![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Forord
Hensigten med dette hæfte er at give inspiration til øget brug af projektorganiseret undervisning i kemi i gymnasiet og på hf samt til fornyet inspiration til samarbejde med erhvervslivet. De konkrete undervisningsforløb er udarbejdet af kemilærere, som var inviteret til at deltage i et produktionskursus i november 2000. Formålet med produktionskurset var, at arbejdsgruppen skulle beskrive nogle konkrete forslag til, hvordan projektorganiseret undervisning i kemi kan tilrettelægges og organiseres på baggrund af opnåede erfaringer. I hæftet er der givet eksempler på korte og længere forløb, der er baseret på projektorganiseret undervisning. Der er eksempler på forløb såvel inden for det obligatoriske pensum som til valgfrie forløb, og der er eksempler på forløb, der er baseret på samarbejde med erhvervslivet. Hæftet indledes med et afsnit, der giver gode råd til projektorganiseret undervisning i kemi. Det næste afsnit omhandler "Eksempler på undervisningsforløb i kemi", som er omtalt i "Undervisningsvejledning for gymnasiet. Kemi. Maj 1999". I afsnittet gives eksempler på undervisningsforløb, der er organiseret systematisk, tematisk og i projekter. Der er eksempler på de forskellige måder at organisere undervisning på til hvert niveau i kemi i gymnasiet. Eksemplerne er blevet diskuteret i den arbejdsgruppe, der udarbejdede vejledningshæftet. Derefter følger afsnit, som beskriver erfaringer fra konkrete forløb med projektorganiseret undervisning, heriblandt projekter der inddrager virksomheder. Hæftets sidste afsnit giver eksempler på web-baserede værktøjer, som kan støtte og smidiggøre forskellige aspekter af projekt- og gruppearbejde. Afsnittet giver en grundig vejledning i brug af værktøjerne. Produktionskurset og dette hæfte er blevet til i tæt samarbejde med Kemilærerforeningen. Uddannelsesstyrelsen og Kemilærerforeningen takker alle, der har udført pionerarbejdet og bidraget til dette hæfte. En speciel tak skal lyde til IKT-gruppen, som endnu engang har ydet en stor indsats ved udarbejdelse af dette hæfte. Inge Kaufmann Arbejdsgruppen, som har udarbejdet dette hæfte, bestod af følgende kemilærere:Helge Blom Andersen, Kolding Amtsgymnasium og HF-Kursus Bidragene til hæftet er blevet redigeret af IKT-gruppen i samarbejde med Jette Nellemann og Inge Kaufmann IKT-gruppen består af: Helge Blom Andersen, Kolding Amtsgymnasium og HF-Kursus
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |