Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

5. Folkeskolen





Tosprogede elever i folkeskolen

Indvandrere og efterkommere har i de senere år udgjort en stadig større andel af eleverne i folkeskolen. Folkeskolen dækker over skoleundervisningen i den offentlige grundskole og omfatter ikke friskoler eller private grundskoler.

Tosprogede elever er defineret ved, at der i elevens hjem hovedsagligt tales et andet sprog end dansk. Således skelnes der i folkeskolen ikke mellem indvandrere og efterkommere.

Andelen af tosprogede elever er fra 1994/95 til 1999/2000 vokset med 2,7 procentpoint. Fra at udgøre knap 6% af eleverne i folkeskolen i 1994/95, i 1999/2000 udgør de 8,6% af alle elever i folkeskolen.

Figur 5.1
Udviklingen i antal af tosprogede elever i folkeskolen, opgjort fra 1994/95 til 1999/00.

[Billede: Her ses figur 5.1, der viser udviklingen i antal af tosprogede elever i folkeskolen, opgjort fra 1994/95 til 1999/00.]

Kilde: Undervisningsministeriet.

Specielt i 10. klasse er der sket markante ændringer siden 1994/95. Her er andelen af tosprogede elever vokset med ca. 6 procentpoint. Det kan tyde på at tosprogede elever i højere grad afslutter folkeskolen fra 10. klasse end 9. klasse og det kan skyldes, at tosprogede elever i større omfang har brug for ekstra tid i folkeskolen til at forbedre deres sprog, før de starter på en ungdomsuddannelse.

I de mindre klasser er ændringerne i andelen af tosprogede elever siden 1994/95 knap så iøjnefaldende. Selv om de tosprogede elever udgør en stadig større del af det samlede elevtal, er andelen kun vokset de 3 procentpoint, som kendetegner hele grundskolen. Fra at udgøre 6,9% i 1994/95 udgør de tosprogede elever nu 9,3% af eleverne i børnehaveklasserne.

Figur 5.2
Udvikling i antal tosprogede elever fordelt efter klassetrin, opgjort fra 1994/95 til 1999/00.

[Billede: Her ses figur 5.2, der viser Udvikling i antal tosprogede elever fordelt efter klassetrin, opgjort fra 1994/95 til 1999/00.]

Kilde: Undervisningsministeriet.

Sammensætningen af tosprogede elever har siden 1994/95 ændret sig væsentligt. Selv om en stor del af de tosprogede elever fortsat har en tyrkisk baggrund, er der kommet andre grupper af tosprogede i folkeskolen. Tosprogede elever fra hhv. Bosnien, Mellemøsten og Somalia udgør i dag en større del af folkeskolens elever.

Figur 5.3
Tosprogede elevers baggrund, opgjort fra 1989/90 til 1998/99.

[Billede: Her ses figur 5.3, der viser tosprogede elevers baggrund, opgjort fra 1989/90 til 1998/99.]

Kilde: Undervisningsministeriet.
*Fra 1995 indgår Libanon i landegruppen Øvrige Mellemøsten, deraf den store stigning fra 1994 til 1995.

De tosprogede elever er i væsentlig grad koncentreret i de Københavnske omegnskommuner samt de tre store kommuner (København, Århus og Odense), som har op i mod halvdelen af alle tosprogede elever i folkeskolen.

Ifølge nedenstående tabel 5.1 har 206 kommuner under 5% tosprogede, mens kun 13 kommuner har mere end 15% tosprogede i folkeskolens klasser.

Figur 5.4
Andelen af tosprogede I folkeskolen fordelt efter kommune, opgjort i 1999/00.

[Billede: Her ses figur 5.4, der viser andelen af tosprogede I folkeskolen fordelt efter kommune, opgjort i 1999/00.]

Kilde: Undervisningsministeriet.

Tabel 5.1
Antallet af tosprogede elever fordelt efter antal kommuner, opgjort i 1999/00.

[Billede: Her ses tabel 5.1, der viser antallet af tosprogede elever fordelt efter antal kommuner, opgjort i 1999/00.]

Kilde: Undervisningsministeiet

 


Denne side indgår i publikationen "Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet" som kapitel 5 af 11
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top