2. Overblik

Det er vigtigt at betragte indvandreres/efterkommeres uddannelsesforhold, fordi uddannelse er et centralt element i deres integration i det danske samfund. Uddannelse er for det første med til generelt at give nyankomne indvandrere/efterkommere større viden om det danske samfund, bedre sprogkundskaber m.v. Uddannelse er for det andet ofte en nødvendig forudsætning for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet (Rockwoolfonden 2000, Indenrigsministeriet). Hvis indvandreres/efterkommeres uddannelsesniveau svarer til den øvrige befolknings, har de derfor bedre forudsætninger for at indgå i samfundets øvrige sfærer på lige vilkår med den øvrige befolkning.

Begreber

I "Indvandrere/efterkommeres uddannelse" beskrives gruppen af indvandrere og efterkommere i Danmark ud fra en statistisk vinkel. Indvandrere og efterkommere defineres således:

En indvandrer er en person født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet.Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

En efterkommer er en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og den pågældende er udenlandsk statsborger, betragtes den pågældende også som efterkommer.

Indvandrere og efterkommere forbliver hhv. indvandrere og efterkommere, også selvom de opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationer være efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab.

Indvandrere og efterkommere kan være såvel danske som udenlandske statsborgere. Danske statsborgere med udenlandsk baggrund omfatter blandt andet naturaliserede danske statsborgere samt danske statsborgere, hvis forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet.

I publikationen skelnes mellem indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og fra tredjelande (som er alle andre lande). Opdelingen i lande siger noget om, hvilke omstændigheder de pågældende indvandrere og efterkommere er kommet til landet under.

Når indvandrere og efterkommere sammenlignes med den øvrige befolkning (personer, der hverken er indvandrere eller efterkommere) betegnes denne gruppe - i denne publikation - den øvrige befolkning. Gruppen består af personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes nogen oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen, hvis denne er dansk statsborger født i Danmark.

I nogle tilfælde sammenlignes indvandrere og efterkommere endvidere med hele befolkningen, dvs. summen af indvandrere, efterkommere og den øvrige befolkning.

Den ovenforstående definition af en indvandrer adskiller sig fra den brug af begrebet, der normalt anvendes i juridisk sammenhæng, fx i integrationsloven. I integrationsloven forstås der ved en indvandrer familiesammenførte indvandrere/efterkommere, mens personer med flygtningestatus, personer på asylområdet med andet opholdsgrundlag end asyl, nordiske statsborgere og EF/EØS-borgere ikke opfattes som indvandrere.

Indvandrere og efterkommere i Danmark

Afsnittet giver et bredt indblik i gruppen af indvandrere/efterkommere i Danmark: Oprindelsesland, alder, køn og geografisk fordeling.

Pr. 1. januar 2000 var der i alt 378.162 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvoraf 296.924 var indvandrere og 81.238 var efterkommere. Indvandrere og efterkommere udgjorde 7,1% af den samlede befolkning.

Oprindelsesland

I tabel 2.1 opgøres indvandrere og efterkommere i Danmark efter de største oprindelseslande

Tabel 2.1
Indvandrere og efterkommere i Danmark fordelt sig på de største oprindelseslande, opgjort pr. 1. januar 2000.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Indvandrere og efterkommeres aldersfordeling afviger i væsentlig grad fra den samlede befolkning. Aldersfordelingen fordelt på køn for hhv. indvandrere og hele befolkningen samt efterkommere og hele befolkningen er vist i figurerne 2.1 og 2.2.

Figur 2.1
Aldersfordeling i procent for indvandrere fordelt på køn samt hele befolkningen, opgjort pr.1. januar 2000.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Som det fremgår, er andelen af 20-50-årige markant højere blandt indvandrerne end blandt hele befolkningen. Desuden viser figuren, at andelen af indvandrere i de unge aldersklasser er meget lille. Det skyldes, at indvandrere omfatter personer født i udlandet, hvoraf relativt få vil være kommet til Danmark allerede som børn.

Aldersfordelingen for efterkommere afviger markant fra både aldersfordelingen for befolkningen som helhed samt fra aldersfordelingen for indvandrere. Efterkommere er karakteriseret ved en meget høj andel af børn og unge, mens andelene for de ældre aldersgrupper er tæt på 0. Således var over halvdelen (61%) af efterkommerne under 10 år den 1. januar 2000.

Figur 2.2
Aldersfordeling i procent for efterkommere fordelt på køn og hele befolkningen, opgjort pr.1. januar 2000.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Den store overvægt af de unge aldersgrupper skal ses i sammenhæng med, at efterkommere omfatter personer født af forældre, som begge er indvandrere eller udenlandske statsborgere. Eftersom langt de fleste indvandrere tilhører aldersgruppen under 50 år, er de fleste af deres børn derfor under 25 år.

Efterkommernes lave gennemsnitsalder betyder, at relativt få efterkommere i de ældre aldersgrupper har eller er i færd med at tage en videregående uddannelse eller er på arbejdsmarkedet. Statistik på disse områder skal derfor stadigvæk vurderer med forsigtighed.

Geografisk spredning

Andelen af indvandrere/efterkommere varierer meget i de enkelte kommuner. Således er der en tendens til, at de større bykommuner og kommunerne i hovedstadsområdet har højere andele af indvandrere/efterkommere end de små og mellemstore kommuner.

Af figur 2.3 ses befolkningsandelen i procent af indvandrere og efterkommere fra tredjelande indtegnet for de enkelte kommuner.

Det fremgår af figuren, at halvdelen af kommunerne har en andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande på 1,63% eller derunder, samt at særligt de store kommuner har en noget højere andel.

De højeste andele af indvandrere og efterkommere findes i kommunerne Ishøj (22%), Brøndby (19%) og Albertslund (17%). De laveste andele findes i Nørager, Samsø og Sindal kommuner, der alle har under 0,5% indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Den gennemsnitlige andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande for landet som helhed var 5,2%.

Figur 2.3
Indvandreres og efterkommeres andel i kommunerne, 2000.

Kilde: Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik (data bearbejdet af Indenrigsministeriet).

Indvandrere og efterkommere har altså en aldersfordeling, der afviger fra den øvrige befolkning, og størstedelen bor i store kommuner hovedsageligt i hovedstadsområdet.

Denne side indgår i publikationen "Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet" som kapitel 2 af 11
© Undervisningsministeriet 2001