4. Analyse af indslusningsforløbene

Det følgende er en sammenligning af de forskellige forløb. Der fremhæves forskelle og ligheder. Sammenligningerne bygger primært på oplysninger hentet fra spørgeskemaerne.

Skemaet blev udsendt til de skoler, hvor der var, havde været eller konkret var planlagt at afholde særlige indslusningsforløb. Det gjaldt for knap 65% af skolerne, det vil sige 24 af de 37 skoler. Spørgeskemaerne blev sendt til den person, der i den indledende telefonkontakt havde besvaret spørgsmål om indslusningsforløbet. 18 skemaer blev returneret, hvilket giver en svarprocent på 75%. Af de 18 skemaer er de fire besvaret af skoler, der forventer at forestå sådanne forløb inden for den nærmeste fremtid. Der er flere skoler, som i den første telefonkontakt gav udtryk for, at et sådan forløb enten var et ønske eller noget, man konkret var ved at afdække mulighederne for. Af disse blev fire skoler (sosu-skolerne i Odense, Holbæk/ Ringsted og Ribe amt og Kolding pædagogseminarium) inddraget i spørgeskemaundersøgelsen, idet det var vurderingen, at de var så langt i en realiseringsfase, at de kunne være med til at belyse spørgsmål om finansiering, samarbejdspartnere, krav om sproglig formåen, og om et tilfredsstillende gennemført kursus medfører garanti for optagelse på det ordinære forløb.

Blandt de 18 respondenter er to seminarier, 15 sosu-skoler og Undervisningscenteret for Indvandrere under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns kommune. Sidstnævnte har afholdt et indslusningsforløb i samarbejde med Københavns Socialpædagogiske Seminarium. Fem af de 15 sosu-skoler tilbyder også den pædagogiske grunduddannelse.

Halvdelen af de 18 skoler har på nuværende tidspunkt afholdt ét indslusningsforløb. Fire skoler har afholdt to forløb, mens tre af skolerne har afholdt tre forløb (sosu-skolerne i Brøndby, København og Hillerød). Da der for forskellige forløb afholdt på den samme skole kan være forskellige forhold om for eksempel timefordeling, samarbejdspartnere og krav om danskkundskaber, vil oplysningerne visse steder være udregnet på baggrund af antallet af kurser, mens det i andre sammenhænge vil være baseret på antallet af skoler. Dette vil fremgå af sammenhængen. Der er således 18 skoler, der til sammen repræsenterer 25 kurser, hvoraf fire endnu ikke er afholdt.

Visitationen og overgangen til den ordinære uddannelse

Visitationen foregår primært på grundlag af den sproglige formåen, en vurdering af motivationen og en afdækning af, om de arbejdsområder, der følger med uddannelsen, er noget, ansøgeren på længere sigt ser sig i stand til at varetage. Nogle skoler vurderer det sproglige niveau ved en samtale i forbindelse med visitationen. Denne samtale kan i tvivlsspørgsmål føre til en afklarende sprogtest. Af de 18 skoler kræver halvdelen et bestemt formelt sprogligt niveau ved optagelsen. Skolernes krav varierer fra trin 2 til almenprøve 2. Det skal pointeres, at alle skolerne lægger vægt på en sproglig vurdering inden optagelsen på forløbet. For halvdelen af kurserne er dette krav blot ikke formaliseret.

Skolerne lægger vægt på, at det sproglige niveau er udslagsgivende for det videre forløb på den ordinære uddannelse. Flere skoler giver udtryk for, at det vil give unødige nederlag for eleven, hvis det sproglige niveau ikke er tilstrækkeligt. Omvendt gør andre skoler opmærksom på, at sættes der for høje krav til den sproglige formåen, vil flere egnede ansøgere blive sorteret fra. Skolerne oplever, at elever i løbet af forløbet formår at forbedre deres danskkundskaber mærkbart og opnår et niveau, der gør dem i stand til at gennemføre den ordinære uddannelse. Det er således afgørende at finde en balance, således at eleverne har en reel chance for at klare det ordinære forløb samtidig med, at niveauet ikke sættes så højt, at egnede kursister sorteres fra.

Fire af skolerne kræver et bestemt danskniveau af kursisterne ved forløbets afslutning. For tre af skolerne gælder det, at kravet ved slutningen af forløbet er almenprøve 2/folkeskolens afgangsprøve, mens den fjerde skole stiller krav i forhold til en intern prøve. På tre af de skoler, der stiller eksakte krav til danskkundskaberne ved afslutningen af forløbet, er eleverne garanteret optag på den ordinære uddannelse, hvis forløbet gennemføres tilfredsstillende.

På godt 60%, dvs. 11 af skolerne, er eleverne efter tilfredsstillende gennemført forløb garanteret optag på hjælperuddannelsen og i to tilfælde på pgu. De fleste skoler udtrykker ønske om, at en sådan garanti var indbygget i forløbet. Det er med til at målrette forløbet og bekræfter, at forløbet er kompetencegivende. Endelig opleves det som frustrerende, at elever, der vurderes at være i stand til at gennemføre hjælperuddannelsen, ikke altid formår at opnå en elevkontrakt.

Flere af skolerne har i forbindelse med den ordinære uddannelse supplerende tilbud til elever med anden etnisk baggrund end dansk. Således tilbydes ekstra uddannelses- og erhvervsvejledning af 1/3 af skolerne, mens henholdsvis lektiecafé og sprogundervisning tilbydes af tre af skolerne. 11 skoler har ingen supplerende tilbud rettet mod de flerkulturelle elever.

Elevgruppen

De 14 spørgeskemaer, der beskriver allerede afholdte forløb, repræsenterer 282 påbegyndte elever fordelt på 21 forløb. Heraf gennemførte 224 elever, det vil sige knap 80%. Ved starten af de særlige forløb har holdene i gennemsnit 13 deltagere. Dette dækker over, at et enkelt hold er startet med ni deltagere, mens et andet havde 21 deltagere. Typisk svarer holdstørrelsen dog til gennemsnitsstørrelsen, altså 13 elever. Ved afslutningen af forløbene er holdstørrelsen i gennemsnit faldet til lidt over ti deltagere, dog var det mindste hold helt nede på seks deltagere. Det typiske er altså, at to-tre elever pr. hold falder fra i løbet af forløbet.

Deltagerne repræsenterer mange forskellige nationaliteter. De fire største grupper er fra Bosnien, Tyrkiet, Filippinerne og Polen. Aldersmæssigt er cirka halvdelen af deltagerne (96 elever) mellem 26-35 år. 32% af eleverne befinder sig mellem 36- 45 år (62 elever), mens kun 7% (13 elever) er over 45 år. De unge mellem 18-25 repræsenterer cirka 11% af deltagerne (21 elever). Langt størstedelen af kursisterne er kvinder.

Forløbets varighed og timefordeling

De 21 afholdte kurser varierer i længde. Hvor det korteste forløb er på otte uger (sosu-skolen, København), er det længste på 58 uger (sosu-skolen, Nykøbing Falster). De længerevarende forløb er dog i overvægt. Kun fem af kurserne er under 20 uger, og 12 af kurserne, dvs. 60%, er af over 30 ugers varighed.

Af 21 kurser inkluderer 72% praktik. Det korteste praktikforløb er på tre uger, mens det længste er på 23 uger. De længerevarende praktikforløb er typisk fordelt over kurser med tre-fire perioder. Oftest fungerer praktikken som en introduktion eller afslutning på et af temaerne i undervisningen, f.eks. ældre eller børn.

Mange af skolerne benytter sig af en flydende fagopdeling. Således vælger flere forløb at nedprioritere den almindelige danskundervisning og lægger i stedet vægt på, at hele forløbet integrerer den sproglige kvalificering. Det skal i den forbindelse pointeres, at meget få af skolerne omtaler danskundervisningen som undervisning i dansk som andetsprog. I de tilfælde, hvor sprogundervisningen forestås af en lærer fra sprogskolen, må det formodes, at undervisningen i nogen grad foregår ud fra principper bag dansk som andetsprog. I langt hovedparten af skolernes eget materiale omtales undervisningen dog blot som danskundervisning.

Integrationen af danskundervisningen i de øvrige fag benyttes ud fra den betragtning, at den sproglige udvikling befordres af den praktiske tilknytning, og det, at eleven oplever, at der er et konkret formål med undervisningen. For mange skoler er det derfor ikke muligt at lave en præcis timeopdeling, hvilket gør det vanskeligt at få et klart billede af, hvor meget af tiden, der benyttes til direkte sproglig kvalificering.

Mens sosu-skolen i Nykøbing F. brugte 450 timer til dansk og 250 til de fag, der relaterede sig til sosu- og pgu-området, prioriterede sosu-skolen i Næstved omvendt med 176 timer til dansktimer og 634 timer til den faglige undervisning.

Det er generelt skolernes opfattelse, at det er vigtigt med det sproglige niveau i forhold til det videre forløb. Forskellene viser sig i den tilgang, forløbene har til danskundervisningen, og om denne er en integreret del af undervisningen, eller om der lægges vægt på en mere traditionel danskundervisning.

For tre af forløbene (sosu-skolerne i Nykøbing F., Randers og Undervisningscentret for Indvandrere) gælder det, at der ikke er krav om et bestemt niveau ved optagelsen til forløbet. Derimod kræves en bestået sprogprøve, inden eleven kan fortsætte på den ordinære uddannelse. For disse tre forløb er der ingen umiddelbar sammenhæng mellem den krævede sprogtest og prioriteringen af danskundervisningen. Det er kun sosuskolen i Nykøbing F., der har et højere timetal til dansk end til den faglige undervisning. I denne forbindelse er det nødvendigt at holde sig for øje, at en sådan opdeling i timer kan dække over forskelle i, hvad der defineres som dansktimer, og hvad disse indeholder.

Undervisningsformer

I stort set alle kurserne introduceres og benyttes andre undervisningsformer end den lærerstyrede. De fleste forløb har det som en del af deres målsætning at introducere eleverne til de undervisningsmetoder, der benyttes på den ordinære uddannelse. For mange af eleverne er de metoder, der aktivt søger at inddrage eleverne, ukendte. En introduktion til disse metoder prioriteres derfor højt. Samtidig vurderes det, at det i lyset af elevernes kulturelle udgangspunkt kræver en tidsmæssig investering. For mange af eleverne kan det i begyndelsen virke både frustrerende og formålsløst med f.eks. gruppearbejde. Det er især gruppearbejde og projektarbejde, der lægges vægt på, men også ekskursioner, rollespil og fremlæggelse i enten grupper eller enkeltvis benyttes.

Samarbejdspartnere og finansiering af forløbene

I de tal, der fremgår af det følgende, er medregnet de fire kurser, der på nuværende tidspunkt endnu ikke er afholdt.

Det er kendetegnende for forløbene, at der ofte er involveret flere aktører i finansieringen. Samtidig er der flere eksempler på, at forskellige forløb på den samme skole er finansieret forskelligt. Dette afspejler forløbenes til tider usikre fremtid, hvor der fra det ene år til det andet tages stilling til, om aktiviteterne skal opretholdes. I finansieringen af de 25 kurser er kommunen involveret i 11 kurser, mens amtet og Arbejdsmarkedsstyrelsen er involveret i finansieringen af ni forløb. EU's Socialfond har givet økonomisk støtte til syv kurser. Også AF, RAR-fonden og Staten nævnes som finansieringskilder.

For de skoler, der har opnået støtte fra EU's socialfond, opstår problemet, når støtten ophører. På trods af, at kurset har været en succes, er det efterfølgende vanskeligt at få enten kommune eller amt til at overtage finansieringen. En problematik, der blev forstærket i 1999, da kommunerne overtog forpligtelsen for flygtninge og indvandrere.

I planlægningen og udformningen af forløbene har de fleste skoler samarbejdet med enten AF, den lokale sprogskole/sprogcenter eller begge. Således har AF været involveret som samarbejdspartner i 20 forløb, det vil sige 80%, mens sprogskolen har deltaget i 18 tilfælde, eller 72%. Derudover har kommunen deltaget i otte forløb.

AF's rolle er primært at henvise eleverne til forløbene, hvilket har været tilfældet ved 15 af forløbene. I enkelte tilfælde har AF desuden været med til at udforme forløbene og været involveret i finansieringen.

Skolernes vurdering af forløbene

I alt 21 kurser er gennemført, og af disse vurderer skolerne selv, at de ti har haft en meget høj grad af succes, mens de otte i høj grad har været en succes. Kun tre kurser vurderes som kun i nogen grad at være en succes.

De kurser, der enten i meget høj eller i høj grad har været en succes, har været kendetegnet ved, at en stor del af deltagerne er gået videre på den ordinære uddannelse og har afsluttet eller er ved at gennemføre den. Imidlertid vurderes dette af skolerne ikke som det eneste succeskriterium. Nogle skoler lægger således vægt på det gode samarbejde med AF om den enkelte elev.

Derudover nævnes deltagernes stærke motivation og engagement, der har været foranlediget af muligheden for at blive selvforsørgende og/eller integreret i det danske samfund. Denne entusiasme har haft indflydelse på hele undervisningssituationen og er også kommet til udtryk i elevernes praktikophold, hvor der overvejende har været meget positive tilbagemeldinger. Endelig fremhæves det, at forløbet generelt har rettet læreres såvel som skolens øvrige elevers fokus mod denne gruppe og de problemer, den står med, hvilket har skabt øget forståelse for de flerkulturelle elever, der går på skolen.

I tre tilfælde vurderes forløbene som i nogen grad at være en succes. Begrundelserne er her, at kun meget få elever fortsatte på en uddannelse, og at flere af dem allerede ved starten af forløbet var afklarede med, at de ikke ønskede en sosu-uddannelse. Dette understreger vigtigheden af, at visitationen klarlægger ansøgerens motivation for at deltage i forløbet. Samtidigt anskueliggør det, hvor uhensigtsmæssigt det er at "anbringe" arbejdssøgende på et sådan kursus, hvis de ikke har en reel interesse for området. Inden for den relativt korte tidsramme vil den manglende motivation næppe kunne ændres. Hvis formålet er at få flere af deltagerne til at gennemføre en sosuuddannelse, synes undladelsen af en grundig visitation ikke at være en brugbar metode.

Derudover kritiseres forløbene for kursisternes utilstrækkelige danskniveau, manglende garanti for at kunne fortsætte på uddannelsen efter tilfredsstillende gennemført forløb og manglen på en klar definition af, om kursets formål var at være afklarende eller uddannelsesforberedende.

Denne side indgår i publikationen "Indslusningsforløb for flerkulturelle elever på sosu og pgu" som kapitel 4 af 10
© Undervisningsministeriet 2001