7. Social- og sundhedsskolen i Københavns kommune

Forkursusforløb

Københavns sosu-skole har siden 1998 kørt tre integrationskurser for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Kursernes varighed har varieret og har to gange været gennemført som 12 uger inkl. fem ugers praktik, mens det ene forløb i 1999 var på otte uger, hvoraf de tre uger var praktik. Kurserne er således af relativ kort varighed.

Kurset er to gange blevet udbudt gennem AF og har henvendt sig til personer i en aktiveringsfase. Det 3. kursus er blevet udbudt som en del af AOF's tilbud og afholdt i AF-regi. Kurset er alle tre gange blevet finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Kurset adskiller sig fra de øvrige kurser, der her er nærmere præsenteret, idet dets succeskriterie ikke udelukkende er, at eleverne vælger at fortsætte på hjælperuddannelsen, men i lige så høj grad, at eleverne oplever at blive afklarede med hensyn til, hvad de ønsker at beskæftige sig med. Udgangspunktet for kurset var dog et ønske om at introducere jobsøgende med anden etnisk baggrund end dansk til sosuuddannelsen.

Kurset opstod således som et resultat af, at AF gentagne gange oplevede at stå med jobsøgende, der gerne ville beskæftiges inden for sosu-området, men som ikke kunne opnå plads på den ordinære uddannelse. Samtidig var sosu-skolen i den situation, at den måtte afvise flere ansøgere eller henvise dem til først at opsøge andre skoleformer, evt. sprogskole. På denne måde mistede skolen potentielle elever, idet det for flere virkede uoverskueligt først at skulle i kontakt med andre skoler, hvorved tidsperspektivet også blev længere. I et forsøg på at fastholde og hjælpe nogle af disse ansøgere videre lancerede skolen og AF i samarbejde det første forløb i september 1998. Forløbet var på 12 uger, hvoraf de fem uger var praktikuger. Den ugentlige undervisning var på 30 timer og indebar gruppearbejde, gruppeøvelser, ekskursioner og individuelle opgaver.

Formålet med kurset var at introducere og ruste eleverne bedre til den ordinære uddannelse og afklare, om det er et område, som eleven i fremtiden ønskede at beskæftige sig med. Det er stadig et mål for forløbet at udvikle elevernes evne til at tage ansvar for egen læring og deres refleksive kompetence. Derudover er forløbet en introduktion til områder med relevans for en sosu-uddannelse, f.eks. den sociale lovgivning, grundlæggende hygiejne, demens og aktiveringsprincippet. Disse områder præsenteres i forløbet under de fem emnegrupper, der undervises ud fra på hjælperuddannelsen. På hjælperuddannelsen er fordelingen mellem de fem emner ligelig, mens de i forløbet er prioriteret anderledes, idet psykologiundervisningen optager ca. 55% af tiden. De øvrige fire emner er: sundheds/ sygepleje, praktisk bistand, socialfag og aktivitet.

Psykologiundervisningens fremtrædende plads skyldes kursets fokus på "den tværkulturelle kommunikation med grundlag i kulturelle forskelligheder". Det betyder i praksis, at den enkelte elev til stadighed opfordres til at deltage aktivt i undervisningen ved at præsentere sin egen kultur i forhold til den danske. Det foregår med udgangspunkt i konkrete cases, hvor eleverne for eksempel skal forklare, hvordan de vil håndtere en arbejdssituation i Danmark, og derefter forklare, hvordan de med udgangspunkt i deres egen kultur ville håndtere samme situation i deres eget hjemland.

Den kontinuerlige inddragelse af eleven og elevens kultur har medført, at forskelle og ligheder ekspliciteres og dermed gøres mere håndterlige. Rent praktisk oplever underviserne, at det i nogen grad ændrer lærer- og elevforholdet, så det kommer til at ligne de danske forhold. Det har i visse tilfælde medført, at disciplinen synes at falde, og mødetidspunkter overholdes i mindre omfang, ligesom selve undervisningssituationen opfattes som værende hyggelig med dertil hørende småsnakken og gåen frem og tilbage. Men i forhold til praktikken i hjemmeplejen, hvor eleven er med som "føl", har det ikke medført problemer. Fraværet holdes på et acceptabelt niveau, hvilket formodes også at ville gøre sig gældende på den ordinære uddannelse.

Ingen af de tre forløb har haft egentlig danskundervisning. Det har været et ønske fra lærernes side at bruge en uges tid på at læse udvalgte afsnit i de bøger, der benyttes på hjælperuddannelsen, for på den måde at give eleverne et indtryk af de sproglige krav, der stilles på den ordinære uddannelse. Det har kun i lille omfang været muligt, da tidsrammen for kurserne har været forholdsvis beskeden. Der er ingen krav om et særligt sprogligt niveau hverken ved kursets start eller afslutning. Erfaringsmæssigt er det ikke den store succes med udleverede tekster eller andet materiale, der skal forberedes hjemme. Fra skolens side har man valgt at nedprioritere dette og ladet eleverne bruge tiden og energien på de daglige undervisningstimer og vænne sig til at befinde sig i en uddannelsessituation.

Det første forløb blev afholdt i september 1998. Ni elever startede, syv fuldførte og fem startede på hjælperuddannelsen. På det andet hold startede 13 elever, seks fuldførte, og heraf gik de to videre til hjælperuddannelsen. Det første hold beskrives som meget entusiastisk, hvorimod det andet hold var mindre motiveret. De to første forløb er afsluttet med en individuel mundtlig prøve baseret på en case. Her skulle eleven vise forståelsen af det lærte, og på baggrund af denne prøve vurderede læreren og eleven i fællesskab, om eleven skulle fortsætte på hjælperuddannelsen. Eleven var garanteret plads, hvis kurset gennemførtes tilfredsstillende.

Det tredie forløb blev afsluttet med en opgave, hvor eleverne var delt op i tre grupper og her skulle udarbejde cases på baggrund af de erfaringer, de havde gjort sig i deres praktik i hjemmeplejen. Herefter byttede grupperne cases og skulle komme med løsningsforslag til den beskrevne problemstilling. Det tredie kursus adskiller sig på flere måder fra de øvrige to. Otte uger på sosu-skolen var en del af et 18 uger langt daghøjskoleophold "På vej mod job", hvis primære formål var at give deltagerne en bred faglig opkvalificering med henblik på at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder eller muligheder for at blive optaget på en uddannelse. Forløbet på sosu-skolen inkluderede tre ugers praktik, og eleverne havde således fem ugers undervisning af 30 timer på skolen. Sosu-skolen oplever dette som meget kort tid, og det er kun muligt med en meget begrænset introduktion til emnerne. Desuden oplevede skolen, at de 13 deltagere på det tredie forløb for manges vedkommende var helt afklarede med, at de ikke ønskede at fortsætte på en hjælperuddannelse. De fleste ønskede at starte på pgu, og flere af dem oplevede at føle sig anbragt på kurset f.eks. som led i en aktiveringsplan. Alle 13 elever gennemførte kurset, og fire kursister fik tilsagn om at starte på hjælperuddannelsen, såfremt de forinden fik opkvalificeret deres læsekundskaber.

I alle tre forløb har vægten været lagt på at inddrage deltagernes kulturelle baggrund, hvilket har fungeret som udgangspunkt for undervisningen og også har været med til at skabe en forståelse lærer og elev imellem. Det fungerede dog ikke helt efter hensigten i det tredie forløb, hvor eleverne blev præsenteret for hinanden på daghøjskolen, uden at sosulæreren var til stede. Aftalen mellem AOF og sosu-skolen var, at daghøjskolen skulle stå for den almene introduktion, mens sosuskolen udelukkende skulle præsentere sig selv, egne arbejdsmetoder osv. Dette vanskeliggjorde den kontinuerlige sammenligning af kulturer, idet læreren på sosu-skolen kun i mindre grad fik kendskab til hver enkelt elevs kulturelle baggrund. Endvidere vanskeliggjordes den valgte metode på sosu-skolen af, at eleverne så at sige medbragte skolekulturen fra daghøjskolen, en kultur, der blev fastholdt af det forhold, at læreren fra daghøjskolen fulgte med holdet. Fra sosu-skolen anbefales det, at man i et evt. næste forløb gør mere ud af at eksplicitere de forskelle, der måtte være de to skoler imellem, for på den måde at kunne benytte sig af forskellene, frem for at de skal virke hæmmende i den daglige undervisning.

Om det tredie kursus, der blev afholdt i samarbejde med AOF, gør skolen i sin evaluering opmærksom på, at der er forhold ved kurset, som sosu-skolen selv gerne havde set anderledes, men at det var AOF, der fik sine ønsker opfyldt. Det gav sig bl.a. udtryk i, at forløbet var forholdsvis kort og kortere, end man fra sosu-skolen ønskede det, hvorved der ikke blev tilstrækkelig tid til at stifte bekendtskab med de bøger, der benyttes på hjælperuddannelsen. Generelt er det skolens vurdering, at forløbene på 13 uger kun giver mulighed for en forholdsvis hurtig præsentation af sosu-området og den enkeltes vurdering af, om det er et område, han/hun fortsat har lyst til at beskæftige sig med. Sosu-skolen har ikke været involveret i visitationen og oplevede på det tredie kursus, at seks af eleverne allerede ved forløbets start var helt afklaret om, at de ikke ønskede en hjælperuddannelse, men derimod gerne ville påbegynde pgu.

Det er AF, der har forestået visitationen til forløbene. En til to uger før forløbets start har der været afholdt informationsmøde med deltagere fra sosu-skolen. Her har der altid været en enkelt eller to, som, når de hørte nærmere om uddannelsen, har fundet, at det alligevel var noget andet, end de havde håbet og forventet, og derefter er sprunget fra. Ellers oplever skolen, at samarbejdet med AF har været velfungerende. Ved afslutningen af forløbet, når eleverne har afklaret hvordan og med hvad, de ønsker at fortsætte, har AF været lydhør over for den vurdering, skolen og eleven i fællesskab er nået frem til. En sådan afklaring af personlige evner og ønsker ser skolen som et udtryk for, at forløbet er en succes.

Skolen vurderer, at der fortsat er grundlag for at tilbyde forløb for elever med anden etnisk baggrund end dansk, og håber at kunne gennemføre flere forløb i samarbejde med henholdsvis AF og AOF. Man er dog opmærksom på, at målgruppen gradvist får flere tilbud som et resultat af de små årgange og faldende ledighed. Skolen håber på længere sigt at kunne tilbyde nogle længerevarende forløb også på det voksenforberedende område. De længerevarende forløb skal imødekomme de sproglige vanskeligheder, der erfaringsmæssigt er et af de største problemer for de flerkulturelle elever på den ordinære uddannelse.

Sosu-skolen har ud over sit samarbejde med AF også været involveret i et brobygningsprojekt, hvis målgruppe er flerkulturelle piger. Skolen har siden 1997 haft et samarbejde med Alsgades Skole. Her tilbyder man et 10. klasses forløb for piger mellem 14 og 21 år, der er kommet sent til Danmark, og som stadig befinder sig i modtagelsesklasser (MIII).

Forløbet inkluderer ni ugers brobygningsprojekt i samarbejde med sosu-skolen. Den ene uge foregår på Alsgades Skole, hvor læreren fra sosu-skolen underviser på Alsgades Skole. De øvrige otte uger foregår på sosu-skolen og er fordelt med henholdsvis fire uger i foråret og fire uger i efteråret, hvor pigerne har mulighed for at stifte bekendtskab med indgangsåret på sosu-skolen. På nuværende tidspunkt er det kun nogle enkelte af eleverne, der efterfølgende har ønsket at fortsætte på en sosu-uddannelse. En enkelt er blevet visiteret til indgangsåret, idet man vurderede, at de sproglige forudsætninger ikke var gode nok til at starte direkte på hjælperuddannelsen.

Alsgades Skole er involveret i et lignende projekt for drenge i MIII. Her samarbejdes med to tekniske skoler i København. Dette projekt er nystartet på Alsgades Skole, men har tidligere være afholdt af Oehlenschlægersgades Skole.

I spørgsmålet om at forsøge at få flere flygtninge og indvandrere til at gennemføre en sosu-uddannelse undrer man sig på sosu-skolen i København over, at sosu-uddannelserne ikke indgik i oplægget til projektet "Kompetenceslusen". Kompetenceslusen er et forsøg med et treårigt undervisningsforløb for flerkulturelle unge mellem 16-25 år og gennemføres med støtte fra Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsprogram (FoU). Sosu-skolerne deltager i organiseringen af projektet, men er ikke blandt de direkte involverede skoler, som er tekniske skoler og handelsskoler. Sosu-kurserne kan forekomme som en del af den enkeltes kombination, men skolen hyres til at varetage disse som enkeltopgaver.

Denne side indgår i publikationen "Indslusningsforløb for flerkulturelle elever på sosu og pgu" som kapitel 7 af 10
© Undervisningsministeriet 2001