Gode råd ved projektarbejde

Dorthe Christensen og Lone Schmidt, Dronninglund Gymnasium

Introduktion

Ved projektarbejde overlades eleverne i højere grad til sig selv end ved den mere lærerstyrede undervisning. En optimal udnyttelse af tiden kræver, at der eksisterer faste rammer for projektarbejdet, samt at eleverne har nogle værktøjer til rådighed, som kan anvendes til styring af projektarbejdet. Dette kan medvirke til, at alle elever bidrager til det færdige produkt, og at det faglige udbytte bliver tilfredsstillende.

Opgaver/problemformuleringer

Det er vigtigt med progression i selve projektarbejdet. Ved det/de første projekter er det hensigtsmæssigt, at læreren giver eleverne opgaver/problemformuleringer for projektet, således at eleverne arbejder mest med selve projektfasen. I efterfølgende projekter kan eleverne så selv vælge delemner og lave problemformuleringer. Eleverne kommer herved til at arbejde sig fra et emneorienteret projektarbejde via et projektarbejde med fast problemstilling til et problemorienteret projektarbejde.

Rammer for projektarbejde

Før projektperioden er det en god ide, at eleverne får udleveret en tidsplan med angivelse af datoer og skemapositioner samt hvilke lærere, der er til stede. Herpå anføres desuden den overordnede plan for arbejdet i perioden, dvs. hvad skal der laves de pågældende dage, herunder hvornår der er adgang til laboratoriet, edb, osv. (henvisning til bilag 2 s. 96).

Desuden er det vigtigt, at eleverne får udleveret en side med angivelse af den arbejdsmetode, de forventes at benytte, krav til det færdige produkt, og hvilke kriterier der anvendes ved den efterfølgende evaluering (henvisning til bilag 3 s. 96).

Vi vælger ofte gruppestørrelser på 7 elever, idet eleverne i gruppen herved har mulighed for at bearbejde en betydelig mængde stof og udføre mange eksperimenter i projektperioden. Det er vigtigt, at der stilles så komplicerede/omfangsrige opgaver, at det kræver samarbejde i gruppen. De udvalgte værktøjer nedenfor giver eleverne mulighed for at opnå et godt samarbejde i de relativt store grupper. Store grupper bevirker desuden, at lærerne får bedre mulighed for yde de enkelte grupper en kvalificeret vejledning. Ved relativt få grupper får den enkelte lærer samtidig en fornuftig arbejdsbyrde.

Ved eksperimentelle projekter er det en stor fordel, at der er to lærere tilstede samtidigt. Dette kan enten realiseres ved at søge skolen om timer til dobbeltlærerfunktion eller ved tværfaglige projekter i eksperimentelle fag, hvor kan man placere de to involverede fags laboratorietimer samtidigt.

Ved tværfaglige projekter er det en fordel med få involverede fag, hvis der skal opnås et rimeligt fagligt udbytte i alle fagene.

Hvis flere lærere samarbejder, er det vigtigt, at lærerne er enige om forventninger til elevernes arbejdsmetode i projektperioden, elevernes arbejdsindsats samt krav til produktet. Endvidere er det nyttigt med en lærermappe, der indeholder alle udleverede ark, aftaler, beskeder om arbejdet i grupperne osv.

Under projektarbejdet er lærerrollen anderledes i forhold til i den traditionelle undervisning. Det ligger i hele projektarbejdets ånd, at eleverne skal arbejde mere selvstændigt. Læreren skal fungere som konsulent og som praktisk hjælper (kopiering, materialefremskaffelse, forsøgsopstillinger, …). Noget af det sværeste i dette arbejde er, at man skal finde balancen mellem "Find selv ud af" og "Nu skal jeg forklare". Eleverne skal selv komme igennem de forskellige processer, således at projektarbejdet er et projektarbejde og ikke blot opgaveløsning.

Værktøjer under projektarbejde

Det er vores erfaring, at det er en fordel at anvende relativt få værktøjer under projektarbejdet. Vi har kun medtaget dem, vi finder mest anvendelige ved projektarbejde i kemi. De udvalgte værktøjer stammer fra Kubusmetoden¹ , men vi har valgt at give dem mere gennemskuelige navne. De oprindelige navne fra Kubusmetoden vil dog efterfølgende være angivet i parentes.

Samarbejdsaftale (social kontrakt)

Gruppens samarbejdsaftale er et udtryk for gruppens fælles holdninger til, hvordan gruppearbejdet skal fungere, og samarbejdsaftalen angiver de aftaler, man er nået frem til. Samarbejdsaftalen skal udarbejdes, før projektarbejdet starter.

Møder i projektgruppen (kubusmøder)

Der afholdes mindst 2 daglige møder i projektgruppen. Ved det første møde, som afholdes ved timernes start, laves en opsamling på lektierne, hvor forsøgsresultater og resuméark (omtales senere) gennemgås. Derudover udarbejdes en dagsorden for dagens arbejde, hvoraf det fremgår, hvem der gør hvad i løbet af dagen. Ved det andet møde, som holdes ved dagens afslutning, opsamles dagens arbejde, og lektier uddelegeres. Ved lange projektdage kan det være en god ide med et eller flere ekstra møder, hvor yderligere koordinering kan finde sted.

Ved hvert møde i projektgruppen er der en mødeleder (rød leder) og en ordstyrer (grøn leder). Disse funktioner går på skift, så man undgår, at det er de samme personer, som styrer gruppens arbejde hver gang. Fordelingen af mødeledere og ordstyrere på de enkelte projektarbejdsdage sker allerede den første dag i forbindelse med udfærdigelsen af samarbejdsaftalen. Mødelederens og ordstyrerens opgaver fremgår af nedenstående ark, som indsættes i projektmappen (omtales senere). Mappen kan lederen med fordel tage frem under møderne.

Mødereferater (rødt og grønt referat)

Efter hvert møde i projektgruppen skal mødelederen skrive et beslutningsreferat (rødt referat). På referatet skal anføres dato og mødenummer (fx 14/11 2000, 1. møde) og mødelederens navn. Referatet skal indeholde de trufne beslutninger, arbejdsopgaver for hver enkelt gruppedeltager samt lektier til næste dag. Ordstyreren kan også lave et referat (grønt referat), der angiver alle de ideer og forslag, der fremkommer i gruppen, evt. i form af et mindmap. Herved har man mulighed for at se, hvilke ideer eleverne har haft under mødet.

Resuméark (kanaliseringsark)

Et resuméark er et notat fra et eller flere gruppemedlemmer. Papiret udfyldes inden gruppemødet, og på mødet refereres indholdet mundtligt for resten af gruppen. Til sidst indsættes papiret i mappen.

Der skal laves resuméark, når man har læst litteratur, hentet viden på internettet, foretaget telefonopkald, behandlet forsøgsresultater osv.

Projektmappe

Under projektarbejdet skal hver gruppe føre en projektmappe.

Hver gruppe får udleveret et ringbind med faneblade til følgende indhold:

1. Rammer for projektarbejdet: Projektbeskrivelse, tidsplan, krav til produkt, evalueringskriterier
2. Samarbejdsaftale. Beskrivelse af opgaver for mødeleder og ordstyrer
3. Mødereferater
4. Resuméark
5. Litteratur, øvelsesvejledninger
6. Resultater
7. Produkt; fx rapport
8. Meddelelser til og fra læreren

Mappen skal anbringes et sted, der er tilgængeligt for både lærere og elever. Mappen er central ved styring af projektarbejdet, og den må aldrig tages med hjem af eleverne. Forsøgsresultater osv. skal findes i mappen; eleverne må kun tage en kopi med hjem.

Afslutning

Vi har tidligere i forbindelse med projektarbejde i de naturvidenskabelige fag anvendt Kubusmetoden i dens fulde udstrækning. Det er vores erfaring, at man med fordel kan anvende en tilpasset model, hvor man kun anvender få, men nyttige værktøjer. Vi har ovenfor valgt at medtage de værktøjer og de rammer for projektarbejde, som vi har gode erfaringer med i faget kemi.

Et tilfredsstillende fagligt udbytte af projektarbejde i kemi på obligatorisk niveau opnås bedst efter jul i 1.g.

Bilag

På kemis hjemmeside www.ke.gymfag.dk/projekt kan følgende bilag hentes:

1. Samarbejdsaftale (social kontrakt)
2. Mødeleder og ordstyrer (rød og grøn leder)
3. Resuméark (kanaliseringsark)
4. Tidsplan
5. Ideer til fagligt indhold på Andelskartoffelmelsfabrikken

1) Kubusmetoden er beskrevet i "Håndbog i projektarbejde" af Lotte Darsøe og Henrik Herlau, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen, København 1996

Denne side indgår i publikationen "Projektarbejde i kemi" som kapitel 1 af 17
© Undervisningsministeriet 2001