2. Resume og opmærksomhedspunkter

Efter den ændrede erhvervsuddannelseslovs ikrafttrædelse, 1. januar 2001, er det nødvendigt for skolerne at omstrukturere og nytænke indsats og praksis i forhold til elever med læringsvanskeligheder, herunder ikke mindst læse- og skrivevanskeligheder af den art, som dette temahæfte bringer i fokus.

En del af de såkaldt "svage elever" vil uden tvivl opleve det som meget positivt, at det især er den praktiske dimension, der vægtes i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det vil forhåbentlig øge de elevers motivation for læring og uddannelse. Det vil imidlertid være at gøre dem en bjørnetjeneste at undlade at sætte tidligt ind med en understøttende indsats i forhold til deres vanskeligheder med læsning og skrivning. Mange af de elever, vi her taler om, betegner vi netop som svage i dobbelt forstand. De har nemlig ikke kun vanskeligt ved at læse og skrive, for heraf følger også vanskeligheder med at leve op til de generelle krav i reformen. De ændrede uddannelser forudsætter i vidt omfang brug af læsning og skrivning som redskaber i planlægning, tilegnelse af viden, søgning af informationer, kommunikation og formidling og i evaluering. Den større grad af individualisering betyder, at den enkelte elev står mere alene med vanskeligheder af den art end tidligere.

For at videreføre den hidtidige indsats med et reformperspektiv mener vi, at opmærksomheden må rettes mod tre felter:

Test og screening

I arbejdet med de bogligt svage elever er der ingen tvivl om, at det er hensigtsmæssigt at finde frem til den enkelte elevs specifikke vanskeligheder på et tidligt tidspunkt, fordi en eventuel indsats og hjælp dermed kan sættes hurtigt ind og blive målrettet og konkret. Spørgsmålet er blot, hvordan man får lokaliseret de elever, der netop har behov for støttende undervisning i læsning, skrivning og kommunikation.

Vi sætter fokus på test og screening som mulige metoder til at afdække disse elevers vanskeligheder.

Vi beskriver konsekvenserne af at lade stå til, men også at der er ulemper og fordele ved både test og screening.

Til støtte for den enkelte skoles eller afdelings vurdering og beslutning angående testning eller screening for læsevanskeligheder bør der rettes opmærksomhed mod:

• Ressourcer
• Etik
• Skolestørrelse
• Traditioner
• Reformens nye muligheder.

Vi peger på, at screening er en ressourcekrævende foranstaltning, som samtidig stiller store krav til en meningsfuld opfølgning, og som derfor efter vores opfattelse må overvejes nøje.

Vi anbefaler i stedet som generel praksis, forudsat eleven ønsker det, at der foretages test af elever, der selv gør opmærksom på læse- og skriveproblemer, eller hvor lærerne har konstateret problemer. Det er erfaringsmæssigt vigtigt for den enkeltes motivation for frivillige tilbud om understøttende læse- og skriveundervisning, at elevens medbestemmelse og ansvarlighed respekteres.

Organisering af undervisningen

Tilbud om undervisning i faget faglig læsning og skrivning er tidligere givet inden for rammerne af valgfagsordningen. Udover Faglig læsning og skrivning har der på flere skoler været mulighed for at vælge beslægtede fag som f.eks. Specialdansk, Læse-/skriveværksted eller lignende.

Strukturen for grundforløbet giver mulighed for at imødekomme den enkelte elev på meget fleksibel måde, når det gælder støtteundervisning i læsning og skrivning. Der er ikke tale om et valgfag, der vælges blandt mange mulige. Man kan definere faglig læsning og skrivning som en valgfri hjælpedisciplin, der både tilgodeser elevernes personlige udvikling og fungerer som støtte til at opnå målene i de obligatoriske undervisningsfag, hvor læsning og skrivning indgår.

I forbindelse med organisering og tilrettelæggelse af læse- og skriveundervisning er det hensigtsmæssigt at være opmærksom på de hidtidige erfaringer med organisering af valgfaget Faglig læsning og skrivning. Disse erfaringer kan samles i følgende fem punkter:

De fleksible rammer i de ændrede erhvervsuddannelser åbner for nye måder at organisere læseundervisningen på, og netop i kombination med de fem ovenstående punkter er der muligheder for at etablere differentierede tilbud.

Principielt kan man skelne mellem to måder at udnytte fleksibiliteten på - man kan tale om to modeller:

I den første model kan læseundervisningen fungere som supplement til og støtte for den obligatoriske undervisning. Undervisningen kan gennemføres som valgfrit fag sideløbende hermed, men uden at det resulterer i en forlængelse af det obligatoriske forløb. Der kan inden for denne model både være tale om en undervisning med f.eks. fire lektioner pr. uge, hvor der er mulighed for at arbejde med progression i det faglige. Eller der kan være tale om at oprette et læse-/skriveværksted, som eleverne kan frekventere på forskellige tidspunkter i løbet af ugen.

I den anden model fungerer læseundervisningen også som et supplement til den obligatoriske undervisning, men har her et omfang, der gør, at de obligatoriske mål ikke kan nås på den obligatoriske tid, men først gennem en udnyttelse af flexdelen i grundforløbet. Denne model åbner også for flere muligheder: Der kan være tale om valgfrie moduler, der supplerer de obligatoriske moduler, og som rummer et større eller mindre islæt af læse-/skriveundervisning. Der kan også være tale om moduler, der helt eller overvejende indeholder læse-/skriveundervisning. Endelig giver moduliseringen mulighed for at arbejde med læse- og skriveundervisning i en moduliseret form, der imødekommer forskellige behov.

Kontaktlærerfunktionen

På grund af de løbende samtaler med den enkelte elev kan kontaktlæreren betragtes som en nøgleperson for eleverne og i denne her forbindelse særligt for elever med læsevanskeligheder.

Kontaktlæreren er også en nøgleperson i den gruppe af vejledende lærere, som eleven møder i sin kontakt med skolen. Her tænkes f.eks. på uddannelses- og erhvervsvejledere, læselærere og læsepædagoger.

Der er derfor et naturligt behov for et samarbejde mellem disse vejledende lærerpersoner.

Det er vanskeligt at pege på en ideal "køreplan" for dette samarbejde, men det er værd at rette opmærksomhed på, hvordan et sådant samarbejde etableres og udvikles.

Samarbejdet mellem kontaktlæreren og læselæreren kan udmønte sig i:

• Kontaktlærerens henvisning af eleven til evt. test hos læselæreren
• Samarbejde om f.eks. 2. kontaktlærersamtale
• Samarbejde om tilbud til træning af læsekompetence
• Opfølgning på de tilbud, eleven tager imod
• Samarbejde om evaluering (herunder elevens selvevaluering).

Et andet opmærksomhedspunkt består i, at det er af stor betydning, at specielt kontaktlærere sætter fokus på gruppen af læsesvage elever, og at de bliver kvalificeret til at kunne varetage den indledende "identifikation" af læsesvage elever og samtalen med den enkelte elev herom.

Denne kvalificering kan ske ved, at:

• Læsevanskeligheder bliver et tema på den pædagogiske grunduddannelse
• Svage elever, herunder elever med læsevanskeligheder, bliver et tema i uddannelse og efteruddannelse af kontaktlærere
• Udarbejde informationsmateriale til kontaktlærerne om denne type elever og vanskeligheder.

Det er af afgørende betydning, at elevernes vanskeligheder opdages så tidligt som muligt for at øge elevernes selvværdsfølelse og udbytte af undervisningen, herunder deres mulighed for at følge med og matche uddannelsens krav til læsning, arbejds- og studieformer mv., og for at hindre, at sådanne vanskeligheder udarter til problemer, som bliver årsag til frafald.

Der er grund til at understrege, at den ændrede erhvervsuddannelseslov efter vores opfattelse rummer gode muligheder for at fortsætte den indsats, der hidtil er gjort for den store gruppe af elever, der har vanskeligheder med læsning og skrivning.

Fleksible muligheder i grundforløbet

Mulighederne for at tilbyde valgfri undervisning i grundforløbet er meget fleksible. Det er derfor også vigtigt, at skolerne retter opmærksomheden mod

• Mulighederne for at afprøve og eksperimentere i forhold til test/screening
• Organiseringen og den tidsmæssige placering af læse-/skriveundervisningen i både grund- og hovedforløb
• Mulighederne for at etablere skolesamarbejde om initiativer og tilbud for de læsesvage elever
• Nytænkning i forhold til, hvordan læselærernes kompetencer og rolle som ressourcepersoner udnyttes
• Kontaktlærerfunktionens rolle (herunder samarbejdet og rollefordelingen mellem kontakt- og læselærere)
• Evalueringen af indsats og initiativer i forhold til de læsesvage.

En række muligheder i grundforløbet er endnu ikke afprøvet. Og som det fremgår af ovenstående, er det ikke muligt at lave entydige konklusioner på, hvordan man mest hensigtsmæssigt afdækker elevernes vanskeligheder, hvornår tilbudet om læse-/skriveundervisning placeres mest optimalt i grundforløbet, og hvordan dette tilbud organiseres. Til gengæld er der lagt op til flere valg- og kombinationsmuligheder, som den enkelte skole, evt. i samarbejde med andre skoler, skal være opmærksom på, når man planlægger uddannelsesforløb, der skal tage højde for den gruppe af "svage" elever, vi her taler om.

Det er vigtigt, at denne afprøvning af de nye muligheder sker som led i reformens implementering, så de læsesvage elever på afgørende måde støttes til at gennemføre en erhvervsuddannelse med øget vægt på krav til selvstændighed, selvforvaltning og teoretiske færdigheder/kundskaber.

Denne side indgår i publikationen "Læsefærdigheder, læsevejledning og læseundervisning" som kapitel 2 af 6
© Undervisningsministeriet 2001