4. Førskolealderen

Da indvandrernes og efterkommernes brug af daginstitutioner er en væsentlig faktor for uddannelsesadfærden senere i livet, belyses udviklingen i dækningsgraderne fra 1995 og til 2000 hos indvandrerne/efterkommerne og den samlede befolkning.

Dækningsgraden viser hvor stor andel af en aldersgruppe af fx 0-2-årige, som går i daginstitution. Efterfølgende belyses, hvordan forskellige indvandrere og efterkommere fra hhv. Norden, EU og Europa samt tredjelande benytter daginstitutioner. Til sidst belyses, hvordan indvandrere og efterkommere fra enkelte lande bruger daginstitutionernes tilbud.

Brug af daginstitutioner for 1995 og 2000

I de efterfølgende tabeller gives et billede af indvandrere og efterkommeres brug af daginstitutioner i 1995 og 2000.

Det fremgår af tabel 4.1, at både indvandrere og efterkommere i såvel 1995 som 2000 benyttede daginstitutioner i mindre grad end den samlede befolkning. Den gennemsnitlige dækningsgrad for indvandrere og efterkommere var i 1995 på hhv. 42 og 34%, mens den i 2000 var 50 og 52%. Til sammenligning var den øvrige befolknings dækningsgrad 64% i 1995 og 69% i 2000.

Det ses dog, at der i de fleste alderskategorier har været en klar stigning i indvandrernes og efterkommeres brug af daginstitutioner i perioden. Ses der igen på de gennemsnitlige dækningsgrader, er forskellen mellem danskere og indvandrere og efterkommere i 2000 tydeligt mindre. Indvandrernes dækningsprocent er således 50% og efterkommernes 52% mens den øvrige befolknings er 69%.

Analysen af dækningsgrader viser, at flere og flere af både indvandrere og efterkommere mellem 0 og 6 år passes i daginstitutioner, inden de starter i grundskolen. Dette bestyrkes yderligere af, at efterkommerne, som jo er født og opvokset i Danmark, i 1995 benyttede daginstitutioner mindre end indvandrerne, men i 2000 benyttede de daginstitutioner mere end indvandrerne. Ses der udelukkende på gruppen af 3-5-årige børn, er der relativt lige mange efterkommere som danskere i daginstitution.

Tabel 4.1
Dækningsgrader, opgjort på aldersintervaller i 1995 og 2000.

Kilde: Danmarks Statistik

I det følgende opdeles tabellen yderligere, idet der sondres mellem forskellige typer af pasningstilbud. Formålet er at undersøge, om indvandrere og efterkommere i højere grad benytter visse pasningstilbud end andre.

Analysen findes i tabel 4.2. Tabellen rummer kun tal for 2000, men en analyse af tallene fra 1995 giver det samme billede.

Tabel 4.2
Dækningsgrader opdelt på daginstitutionstyper og aldersgrupper, opgjort i 2000.

Kilde: Danmarks Statistik

Flere analyser peger på, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande generelt har ringere vilkår med hensyn til skolegang, uddannelse og arbejdsmarked end indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika. Med henblik på at undersøge, om oprindelse spiller ind på brugen af daginstitutioner, opdeles dækningsgraderne nedenfor på ovennævnte grupper. Der ses både på 1995 og 2000.

Tabellen viser, at der ikke er den forventede forskel mellem indvandrere og efterkommere fra hhv. EU, Norden og Nordamerika og tredjelande. Indvandrere fra tredjelande benytter daginstitutioner i væsentligt højere grad end indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika. Efterkommere fra tredjelande benytter daginstitutioner i lidt mindre grad end efterkommere fra EU, Norden og Nordamerika.

I 2000 er billedet endnu klarere end i 1995. Både indvandrere og efterkommere fra tredjelande benytter nu daginstitutioner i højere grad end indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika.

Tabel 4.3 viser endvidere, at den generelle stigning i dækningsgraden for indvandrere og efterkommere, der viste sig i tabel 4.1, primært skyldes en betydelig stigning i dækningsgraden for indvandrere og efterkommere fra tredjelande.

Tabel 4.3
Dækningsgrader opdelt på oprindelse, opgjort i 2000.

Kilde: Danmarks Statistik

Med henblik på nærmere at undersøge, hvad oprindelsesland betyder, analyseres dækningsgraderne i det følgende for 5 udvalgte lande. Det fremgår, at i 1995 var det kun indvandrere og efterkommere fra Irak og Thailand, som lå omkring gennemsnittet for tredjelande. Alle øvrige lande lå under. Det er i den sammenhæng specielt interessant, at efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan, som er blandt de største grupper, ligger markant lavere end både gennemsnittet for tredjelande på 54% og den øvrige befolkning på 65%

Tabel 4.4
Dækningsgrader for udvalgte oprindelseslande, opgjort i 1995.

Kilde: Danmarks Statistik

Der kan ikke iagttages en entydig tendens i udviklingen fra 1995 til 2000 for de udvalgte lande. Indvandrere og efterkommere fra nogle lande benytter i højere grad offentlige pasningsordninger, mens de fra andre lande i mindre grad gør brug af disse.

Det skal dog bemærkes, at dækningsgraden for den meget store tyrkiske gruppe af efterkommere er steget betydeligt. På samme måde er brug af daginstitutioner for både indvandrere og efterkommere fra Somalia steget betydeligt.

Tabel 4.5
Dækningsgrader for udvalgte oprindelseslande, opgjort i 2000.

Kilde: Danmarks Statistik

Denne side indgår i publikationen "Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet" som kapitel 4 af 11
© Undervisningsministeriet 2001