3. Anbefalinger til fremtidige forløb

På grundlag af rapportens analyse præsenteres her ti anbefalinger for det videre arbejde med indslusningsforløb til sosu og pgu. Anbefalingerne bygger på skolernes erfaringer og går dels på konkrete forhold i undervisningen og dels på rammerne og betingelserne for indslusningsforløb.

På trods af forskelle indslusningsforløbene imellem er målsætningen den samme, nemlig at søge at få flere elever med en anden etnisk baggrund end dansk til at vælge og gennemføre enten sosu eller pgu.

Ad 1. Varighed
På baggrund af undersøgelsen vurderes det, at indslusningsforløb, der har som mål at give eleven et kendskab til områdets faglige begreber, forbedre elevens danskniveau og desuden introducere eleven til forskellige undervisningsformer, bør strække sig over 30-35 uger eksklusiv praktik. Korte forløb på tre måneder eller derunder vil primært kunne virke afklarende i forhold til elevens interesse for området og kun i mindre grad forbedre elevens muligheder for at gennemføre det ordinære forløb. Strækker forløbene sig, inklusiv praktik, over et helt år eller mere, kræver det en bevidst indsats fra undervisernes side at opretholde elevernes motivation og dynamikken i undervisningen.

For en del elever har netop kursets længde afgørende betydning for ønsket om at deltage, fordi de har behov for en overskuelig tidsramme.

Forløbets varighed må afpasses efter hvor meget, der sigtes på at forbedre kursisternes dansksproglige formåen. Der er således forløb, der har haft som mål at få eleverne med 8. klasses niveau i dansk op til 9. klasses afgangsprøve. En sådan progression kræver naturligvis et længerevarende forløb.

Længden af kurset har desuden indflydelse på i hvilken grad, der på det efterfølgende, ordinære forløb vil være behov for lektiehjælp, ekstra sprogundervisning, ekstra studievejledning og lignende. Jo kortere et forløb er, jo større et behov vil der være for ekstra tilbud under den ordinære uddannelse. Samtidig er det skolernes erfaring, at succesen med ekstra tilbud er varierende. Men det øger elevernes interesse, hvis de kender de lærere, der står for de supplerende aktiviteter.

Ad 2. Visitation
Der bør lægges vægt på en grundig visitation. Den skal klarlægge ansøgerens sproglige kompetence og motivation, herunder ansøgernes indstilling til de forskellige arbejdsområder, f.eks. personlig pleje. Derudover er det ønskeligt at få et indtryk af baglandets støtte til kursusdeltagelsen, da støtte fra familien er af væsentlig betydning for forløbets succes. Flere skoler har oplevet, at kursister måtte ophøre på grund af familiære problemer.

Det er vigtigt at finde en balance i forhold til det sproglige niveau. Hvis kursisterne på sigt skal klare sig i den ordinære uddannelse, er det nødvendigt at stille visse krav til deres sproglige formåen. Samtidig skal kravene til niveauet ved starten ikke være så højt, at det kommer til at udelukke egnede ansøgere. Det er lærernes opfattelse, at den sproglige udvikling på et indslusningsforløb kan være ganske betragtelig. Den sproglige vurdering behøver ikke være baseret på en formaliseret prøve. Flere skoler opererer med interne prøver, hvilket dog kræver, at lærerne har faglig indsigt i dansk som andetsprog og kendskab til hvilken sproglig udvikling, der kan forventes hos den enkelte elev.

Ad 3. Placering
Forløbene bør have til huse på de skoler, hvor eleverne efterfølgende skal fortsætte på det ordinære forløb. Derved opnås, at eleverne i højere grad føler sig som en del af et uddannelsesforløb, hvilket bekræfter forløbets kompetencegivende karakter. Dette vil forstærkes, af at tidligere deltagere fra indslusningsforløbet går på den ordinære uddannelse. Endelig muliggør det, at eleverne under indslusningsforløbet bliver fortrolige med skolen, lærerne, omgangsformen osv.

Ad 4. Fast lærergruppe
En fast lærergruppe tilknyttet holdene kan medvirke til, at de involverede lærere får et indgående kendskab til den enkelte elev og derved kan tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Dette kræver, at holdene ikke er alt for store samtidig med, at det er nødvendigt med en vis holdstørrelse for at opretholde en indre dynamik. Erfaringsmæssigt er en holdstørrelse på cirka 15 elever passende.

Holdets størrelse og homogenitet har desuden betydning for behovet for dobbeltlærerdækning, som flere skoler benytter sig af. Dobbeltlærertimer giver mulighed for en målrettet indsats med mindre grupper af elever i forhold til f.eks. danskundervisning.

Ad 5. Undervisningsmetoder
Det er vigtigt med en introduktion til forskellige undervisningsmetoder. Elevernes kendskab til metoder og deres evne til at håndtere disse har stor betydning for det videre forløb, hvor arbejdsformer som gruppe- og projektarbejde løbende benyttes.

Ad 6. Praktik
Det bør tilstræbes at inkludere praktik i indslusningsforløbene. Praktik medvirker til, at eleven opnår en realistisk opfattelse af det kommende arbejdsområde samtidig med, at den giver grundlag for en vurdering af den sproglig formåen i praksis. Flere skoler fremhæver desuden den fordel, at praktikstederne får en mulighed for at opleve eleverne i en arbejdssammenhæng og derved får et reelt grundlag for at vurdere de tokulturelle elever som kommende medarbejdere.

Ad 7. Integreret danskundervisning
Erfaringsmæssigt kan det anbefales at koordinere eller integrere danskundervisning og den erhvervsfaglige undervisning. Det støtter den sproglige indlæring, at den kobles til det erhvervsfaglige og derved bliver mere konkret og direkte anvendelig.

Ad 8. Garanti for elevplads
Det vil være en fordel, at eleverne på indslusningsforløbene på forhånd er garanteret en plads på den ordinære uddannelse, såfremt indslusningsforløbet gennemføres tilfredsstillende. Derved undgås problemer, med at egnede og motiverede kursister ikke får mulighed for at fortsætte på uddannelsen. Samtidig vil en pladsgaranti bekræfte forløbets kompetencegivende karakter.

Ad 9. Elevpladser på pgu
Det bør afklares, om det er muligt at garantere det videre forløb for flere af deltagerne på de kurser, der er rettet mod pgu. Der er betydeligt flere ansøgere til pgu, end der er pladser, hvilket bevirker, at mange elever ikke opnår en elevkontrakt på det ønskede område. Alternativt bør det i højere grad fremgå for ansøgerne til indslusningskurserne, at der kun optages meget få elever på pgu.

Ad 10. Netværk
Den kontakt, der på nuværende tidspunkt er de forskellige skoler imellem, synes at være ret tilfældig. Der mangler et netværk, hvor de lærere, der varetager undervisningen, kan udveksle erfaringer. På trods af, at elevgrundlag, bevillinger og rammerne for kurset varierer fra skole til skole, vil et sådan samarbejde give et forum for diskussion af fælles problemer, udveksling af erfaringer og eventuelt et samarbejde om undervisningsmateriale.

Økonomi
Den økonomiske ramme for de forskellige forløb varierer fra skole til skole dog med det fællestræk, at økonomien sjældent er sikret på længere sigt. I forhold til planlægning af forløbene og fastholdelse af erfarne medarbejdere vil det være ønskeligt, at der arbejdes inden for en tidsramme, der omfatter flere på hinanden følgende kursusforløb. Dette forudsætter, at økonomien ifm. forløbene stabiliseres. En mere langsigtet finansieringsmodel kan desuden forhindre, at succesrige kurser med kort varsel bliver nødt til at ophøre, fordi midlerne til driften ikke længere kan fremskaffes.

Denne side indgår i publikationen "Indslusningsforløb for flerkulturelle elever på sosu og pgu" som kapitel 3 af 10
© Undervisningsministeriet 2001