Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

5. Præsentation af fire udvalgte forløb





De fire skoler, som præsenteres i det følgende, er udvalgt efter kriteriet om at illustrere succes med at få eleverne på de særligt tilrettelagte forløb til at vælge og siden gennemføre enten en sosu-uddannelse eller en pgu. Derudover er skolerne valgt ud fra et ønske om at illustrere den mangfoldighed, der kendetegner de kurser, der tilbydes. Det har således også været af betydning at kunne præsentere et af de længste forløb og et af de korteste. Desuden er valgt kurser, der har kørt i en længere årrække, og mere nystartede kurser, der kun har kørt i kortere tid, og som har været afholdt inden for det sidste års tid. At vurdere, om eleverne efterfølgende gennemfører den pædagogiske grunduddannelse eller hjælperuddannelsen, er ikke i alle tilfælde muligt på nuværende tidspunkt, idet flere stadig er i gang, har orlov eller lignende.

I forhold til et af kurserne (sosu-skolen, København) viste det sig ved et nærmere studium af forløbet, at succesen med at få eleverne til efterfølgende at vælge og gennemføre en hjælperuddannelse var moderat. Dette til trods finder skolen, at der stadig kan være tale om en succes, idet kursets mål også er, at eleverne bliver bevidste om, hvad de efterfølgende gerne vil beskæftige sig med. Derudover illustrerer kurset, hvor vigtigt det er, at eleverne er afklarede om indholdet af uddannelse og er motiverede i forhold til denne.

Blandt de udvalgte skoler er der ingen seminarier. Det skyldes, at kun to seminarier (seminariet i Viborg og Københavns Socialpædagogisk Seminarium i samarbejde med Undervisningscenteret for Indvandrere) tilbyder et særligt introduktionsforløb for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Og det forløb, der blev udbudt af Viborg Seminarium, opfyldte ikke kravet om at være gennemført inden for det sidste års tid. Til gengæld er halvdelen af de valgte forløb rettet mod såvel sosu som pgu (sosu-skolen i Brøndby og Nykøbing F.).

En særlig problemstilling gør sig gældende i forhold til pgu, idet der kun udbydes et meget lille antal uddannelsespladser. Således er der langt flere ansøgere til de forholdsmæssigt få pladser på pgu, end der er til hjælperuddannelsen. Flere kommuner udbyder slet ikke pladser til pgu. Det betyder, at det ofte er umuligt at garantere deltagerne på de særlige indslusningsforløb, at de kan blive optaget på den pædagogiske grunduddannelse, hvis de gennemfører forløbet tilfredsstillende.

Forløbene i storbyen synes i overtal i de valgte eksempler, hvilket hænger sammen med ønsket om at finde kurser med lidt længere erfaring. Sådanne kurser findes typisk i områder, hvor der i en længere periode har været et tilstrækkeligt elevgrundlag for indslusningsforløb.

I præsentationen af skolerne er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at det er forskellige repræsentanter for skolerne, der udtaler sig, og at deres udsagn kommer til at stå som udtryk for skolens generelle holdning. Det skyldes, at der i kontakten til skolen har været lagt vægt på at tale med den eller dem, som umiddelbart vurderedes at sidde inde med den største viden om området. Det betyder, at der på den ene skole er blevet talt med de lærere, der i det daglige står for kurset, mens der på en anden skole er blevet talt med uddannelseslederen, og på de sidste to skoler er der blevet talt med lærere, uddannelses og erhvervsvejledere og afdelingsledere.

Endelig kan også de implicerede ændre mening som følge af de erfaringer, de gør sig. Der har således været eksempler på, at noget, der i en evalueringsrapport nævnes som et problem, i forbindelse med besøget på skolen udlægges som en fordel og dette til trods for, at der har været et sammenfald af de interviewede og dem, som har skrevet rapporten. Sådanne ændrede meninger vil blive forsøgt videregivet.

Indsatsen over for befolkningsgruppen med anden etnisk baggrund end dansk er et område, der har stor politisk bevågenhed. Flere af skolerne giver udtryk for, at en konsekvens af denne opmærksomhed kan være pludselige skift i de udstukne retningslinier eller ændringer af skolens bevillinger til sådanne forløb. I denne sammenhæng skal det gentages, at de fleste af disse projekter ikke har en fast plads på budgettet og derfor vurderes fra år til år.

Siden 1999 er det i højere grad end tidligere kommunerne, der varetager de opgaver, der ligger i at integrere og uddanne befolkningsgruppen med en anden etnisk baggrund end dansk. Det kan bemærkes som en svaghed i opgavens metode, at det i høj grad er kommunalt ansatte, der skal udtale sig og er blevet opfordret til at fremhæve fordele og ulemper ved den model, de selv arbejder indenfor. De ansattes dilemma bliver derved, at de skal kritisere deres egen arbejdsgiver og dennes indsats på et område, der har stor bevågenhed.

Med ovenstående forhold in mente bringes i de følgende kapitler nærmere beskrivelser af sosu-skolerne i Københavns Amt (Brøndby), Herning, København og Århus.

Denne side indgår i publikationen "Indslusningsforløb for flerkulturelle elever på sosu og pgu" som kapitel 5 af 10
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top