksttyper, der bruges inden for de forskellige fag i uddannelsen og i et senere job. Læsekravene handler om, hvilke teksttyper eleverne skal kunne afkode og forstå.

For mange uddannelses- og jobtekster er publiceringsvejen blevet kortere. Produktionstiden fra idé til udformet tekst kan være så kort, at tekstens udformning ikke er overvejet. Den kan være vanskelig at læse på grund af opsætning, ordvalg, sproglig struktur mv. At teksterne ikke nødvendigvis er udformet på en læsevenlig og lettilgængelig måde kan gælde alle teksttyper fra skærmtekster, arbejdsbeskrivelser og manualer til lærebøger og andre materialer i uddannelse og efteruddannelse.

De forskellige teksttyper, som eleverne præsenteres for i uddannelse, samfundsliv og arbejdsliv, kræver andet end en "læs og forstå"-læsning af teksterne. I mange tilfælde er det ikke nok at kunne afkode og forstå, hvad der står linierne. Der skal også kunne læses mellem og bag linierne.

Når man læser på linierne, læser og forstår man teksten. Man tager de enkelte ord og sætninger for pålydende. Man læser, hvad der står, og teksterne kan læses med fuldt udbytte udfra, hvad der direkte står på linierne, f.eks. i en køreplan eller en betjeningsvejledning til maskiner i værkstedet. Når en læser fanger den tekst, der står mellem linierne, har han/hun samtidig fået fat i det, forfatteren har villet formidle uden at skrive det direkte. En sådan læsning er ofte nødvendig i forbindelse med læsning af skønlitteratur. En person, der læser bag linierne, læser ikke blot bagvedliggende holdninger, men forarbejder tekstens informationer til konkret viden. Også de informationer, der tilsyneladende ikke fremgår af teksten.

At kunne læse på, mellem og bag linierne er en nødvendig læsekompetence i informationssamfundet, også selvom man kun ønsker at læse det allermest nødvendige. Læsning af faglitteratur kræver, at man kan læse på forskellige måder. Det vil sige, at man kender forskellige læsestrategier og på baggrund af læseformål kan gennemskue, hvornår der skal læses intensivt og grundigt, og hvornår det handler om skimming, overblikslæsning eller blot punktlæsning for at få bestemte oplysninger.

I erhvervsuddannelserne er grundforløbet generelt lagt an på at være praktisk orienteret, men de teoretiske krav stiger i hovedforløbet. Da hovedforløbene er bygget op af skoleperioder på 5-10 ugers varighed, er der for kort tid til, at de læse- og skrivesvage elever kan nå at komme op på det niveau, der gør, at de kan honorere kravene. Det er derfor allerede i grundforløbet nødvendigt med en særlig indsats for disse elever.

Information og vejledning om faglig læsning og skrivning

I dette afsnit beskriver vi, hvordan skolerne arbejder med information til eleverne med henblik på støtteundervisning i Faglig læsning og skrivning. Vores fokus har været at undersøge, hvad skolerne gør for at informere og motivere eleverne, for at give grundlag for overvejelser over, hvordan denne information og vejledning fortsat kan foregå.

Den hidtidige praksis på skolerne viser tre forskellige tilgangsvinkler til at informere og motivere eleverne i den ønskede målgruppe til at vælge Faglig læsning og skrivning eller andre aktiviteter, der kan styrke elevernes læse- og skrivekompetence:

  • Ansvaret for at orientere nye elever om valgfaget, dets målgruppe, formål og indhold er placeret hos uddannelses- og erhvervsvejlederne. På baggrund af denne information tilmelder eleverne sig på eget initiativ. De skoler, der anvender den procedure, undersøger ikke, om elever, der kan have brug for faget, har undladt at melde sig. Fordelen herved er, at de elever, der følger de pågældende hold, må antages at være motiverede for undervisningen. De er selv opmærksomme på, at deres læse- og skrivekompetence kan blive et problem i forhold til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Ulempen ved denne måde at informere og motivere på er, at man muligvis ikke får hele den ønskede målgruppe i tale.
  • Efter ønske fra eleverne selv eller deres lærere kommer udvalgte elever til testning hos skolens læselærere. Efter testningen diskuterer læselærer og elev, hvilke forholdsregler, der kan være fornuftige, herunder at følge faget Faglig læsning og skrivning. Spørgsmålet er, om denne måde at informere om faget på rammer den ønskede målgruppe - altså de elever, der ikke har så store vanskeligheder, at de kræver specialpædagogisk støtte. De hidtidige erfaringer er forholdsvis positive, idet elevernes dansklærere ofte fanger problemerne, hvis ikke eleverne selv har meldt ud ved starten af uddannelsesforløbet. Denne mulighed er ikke længere tilstede, da eleverne typisk ikke har dansk og derfor ikke møder en dansklærer i faglige sammenhænge i grundforløbet. Det kan blive et problem på sigt, idet nogle elever vil kunne gennemføre grundforløb uden selv at opleve problemer med utilstrækkelig læsekompetence, da læsekravene i grundforløbet er relativt små. Faren for, at såvel elever som lærere først registrerer eventuelle problemer i hovedforløbet, er relativ stor, og spørgsmålet er, om dette er tidligt nok til at hjælpe eleverne til at kunne honorere kravene og gennemføre uddannelsen.
  • På andre skoler eller skoleafdelinger med læselærere har man testet hele elevgruppen for at finde ud af, hvilke elever læselærerne vil anbefale at melde sig til valgfaget. Enkelte skoler har valgt at teste alle elever med henblik på at etablere et eller flere tilbud om Faglig læsning og skrivning som valgfri undervisning. Fordelen ved denne metode er, at elever med behov kan blive opdaget, hvis det er læselærerne, der foretager testningen. Det har imidlertid været et problem, at eleverne på nogle skoler har oplevet valgfaget som et påbud og ikke som et tilbud. Fornemmelsen af tvang har ikke resulteret i et tilfredsstillende forløb. Det har ikke været muligt at opfylde intentionerne i den gode praksis (som beskrevet tidligere), da flere elever, der fulgte valgfaget, følte, at de var placeret der uden fornuftige faglige begrundelser.

Test og screening

Skolernes mulighed for at lave en særlig indsats for de læsesvage er afhængig af, om denne gruppe elever bliver synlige.

Det, at skolerne informerer de kommende elever på de ovenfor beskrevne måder, er ikke i sig selv ensbetydende med, at elever med læsevanskeligheder vil tage imod tilbud om kursus i Faglig læsning og skrivning. En del skoler med læselærere vælger derfor at teste eller screene elever for læsevanskeligheder.

Vi vil i det følgende beskrive skolernes praksis med test og screening. Vi vil dog først definere hhv. test og screening, da disse begreber ofte bruges i flæng.

På baggrund af skolernes brug af og erfaringer med screening og testning, vil de indhøstede erfaringer danne grundlag for en diskussion af hensigtsmæssigheden af hhv. test og screening

Forskel mellem screening og testning

Screening definerer vi som testning af alle elever med samme test ved en skoleperiodes start. En screening tester således alle elever, uanset hvordan deres læsefærdigheder er.

Testning definerer vi som en prøve/test, som kun ét hold, én bestemt gruppe eller enkeltpersoner udsættes for. Det vil sige, at man tester elever, som man formoder har vanskeligheder f.eks. med at læse. Testmaterialet kan variere og kan være kombinationer af forskellige tests. Det er ikke givet, at alle elever i en bestemt gruppe skal have samme test. Elevens formodede vanskeligheder vil være bestemmende for type af test.

Skolernes brug af test og screening

På de skoler, vi har haft kontakt med, bruger man enten testning eller screening. Der er kun én læselærer, som ikke bruger testning, men som mener, at man som lærer hen ad vejen lokaliserer elevernes vanskeligheder 6.

Med den udbredte brug af enten testning eller screening på erhvervsskoler med læselærere er det væsentligt at se på, hvordan skolerne bruger testresultaterne. Det kan sammenfattes i følgende punkter:

  • tilrettelæggelse af undervisning på det pågældende hold
  • synliggørelse af elevens konkrete vanskeligheder
  • dimensionering af læse-/skrivetilbud
  • visitering til læse-/skriveaktiviteter.

Det er karakteristisk, at de to første punkter kan dækkes af testning, hvorimod de sidste to tydeligst giver sig til kende ved screening. Testning kan betragtes som et af læselærerens redskaber til undervisningsplanlægning og pejlepunkter for differentiering af undervisningen. Testning hører primært til i undervisningen, mens screening foregår uden for undervisningen.

I forhold til skolernes overvejelser over, om man skal bruge screening til afdækning af elevernes læse-/skrivevanskeligheder, vil det være hensigtsmæssigt at se på fordele og ulemper.

For og imod screening

Screening kan betragtes som en effektiv måde at lokalisere og systematisere elevernes evt. vanskeligheder, men der er både fordele og ulemper forbundet med screening.

Argumenter for screening

  • Læselærere argumenterer med, at screening af alle elever kan være medvirkende til at synliggøre de svagheder, eleverne måtte have. Man kan derfor vejlede eleverne til "det rigtige tilbud". Det kan være faglig læsning og skrivning, støttedansk, læse-/lektieværksted og evt. specialpædagogisk støtte. Screening af samtlige elever for læse-/skrivevanskeligheder kan betyde en god vejledning i retning af hensigtsmæssige foranstaltninger for den enkelte elev.
    Det svage led i argumentet er, om skolen kan tilbyde differentierede tilbud til eleverne. Små skoler vil selvfølgelig have særlige vanskeligheder ved at tilbyde flere alternativer.
  • En anden fordel ved screening er, at man tidligt får fat i elever med vanskeligheder. Med grundforløbets femugers moduler, er der en risiko for, at den enkelte lærer ikke når at finde ud af, at en elev har læse-/skrivevanskeligheder. I et nyt modul skal læreren igen lige lære nye elever at kende osv.
  • Ved en hurtig blotlægning af problemerne kan foranstaltningerne sættes ind hurtigt. Bl.a. i forbindelse med specialpædagogisk støtte ved vi, at det kan være en langsommelig proces f.eks. at få læst bøger eller kompendier ind på bånd. En hurtig indsats er således altid at foretrække.

  • Ved hurtig vejledning fra starten af grundforløbet kan eleven opfatte det, som om der tages hånd om problemet fra skolens side, og at skolen på den måde viser omsorg for den enkelte elev.
  • Ved synliggørelse af elevernes evt. vanskeligheder gennem screening kan der sættes ind over for de elever, som har særlige behov. Spørgsmålet er dog, om afdækning af elevens vanskeligheder skal betyde automatisk visitering til læse-/skriveundervisning.
  • Eleverne kan godt lide at blive testet. Hvis eleven gerne vil vide, hvor han står fagligt set, kan denne konstatering lige så godt finde sted så tidligt som muligt i uddannelsesforløbet.

Argumenter imod screening for læsevanskeligheder

  • Et væsentligt argument mod at screene alle nye elever på en årgang/et indtag er, "at det koster". Det er bekosteligt i lærerkræfter at teste alle elever, rette testene, evt. samtale med alle elever om testresultaterne, foreslå et passende tilbud og ikke mindst etablere sådanne passende tilbud.
    Et andet argument i forbindelse med økonomien er, at en screening kræver, at der tilbydes foranstaltninger, som svarer til elevernes behov. Der er intet formål i at blotlægge behovene, hvis de ikke siden kan imødekommes. Hvis to-tre elever har behov for faglig læsning, to-tre har behov for lektiehjælp osv. Spørgsmålet er, om skolerne magter at imødekomme differentierede behov.
    En løsning kan være et samarbejde mellem flere skoler, som læselærere faktisk praktiserer flere steder.
  • Et argument mod screening er, at eleverne selv bør gøre opmærksom på deres evt. læse-/skrivevanskeligheder. Det er et argument, som svarer godt til intentionerne med erhvervsuddannelserne, nemlig at eleverne skal være medansvarlige for deres egen uddannelse. Vi har dog erfaret, at netop læsesvage elever kan have vanskeligt ved at overskue egen situation. Det kan skyldes, at de elever hele tiden er blevet testet, og at der ikke har været megen mulighed for, at de selv vurderede egne evner.
  • Et argument mod screening er, at dansklæreren kan finde ud af elevens vanskeligheder. Vi er enige i, at den erfarne dansk- eller læselærer efterhånden udvikler en opmærksomhed på og forståelse for elevernes problemer med læsning og skrivning /stavning. Men i de enkelte erhvervsuddannelser er danskfaget nu med enkelte undtagelser først placeret i hovedforløbet. Eleven møder ikke en dansklærer i grundforløbet. Hvad værre er, han møder heller ikke danskfaget, og dermed bruger eleven langt hen ad vejen kun dansk som talesprog. Det kan have betydning på den måde, at kompetencer og færdigheder som læsning, skrivning, sproglig opmærksomhed, stavning mv., der ikke trænes kontinuerligt, forfalder.
  • Der kan være store forskelle afdelingerne imellem med hensyn til, hvor meget den enkelte afdeling gør ud af at oprette f.eks. valgfag eller støttedansk. Derfor vil det være spild af ressourcer at screene alle elever, hvis testresultaterne ikke bliver brugt til et varieret udbud af læse- og skriveundervisning.

Opsamlende mener vi:
Vedrørende testning:

Hvis eleven får mulighed for at være med til at bestemme, om han/hun vil testes for læsevanskeligheder f.eks. i forlængelse af 2. kontaktlærersamtale, holdes elevens medansvarlighed og medbestemmelse i hævd. Vi må formode, at eleven er motiveret for at følge undervisningen, hvis han/hun selv har været med til at bestemme testningen. Man kan også argumentere for, at eleven skal have mulighed for at blive testet på et vilkårligt tidspunkt, hvis eleven f.eks. er usikker på, om hans læseformåen svarer til de faglige læsekrav, som uddannelsen stiller. Det kan jo godt være i hovedforløbet eller i overgangen mellem grund- og hovedforløb.

Således vil tilbuddet om testning for læse- og skrivevanskeligheder i samspil med eleven være i erhvervsuddannelseslovens ånd i modsætning til en fra skolens side dikteret screening.

Vedrørende screening:

Ressourceforbruget er stort ved screening af hele indtag/årgange, og hvis der ikke udbydes passende tilbud til eleverne, som de frivilligt kan deltage i, er ressourcerne givet dårligt ud.

Ikke mindst spørgsmålet om muligheden for frivillig deltagelse er af afgørende betydning, både for elevens oplevelse af medbestemmelsesret og for opfattelsen af, at skolen dikterer, hvilken valgfri undervisning eleven kan deltage i. Det vil stække elevens valgkompetence.

__________
5) "Jeg læste en hel bog og nu tør jeg også skrive" se note 3.
[Tilbage...]

6) Interview med læselærere i forbindelse med udarbejdelsen af dette hæfte.
[Tilbage...]

Denne side indgår i publikationen "Læsefærdigheder, læsevejledning og læseundervisning" som kapitel 4 af 6
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top