3. Læseindsatsen på erhvervsskolerne

På baggrund af de senere års undersøgelser af danskernes læsefærdigheder og læsevaner og dokumentationen af, at mange unge og voksne danskere har vanskeligt ved at leve op til de stigende læse- og skrivekrav, blev læsning og skrivning i 1994 et særligt indsatsområde for Undervisningsministeriet. I september 1996 udsendte Ministeriet en fagbeskrivelse for valgfaget Faglig læsning og skrivning til skolerne.

Valgfaget var udviklet af DEL i samarbejde med Holstebro Tekniske Skole og Niels Brock Copenhagen Business College med udgangspunkt i den konstatering, at mange af erhvervsskolernes elever har brug for hjælp til at forbedre og videreudvikle deres læse- og skrivefærdigheder, så disse svarer til de stigende krav, der stilles.

Udgangspunktet for udviklingen af Faglig læsning og skrivning var, at mange af erhvervsskolernes elever har brug for at videreudvikle deres færdigheder inden for følgende områder:

• at kunne beherske forskellige læse-, studie- og skriveteknikker,
• at kunne formulere sig klart og nuanceret,
• at kunne udforme skriftlige notater og skriftlig dokumentation i forbindelse med planlægning og udførelse af arbejdsopgaver, samt
• at kunne bearbejde forskellige teksttyper ud fra eget formål med læsning ¹.

Det valgfag, der blev udviklet, henvender sig til de elever, der vurderer, at deres læse- og skrivefærdigheder hindrer, at de får det optimale udbytte af den erhvervsuddannelse, de har valgt. Valgfaget har således ikke været rettet mod elever med så svære læse- og skriveproblemer, at det kræver en specialpædagogisk indsats.

Fagets formål, mål og indhold centrerer sig om, at eleverne skal lære at forholde sig aktivt til udviklingen af deres læse-, skrive- og talefærdigheder, og at de præsenteres for forskellige metoder hertil, således at de også får mulighed for at udvikle personlige og effektive læsestrategier og studieteknikker ².

I foråret 1997 udsendte Ministeriet hæftet: Faglig læsning og skrivning - en vejledning til valgfaget. Den røde tråd i dette hæfte er, at undervisningen i valgfaget bør tilrettelægges sådan,

• at eleverne bliver bevidste om og får redskaber til aktivt at forbedre deres læse-, skrive- og kommunikationsfærdigheder,
• at det bliver et gennemgående tema, at læse- og skrivefærdigheder kan opfattes som et håndværk, der kan læres ved stadig og daglig øvelse, og
• at eleverne arbejder med og øver sig i at blive aktive læsere og skrivere - også uden for skoletiden.

Udover en beskrivelse af hovedområderne læsning, skrivning og mundtlig kommunikation lægger vejledningen til valgfaget også vægt på, at det at hjælpe eleverne til at blive aktive læsere og skrivere kun kan ske i et positivt undervisningsmiljø. Hæftet indeholder derfor også forslag til, hvordan elevernes selvværd og selvtillid kan understøttes gennem forskellige arbejdsformer og måder at organisere undervisningen på.

Erfaringer med valgfaget

I 1997/98 gennemførte DEL en erfaringsopsamling med det formål at dokumentere, om Ministeriets initiativer var slået igennem på skolerne. Erfaringsopsamlingens formål var endvidere at give inspiration til videreudvikling af valgfaget. Resultaterne af denne erfaringsopsamling præsenteres i temahæftet "Jeg læste en hel bog og nu tør jeg også skrive". Hæftets indhold viser, at indsatsen på området er slået igennem på skolerne i form af mange vellykkede initiativer.

Disse initiativer bestod både af valgfaget Faglig læsning og skrivning og beslægtede aktiviteter som lektiecafe, læse-/skriveværksted, effektiv kommunikation og kurser i bedre dansk tilrettelagt af uddannede læselærere.

Den gode praksis

I det samme hæfte beskrives den gode praksis. I den forbindelse lægges der vægt på en procesorienteret læse- og skriveundervisning, hvor lærerne aktivt anvender den viden og de metoder, som er væsentlige elementer i læselæreruddannelsen (morfologisk og fonologisk viden) til at hjælpe eleverne med at tilegne sig redskaber og metoder, der sætter dem i stand til at medvirke aktivt i udviklingen af deres færdigheder.

Den gode praksis er karakteriseret ved, at eleverne er aktive i sprogudøvelsen og i forbindelse med indlæring af færdigheder. Det indebærer, at de øver sig i forskellige sproglige aktiviteter på en måde, der så vidt muligt integrerer de tre elementer at læse, skrive og tale om faglige og almene emner. Og det vel at mærke på en sådan måde, at undervisningen, og de metoder, der anvendes, medvirker til, at eleverne udvikler egne metoder til at forbedre deres færdigheder. En forudsætning herfor er, at lærere og elever også arbejder med de forskellige aktiviteter og øvelser på et metaniveau, hvor eleverne bliver bedt om at forholde sig til, hvad de har lært, og hvordan de kan bruge dette i videreudviklingen af deres færdigheder.

At tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der giver eleverne viden om og redskaber til selv at videreudvikle deres færdigheder, omfatter også diskussioner om, hvad det vil sige at lære noget, hvad formål og mål er. Den gode praksis handler således ikke kun om, at eleverne arbejder på at blive aktive læsere og skrivere. Den drejer sig også om, hvilke handlemuligheder og metoder til læring, der står til elevernes rådighed. Hvordan kan de for eksempel hver især arbejde med bevægelsen fra at være passive læsere til at blive aktive læsere, der er opmærksomme på formålet med den konkrete læsning og kender til forskellige læseteknikker?

Nødvendige metoder

Integreret i den gode praksis er således en god portion studieteknik og indøvelse af gode arbejdsvaner, idet eleverne trænes i ikke kun at være opmærksomme på, hvad de lærer, men også hvordan de lærer. Det vil sige, hvad der læse- og skrivemæssigt fungerer bedst for dem. En forudsætning for den gode praksis er således, at eleverne præsenteres for forskellige læsestrategier og forskellige metoder til tage notater, udvikle ideer, systematisere deres arbejde, planlægge mål med arbejdet samt foretage en løbende evaluering heraf ³.

Netop det, at Faglig læsning og skrivning fokuserer på metoder og redskaber til færdighedsudvikling og elevernes selvlæring, bidrager til at afgrænse valgfaget fra det traditionelle danskfag. Valgfaget skal primært give eleverne nogle af de redskaber, som er forudsætningen for det læringsarbejde, der skal foregå i hele uddannelsesforløbet.

I valgfaget kan lærer og elev koncentrere sig om konkrete vanskeligheder og give eller videreudvikle nogle af de metoder og redskaber, eleverne har brug for for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. I den gode praksis har faget været karakteriseret ved, at eleverne har fået personlig rådgivning og vejledning af læselæreren.

Erfaringerne viser, at der er et stort behov for netop denne type undervisning. Det er derfor væsentligt, at arbejdet kan fortsætte i de ændrede erhvervsuddannelser.

De svage elever

I vejledningen til valgfaget karakteriseres den elevgruppe, Faglig læsning og skrivning henvender sig til, som elever, der i større eller mindre grad har problemer med:

• at læse, skrive og stave
• at lytte og forstå
• at formulere sig klart og præcist - mundtligt og skriftligt
• at udvide deres ordforråd
• at koncentrere sig og tilegne sig ny viden
• at have lyst til at lære.

Det er vigtigt, at de svage elever ikke overlades til sig selv, men netop får den træning i læse-, skrive- og studieteknikker, som er et af formålene med faglig læsning og skrivning. De svage elever kræver en konstant opmærksomhed, og man kan ikke regne med, at eleverne selv vil gøre opmærksom på eventuelle svagheder. Det kræver særlig opmærksomhed fra både skolen og lærerne.

Man kan ligeledes forestille sig, at den gruppe af elever, der har brug for en særlig støtte, kan blive større, idet den ændrede erhvervsuddannelseslov stiller nye krav om selvstændighed, evne til at sætte mål samt valg- og selvevalueringskompetence. Behovet for at tilbyde Faglig læsning og skrivning på forskellige niveauer kan blive aktuelt ⁴.

I denne her sammenhæng vil vi imidlertid forholde os til den elevgruppe, som er valgfagets oprindelige målgruppe. De elever har lært at læse, de er ikke dyslektikere og har derfor ikke brug for specialpædagogiske foranstaltninger. Men de mangler træning og øvelse i at læse, stave, skrive og formulere sig nuanceret. De har vanskeligt ved selvstændigt at tilegne sig viden, de mangler ofte gå-på-mod i forhold til at søge og sortere informationer, ligesom de kan have vanskeligt ved at vurdere lødigheden af forskellige udsagn, da de primært benytter sig af mundtlig formidling.

Den gruppe har ofte en lav selvfølelse og kan have vanskeligt ved at tage selvstændige beslutninger. Den elevgruppe kan derfor få vanskeligheder med at skulle planlægge større arbejdsprocesser eller opgaver baseret på skriftlig formidling.

Konsekvenserne heraf er, at den gruppe af elever sandsynligvis vil få problemer med at udarbejde en personlig uddannelsesplan og bruge denne og uddannelsesbogen som refleksionsredskab, til beskrivelse af læreprocesser og som grundlag for selvevaluering, fordi de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder er mangelfulde.

At arbejde med at videreudvikle de færdigheder samtidig med, at eleverne trænes i at sætte individuelle mål herfor, være aktive og tage ansvar - det som netop sker i den gode praksis på Faglig læsning og skrivning, vil givet være en uvurderlig hjælp for fagets målgruppe. Og en hjælp som kan være nødvendig, hvis ikke de læse- og skrivesvage elever skal udvikle sig til en dobbeltsvag gruppe: En gruppe, der udover deres læse- og skrivevanskeligheder også kan have vanskeligheder med at leve op til de nye krav til eleverne.

__________
1) Side 7 in: "Faglig læsning og skrivning - en vejledning til valgfaget", Undervisningsministeriet, UVM 7-193, 1997.
[Tilbage...]

2) Fagbeskrivelse side 10 in note 1).
[Tilbage...]

3) For uddybning se "Jeg læste en hel bog og nu tør jeg også skrive", Undervisningsministeriet, UVM 7-299, 1999 og "Faglig læsning og skrivning - en vejledning til valgfaget", se note 1.
[Tilbage...]

4) Se eventuelt Uddannelsesstyrelsens erfaringsopsamlinger fra forsøgene i 1999 og 2000 med grundforløb og hovedforløb i erhvervsuddannelserne. Der er udgivet erfaringsopsamlinger fra de undersøgelser, som Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og Teknologisk Institut har gennemført af forsøgene, både i foråret 2000 og i foråret 2001.
[Tilbage...]

Denne side indgår i publikationen "Læsefærdigheder, læsevejledning og læseundervisning" som kapitel 3 af 6
© Undervisningsministeriet 2001