3. Indvandrernes medbragte uddannelse

Indvandrernes uddannelsesressourcer kan, i modsætning til såvel den øvrige befolknings som efterkommernes, opdeles i to. Indvandrernes uddannelsesressourcer er således en kombination af den uddannelse, indvandrerne har taget efter ankomsten til Danmark, og den uddannelse, indvandrerne bringer med sig fra deres oprindelsesland.

Dette kapitel sætter fokus på indvandrernes medbragte uddannelse.

Datagrundlaget

Undersøgelsen af indvandrernes medbragte uddannelse er sket i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stået for den konkrete udformning og gennemførelse af undersøgelsen.

Indvandrernes medbragte uddannelse er undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen 18-59 år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, er dog ikke medtaget i undersøgelsen.

Der blev i september måned 1999 udsendt et spørgeskema til denne målgruppe, som omfattede 159.029 indvandrere. 6.848 af disse udgik af undersøgelsen. De fleste, fordi de ikke kunne opspores på den senest opgivne adresse, eller fordi de i mellemtiden havde fået ny adresse i udlandet.

Selve skemaet var på dansk, men med skemaet fulgte en vejledning, som blev udarbejdet på ikke færre end 12 forskellige sprog.

Fra de 152.181 indvandrere, som modtog et spørgeskema, blev der opnået gyldige besvarelser fra 75.560 personer (49,7%). Danmarks Statistik har derfor foretaget en statistisk korrektion for de manglende besvarelser via en særlig imputeringsmetode, hvormed der bl.a. er taget højde for en højere svarprocent blandt de bedre uddannede.

Statistikken kan selvsagt ikke tage højde for forskelle i uddannelsernes faglige indhold i de enkelte oprindelseslande, men det er tilstræbt at tage højde for forskellene mellem landene og mellem nyligt afsluttede og tidligere afsluttede uddannelser.

Indvandrernes medbragte uddannelse er belyst ved, at deres uddannelse fra hjemlandet er omsat til nedenstående kategorier:

• Ingen skolegang
• 1-6 års skolegang
• 7-8 års skolegang
• 9-10 års skolegang
• Uddannelse på studentereksamensniveau
• Efteruddannelse af under 1 års varighed
• Erhvervsfaglig uddannelse
• Kort videregående uddannelse
• Mellemlang videregående uddannelse
• Lang videregående uddannelse

Personer med uddannelse til og med efteruddannelse af under 1 års varighed kategoriseres samlet som "personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse". Personer med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse kategoriseres som "personer med erhvervskompetencegivende uddannelse".

Indvandrernes uddannelse

Overordnet fordeler de i alt 152.181 indvandrere sig på de nævnte uddannelsesniveauer som anført nedenfor.

Tabel 3.1
Indvandrernes uddannelse, 18-59-årige, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik: "Indvandrernes uddannelse, 2000".
Note: Regnes de efteruddannede med som personer med erhvervskompetencegivende uddannelse, når andelen op over 55 % (se også kilden).

Af tabellen fremgår det, at knap halvdelen af indvandrerne medbringer en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens lidt under halvdelen højst medbringer en almen uddannelse.

I tabellen nedenfor vises det, at indvandrere med hensyn til medbragt uddannelse ikke kan ses som en homogen gruppe. Det ses, at indvandrere fra hhv. EU, Norden, Nordamerika og tredjelande har en forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika er bedre uddannet end den øvrige befolkning, idet knap 70% har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tabel 3.2
18-59-årige indvandreres højeste medbragte uddannelse pr.1 januar 1999.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet) og Danmarks Statistik "Indvandrernes uddannelse", 2000.

Omvendt er indvandrerne fra tredjelande lavere uddannet end den øvrige befolkning. Godt 40% af indvandrerne fra tredjelande medbringer således en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt den øvrige befolkning har 63% en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det ses endvidere, at godt 20% af indvandrerne fra tredjelande har ingen eller under 7 års skolegang.

Tabel 3.2 giver en klar indikation af, at indvandrere fra tredjelande generelt er lavere uddannet end den øvrige befolkning og indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika.

Som det fremgår af figur 3.1, er der betydelige variationer mellem de forskellige tredjelande.

Figur 3.1
18-59-årige indvandreres højeste medbragte uddannelse, fordelt på oprindelsesland pr. 1 januar 1999

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Indvandrere fra Polen og til dels indvandrere fra Iran og Sri Lanka skiller sig ud med relativt høje andele med en erhvervsuddannelse og relativt små andele med ingen eller under 7 års skolegang. Modsat skiller indvandrere fra Vietnam og Tyrkiet sig særligt ud med hensyn til lave uddannelser. Blandt de tyrkiske indvandrere har 50% ingen eller under 7 års skolegang, og kun 18% medbringer en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Køns- og aldersforskelle

I tabel 3.3 undersøges det, om der for indvandrere fra tredjelande er forskel i mænds og kvinders medbragte uddannelsesressourcer.

Tabel 3.3
Kønsforskelle, 18-59-årige, opgjort i 1999.

Tabellen viser, at mænd generelt er bedre uddannet end kvinder, idet godt 10% flere mænd end kvinder medbringer en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette er ikke overraskende, idet kvinderne i nogen af de lande, indvandrerne kommer fra, ikke deltager på arbejdsmarkedet og derfor ikke har brug for uddannelse i samme grad som mændene.

Alder

Det ses, at de ældste aldersgrupper skiller sig positivt ud i forhold til de yngre med hensyn til indvandrere fra tredjelande. Når man tager i betragtning, at der i en række af de lande, indvandrerne kommer fra, må formodes at være en moderniseringsproces i gang, er denne positive sammenhæng mellem alder ved indvandring og medbragt uddannelse i første omgang overraskende.

Tabel 3.4
Aldersfordeling efter erhvervskompetencegivende uddannelse, opgjort i 1999.

Forklaringen på sammenhængen er, at de yngste indvandrere grundet deres lave alder ikke har nået at afslutte deres uddannelse. At der er noget om denne forklaring afspejles meget tydeligt i, at data viser, at meget få i de yngste kohorter har en længere videregående uddannelse.

Indvandrere uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Som det fremgik af forrige afsnit, har 57% af indvandrerne fra tredjelande højst medbragte en almen uddannelse, dvs. ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. I dette afsnit ses nærmere på denne gruppe.

Først ses på fordelingen for forskellige uddannelsesniveauer. Herefter undersøges det, om der er forskelle på oprindelseslande, og slutteligt undersøges betydningen af indvandringsåret.

De 57% indvandrere uden erhvervskompetencegivende uddannelse fordeler sig på:

• 8% uden skolegang
• 12% med 1-6 års skolegang
• 20% med 7-10 års skolegang
• 12% med uddannelse svarende til studentereksamen
• 5 % med efteruddannelse af under 1 års varighed

Nedenfor ses oprindelsens betydning, idet andelen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse beskrives på landespecifikt niveau for en række parametre.

Tabel 3.5
Andel uden medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse, 18-59-årige, opgjort i 1999.

Det fremgår af tabel 3.5, at der er endog meget stor forskel på andelen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse fra de forskellige oprindelseslande.

Indvandrere fra Polen ligger meget højt. Det skyldes, at staten under det tidligere kommunistiske styre sikrede, at langt de fleste gennemgik uddannelse.

Tyrkiet har den laveste andel med erhvervskompetence. Således er næsten 80% af indvandrerne fra Tyrkiet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der kan findes flere forklaringer herpå. Den første store gruppe af indvandrere kom som ufaglærte, før indvandringstoppet blev indført i Danmark. Senere ankom en relativt stor del af familiesammenførte. Blandt de familiesammenførte vil der være en stor andel kvinder. De er typisk ikke veluddannede, bl.a. på grund af lav arbejdsmarkedstilknytning i hjemlandet.

Rockwoolfondes undersøgelse ¹ peger i samme retning, idet det konkluderes, at personer med flygtningebaggrund typisk er mere veluddannede end familiesammenførte. Dette mønster kan dog ændre sig løbende i forhold til sammensætningen af flygtningegruppen.

En anden forklaring er som nævnt, at en del af indvandrerne fra Tyrkiet kom som ufaglært arbejdskraftimport i slutningen af 60'erne og derfor selvsagt ikke medbragte store uddannelsesressourcer.

Problemerne forbundet med mangel på erhvervskompetencegivende uddannelse forstærkes, såfremt der blandt de mindre uddannede er en forholdsvis stor del helt uden uddannelse eller med kun meget kortvarig uddannelse. Andelen af meget lavt uddannede personer fremgår af højre spalte i tabel 3.6 og undersøges nedenfor.

Når man ser isoleret på gruppen af meget dårligt uddannede personer, fremkommer det samme overordnede mønster, som når man ser på hele gruppen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Polen skiller sig igen ud, idet næsten ingen er meget dårligt uddannet. Tyrkiet skiller sig i lighed med før ud, idet godt halvdelen af indvandrerne fra Tyrkiet ikke har gået i skole eller har under 7 års skolegang.

Tallene for Sri Lanka peger på, at landets almene uddannelsesniveau er højt. Personer fra Sri Lanka er derfor en af de grupper, der har et godt potentiale i forhold til arbejdsmarkedet.

Indvandringsår

Rockwoolfonden ² har peget på, at det er blevet gradvist sværere at komme ind på det danske arbejdsmarked for flygtninge og indvandrere.

Rapporten konkluderer således på baggrund af de indtrængningskurver, at de senest tilkomne har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. I forlængelse af denne opdagelse undersøges det nedenfor, om en del af forklaringen på Rockwoolfondens konklusion er, at de indvandrerne, der kommer til Danmark, systematisk bliver lavere og lavere uddannet med tiden.

Tabel 3.6
Årstal for indvandring, opgjort som andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse

At det er blevet vanskeligere at komme ind på det danske arbejdsmarked understøttes således ikke af udviklingen i de medbragte uddannelsesressourcer, idet tallene peger på, at uddannelsesressourcerne er stigende med tiden.

Indvandrere med erhvervskompetencegivende uddannelse

43 % af indvandrerne fra tredjelande medbringer en erhvervskompetencegivende uddannelse. I dette afsnit ses nærmere på denne gruppe.

De 43% fordeler sig på niveauerne som følger:

• 25% har en erhvervsfaglig uddannelse
• 5% har en kort videregående uddannelse
• 8% har en mellemlang videregående uddannelse
• 5% har en lang videregående uddannelse

Fordeling på fagområder

Der findes på det danske arbejdsmarked en lang række flaskehalse. I relation hertil er såvel indvandrernes medbragte kvalifikationer som deres uddannelses- og erhvervsvalg interessant. Det er ikke muligt at opdele indvandrerne efter oprindelse i denne del af analysen, hvorfor opdelingen på fagområder dækker alle indvandrere. Sammenkædningen med flaskehalsproblematikken foretages først i pjecens afsluttende kapitel.

Tabel 3.7
Andel personer med erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt efter fagområde, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik: "Indvandrernes uddannelse, 2000".

Sammenfattende om indvandrernes medbragte uddannelse

Selvom indvandrere fra Asien og Afrika har et lavere uddannelsesniveau end indvandrere fra andre europæiske lande og Nordamerika udgør personer med en højere uddannelse et stort antal absolut set. Næsten 30.000 personer fra Asien og Afrika har således en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf en stor del på det videregående niveau. 47,7% af indvandrerne fra Afrika har en erhvervsrettet uddannelse, og 13,8% har en mellemlang eller videregående uddannelse. For indvandrere fra Asien drejer det sig om hhv. 44,2% og 12,8% (Kilde: "Indvandrere i Danmark - analfabeter eller højt uddannede? - paper til Nordisk Demografisk Symposium, Norge 2001", Henrik Mørkeberg Danmarks Statistik).

¹ Rockwoolfonden "Mislykket integration?", Spektrum 2000.

² Rockwoolfonden "Mislykket integration?", Spektrum 2000.

Denne side indgår i publikationen "Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet" som kapitel 3 af 11
© Undervisningsministeriet 2001