6. Social- og sundhedsskolen i Brøndby

Integrationskursus/forkursus

Københavns amts sosu-skole i Brøndby afholdt sit første forkursus for flygtninge og indvandrere fra 1. maj 1998 til 31. oktober 1998. Amtet havde tildelt skolen 500.000 kroner med det formål at integrere mennesker med anden etnisk baggrund end dansk i sosu-uddannelserne. Skolens ledelse besluttede at bruge pengene til et forkursus. Der har på nuværende tidspunkt været afholdt tre forkurser, og det seneste hold startede den 1. oktober 2000 med 21 elever. Kurset har undergået visse ændringer i løbet af de tre år. For eksempel blev undervisningen i det 2. forløb nedsat til 25 ugentlige lektioner. Dette er dog igen sat op til 30 ugentlige lektioner på nuværende tidspunkt. Udgangspunkt i det følgende vil, hvis ikke andet er anført, være det sidst afholdte forløb.

Kurset er rettet mod sosu-uddannelsen og pgu med merit. For at blive optaget til pgu med merit kræves mindst et års erhvervserfaring inden for de seneste tre år, hvorfor der ikke er inkluderet praktik i forkurset. Forkurset varer i 30 uger med 30 ugentlige lektioner. Der vil for første gang være inkluderet praktik for sosu-eleverne i det kursus, der startede den 1. oktober. De tre ugers praktik forventes primært at have karakter af en oplevelsespraktik, der dels giver indblik i en arbejdsdag og dels giver kursisterne mulighed for at afprøve deres sproglige formåen.

Visitationen foregår på skolen og varetages af forkursets lærere. Enkelte af eleverne anvises af AF. Eleverne vurderes i forhold til interesse og motivation for området. Derudover foretager dansklæreren en sprogvisitering ud fra en tillempet danskprøve, spor 3 trin 2. Der bliver her slækket lidt på de skriftlige krav, mens de mundtlige ofte overstiger det krævede. Det er lærernes erfaring, at det sproglige er vigtigt, men at motivationen er altafgørende.

Der bliver annonceret i dagspressen og via en folder, der tilsendes AF, kommuner, sprogskoler etc. Derudover rygtes kursets eksistens. Det faktum, at det nu kører for fjerde gang, har betydet, at en stadig større gruppe mennesker, f.eks. sagsbehandlere, kender til denne mulighed.

Den daglige undervisning søger i høj grad at integrere danskundervisningen med den faglige undervisning. Det er undervisernes erfaring, at koblingen af det sproglige med det rent faglige giver det største udbytte, idet indlæringen af sproget dermed kobles til noget konkret. Der lægges i det hele taget vægt på, at fagopdelingen er flydende, samtidig med, at selve undervisningsplanen er fleksibel. Holdningen er, at der skal være mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov, evner og interesser. Noget, der lægges stor vægt på, er elevernes personlige udvikling. Derved forstås den enkeltes mulighed for at opleve en personlig udvikling som følge af at kunne forestå en morgensamling, klare sig i praktikken osv. Det er lærernes erfaring, at denne personlige udvikling er af stor betydning for det kommende ordinære skoleforløb.

Danskundervisningen er altså integreret i den øvrige undervisning, og det er vigtigt at understrege, at der fra skolens side lægges vægt på, at den danskundervisning, der finder sted, netop ikke er som den, der foregår på sprogskolerne, og derfor heller ikke afsluttes med en reel sprogtest. Derimod praktiseres det, at eleverne får nogle enkelte grammatiske øvelsesopgaver, der retter sig mod netop de sproglige vanskeligheder, de oplever. Det materiale, der bruges til undervisningen, er næsten udelukkende noget, lærerne selv fremskaffer for derved at kunne tage udgangspunkt i det aktuelle og i det, som har elevernes interesse.

Lærerne understreger, at de krav, der stilles om fremmøde og aflevering af opgaver, er de samme, som er gældende på den ordinære uddannelse. I forhold til fremmøde er det tilladt med 10% fravær, hvor det til og med det 3. forkursus var tilladt med 20% fravær. En overskridelse af de 10% fører til en samtale for at afklare problemet. På samme måde gør kursets lærere opmærksom på, at det er vigtigt for dem at understrege, at de kun er lærere og i forhold til eleverne på forkurset ikke ønsker at opfylde andre roller, f.eks. hjælpe med kontakt til sociale instanser og lignende. Det er essentielt for samspillet at overlade ansvaret til den enkelte elev, der forventes at tage ansvar for sin egen læring, det vil sige læse lektier og deltage aktivt i undervisningen.

Skolen fremhæver fordelene ved, at forkurset placeres på skolen. Eleverne ser de tidligere elever fra forkurset, der nu er i gang med det ordinære forløb, og bekræftes derved i, at kurset kan lede til en videre uddannelse, samtidig med at eleverne bliver bekendt med skolen og dennes faciliteter. Der er inkluderet en tredages praktik i en ordinær klasse for forkursets elever. Mens de således får et indblik i den hverdag, der venter dem på det ordinære forløb, får de også muligheden for at vurdere det sproglige niveau. Endelig giver det mulighed for, at der skabes sociale relationer. Det vurderes, at oprettelsen af forkurset generelt har givet skolens elever og lærere en større forståelse og mulighed for at fokusere på de problemstillinger, elever med anden etnisk baggrund end dansk står overfor.

Lærerne på forkurset vurderer det som en fordel, at der normalt er to faste lærere på holdet. Det giver rum for den åbenhed, der er udgangspunktet for kendskabet til den enkelte elev, hvilket ligger til grund for lærernes intention om at tage udgangspunkt i den enkelte. Samtidig giver det en vis sårbarhed, når der er så få lærerkræfter koncentreret om holdet. Dels rammer f.eks. sygdom eller andet fravær hårdt, og desuden er den viden, der ligger om forløbet, koncentreret på meget få.

Da pgu kræver et højere danskniveau end sosu-uddannelsen, er det undervisernes erfaring, at pgu-ansøgeren generelt er bedre rent sprogligt end ansøgeren til sosu-uddannelsen. Dette til trods vurderes det at være til begge parters fordel, at forkurset retter sig mod begge uddannelser. En enkelt gang har frafaldet af elever dog medført, at der i slutningen af forløbet kun var en enkelt elev tilbage, som søgte pgu. Denne elev gav udtryk for, at han/hun til tider følte, at de pædagogiske problemstillinger fik en perifer placering i det daglige, og at han/hun i gruppearbejde var alene om sin pædagogiske tilgang. På det hold, der startede den 1. oktober 2000, er der 16 pladser til hjælperuddannelsen og fire pladser til pgu.

Gruppearbejde og projektarbejde benyttes i det daglige, og den afsluttende opgave, der er udgangspunktet for den afsluttende eksamen, skal gennemføres som gruppearbejde og skal indeholde interview. Ved eksaminationen deltager både lærer og censor, og det er her censors opgave især at vurdere kursistens dansksproglige niveau, mens læreren vurderer det faglige indhold af opgaven. Eksaminationen vurderes individuelt og i forhold til bestået/ikke bestået. I den afsluttende eksamen er der således intet krav om et formaliseret danskniveau.

Eleverne er ikke på forhånd garanteret plads på den ordinære uddannelse efter tilfredsstillende gennemført forkursus. Det har i et enkelt tilfælde bevirket, at en elev, der af lærerne blev vurderet som egnet og motiveret, ikke efterfølgende fik plads på uddannelsen, idet hun ikke opnåede at få en uddannelsesaftale med en kommune. I en opfølgning af den evalueringsrapport, som skolen har lavet efter det første forkursus, vurderes det, at det i fremtiden vil være ønskeligt, at en sådan garanti for optag foreligger inden kursusstart. Det er dog stadigvæk ikke tilfældet, og lærerne vurderer, at det ikke er afgørende for elevernes motivation, og at de ikke i det daglige oplever, at eleverne er frustrerede over denne usikkerhed.

Forkurserne vurderes af skolen som værende en succes, markeret med "I høj grad" i spørgeskemaet. Af eleverne på det først afholdte forkursus har 63,2% efterfølgende gennemført uddannelsen. For de elever, der startede på forkursus i april 1999 og januar 2000, var henholdsvis 52,6% og 71,4% under uddannelse i maj måned 2000. På det første kursus gennemførte 15 ud af 19 elever forkurset med et tilfredsstillende resultat. På kurset i april 1999 startede 19, mens ti gennemførte tilfredsstillende, det samme gjaldt for 15 ud af 21 af de elever, som startede i januar 2000.

Kurset startede som et resultat af en ekstrabevilling fra amtet. Det er stadig amtet, der finansierer kurset, som dog ikke er en fast post på budgettet. Det medfører, at skolen på nuværende tidspunkt ved, at der bliver et 4. og et 5. kursus, men at skolen herefter må vente og se. Skolen vurderer, at der til stadighed er et elevgrundlag, men at det naturligvis også kommer an på den markedsføring, der lægges for kurset.

Denne side indgår i publikationen "Indslusningsforløb for flerkulturelle elever på sosu og pgutitel" som kapitel 6 af 10
© Undervisningsministeriet 2001