9. Social- og sundhedsskolen i Århus

Forberedelseskursus/forkursus

Sosu-skolen i Århus kører på nuværende tidspunkt sit 6. forberedelseskursus, i daglig tale F-holdet, for flygtninge og indvandrere. Kurset henvender sig til flygtninge og indvandrere over 20 år, der ellers ikke ville kunne blive direkte optaget på hjælperuddannelsen. Kurset er målrettet til sosuuddannelsen, hvorfor det overordnede formål er at kvalificere deltageren til at gennemføre hjælperuddannelsen.

Kurset er finansieret af kommunen, og deltagerne optages på kurset af skolen i tæt samarbejde med kommunen. Gennemføres kurset tilfredsstillende, er eleverne garanteret optagelse på hjælperuddannelsen.

Kurset løber over 40 uger og inkluderer 14 ugers praktik fordelt over to gange af hver syv uger. På skolen er der 30 ugentlige timer, mens der i praktikken er 37 timer, hvoraf en dag ugentlig fungerer som studiedag og især bruges til danskundervisning. Lektier er en del af hverdagen. Undervisningen varetages primært af en lærer fra sosu-skolen og en lærer fra sprogskolen. Derudover er tilknyttet en fysioterapeut og en bevægelsesterapeut. Der benyttes dobbeltlærerdækning i nogen grad, men den ligger ikke i faste rammer. Skolen vurderer, at det er vigtigt med en stabil lærergruppe, som kan opbygge en viden om de forskellige problemer, der kan opstå på holdet, og har en viden om de forskellige kulturer. Samtidig betyder en stabil lærergruppe i tilknytning til regelmæssige indslusningsforløb, at undervisningsberedskabet holdes ved lige.

På forkurset ligger indhold og metode i den daglige undervisning tæt op af det, der benyttes på hjælperuddannelsen. Der undervises i dansk, kultur og samfundsforhold samt social- og sundhedsfag. Social- og sundhedsfagene er tematiseret om følgende fem emner: Sundhed og omsorg, kost og miljø, krop og bevægelse, drama og kropssprog og arbejdsbevægelser. På nuværende tidspunkt fordeler timerne sig således, at der er 12 lektioner dansk og 18 lektioner til fagundervisningen. Der undervises i kultur og samfundsforhold og social- og sundhedsfagene.

Eleverne introduceres i løbet af forkurset til danske undervisningsformer og -metoder, herunder gruppearbejde og den tematisk tilrettelagte undervisning. Da disse undervisningsformer og metoder formodes at være ukendte for deltagerne, lægges en præsentation af metoderne i starten af forløbet.

Undervisningen søger i høj grad at tage udgangspunkt i elevernes baggrund og erfaringer samt de erfaringer, de gør i praktikforløbet. I hvert forløb aflægger sproglæreren således et besøg på praktikstedet for her at vurdere elevens sproglige formåen i praksis og for i den senere undervisning at kunne tage hensyn til den enkeltes problemer. Skolen lægger vægt på en god dialog med praktikstederne for på den måde at foregribe eller løse eventuelle problemer.

Ved visitationen til dette kursus henvendte ca. 40 interesserede sig. Der startede 15 elever. Nu er 11 tilbage, hvoraf to er mænd. Aldersmæssigt fordeler eleverne sig mellem 23 og 50 år. I undervisningen lægges der vægt på at synliggøre elevernes kulturelle forskelle for at undgå eller minimere eventuelle kulturelle konflikter og misforståelser.

De fleste ansøgere kommer via revalidering. Nogle enkelte kommer fra AF og enkelte andre er selvfinansierede. Ved visitationen vurderes det sproglige niveau og i hvilken grad, ansøgeren er motiveret og klar til at varetage de arbejdsopgaver, der følger med at pleje f.eks. ældre af det modsatte køn. I øvrigt er det skolens erfaring, at det har stor betydning, hvordan den hjemlige opbakning er. I forhold til den udfordring, det er for eleverne at gennemføre en uddannelse, er det afgørende, at der ikke samtidig er problemer i forhold til familien, for eksempel om den hjemlige fordeling af arbejdsopgaverne.

Det er afgørende, at elevens dansksproglige niveau er tilstrækkelig højt, hvis eleven på sigt skal klare sig i uddannelsen. Der ligger dog ikke krav om et formaliseret danskniveau ved optagelsen. Forkurset afsluttes med almenprøve 2, der vurderes bestået/ikke bestået. I forhold til den endelige vurdering af, om eleven har gennemført kurset tilfredsstillende og dermed kan fortsætte på hjælperuddannelsen, laves en samlet vurdering på grundlag af udtalelsen fra praktikstedet, den løbende evaluering og to afsluttende opgaver, henholdsvis en skriftlig opgave, der bedømmes af dansklæreren, og en gruppeopgave, der vurderes på baggrund af en mundtlig præsentation. De to opgaver skal vise elevens evne til at formulere sig på dansk og elevens kendskab til sosuområdet.

Det er skolens opfattelse, at det er motiverende for eleverne at kunne se frem til at starte et reelt uddannelsesforløb inden for et felt, hvor der synes næsten at være jobgaranti. I den forbindelse er det afgørende, at eleverne på forhånd er garanteret optagelse på hjælperuddannelsen. Det har stor betydning, at forløbet er kompetencegivende og munder ud i en konkret uddannelse, og garantien er dermed med til at målrette forløbet. Eleverne er optaget af, om de fagligt og sprogligt får noget ud af forkurset, herunder om det sætter dem i stand til at indgå i en ordinær klasse efter endt forløb. For at styrke elevernes tilhørsforhold til uddannelsen laves udveksling mellem forkurset og skolens ordinære klasser. Derudover søger man at inddrage eleverne i de arrangementer, der foregår på skolen.

Det er skolens erfaring, at et godt forkursus giver eleverne et godt udgangspunkt for at klare sig på den ordinære uddannelse. Uden en grundig indføring opstår problemerne senere. Af de 17 elever, der startede på forkurset i 1996, har de 11, det vil sige 65%, efterfølgende taget sig en uddannelse. To som assistenter og ni som hjælpere. I 1997 startede 17 elever. Heraf er de otte færdiguddannede som hjælpere, mens der er otte elever, hvis videre færd skolen ikke har kendskab til. 17 elever startede i 1998, hvoraf 15, godt 88%, er gået videre på hjælperuddannelsen. Heraf er nogle færdiguddannede og andre stadigvæk i gang. På det hold, der startede i 1999, er 15 elever gået videre, og heraf er 13 stadig i gang.

Amtets særlige initiativer
Sideløbende med F-holdet har der de sidste tre år været en del andre initiativer, der henvender sig til elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Disse initiativer udspringer af Århus amtsråds beslutning i 1998 om at afsætte 1 mio. kr årligt i en tre-årig periode til en målrettet indsats i forhold til tosprogede på sosu- og sygeplejerskolerne. Midlerne fordeles efter en bevillingsnøgle, der gør, at sosu-skolen i Århus får ca. halvdelen.

I starten af projektet nedsattes en følgegruppe og fire arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra amtets tre sosuskoler og tre sygeplejeskoler. Følgegruppen har udformet en strategi for særlige støtteforanstaltninger, mens arbejdsgrupperne har søgt at realisere disse. Der blev oprindelig oprettet fire arbejdsgrupper, men den gruppe, der skulle analysere problemstillingen ifm. de flerkulturelle elever, blev nedlagt medio april 1999.

Som led i de adgangs- og undervisningsfremmende foranstaltninger er der blevet iværksat lektiecafé, ekstra sproghjælp i form af blandt andet udtaletræning, ekstra praktikbesøg og ekstra personlig vejledning. Indtil videre har lektiecaféen kun været en moderat succes. Man er fra skolens side opmærksom på, at det muligvis hænger sammen med, at caféen varetages af en lærer, der ikke i forvejen er tilknyttet undervisningen af de flerkulturelle elever.

Som led i indsatsen for efteruddannelse af lærere og praktikvejledere har der været afholdt to temadage, og der er grundlagt et samarbejde mellem praktikvejlederne med mulighed for at udveksle erfaringer med vejledning af de tosprogede elever.

Desuden har været afholdt en efteruddannelsesdag for en gruppe af lærere i samarbejde med Interkulturelt Center (Århus).

Arbejdsgruppen om de rekrutteringsfremmende foranstaltninger har iværksat en større spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet er at klarlægge, hvorfor de har valgt en sosu-uddannelse, og hvorfra de har fået deres oplysninger om uddannelsen. Resultatet af undersøgelsen foreligger endnu ikke. Herudover har arbejdsgruppen afholdt informationsmøder i forbindelse med sundheds- og plejefagenes informationsdag og i forbindelse med optagelse til forkurset til sosu-uddannelsen.

Endvidere nedsattes i efteråret 1999 en ad hoc gruppe med det formål at se på nuværende indslusningsforløb, om disse skal videreudvikles, og om der kan udformes et fælles forkursus. Gruppen er efterfølgende kommet med et udkast til et sådan forkursus, men det er endnu ikke godkendt af hverken styringsgruppen i amtet eller de respektive skoler. En endelig godkendelse kan først forventes til næste år.

De seks skoler i amtet, der er involveret i projektet, har meget forskellige udgangspunkter. Ved en kontakt til sygeplejeskolen i Århus blev det oplyst, at ingen af sygeplejeskolerne på nuværende tidspunkt afholder særlige indslusningsforløb for elever med anden etnisk baggrund end dansk. På de seks skoler er der i alt 186 flerkulturelle elever. Af disse går de 130 fordelt på fem forskellige uddannelsesretninger på sosu-skolen i Århus. I modsætning hertil har sygeplejeskolen i Århus kun ni studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Det er således nok muligt at samarbejde og udveksle erfaringer om særlige forløb eller hjælpeforanstaltninger for flerkulturelle elever, men ifølge sosu-skolen vil det kun i mindre grad være muligt at skabe en model, der kan benyttes af alle de involverede skoler.

På nuværende tidspunkt er det usikkert, hvad der sker med flere af de iværksatte aktiviteter, når amtets ekstrabevilling udløber.

Denne side indgår i publikationen "Indslusningsforløb for flerkulturelle elever på sosu og pgu" som kapitel 9 af 10
© Undervisningsministeriet 2001