8. Social- og sundhedsskolen i Herning

Særligt tilrettelagt indgangsår

I det følgende beskrives det særlig tilrettelagte indgangsår for flygtninge og indvandrere i Ringkøbing Amt. På nuværende tidspunkt har et sådan forløb været gennemført én gang. Næste hold forventes at starte i januar 2001 på sosu-skolen, og holdet havde på skrivende tidspunkt netop påbegyndt et indledende modul på sprogskolen. Beskrivelsen i det følgende hviler således på de erfaringer, skolen har gjort sig med det første forløb, samt på overvejelser om eventuelle ændringer.

På baggrund af integrationsmæssige såvel som arbejdsmarkedspolitiske intentioner nedsatte Ringkøbing amt, Sprogcenter Herning og sosu-skolen i 1997 en arbejdsgruppe, der skulle skitsere et forløb for flygtninge og indvandrere rettet mod sosu- og pgu-området. Arbejdsgruppen vurderede, at det var nødvendigt med et længerevarende forløb, når formålet både var at opkvalificere eleverne og at gøre dem studieafklarede.

Som konsekvens heraf udbød sosu-skolen i Ringkøbing amt i samarbejde med Sprogcenter Herning og AF derfor fra januar 1998 et særligt tilrettelagt indgangsår for flygtninge og indvandrere, der var minimum 25 år, og som var på kontanthjælp eller anden offentlig hjælp. Indgangsåret varer reelt halvandet år og består af et halvt år på sprogskolen (1. modul) og et år på sosu-skolen (2. modul).

Forløbet var i første omgang finansieret af EU Socialfondsmidler, kommunerne og af Ringkøbing Amt. Det igangværende forløb er finansieret af kommunerne og amtet.

Selve visitationen foregik dels gennem AF og dels direkte af sprogskolen. Visitationen gennem AF blev baseret på en inddeling af jobsøgerne i forskellige faggrupper, baseret på den enkeltes ønsker og AF's vurdering af, hvad der forekom sandsynligt ud fra hidtidige erfaringer. På den måde nåede AF inden kursusstart frem til 86 jobsøgende flerkulturelle personer inden for sosu-området. Denne gruppe blev herefter gennemgået enkeltvis for at belyse hvilken erfaring, hver enkelt havde på området. 25 elever blev udvalgt ud fra kriterier om minimum 7.-8. klasse, enten hjemmefra eller suppleret i Danmark, danskkundskaber på 8. klasses niveau samt joberfaringer i forhold til sosu- eller pgu-området, alternativt jobtræning eller kursusforløb.

De 25 elever kom til informationsmøde på AF. Her blev formålet med kurset fremlagt, og det blev forklaret, at forløbet sigtede mod pgu såvel som sosu-uddannelsen. For at kunne fortsætte på en af disse to, var det nødvendigt at bestå 9. klasses afgangseksamen i dansk og samfundsfag ved slutningen af det alternative indgangsår.

Ved informationsmødet udfyldte interesserede et ansøgningsskema, hvorefter 15 elever blev udvalgt og kom til en individuel samtale på AF. Grundlaget for visitationen var rent faglig, dvs. det sproglige og tidligere erfaring, idet der ikke på forhånd var lavet aftaler med kommuner om kontrakter med et bestemt antal elever eller lignende.

Ud over det faglige blev der lagt stor vægt på ansøgerens motivation, hvilket også i evalueringen af det første forløb har vist sig at være af afgørende betydning. 16 elever startede på forløbet, hvoraf de fire var visiteret direkte gennem sprogskolen, mens de øvrige var fundet gennem AF. De fire elever fra sprogskolen var alle i den afsluttende del af deres sprogskoleforløb og havde alle mindst ni års skolegang fra deres hjemland.

Eleverne kom fra fire forskellige lande (Bosnien, Sri Lanka, Polen og Tyrkiet). Uddannelsesmæssigt var der store variationer. Nogle havde fem års skolegang fra deres hjemland, mens en enkelt havde en universitetsuddannelse. Gennemsnitsalderen var 36 år, og de havde alle familie.

Modul 1 på sprogskolen beskrives som et udslusningskursus, og undervisningen var tilrettelagt med henblik på det videre forløb på sosu-skolen og lagde således blandt andet vægt på moral og etik. Derudover fokuserede undervisningen på deltagerens danskkundskaber, idet det er en erfaring, at det er det sproglige, der volder flest problemer for elever med anden etnisk baggrund end dansk på sosu-skolen. 1. modul var tilrettelagt med 30 timer ugentligt i 22 uger og foregik på sprogcenteret. Modulet afsluttedes med en prøve i mundtlig og skriftlig dansk samt mundtlig samfundsfag på 8.-9. klasses niveau. Denne prøve skulle bestås, for at eleven kunne fortsætte på 2. modul. Det var muligt at starte direkte på 2. modul, hvis det blev skønnet, at ansøgeren ikke havde behov for 1. modul. Dette forekom dog ikke i det første forløb.

Alle 16 deltagere på holdet bestod prøven og var således klar til det videre forløb på sosu-skolen. For tre af eleverne var det dog ikke muligt, da de ikke formåede at få en elevkontrakt, hvilket er kriteriet for at blive optaget på det særligt tilrettelagte indgangsår. De implicerede skoler er enige om, at det var meget uheldigt, fordi eleverne var stærkt motiverede for at forsætte og også var vurderet af skolerne til at kunne gennemføre 2. modul. Baggrunden for problemet ligger delvis i de tilsagn om elevpladser, som skolen indledningsvis fik af nogle af de implicerede kommuner. Senere viste det sig, at tilsagnene blev givet af ansatte, der ikke havde kompetence til at give et sådan tilsagn og tilmed ikke reelt havde indblik i ressourcerne på området. Når skolerne efterfølgende rettede kontakt til kommunerne, var der ikke ressourcer til at oprette sådanne elevkontrakter. Det er derfor et ønske fra skolernes side, at man i det kommende forløb gør mere ud af kontakten med kommunerne og dermed sikrer, at de elever, der starter forløbet, er garanteret det videre forløb.

Det efterfølgende år på sosu-skolen (2. modul) bliver udformet som et alternativt indgangsår, der i høj grad er opbygget som det ordinære indgangsår. I forhold til det ordinære indgangsår bliver de valgfri fag (her kan vælges mellem dansk, matematik, engelsk eller en udvidelse af praktikdelen) dog erstattet med understøttende fag, især dansk. Derudover indførtes obligatorisk lektiehjælp på 189 timer. 2. modul består af 37 timer ugentlig i 40 uger. Fagene afspejler det ordinære indgangsår, mens det alternative indgangsår, hvad angår den anvendte pædagogik, afviger en del fra det ordinære forløb. Dette afspejler forskellen på eleverne på henholdsvis det alternative og det ordinære forløb.

Den danskundervisning, der finder sted i løbet af 2. modul, er ikke udformet som traditionel andetsprogsundervisning, men er fokuseret på det faglige. Således baseres undervisningen i dansktimerne primært på materiale, der tager udgangspunkt i sundheds- og samfundsmæssige emner, hvorfor der i undervisningen forekommer en grad af faglig overlapning. Det anvendte materiale er primært noget, der udformes af læreren selv til den pågældende time. I hvert teoriforløb skal eleverne udarbejde en større skriftlig rapport, og den daglige undervisningen er præget af skriftlige øvelser, fremlæggelser og diskussioner på baggrund af kendte tekster. Der er afsat midler til dobbeltlærertimer, hvilket dog i det første forløb blev anvendt i mindre grad end forventet. Det skyldes holdets forholdsvis lille størrelse og elevernes modenhed.

Undervisningen på 2. modul veksler mellem teori og praktik, sådan at eleverne er ude i tre praktikperioder af hver fire uger. Der var fra Herning kommunes side gjort en del ud af at forberede praktikstederne, og praktikopholdene forløb planmæssigt. Efter endt praktikforløb brugte eleverne den første uge på skolen til at bearbejde og evaluere deres praktikophold.

Det alternative indgangsår har været placeret på sosuskolen, hvilket vurderes at være af stor betydning. Det er vigtigt, at eleverne føler sig som en del af skolen og derved bekræftes i, at forløbet er del af en reel uddannelse.

Den samlede vurdering af forløbet er, at det har opfyldt sine målsætninger. Alle bestod 1. modul, men desværre var det ikke muligt at få elevkontrakter til alle 16 elever, hvorfor kun 13 gik videre til 2. modul. På 2. modul gennemførte alle eleverne igen, og på nuværende tidspunkt er de første otte færdiguddannede som sosuhjælpere.

Det var problematisk, at ikke alle 16 kunne fortsætte på 2. modul. Det er da også skolens egen vurdering, at elevkontrakten skal være afklaret allerede inden 1. modul. Det alternative indgangsår retter sig mod såvel sosu som pgu. Da eleverne startede på 1. modul, var mange af dem endnu uafklarede med hensyn til, om de ønskede at fortsætte på den ene eller den anden uddannelse. Her er det dog vigtigt at gøre opmærksom på den problematik, der opleves på flere af skolerne, at der kun udbydes et meget lille antal pladser til den pædagogiske grunduddannelse. I Ringkøbing amt er det kun halvdelen af kommunerne, der tilbyder at uddanne personale på pgu. Skolens egen vurdering er i denne sammenhæng, at man i næste forløb må gøre mere ud af at forberede eleverne på dette og ikke lade dem formode, at der er lige muligheder til de to uddannelser. Fra skolens side vurderes det, at flere af eleverne egentlig ønskede at starte på den pædagogiske grunduddannelse.

En af de store forcer ved forløbet er lærerens mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elev for på den måde at kunne tilpasse undervisningen den enkeltes skolemæssige færdigheder. Da elevernes skolemæssige færdigheder er meget forskellige, understreger skolen nødvendigheden af, at holdene ikke bliver for store, hvilket vil sige over 15 elever. Ved at begrænse holdstørrelsen til ca. 15 elever bevares muligheden for at tage et individuelt udgangspunkt og derved bevare intensiteten i forløbet. I den sammenhæng er det også en fordel, at det primært kun er et par lærere, der har kontakten med holdet, for på den måde sikres det personlige kendskab til den enkelte. I løbet af 1. modul kom lærerne fra sosu-skolen på besøg, og da eleverne startede på modul 2, fulgte læreren fra sprogskolen med og varetog undervisningen i samfundsfag. Om den ordning skal fortsætte er endnu uvist, men det vurderes fra sosuskolen, at det faktisk ikke er nødvendigt.

Der var afsat midler til nogen dobbeltlærerundervisning for at gøre overgangen fra den ene skole til den anden så glidende som mulig, og for at lærerne fra de to forskellige skoler kunne få muligheden for at opbygge et samarbejde på trods af forskelle i undervisningsmetoder. Det fremgår af skolens evalueringsrapport af det første forløb, at det er ressourcekrævende at få etableret et velfungerende samarbejde imellem de to lærere. Det skal ikke tages som et udtryk for samarbejdsproblemer, men skyldes forskelle i arbejdsbetingelser og arbejdskulturer. Ved besøget på skolen blev disse forskelle og de deraf følgende problemer ikke anset for væsentlige, og det fremgår da også af rapporten, at problemerne blev løst i fællesskab.

Det er skolens vurdering, at ved at lave et forløb, der strækker sig over halvandet år, sikrer man dels en markant fremgang i det sproglige, dels at eleverne får kendskab til mange af de begreber, der dukker op i løbet af den første tid på den ordinære uddannelse. Det styrker den faglige ballast og giver eleverne overskud til at vænne sig til at indgå i et ordinært forløb.

Denne side indgår i publikationen "Indslusningsforløb for flerkulturelle elever på sosu og pgu" som kapitel 8 af 10
© Undervisningsministeriet 2001